Civile og militærpersonel iagttager uafhængig af hinanden samme lysfænomen på himlen. Desuden er radar og jagerfly involveret i en spændende sag fra 1976. Blandt utroligt mange relativt uinteressante sager i FTK’s såkaldte „ufo-mappe“ er der et par stykker, som der er noget mere substans i. Dem ser vi på i denne 2. del af gennemgangen af de danske X‑files.
Af Ole Henningsen
Den mest spændende af sagerne med mere substans har tidligere været omtalt på forskellig vis i UFO-Nyt, og beskrivelsen af observationen i denne fremstilling er baseret på de oplysninger, der fremgår af Flyvevåbnets offentliggjorte „ufo-mappe“, suppleret med udfyldte ufo-rapportskemaer, korrespondance samt notater m.v. i SUFOI’s Rapportarkiv.
Spændende nordjyske observationer
Den 6. juli 1976 omtalte signaturen „pe“ i Aalborg Stiftstidende en serie ufo-observationer aftenen før fra Flyvestation Aalborg. Avisen anfører sin kilde som vagthavende assistent på flyvestationen, oversergent O.H. Christiansen. Han oplyser, at man omkring kl. 22.30 fik en melding fra en mand i Støvring, om at han havde set en lysende genstand i luften over Frejlev syd for Aalborg. Vagthavende udtaler til avisen:
„Vi kunne også se det, og lidt senere så vi noget længere vestpå, men det har muligvis været en stjerne.“
Artiklen med udtalelserne fra det militære personel på Flyvestation Aalborg til »Aalborg Stiftstidende« den 6. juli 1976 satte offentliggørelse af hele denne spændende sag i gang.
Omtalen i avisen siger videre:
„at der ikke var noget sikkert spor på radarskærmen, men vagthavende assistent oplyser, at man mener at kunne bestemme afstanden på den første observation til et stykke syd for Frejlev, mens det var umuligt at anslå genstandens højde. Han oplyser videre, at det var udelukket, at der var tale om fly.
Den tredje observation på flyvestationen foretoges kort efter de to første. En lysende genstand passerede pladsen med stor fart fra vest mod øst, og observationen passer med observationer, der lidt senere er foretaget i Østersøen.
UFO nummer fire passerede pladsen kort efter. Det kom fra vest og foretog umiddelbart over pladsen et skarpt drej mod nord. Der var ingen lyd i forbindelse med objektet, men det udsendte et pulserende lys. Også dette objekt bevægede sig med stor hastighed.
Piloterne i de to jagerfly, der var i luften under de første observationer, kunne ikke se objekterne, og brændstofbeholdningen tillod dem ikke at fortsætte observationerne.
På flyvestationen udelukker man, at den flyvende genstand kan være det meteor, der sent i aftes faldt ned i Jammerbugten.“
RB-telegrammet berettede i dele af dagspressen den 6. juli 1976 om de meteorobservationer, som ved midnatstid aftenen i forvejen også var gjort landet over.
Meteor ved midnatstid medførte falske alarmer
Samme dag som Aalborg Stiftstidende omtalte observationerne fra Flyvestation Aalborg, bragte dele af dagspressen et RB-telegram med følgende oplysninger:
„Søværnets Operative Kommando og godt en halv snes danske politikredse fik omkring midnat natten til tirsdag et utal af alarmopkald gående ud på skibe i havsnød.
Gennem Skagen, Lyngby og Blåvand Radio sendtes meddelelser ud om at holde udkig efter eventuelle skibe i nød.
Først ved midnatstid blev problemet løst, da der kom melding fra et norsk skib i Jammerbugten i Skagerrak. Skibets telegrafist oplyste, at der var sket et meteornedslag i Jammerbugten, og at meteoren havde trukket en kraftig rød-gul lysstribe bag sig.
Det var denne lysstribe fra rumaffaldet, der bevirkede de mange alarmopkald om et skib i havsnød.
