Aste­roi­de i nær­kon­takt

Kun 88.000 km var en lil­le aste­roi­de fra Jor­den, da den søn­dag mor­gen, den 28. sep­tem­ber kl. 01.00 DST fløj for­bi i sin bane om Solen. Til sam­men­lig­ning er afstan­den til Månen ca. 400.000 km.

Den lil­le aste­roi­de 2003
SQ222 ses som en lil­le hvid
streg på bag­grund af
stjer­ner­ne på him­len.

Aste­roi­den var min­dre end 10 m i dia­me­ter — for­ment­lig ca. 3 — 6 meter — og vil­le ikke have for­voldt stør­re ska­de, hvis den hav­de været på kol­li­sions­kurs med Jor­den og var styr­tet ned.

Den lil­le aste­roi­de blev ikke opda­get før, efter den var pas­se­ret. Opda­gel­sen blev gjort af Robert Cash fra Minor Pla­net Research pro­gram­met i Peo­ria i Arizo­na. Obser­va­tio­ner­ne blev vide­re­gi­vet til bl.a. Lowell Obser­va­to­ri­et og til Minor Pla­net Cen­ter i Cam­brid­ge Mas­sa­chus­setts, hvor man på ver­dens­plan ind­sam­ler obser­va­tio­ner af aste­roi­der.

„På en god måned fin­der vi måske 10 af sådan­ne aste­roi­der, der er tæt på Jor­den, men de fle­ste af er så sto­re som bjer­ge, eller i hvert fald som et fod­bold­sta­dion, så den­ne var helt spe­ci­el for os“, siger Edward Bowell, direk­tør for Lowell Obser­va­to­ri­ets Near-Earth-Object Search.

Det er før­ste gang, der er regi­stre­ret en aste­roi­de så tæt på Jor­dens bane. Den fik beteg­nel­sen 2003 SQ222, og den er sene­re ble­vet foto­gra­fe­ret, så man har kun­net fast­læg­ge dens fore­lø­bi­ge bane i rum­met.

Den­ne aste­roi­de-pas­sa­ge kom­mer sam­ti­dig med, at der fra fle­re ste­der i ver­den inden­for en kort tids­pe­ri­o­de er rap­por­te­ret om ned­fald­ne mete­o­rit­ter samt eks­plo­sio­ner i atmos­fæ­ren, uden at dis­se ting dog på nuvæ­ren­de tids­punkt i øvrigt har kun­net knyt­tes sam­men.

Usæd­van­ligt foto af him­mel­fæ­no­men

Jonat­han Bur­nett fra South Wales i Eng­land var i slut­nin­gen af sep­tem­ber ved at foto­gra­fe­re nog­le ven­ner på ska­te­bo­ard uden­for sit hjem, da han plud­se­lig fik øje på noget usæd­van­ligt på him­len.

Det lyk­ke­des ham at tage 2 fotos, som er så bemær­kel­ses­vær­di­ge, at den ame­ri­kan­ske rumad­mi­ni­stra­tion valg­te at offent­lig­gø­re det ene som „Dagens astro­no­mi­ske foto“ på inter­net­tet.

Den 15-åri­ge Jonat­han Bur­nett var ved at foto­gra­fe­re med sit digi­ta­le kame­ra i nær­he­den af hjem­met i Pen­co­ed nær ved Brid­gend, da en lil­le dreng plud­se­lig råb­te, at „solen var eks­plo­de­ret“.

Det lyk­ke­des Jon Bur­nett at tage 2 fotos af det usæd­van­li­ge fæno­men på him­len, og han send­te bil­le­der­ne til NASA pr. e‑mail for at bede om en even­tu­el for­kla­ring fra for­sker­ne.

Der har været man­ge gæt på, hvad bil­le­der­ne i vir­ke­lig­he­den viser, lige fra det måske nær­lig­gen­de mete­o­rit-ned­fald, hvor en „sofa-stor“ mete­o­rit bræn­der op i atmos­fæ­ren, som NASA udtryk­ker det, til en usæd­van­lig kon­dens­stri­be fra et fly oplyst af den ned­gå­en­de sol.

På nuvæ­ren­de tids­punkt er det end­nu ikke med sik­ker­hed fast­slå­et, hvad der har været årsag til det usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­men, som Jonat­han Bur­nett fik fast­holdt med sit kame­ra.

Mete­o­rit gen­nem taget

Tirs­dag d. 23. sep­tem­ber faldt en mete­o­rit på ca. 20 kg gen­nem taget på et hus i byen New Orle­ans i USA. Der var ingen hjem­me, så mete­o­rit­ten var kun årsag til mate­ri­el­le ska­der.

Så galt gik det dog ikke nog­le dage tid­li­ge­re (d. 23. sep­tem­ber), da en mete­o­rit faldt gen­nem taget på et hus i byen New Orle­ans i den ame­ri­kan­ske stat Lou­i­si­a­na.

Usyn­ligt bil­sam­men­stød

Nabo­er­ne kun­ne imid­ler­tid ikke fin­de ud af, hvad der var sket. Det blev først opkla­ret, da eje­ren af det mete­o­ri­tram­te hus, Roy Faus­set, kom hjem fra arbej­de. Her opda­ge­de han straks, at noget var helt galt.

Mete­o­rit­ten var trængt gen­nem taget og et værel­se på før­ste sal, hvor den hav­de øde­lagt et antikt møbel. Den var fort­sat gen­nem huset og var trængt gen­nem bade­væ­rel­set i stu­e­plan og vide­re ned under huset i en kry­be­kæl­der, hvor den blev knust.

Der er ialt ble­vet ind­sam­let ca. 20 kg brud­styk­ker, hvoraf nog­le er ble­vet under­søgt af for­ske­re på Tula­ne Uni­ver­si­ty.

Deres umid­del­ba­re kon­klu­sion var, at der er tale om jor­disk klip­pe af vulkansk oprin­del­se, men vulkan­ske klip­pe­styk­ker kom­mer sjæl­dent dum­pen­de ned fra him­len som et lyn fra en klar him­mel.

Detal­je­re­de ana­ly­ser har dog vist, at der med stor sand­syn­lig­hed er tale om en såkaldt sten­me­te­o­rit.

På www.tycho.dk er der hen­vis­ning til yder­li­ge­re oplys­nin­ger om det­te ned­fald.

Rum­sta­tio­nen kan sta­dig ses

Den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS kan end­nu i kort tid ses på him­len fra Dan­mark.

Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion ISS på
him­len over Dan­mark foto­gra­fe­ret af
astro­fy­si­ke­ren Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le
fra Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um. Foto­et er
taget med en eks­po­ne­rings­tid på 16 sekun­der,
og der­for ses ISS som en lysen­de streg på nat­te­him­len.

De føl­gen­de afte­ner vil rum­sta­tio­nen som en meget stor klart­ly­sen­de stjer­ne kun­ne ses bevæ­ge sig hen over den syd­li­ge him­mel fra vest mod øst, hvis alt­så vej­r­li­get vil.

De omtrent­li­ge tids­punk­ter for til­sy­ne­komst og for­svin­den ses i neden­stå­en­de ske­ma, men bereg­nin­ger­ne kan afvi­ge nog­le minut­ter.

Gå der­for ud i god tid, hvis du vil kig­ge nær­me­re på ISS, der i øje­blik­ket er beman­det med to ame­ri­kan­ske og en rus­sisk astro­naut.

Orka­nen Isa­bel