1. Home
  2. Arti­kel­ar­kiv
  3. Bil­stop, bort­fø­rel­ser og lig­nen­de

Indeks for ufo-nyhe­der efter UFO-mail 406:

Bilist stand­s­et af ufo nær Gan­d­rup

16. febru­ar 1998 kør­te en enlig bilist hjem fra job­bet ad vej­en mod Hals. Og plud­se­lig blev bilen stop­pet af et objekt der „faldt nedad“ i en stejl vin­kel, lidt til høj­re for bilens ret­ning.

16. april 1998

Indeks for UFO-mail før num­mer 406:

Ved 23.15-tiden kør­te en enlig bilist hjem fra job­bet ad vej­en mod Hals. Det var mørkt, med stjer­ner og få sky­er. Et sted efter Rærup lag­de bili­sten mær­ke til Månen, der stod meget lavt på him­len.
 
Beret­nin­ger om men­ne­sker, der har været i seksu­el nær­kon­takt med ali­ens eller har været bort­ført i kor­te­re eller læn­ge­re tid af små, ond­skabs­ful­de væs­ner fra det ydre rufo-mail, har de sene­ste 25 år været et popu­lært og til­ba­ge­ven­den­de indslag på ame­ri­kan­ske ufo-kon­fe­ren­cer. Frem­træ­den­de „for­ske­re“ som Budd Hopkins og David M. Jacobs har igen­nem man­ge år sco­ret honora­rer på at gen­gi­ve en uen­de­lig ræk­ke af hår­rej­sen­de bort­fø­rel­ses­hi­sto­ri­er bragt til veje via regres­sions-hyp­no­se.
„Da jeg en dag i okto­ber i 1965 vend­te hjem fra arbej­de, var vores gade stop­fyldt med biler. Jeg par­ke­re­de læn­ge­re nede ad gaden og gik det sid­ste styk­ke hjem. Jeg var næp­pe kom­met ind ad døren, før jeg blev omrin­get af jour­na­li­ster og foto­gra­fer fra radio, tv og avi­ser. Bar­ney tal­te i tele­fon med nogen i Lon­don. Jeg var sta­dig lige klog, ind­til Bar­ney pege­de på en avis på bor­det. Jeg så over­skrif­ten, der skreg: UFO gyser — »New Hamps­hi­re-par bort­ført!« Jeg greb avi­sen og løb ind på bade­væ­rel­set. Jeg var alt for opre­vet til at læse, for jeg vid­ste, at vores ople­vel­se nu var spredt for alle vin­de. Histo­ri­en var for­si­de­stof i fem dage i en arti­kel­se­rie skre­vet af en jour­na­list, vi aldrig hav­de mødt eller talt med. Vi hav­de for­søgt at hem­me­lig­hol­de ople­vel­sen, for som Bar­ney sag­de: ‚Hvis min bed­ste ven for­tal­te mig, at han hav­de ople­vet det­te, vil­le jeg ikke tro ham. Så hvor­dan kan vi for­lan­ge, at andre skal tro os?’ Efter offent­lig­gø­rel­sen blev vi inva­de­ret af folk, som vil­le vide mere om den­ne ople­vel­se…“
— Bet­ty Hill, 1974.
I min regel­mæs­si­ge søgen efter tid­li­ge grund­sten og paral­lel­ler til den moder­ne ufo­myte stød­te jeg for noget tid siden på en arti­kel i Jyl­lands-Posten. Artik­len er fra den 9. august 1878 og hand­ler om en „over­na­tur­lig“ bort­fø­rel­se af et lil­le barn. Efter­føl­gen­de opda­ge­de jeg, at histo­ri­en i dage­ne efter også blev bragt i adskil­li­ge andre af dati­dens avi­ser, både loka­le og lands­dæk­ken­de.
Lad mig ind­le­de med at stil­le 5, måske lidt nær­gå­en­de, spørgs­mål til per­son­lig over­vej­el­se:
Har du prø­vet at våg­ne om nat­ten med en for­nem­mel­se af, at der er et frem­med væsen i værel­set?