SOK i Århus fik alene 27 meldinger, hvoraf flere var med seks til syv menneskers uafhængige iagttagelser.“
Det er naturligt nok de første observationer tidligere på aftenen, der har SUFOI’s store interesse.
Disse oplysninger tydede på en usædvanlig begivenhed på dansk område — en mulig radarvisuel observation! SUFOI satte derfor straks medarbejdere i gang med at undersøge sagen, i første omgang ved kontakt med det militære personel.
Set fra Hæsum og FSN Aalborg samtidigt
Hændelsesforløbet er i det følgende gengivet efter den senere rapport, som SUFOI’s daværende næstformand og leder i Nordjylland, Torben Birkeholm, udarbejdede efter besøg med et omfattende interview den 29. oktober 1977 hos den civile observatør, daværende maskinfabrikant Bent Sønderby Larsen, 43, fra Hæsum syd for Ålborg.
Det hele begynder i Hæsum ved 22.30-tiden den 5. juli 1976. Bent Sønderby Larsen og hans søn går over gårdspladsen ved bopælen. Sønnen får øje på en „stærkt lysende stjerne“ i sydlig retning, knapt 10 grader over horisonten, og udpeger lyset for sin far. De lægger mærke til, at lyset bevæger sig op på himlen, som en flyver med nordlig kurs. Lyset er hvidt som en projektør og bevæger sig roligt med konstant hastighed.
På et tidspunkt tror de, at der er tale om et fly, der har tændt en landingsprojektør, dog mener de alligevel, at det er for svagt til at kunne være landingslyset fra et fly.
Mandens hustru bliver gjort opmærksom på fænomenet, og da de har studeret objektet et stykke tid, bliver de enige om at ringe til Flyvestation Aalborg. Maskinfabrikanten går indenfor for at rapportere, medens hustruen og sønnen holder øje med objektet og holder ham underrettet om situationen gennem den åbne dør.
Da manden får kontakt med vagthavende assistent, oversergent O.H. Christiansen, på Flyvestation Aalborg, befinder lyset sig 40–45 grader over horisonten, og den vagthavende oplyser, at han og to kolleger også kan se lyset med det blotte øje i sydlig retning fra flyvestationen.
Kort: Henrik Klinge Pedersen
Radarfolk på arbejde
Bent Sønderby Larsen kan via telefonen høre den vagthavende tale med radarfolkene, der bliver bedt om at finde objektet på deres skærm. De rapporterer tilbage, at de intet kan se på radaren, selv om den er rettet i den rigtige retning, fortæller observatøren senere til Torben Birkeholm ifølge den udarbejdede rapport.
Da lyset befandt sig i ca. 60 graders højde, set fra Hæsum, kan man fra gårdspladsen se, at lyset i virkeligheden består af tre lys, anbragt i hver sit hjørne af en ligesidet trekant, med en spids i flyveretningen. Hvert lys i trekanten er på størrelse med en kraftigt lysende stjerne, og afstanden mellem lysene er 10–12 mm i udstrakt arm. Lysene ændrer ikke på noget tidspunkt den indbyrdes afstand, men det er ikke muligt at afgøre, om lysene „hænger sammen“, eller om det er tre uafhængige lys i formationsflyvning.
Lige før „trekanten“ når zenith (lodret oppe), kan observatørerne i Hæsum høre en „summende, lavfrekvent lyd“ fra fænomenet. Dette bliver straks rapporteret til vagthavende på flyvestationen over telefonen, og den vagthavende udtaler: „det lyder interessant, det må jeg skrive ned.“
Umiddelbart derefter taler den vagthavende om, at man vil dirigere nogle jagere af sted for at se nærmere på fænomenet. I det samme råber hustruen fra gårdspladsen, at lysene slukkedes, og observatøren siger derfor i telefonen til vagthavende, at han godt kunne spare sig at sende jagerne af sted, for „nu slukkede de“.
