Rap­portar­ki­vets frem­tid sik­ret

SUFOIs arbej­de byg­ger som bekendt på fri­vil­ligt og uløn­net fri­tids­ar­bej­de. Der­for har man­ge for­skel­li­ge per­so­ner gen­nem åre­ne haft ansva­ret for SUFOIs rap­por­ter, der har været arki­ve­ret i kas­ser, ring­bind, bre­v­ord­ne­re m.m. i man­ge pri­va­te hjem spredt rundt om i det gan­ske land. Det har ikke givet de sto­re prak­ti­ske pro­ble­mer: Vi har fak­tisk altid været i stand til at fin­de de rap­por­ter, som skul­le bru­ges i for­skel­li­ge sam­men­hæn­ge, for eksem­pel til sam­men­lig­ning med nyind­kom­ne rap­por­ter. Men det har i man­ge år været et stort ønske at sam­le alle SUFOIs rap­por­ter ét sted, så de kun­ne få en ens­ar­tet regi­stre­ring og bl.a. ind­gå i ana­ly­ser af for­skel­lig slags. Nu er det­te ønske gået i opfyl­del­se!

SUFOIs for­mand, Kim Møl­ler Han­sen, over­dra­ger
det før­ste ring­bind med rap­por­ter til Clas Sva­hn,
for­mand for UFO-Sve­ri­ge. Sene­re på året vil de sid­ste
dele af SUFOIs rap­portar­kiv bli­ve depo­ne­ret hos Arki­vet för UFO-forsk­ning.

Ved SUFOIs hal­vår­li­ge repræ­sen­tant­skabs­mø­de den 15.–16. marts fik vi besøg af en talstærk dele­ga­tion fra UFO-Sve­ri­ge med for­man­den Clas Sva­hn i spid­sen. Efter hyg­ge­ligt samvær drog UFO-Sve­ri­ges folk hjem med det meste af SUFOIs rap­portar­kiv. Vi har nem­lig ind­gå­et en afta­le med UFO-Sve­ri­ge om, at arki­vet depo­ne­res hos Arki­vet för UFO-forsk­ning (AFU) under ledel­se af Anders Lil­je­gren. AFU er er til­knyt­tet UFO-Sve­ri­ge og vel nok ver­dens stør­ste arkiv for ufo-mate­ri­a­ler.

SUFOIs man­ge rap­por­ter vil nu bli­ve sam­men­flet­tet med rap­por­ter fra de øvri­ge nor­di­ske lan­de og regi­stre­ret i en fæl­les data­ba­se. Her­med ska­bes en unik res­sour­ce for det sene­re arbej­de med nor­di­ske rap­por­ter.

Vi er i SUFOI gla­de for, at UFO-Sve­ri­ge og AFU kan og vil stil­le deres omfat­ten­de res­sour­cer til rådig­hed — lige­som vi ser frem til sam­ar­bej­det i de kom­men­de år.

Det er nys­ger­rig­he­den, som dri­ver vær­ket! Clas Sva­hn
har alle­re­de for­dy­bet sig i SUFOIs rap­portar­kiv. UFO-
Sve­ri­ge arbej­der efter sam­me prin­cip­per som SUFOI.
For eksem­pel er alle observatører/vidner i det kom­men­de,
fæl­les­n­or­di­ske arkiv sik­ret fuld ano­ny­mi­tet.

Efter nog­le års orlov fra SUFOI er Toke Haun­strup vendt
til­ba­ge og trå­dt ind som aktivt med­lem af SUFOIs ledel­se
med ansvar for rap­port­ar­bej­det. Toke skal bl.a. stå i
spid­sen for en arbejds­gup­pe, som i de kom­men­de år skal
udar­bej­de en såkaldt Hvid­bog med doku­men­ta­tion og
beskri­vel­se af SUFOIs erfa­rin­ger med rap­port­ar­bej­det gen­nem
50 år. Her er Toke foto­gra­fe­ret sam­men med Sus­an­ne
Sko­vlund ved repræ­sen­tant­skabs­mø­det i marts.

 

Fotosag

Mystisk lys over Meil­gaard Slot

Fra Tor­ben Schli­ch­ter har SUFOI mod­ta­get en ræk­ke bil­le­der, som han tog af Meil­gaard Slot på Djursland den 29. marts 2002 omkring mid­nat.
 
