De fordømte vender tilbage
- Observationer og fænomener, som udfordrer videnskaben, dvs. ikke passer ind i det videnskabelige verdensbillede og teorier, bliver ignoreret, ja ligefrem fordømt.
- De mange observationer af lysende, flyvende genstande tyder på, at Jorden får besøg af fremmede.
Disse hovedteser prøver Fort at underbygge i sine fire bøger om usædvanlige fænomener udgivet i perioden 1919–32.
Den første bog, The Book of the Damned, rummer 82 observationer. Understøtter disse historier om usædvanlige fænomener så Forts to teser? Det har Martin Shough og Wim van Utrecht sat sig for at undersøge nærmere, og resultatet er blevet en pragtfuld bog med titlen Redemption of the Damned: Vol. 1: Aerial Phenomena, A Centennial Re-evaluation of Charles Fort’s ‚Book of the Damned’.
Et så omfattende efterforskningsarbejde kan ikke klares af to mand alene. Martin Shough og Wim Van Utrecht har da også fået hjælp af mange dygtige mennesker i deres netværk verden rundt, blandt andre SUFOI’s Ole Henningsen og Thomas Brisson Jørgensen.
Martin Shough og Wim Van Utrecht
(med forord af Bob Rickard): „Redemption
of the Damned: Vol. 1: Aerial Phenomena,
A Centennial Re-evaluation of Charles Fort’s
‚Book of the Damned’“, 412 sider, over 250
illustrationer, hæftet og i stort format,
Anomalist Books 2019
Opslag side 108–109 i „Redemption of the Damned: Vol. 1: Aerial Phenomena, A Centennial Re-evaluation of Charles Fort’s ‚Book of the Damned’“, hvor Viborg-vandmandsfotoet — en sag grundigt undersøgt og opklaret af Ole Henningsen — gengives.
(Foto: Kim Møller Hansen)
|
Har Martin Shough og Wim Van Utrecht så kunnet bekræfte Forts hovedteser? Nej, de har faktisk fundet naturlige forklaringer på 74 observationer og sandsynlige forklaringer på de resterende 8 observationer. De ufolignende oplevelser i The Book of The Damned kan for de flestes vedkommende forholdsvis nemt forklares ud fra vore dages viden. Forfatternes efterforskning viser også, at de videnskabelige forklaringer, som fremkom på Forts tid, ikke var helt hen i vejret, og at intet tyder på, at videnskaben dengang forsøgte at skjule noget eller ignorerede de tilsyneladende mystiske fænomener.
Bøger skrevet af Charles FortCharles Fort skrev rigtig meget ned, men udgav kun lidt. Ved sin død i 1932 efterlod han sig mange kasser med tusindvis af kartotekskort med ikke-offentliggjorte notater om mystiske fænomener. Forts fire klassiske bøger er:
|
|
Charles Forts bøger er genoptrykt adskillige gange på forskellige forlag og kan også læses online. Klik på titlerne ovenfor.
(Foto: Kim Møller Hansen)
|
Det er en udsøgt fornøjelse at sidde med et stort værk som Redemption of the Damned: Vol. 1: Aerial Phenomena, A Centennial Re-evaluation of Charles Fort’s ‚Book of the Damned’. Bogen viser, hvor langt man kan komme med kritisk kildearbejde, tålmodighed, grundighed og samarbejde, når ufooplevelser skal efterforskes, og hvor varsom man skal være med at overfortolke oplevelser, der ligger langt tilbage i tiden og umiddelbart kan forekomme mystiske og uforklarlige.
Det bliver spændende at se det kommende bind i serien: Sea and Space Phenomena.
Læs mere om usædvanlige himmelfænomener
|
En subkultur der er svær at definere
Curious Culture“, 181 sider, ikke
illustreret, August Night Books 2019
Ovenstående ord er taget fra introduktionen i bogen The UFO People — A Curious Culture skrevet af M.J. Banias, og de lyder lovende. Vi er ikke forvænte med bøger, der forsøger at analysere og beskrive de mennesker, som har ufooplevelser, og de mennesker som undersøger oplevelserne. Det er en meget svær opgave, som Banias her forsøger at løse ved ud fra en moderne filosofisk tilgang at definere og afgrænse denne subkultur (alene beskuet ud fra et amerikansk univers).
Nogle gange roder Banias sig ud i lidt vel lange filosofiske betragtninger med mange citater, uden at konklusionerne bliver krystalklare. Måske netop fordi der her ikke er tale om en homogen masse. Det er kort og godt svært for ikke at sige umuligt at putte ufoobservatører og rapportoptagere ned i samme skuffe. Begge grupper består af mange forskellige mennesketyper, fraktioner, verdensanskuelser, tilgange til ufomyten etc.
Bogen rummer også nogle interessante bidrag, som ikke er skrevet af Banias, bl.a. fra en kvinde, som har haft mange ufooplevelser og paranormale oplevelser samt et kort appendiks med en historisk gennemgang af rumskibshypotesens udvikling inden for ufomyten leveret af Barry Greenwood og Paul Dean — og så ikke mindst et glimrende interview med Richard Doty.
„… The UFO subculture only exists because the entirely of the phenomenon remain unknown …“ (side 131)
„”… the UFO subculture is a collection of outsiders because their ideologies do not challenge the formation and foundation of the status quo but deem them to be illusions and apparitions” …“(side 149)
„… The UFO community today primarily exits on the Internet … the vast majority of ufological discource occurs on forums, blogs, social media, podcasts, and on other digital mediums …“ (side 149)
M.J. Banias er forfatter, underviser
og blogger. Han var rapportoptager
(field investigator) gennem halvandet
år for den store amerikanske og rumskibstro
ufoorganisation Mutual UFO Network (MUFON),
har deltaget i utallige radioprogrammer, bidrager
løbende med indlæg på Mysterious Universe og har
skrevet artikler i tidsskrifterne Fortean Times og FATE
Magazine samt bidraget til bogen „UFOs — Reframing
the Debate“. Besøg også forfatterens blog og YouTube-
kanal og læs et interview med Banias.
Læs mere |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.