Slukker som kontakt
Den vagthavende på flyvestationen har også set, at lysene blev slukket „som når man trykker på en kontakt“, og han oplyser, at flyene alligevel er på vej, fordi de nok kunne få fænomenet ind på deres næseradar, men at de nok ikke kunne se lysene alligevel.
Vagthavende tilbyder at ringe tilbage til observatøren, hvis han vil høre, om jagerne har haft held med sig. Derefter afbryder de samtalen, og manden slutter sig til sin hustru og søn udenfor.
Manden konstaterer, at den summende lyd stadig kan høres, og det indikerer, at objektet (lysene), stadig syntes at bevæge sig mod nord med uændret hastighed — men nu altså uden lys! Lyden kunne høres i 3–4 minutter og forsvandt, som når lyden fra et fly „fader“ ud i det fjerne.
Bent Sønderby Larsen talte efter det opgivne med vagthavende i 5–6 min., fra objektet kunne ses i 40–45 graders højde, til lyset slukkedes i zenith. Den samlede observationstid for ham og hans familie helt fra starten, og til lyden er forsvundet, angives at ligge på ca. 15–20 min.
Intet set fra jagere
Fra Hæsum kunne man nu se og høre de jagerfly, der kredsede over området. Da Starfighterne til sidst forsvinder mod Aalborg, bliver manden ringet op af vagthavende assistent, der oplyser, at piloterne intet havde set og intet havde fanget på deres radar. Samtidig spørger vagthavende, om man har set mere fra Hæsum, efter lysene var blevet slukket? Hertil kan Bent Sønderby Larsen oplyse, at de havde observeret et objekt eller „lys“ bevæge sig fra NV mod SØ, og som krydsede himmelbuen med fantastisk fart! Hele turen tog højst 5 sekunder!
Den vagthavende fortæller derefter, at han havde spurgt, fordi man havde observeret det samme fra flyvestationen!
Og med disse oplysninger slutter den nedskrevne beretning fra familien Sønderby Larsen i Hæsum.
Militært personel interviewes
En af SUFOI’s rapportoptagere i området, Vagn G. Andersen, Nørresundby, kontakter med baggrund i omtalen i Aalborg Stiftstidende allerede den 8. juli 1976 vagthavende oversergent O.H. Christiansen, 31, og får ham under sit besøg i O‑afdelingen til at udfylde et af SUFOI’s ufo-spørgeskemaer. Heri beretter han kort:
„Efter telefonopringning observerede jeg en kraftig lysende plet mod syd. Da jeg havde vagt, talte jeg med vagthavende officer om det, og medens vi snakkede, og samtidig så på den lysende plet, forsvandt den pludselig.“
Det er bekræftet, at den nævnte vagthavende officer (for Afvisningsberedskabet) i øvrigt var flyverløjtnant og selv Starfighter-pilot, men ikke i luften under hændelsen, som han dog overværede.
Senere lykkedes det SUFOI’s Torben Birkeholm at få udleveret en kopi af den rapport, vagthavende oversergent udfærdigede og videresendte til Flyvertaktisk Kommando (FTK) i Karup. Det drejer sig om en af de gamle, militære formularer 3622, der har sin oprindelse helt tilbage i 1946. I denne rapport er hændelsesforløbet sporadisk nedskrevet kort efter selve observationen, og de fleste oplysninger bliver herved bekræftet, selv om der også er nogle uoverensstemmelser i forhold til ufo-rapporten fra den civile observatør. Denne rapport fra Bent Sønderby Larsen er til gengæld af forskellige årsager først optaget på et meget senere tidspunkt. Det er en kendt sag, at dette forhold naturligvis kan have påvirket visse detaljer i beretningen.
Baggrunden for udfyldelsen af militærrapporten er i første omgang henvendelsen fra maskinfabrikant Bent Sønderby Larsen i Hæsum, men samtidig er der i militærrapporten en vis sammenblanding af, hvad der er observeret og meddelt telefonisk af denne civile observatør, og hvad der rent faktisk er observeret af militært personel og noteret på skemaet på Flyvestationen.