 

„Jeg var ude at tage nog­le bil­le­der af slot­tet. Det var først, da bil­le­der­ne blev frem-kaldt, at jeg så den­ne røde plet. Jeg tog fire bil­le­der inden for ca. 5 min. Kame­ra­et vend­te mod nord. Det var udsty­ret med et 50 mm objek­tiv med en F på 1,8, og eks­po­ne­rin­gen var på hen­holds­vis 15 sek. og 30 sek.

Jeg kan sen­de bil­le­der­ne via e‑mail, hvis I er inter­es­se­ret, så kan I måske se, om det er en foto­gra­fisk fejl.“

Den røde plet set tyde­ligt til ven­stre for slot­tets spir.

Under­sø­gel­se

SUFOI har fore­ta­get en gen­nem­gang og bedøm­mel­se af bil­le­der­ne. Fak­tisk er der ikke kun én lys­plet, men i alt 4 syn­li­ge lys­plet­ter på bil­le­det. De øvri­ge tre lys­plet­ter skim­tes mel­lem slot­tets spir og det før­ste træ til ven­stre for spi­ret.

Ved at opteg­ne et dia­go­nal­kryds på bil­le­det ser man, at aftegningerne/lyspletterne lig­ger i dia­me­tralt mod­sat­te ret­ning og i sam­me afstand fra foto­ets mid­te (mar­ke­ret med O) som de stær­ke lyskil­der — i det­te til­fæl­de fra slot­tets vin­du­er.

En ret linje truk­ket fra afteg­nin­gen (R1) gen­nem foto­ets midt­punkt (O) vil med nogen-lun­de nøj­ag­tig­hed ram­me en kraf­tig lyskil­de (L1) i et slotsvin­due i sam­me afstand fra foto­ets midt­punkt. Ved nær­me­re at stu­de­re far­ve­print af foto­gra­fi­er­ne ses den kraf­ti­ge lyskil­de i slotsvin­du­et i ven­stre side (L1). Der er ingen tvivl om, at den­ne stær­ke lyskil­de er årsag til afteg­nin­gen (R1). På sam­me måde ses, at lyset fra tre andre vin­du­er er årsag til de øvri­ge afteg­nin­ger på him­len.

Kon­klu­sion

Den sto­re lys­plet ved slot­tets spir og de øvri­ge afteg­nin­ger skyl­des klas­si­ske reflek­ser i kame­ra­ets objek­tiv, hvil­ket foto­gra­fen i en af sine mails til SUFOI også selv har været inde på som en mulig løs­ning på den­ne fotosag.
 
På det mod­tag­ne foto ses en mørk stri­be for­oven. En sådan ses ikke på bil­le­dets øvri­ge sider. Foto­et kan der­for være en anel­se beskå­ret (for eksem­pel i scan­nin­gen). Foto­ets reel­le midt­punkt (O) kan kun med 100% nøj­ag­tig­hed fast­slås, hvis man har hele bil­led­over­fla­den til rådig­hed. Alli­ge­vel tør SUFOI godt kon­klu­de­re, at lyset fra vin­du­et (L1) er årsag til lys­plet­ten på him­len (R1), lige­som lys fra andre vin­du­er ska­ber reflek­ser.

SUFOI i tv

For­å­ret har været sær­de­les travlt for SUFOI. Repre­mi­e­ren af Spi­el­bergs »Nær­kon­takt af Tred­je Grad« skab­te for­ny­et medi­e­in­ter­es­se for ufo­er og SUFOI’s arbej­de. Det blev til optræ­den i bl.a. »’ Mor­gen Dan­mark« (TV2) tors­dag den 24. april og i nyhe­der­ne i »DR-Mor­gen« den 25. april. Vi viser nog­le glimt fra udsen­del­ser­ne.

Kim Møl­ler Han­sen og Hen­rik Klin­ge Peder­sen i »Go’ Mor­gen Dan-
mark« stu­di­et på Hoved­ba­ne­går­den sam­men med Ole Step­hen­sen.

Hen­rik Klin­ge Peder­sen for­tæl­ler om, hvor­dan en sce­ne i fil­men »Nær-
kon­takt af Tred­je Grad« lig­ner vir­ke­lig­he­dens ufo-obser­va­tio­ner.

Mete­o­r­o­log Jes­per Theil­gaard for­tæl­ler om sin
obser­va­tion af to mysti­ske nat­te­lys på DR-Mor­gen.

SUFOIs for­mand Kim Møl­ler Han­sen i »DR-Mor­gen« nyhe­der­ne sam­men med stu­di­e­vært Pau­la Lar­rain. Del­ta­gel­sen i tv gav man­ge besø­gen­de på www.ufo.dk, og fle­re ind­be­ret­te­de obser­va­tio­ner.

Repre­mi­e­ren af »Nær­kon­takt af Tred­je Grad« i Impe­ri­al den 25. april kl. 23.59 blev ind­ledt med et leven­de fored­rag af Per Ander­sen for­an 500 for­vent­nings­ful­de bio­gr­af­gæn­ge­re.
Foto: Ole Hen­nings­en

Søg efter liv i uni­ver­set med din com­pu­ter!

Mere end 1,7 mil­li­on men­ne­sker i 224 lan­de ver­den over er i gang med at søge efter liv­s­tegn fra det ydre rum ved hjælp af deres com­pu­ter.

 

Pro­jek­tet hed­der SETI@home og står for efter­Søg­nin­gen af ujor­disk (Extra-Ter­re­strisk) Intel­li­gens (SETI) og koor­di­ne­res af ame­ri­kan­ske viden­skabs­mænd.

Som led i eks­pe­ri­men­tet ned­ta­ger man fra ver­dens­rum­met radio­sig­na­ler i bestem­te bøl­ge­læng­der. Det­te fore­går ved hjælp af ver­dens stør­ste radi­o­te­leskop, Are­ci­bo, i Puer­to Rico.

Dis­se radio­sig­na­ler vide­re­sen­des som data til USA, hvor de split­tes op i min­dre data­blok­ke, der kan down­lo­a­des på få minut­ter til pri­va­te PC’er ver­den over.

Gra­tis PC-pro­gram 

Den prak­ti­ske efter­søg­ning fore­går så ved hjælp af et gra­tis PC-pro­gram, der ana­ly­se­rer radio­sig­na­ler­ne fra Are­ci­bo.

 

Pro­gram­met vir­ker som en såkaldt scre­ensa­ver og star­ter, hver gang PC’en ikke er i gang med andre opga­ver.

I løbet af en vis peri­o­de — afhæn­gig af PC’ens stør­rel­se — ana­ly­se­res den mod­tag­ne data­mæng­de auto­ma­tisk for inter­es­san­te radio­sig­na­ler, og resul­ta­ter­ne sen­des retur til pro­jek­tet i USA.

Ide­en er natur­lig­vis, at et stort EDB-mæs­sigt ana­ly­se­ar­bej­de på den­ne måde kan fore­ta­ges af et meget stort antal pri­va­te com­pu­te­re i for­e­ning. Alter­na­ti­vet er at for­sø­ge at frem­skaf­fe sto­re øko­no­mi­ske mid­ler til køb af com­pu­ter­kraft på sto­re supercom­pu­te­re.

Der er hele tiden kom­met nye del­ta­ge­re med i det­te spæn­den­de, viden­ska­be­li­ge pro­jekt, der som nævnt nu har mere end 1,7 mil­li­o­ner del­ta­ge­re.

Den com­pu­ter­kraft, der via dis­se pri­va­te com­pu­te­re er stil­let til rådig­hed for viden­ska­be­li­ge for­søg på at regi­stre­re intel­li­gen­te radio­sig­na­ler fra rum­met, sva­rer til 125.000 års com­pu­ter­kraft.

Så det­te viden­ska­be­li­ge for­søg er bestemt ikke ama­tør­ag­tigt, selv om man anven­der com­pu­te­re hos pri­va­te og insti­tu­tio­ner ver­den over i den spild­tid, hvor com­pu­te­ren alli­ge­vel ikke anven­des til andre ting.

Find liv i rum­met!

Og for­må­let er ambi­tiøst: Nem­lig at fin­de de før­ste tegn på intel­li­gent liv i uni­ver­set!

Pro­gram­met søger efter kraf­ti­ge unor­ma­le sig­na­ler inden­for et snæ­vert fre­kven­s­om­rå­de i nær­he­den af 1,420 GHz.

Ofte regi­stre­rer man mysti­ske sig­na­ler, der så skyl­des satel­lit­ter eller radio­støj af mere jord­nær karak­ter.

Men inter­es­san­te radio­sig­na­ler vil bli­ve dob­belt­check­et ved hjælp af Are­ci­bo og andre radi­o­te­lesko­per, som f.eks. Jod­rell Bank i Eng­land.