Iagttagelsestidspunktet er på skemaet anført som 2246A (7–8 min. omkring dette tidspunkt), og iagttagelsesstedet er anført som B. Sønderby Larsens bopæl samt fra EKYT WING OPS.
EKYT står for Flyvestation Aalborg, og WING OPS er vagthavende enhed (nærmest „Kontrolcentralen“), der står for kontakten fra tårn til — i dette tilfælde — ESK 723 på FSN Aalborg. GCA (Ground Controlled Approach) er et radarbaseret landingshjælpemiddel, der næsten udelukkende anvendes militært. GCA udføres ved hjælp af en radar på jorden. Radarskærmen er opdelt i to dele, der viser flyets position i hhv. det vandrette og lodrette plan. Ud fra oplysningerne på skærmen giver en flyveleder instrukser om indflyvningen, således at piloten kan lande flyet sikkert. GCA er altså ikke en radar, som den opfattes i gængs forstand.
Torben Birkeholms senere notater anfører, at der normalt er to personer i WING OPS, men den anden, en konstabel, var ikke til stede på observationstidspunktet.
I militærrapporten under punktet „Genstandens Udseende (Form, Farve, Størrelse, Beskaffenhed o.l.)“ noteres det:
„Meget kraftigt hvidt lys. Mens telefonindberetningen fandt sted, blev lyset observeret fra EKYT WING OPS. Lyset forsvandt pludseligt — da Larsen holdt det 60 grader over horisonten i syd. WING OPS holdt det ca. 10 grader over hor. i syd.“
Der er endvidere noteret:
„Svag brummen (motor) hørt af Larsens datter. Efter 30 sec. kom lyset igen. Det var nu svagere og pulserede mellem hvidt og rødt. Dette svage lys forsvandt langsomt mod sydvest.“
Flere iagttagelser
På bagsiden af den udfyldte rapport har O.H. Christiansen anført følgende (af og til gør håndskriften og den senere fotokopiering teksten noget ulæselig):
„Mens dette svage lys forsvandt, observeredes af Larsen plus WING OPS og EKYT GCA (visuelt) (dvs. radarobs. så lyset visuelt — ikke på sin radarskærm. red.) et andet hvidt lys, vinkelhøjde for Larsen max. 70 grader. For EKYT max. 30 grader. Dette bevægede sig med stor hastighed WNW-ØSØ observeret direkte syd EKYT ca. 2310A.“
Det skal bemærkes, at Ole J. Knudsen, daværende leder af SUFOI’s Alarmcentral, efterfølgende på rapporten har noteret, om det evt. kunne være et meteor.
Oversergent O.H. Christiansen fortsætter sine notater — der ikke står kronologisk — på bagsiden af rapporten:
„Kl. 2306A kom et nyt lys (hvidt pulserende) ind fra vest. Da dette var direkte syd EKYT, vinkel ca. 80 grader, drejede det til NØ. Drejet blev foretaget på meget få sekunder og var en ændring på mindst 45 grader. Lyset forsvandt NØ. Sidste lys observeret fra EKYT WING OPS.“
Under dette har SUFOI’s Ole J. Knudsen på et senere tidspunkt noteret:
„Dette svarer ca. til den civile flyrute A8-R4, som går over Flyvestation Aalborg. Er WING OPS klar over, hvilke civile fly, der passerer? — det er man f.eks. ikke på FTK.“
Hurtig reaktion
SUFOI’s rapportoptager Vagn G. Andersen anfører i notatet om sit interview med oversergent O.H. Christiansen to dage efter tildragelserne:
„at lyset ligesom flyttede sig ganske lidt, samtidig mente han, at det ikke kunne være en kursændring. Han havde svært ved at forklare, hvordan objektet forsvandt, idet det ikke forsvandt langsomt og blev svagere. Det nærmeste han kunne sammenligne med, var da jeg spurgte, om det var som når man slukkede en elektrisk pære, dette mente han var det bedste han kunne sammenligne det med, da lyset forsvandt lynhurtigt.“
I Vagn G. Andersens notat hedder det endvidere:
„Personligt mener jeg, at der her er tale om en observatør af høj karakter pga.