Jod­rell Bank Teleskopet i Eng­land

Da det 300 meter sto­re Are­ci­bo-radi­o­te­leskop er sta­tio­nært pla­ce­ret i en dal i Puer­to Rico, vil en ujor­disk radi­okil­de kun være i anten­nens fokus i ca. 12 sekun­der. Man leder der­for efter sig­na­ler, der bli­ver stær­ke, når et mak­si­mum, og der­ef­ter fader ud igen i løbet af en 12 sekun­ders peri­o­de.

100 sekun­ders data­pak­ke

Den data­pak­ke, den enkel­te PC-ejer mod­ta­ger til ana­ly­se, inde­hol­der der­for radio­sig­na­ler på for­skel­li­ge fre­kven­ser dæk­ken­de en 100 sekun­ders peri­o­de. Der er sam­ti­dig et over­lap mel­lem de for­skel­li­ge data­pak­ker, så der ikke mistes data.

Sel­ve ana­ly­se­ar­bej­det vises af scre­ensa­ve­ren på PC-skær­men som en flot 3‑dimensionel graf og andre data for den enkel­te blok.

Man skal natur­lig­vis ikke for­ven­te, at man ved at sid­de og kig­ge på pro­gram­mets ana­ly­se­ar­bej­de kan se, at NU er der kon­takt! Men det er nu et spæn­den­de pro­jekt at føl­ge med i.

Sel­ve opkob­lin­gen til inter­net­tet er kun nød­ven­dig i de meget få minut­ter, hvor man auto­ma­tisk afle­ve­rer ana­ly­se­re­sul­ta­ter­ne og hen­ter en ny data­blok ned. Sel­ve ana­ly­se­ar­bej­det fore­går i offli­ne.

Over­sigt på dansk

Over­sigt over pro­jek­tet er over­sat fra engelsk af Andrew Rump og fin­des på dansk på adres­sen: http://www.rump.dk/homepage/andrew/SETI@home/

Her er også links til de enkel­te sider, hvor man på engelsk kan hen­te yder­li­ge­re detal­jer om pro­jek­tet, og hvor­dan pro­gram­met vir­ker.

Andrew Rump har ikke selv noget direk­te med SETI@home at gøre, men støt­ter i høj grad det­te spæn­den­de pro­jekt og føl­ger hele tiden op på dan­ske links og omta­ler af pro­jek­tet.

Til­meld dig

Man kan sta­dig til­mel­de sig det­te for­søg på oven­stå­en­de adres­se eller via pro­jek­tets home­pa­ge på adres­sen: http://setiathome.berkeley.edu

Det udvik­le­de ana­ly­se-pro­gram down­lo­a­des på få minut­ter og fin­des både til Win­dows, Mac og Linux.

Seti@home scre­en save­ren på arbej­de

Hør radio­sig­na­ler­ne

Har du lyst til at høre, hvor­le­des dis­se radio­sig­na­ler lyder — (kon­ver­te­ret til lyd­bøl­ger), så prøv et af under­punk­ter­ne på pro­jek­tets hjem­mesi­de.

Men prøv selv at til­slut­te dig pro­jek­tet. Måske er net­op du så hel­dig at opda­ge noget så usæd­van­ligt som et intel­li­gent radio­sig­nal fra ver­dens­rum­met.

Chan­cen er ikke stor, men den bli­ver bestemt min­dre, hvis du ikke prø­ver og der­med gør et nemt styk­ke arbej­de for et spæn­den­de viden­ska­be­ligt eks­pe­ri­ment.

Spørgs­mål til oven­stå­en­de kan ret­tes til Ole Hen­nings­en.

 

Afslø­ring:

Ufo­er på SOHO-bil­le­der?

NASA har måt­tet demen­te­re ufo-fotos, som angi­ve­ligt skul­le være taget af rum­son­den SOHO.
 
Af Ole Hen­nings­en
Foto: NASA
 
 
I åre­nes løb har man kun­net stif­te bekendt­skab med de utro­ligt flot­te og infor­ma­ti­ve bil­le­der af Solen og dens omgi­vel­ser taget af SOHO. Sol­sa­tel­lit­ten foto­gra­fe­rer Solen kon­ti­nu­er­ligt og leve­rer data til ESA og NASA. På det sene­ste er der duk­ket en ræk­ke inter­net­si­der op samt artik­ler i adskil­li­ge tids­skrif­ter, hvor man gør opmærk­som på, at satel­lit­ten også har leve­ret opta­gel­ser med en mas­se uiden­ti­fi­ce­re­de ting på.