- Observatørens kvalifikationer inden for luftfarten.
- Flyvevåbnet har offentliggjort hændelsen.
- Flyvevåbnet erkender, at intet fly var i luften på det givne tidspunkt.
- Var synligt visuelt og på GCA radar.
- To fly blev ledt mod objekterne, men måtte vende om pga. brændstofmangel.
- Der er udfærdiget rapport over hændelsen til Flyvertaktisk Kommando.“
Sidst i notatet hedder det bl.a.:
„Man kunne ikke ud fra radar billedet se, hvad det var, der befandt sig i luftrummet mellem Flyvestationen og (Hæsum) Støvring, kun at der var noget.“
Det fremgår ikke af dette SUFOI-notat, hvilke oplysninger der direkte mundtligt er givet af O.H. Christiansen, og hvilke informationer der er hentet fra artiklen i Aalborg Stiftstidende.
Mange kokke…
SUFOI’s daværende næstformand og områdeleder i Nordjylland, Torben Birkeholm, udarbejder den 15. september 1976 en oversigt over sagen, hvor han bl.a. noterer de mange forskellige uoverensstemmelser og uafklarede spørgsmål, der er vedr. de opgivne observationer på forskellige tidspunkter. Han nævner desuden også mulige ekstra observatører fra Gandrup og Støvring, der dog ikke optræder senere i sagens akter. Det lykkes åbenbart ikke at få oplysninger fra disse, eller de har med aftenens senere meteorobservationer at gøre.
Af notatet fremgår det tydeligt, at flere lokale SUFOI-medlemmer er blevet involveret i at indsamle oplysninger, uden at dette dog lykkes her to måneder efter observationen. Torben Birkeholm anfører i notatet, at han mener, at observationen har stor værdi i kraft af de mange og velkvalificerede vidner. Han fortsætter sin kommentar:
„En skam vi ikke fik tag i alle detaljer fra starten! Desværre har vi været i tidnød, og desuden er flere af vidnerne dumpet ind lidt efter lidt, ligesom andre har været vanskelige at træffe. Vi klør på!“
En kommentar, som mange sikkert kan nikke genkendende til, hvis man gennem årene har været involveret i frivilligt arbejde på fritidsbasis.
Jagerfly i luften
Oversergent O.H. Christiansen ønsker ikke at udfylde et af SUFOI’s ufo-spørgeskemaer for mere end det først observerede lys, der samtidig også blev iagttaget af familien Sønderby Larsen i Hæsum. For som han sagde om de øvrigt noterede lys: „Dem regner jeg ikke rigtigt for noget særligt, der er nok en naturlig forklaring.“
Der kan være nogen forvirring i sagsakterne omkring, hvilke militære vidner der har været involveret i hændelsen. Det er i Torben Birkeholms oversigt anført, at de to fly åbenbart blev sendt op på foranledning af næstkommanderende (kaptajn) i ESK 723, der havde set objektet fra sit hjem i Klarup. Torbens notat anfører desuden, at det vidne, som OHC har anført i SUFOI-rapporten, „er den ene af de piloter, der blev dirigeret mod obj.“ Dette er ikke korrekt, men hidrører sikkert fra, at OHC selv som vidne på SUFOI’s ufo-spørgeskema anfører en vagthavende officer. Denne var som tidligere nævnt flyverløjtnant og selv Starfighter-pilot, men under hændelsen, som han altså overværede, befandt han sig på Flyvestation Aalborg som vagthavende officer for Afvisningsberedskabet bestående af jagerfly F‑104 Starfighter, der ikke blev scrambled og derfor ikke nåede at blive sendt i luften, før lyset slukkedes.
At der har været andre jagerfly i luften nogenlunde samtidig med observationen, er en anden sag.