Dansk del­ta­gel­se

SOHO er et inter­na­tio­nalt sam­ar­bejds­pro­jekt mel­lem euro­pæ­i­ske ESA og ame­ri­kan­ske NASA. Det dan­ske fir­ma Alca­tel Den­mark Spa­ce har udvik­let og leve­ret effekt­for­de­lings­en­he­der­ne til satel­lit­ten, lige­som Astro­no­mi-grup­pen ved Insti­tut for Fysik og Astro­no­mi (IFA), Aar­hus Uni­ver­si­tet, del­ta­ger i de heli­o­sei­s­mi­ske under­sø­gel­ser af Jor­dens indre.

SOHO’s instru­men­ter har i åre­nes løb leve­ret bane­bry­den­de nye infor­ma­tio­ner om en lang ræk­ke for­skel­li­ge fysi­ske pro­ces­ser i og omkring Solen. Des­u­den har SOHO vir­ket som en slags vej­r­sa­tel­lit for rumvejr. Ved at regi­stre­re og måle Solens akti­vi­te­ter, udbrud m.v., har det bl.a. været muligt at for­ud­si­ge den muli­ge effekt på satel­lit­ter i bane omkring Jor­den samt mag­ne­ti­ske for­styr­rel­ser, her­un­der nord­lys­fæ­no­me­ner.

Ufo-bil­le­der gene­rer NASA

Lige siden opsen­del­sen har en ræk­ke fan­ta­si­fyld­te ufo-inter­es­se­re­de rundt om i ver­den „set ufo­er“ i vis­se af SOHO’s bil­le­der fra rum­met. Rum­for­sker­ne er vant til alver­dens uhyr­li­ge påstan­de om ruin­by­er og sågar det kend­te ansigt på Mars. Men på det sene­ste er påstan­de­ne om SOHO’s ufo-bil­le­der ble­vet så vil­de, at NASA har set sig nødsa­get til at tage til gen­mæ­le og for­kla­re, hvad man i vir­ke­lig­he­den ser på bil­le­der­ne.
 
Sol­sa­tel­lit­ten SOHO (Solar and Heli­osp­he­ric Obser­va­tory)
blev opsendt den 2. decem­ber 1995 fra Ken­ne­dy Spa­ce
Cen­ter. Nog­le måne­der sene­re nåe­de satel­lit­ten sin ende­li­ge bane
omkring Solen i nær­he­den af det såkald­te L1 punkt, hvor Jor­dens
og Solens tyng­de­kraft ophæ­ver hin­an­den.

 

Det var især efter, at BBC og andre frem­træ­den­de medi­er i star­ten af 2003 hop­pe­de med på vog­nen og brag­te et af SOHO’s ufo-bil­le­der, at for­sker­ne hav­de fået nok.

Norsk sol­for­sker

En af de viden­skabs­mænd, som tog til gen­mæ­le, var den nor­ske sol­for­sker Pål Brek­ke, der er ansat af NASA og med i ledel­sen af SOHO-sol­forsk­nings­pro­jek­tet. Pål Brek­ke har der­for sam­men med øvri­ge SOHO-for­ske­re etab­le­ret hjem­mesi­den: http://soho.nascom.nasa.gov/hotshots/2003_01_17/

På den­ne NASA-hjem­mesi­de for­kla­rer man, hvad det er for helt natur­li­ge ting, der ofte kan ses på SOHO’s bil­le­der.

Pla­ne­ter og kome­ter som ufo­er

Der er ofte tale om nog­le af vore nabo­pla­ne­ter, der ses tæt ved Solen og der­for kom­mer med på SOHO’s trans­mis­sio­ner af bil­le­der til Jor­den. På grund af deres sto­re lys­styr­ke kan de lig­ne pla­ne­ten Saturn. Det­te har så fået gang i påstan­de­ne om foto­gra­fe­ring af hidtil uop­da­ge­de Saturn-lig­nen­de pla­ne­ter.

Til andre tider er det kome­ter, som bevæ­ger sig over bil­led­fel­tet i deres bane om Solen eller lige­frem styr­ter ned på Solen.

Softwa­re-pro­ble­mer i for­bin­del­se med offent­lig­gø­rel­sen på inter­net kan pro­du­ce­re „ufo­er“ på de fær­di­ge bil­le­der. Små­par­tik­ler fra iso­le­rings­ma­te­ri­a­let på satel­lit­ten, støv­par­tik­ler, mikro­me­te­o­rit­ter m.v. er andre ting, som kan duk­ke op på bil­le­der­ne. Ende­lig er der tale om høje­ner­gi­par­tik­ler — kos­misk strå­ling — der frem­brin­ger „spor“ i de digi­ta­le kame­ra­er i satel­lit­ten.

SOHO-ufo i australsk avis

Den austral­ske avis Perth Sun­day Times brag­te i janu­ar et SOHO-bil­le­de under over­skrif­ten „‚UFO’ på NASA kame­ra“.
 

 

Der var tale om et SOHO-bil­le­de, som der efter­føl­gen­de var ble­vet mani­p­u­le­ret med. SOHO-for­sker­ne viser der­for detal­je­ret på hjem­mesi­den, hvor nemt det er at fabri­ke­re en ufo ved hjælp af de offent­ligt til­gæn­ge­li­ge bil­le­der fra SOHO-satel­lit­ten. Ved meget kraf­tig for­stør­rel­se af det digi­ta­le satel­lit­fo­to og efter­føl­gen­de sim­pel behand­ling på en com­pu­ter i et almin­de­ligt bil­led­be­hand­lings­pro­gram som for eksem­pel Ado­be Pho­tos­hop kan enhver ska­be sit eget ufo-foto fra rum­met. Men det bli­ver det jo ikke mere vir­ke­ligt af.

Stor inter­es­se for vir­ke­lig­he­den

Sol­for­ske­ren Pål Brek­ke for­tæl­ler, at da det blev kendt via tv-sta­tio­nen og net­ste­det MSNBC, at SOHO-fol­ke­ne var gået på net­tet med de kor­rek­te oplys­nin­ger om dis­se SOHO-bil­le­der, gik sider­ne i knæ, da mere end 100.000 net­sur­fe­re prø­ve­de at kom­me ind og kig­ge med.
 
 
Et SOHO-bil­le­de af Solen. I cirk­len, som skim­tes nederst
til høj­re, er der en mikrosko­pisk „ufo“, som ved hjælp af
lidt bil­led­be­hand­ling kan bli­ve til noget mystisk.

www.ufo.dk

Vores hjem­mesi­de www.ufo.dk er ble­vet en suc­ces med 11.000 besø­gen­de (og over 300.000 hits) hver måned! Man­ge til­mel­der sig vores gra­tis mail­ser­vi­ce kal­det UFO-mail. Andre læser de man­ge artik­ler og obser­va­tions­be­ret­nin­ger eller køber bøger og video­er. Og så er der en del, som skri­ver til info@sufoi.dk for at ind­be­ret­te deres egen obser­va­tion eller ind­sen­de fotos til vur­de­ring. I begyn­del­sen af maj modt­og vi for eksem­pel neden­stå­en­de fotos, som ind­sen­der­ne ger­ne vil have en for­kla­ring på. Kan læser­ne hjæl­pe?

Jes­per S. Simon­sen har ind­sendt det­te foto taget i 2000. Han tog to bil­le­der af bro­en, men der er kun noget mystisk på det ene. Umid­del­bart lig­ner „objek­tet“ en måge.

 

Simon Niel­sen har ind­sendt to fotos og skri­ver:
„Hej SUFOI! Jeg er den hel­di­ge ejer af et udmær­ket digi­talca­me­ra og bru­ger det hyp­pigt! I den sid­ste uges tid har jeg prø­vet at få styr på alle mine bil­le­der, jeg tog i 2002, og stød­te på noget. Det var en typisk som­mer­dag i august 2002 med nog­le spæn­den­de ‚supercelle’-agtige sky­er på him­me­len! Jeg har altid syn­tes, at sky­er var spæn­den­de og hav­de der­for — den dag i august — taget bil­le­der af sky­er­ne. Nu hvor jeg så har sor­te­ret bil­le­der­ne, har jeg fun­det noget ube­skri­ve­ligt på to af bil­le­der­ne. På det ene ses tin­gen læn­ge­re væk end på det andet. Jeg skal ærligt indrøm­me, at jeg ikke bemær­ke­de objek­tet, da jeg tog bil­le­der­ne. Beg­ge bil­le­der er beskå­ret, da jeg som sagt hav­de som for­mål at tage bil­le­der af sky­er­ne. Kan I få noget ud af dem?“

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.