FTK anfører i et senere svar til SUFOI, at „de omtalte F‑104 fly var fly som returnerede til Flyvestation Aalborg efter en rutinemæssig flyvning og som ikke var involveret i hændelsen, udover at piloterne blev forespurgt om de havde observeret omhandlede lysfænomen.“
Det fremgår ikke konkret af svaret fra FTK, om piloterne i luften var anmodet om at se efter lyset, eller de først var blevet spurgt efter landingen. Dog tyder OHC’s udtalelser til Aalborg Stiftstidende på, at piloterne under de første observationer var gjort opmærksomme på disse, men at de intet kunne se, og at brændstofbeholdningen efterhånden ikke tillod dem at fortsætte.
Forgæves henvendelser
Torben Birkeholm opstiller for oversigtens skyld de mange oplysninger om observationer i et „tidsskema“, og sender det efter telefonisk aftale i december 1977 til den vagthavende oversergent O.H. Christiansen i operationsafdelingen på Flyvestation Aalborg sammen med en lang række skriftlige spørgsmål. Trods flere rykkere i løbet af 1978 kommer der dog aldrig svar på disse henvendelser.
Det kan naturligvis været afskrækkende i sig selv at skulle forsøge at besvare så mange uafklarede spørgsmål om hændelser, der efterhånden ligger 1–2 år tilbage i tiden. En anden væsentlig årsag er måske, at det også fremgår af oplysningerne i sagen, at flere af den vagthavendes kolleger driller ham kraftigt efter omtalen af „ufo-observationerne“ i Aalborg Stiftstidende. Mobning er ikke et nyt fænomen.
Fornyet interesse for sagen
Da man ikke umiddelbart ser ud til at kunne komme videre i sagen, ligger den stille i SUFOI’s rapportarkiv, indtil den igen dukker op i forbindelse med SUFOI’s jubilæumsudstilling i Ålborg den 5.–13. februar 1983 — altså fem år senere. En mand henvender sig ved informationsskranken og oplyser, at han og en bekendt har observeret det mystiske lysfænomen samme aften, hvor de havde været på jagt i området omkring Lindenborg — i luftlinje godt 20 km sydøst for Flyvestation Aalborg.
Manden får to ufo-rapportskemaer udleveret til udfyldelse, men i travlheden på udstillingen glemmer man ærgerligt nok at få mandens navn og adresse noteret. Det vil jo også fremgå af skemaerne. Desværre kommer skemaerne aldrig retur, men Torben Birkeholm har til gengæld fået fornyet interessen for sagen og håber på ved direkte henvendelse til Flyvevåbnet at kunne nå et stykke videre i efterforskningen trods den lange tid, der nu er gået siden den trods alt spændende ufo-hændelse fra Aalborg-området i 1976.
Forespørgsel hos FTK
Torben Birkeholm gennemgår derfor igen sagens detaljer og henvender sig den 30. maj 1983 til Flyvertaktisk Kommando (FTK). SUFOI’s henvendelse er adresseret til major Svend Nielsen, så det er åbenbart, at der har været en opklarende telefonisk kontakt først mellem Torben og FTK. I sin detaljerede henvendelse forsøger Torben Birkeholm at fremlægge så mange oplysninger som muligt og samtidig klarlægge, hvilke spørgsmål han umiddelbart mangler svar på i sagen fra de militære kilder. Han anfører også, at han er klar over, at der efterhånden er gået så lang tid, at en del detaljer ikke længere huskes af de implicerede, ligesom flere kan have skiftet tjenested.
Det fremgår endvidere, at SUFOI er interesseret i oplysninger om omfanget af eventuelle undersøgelser inden for Flyvevåbnet og deres resultat. I det hele taget beder Torben Birkeholm om en udtømmende beskrivelse af hændelsesforløbet, som han åbenbart formoder Flyvevåbnet må være i besiddelse af.
I første omgang modtager Torben svar fra FTK, ref. Nr. OP‑2 307/UFO-147, dateret 8. juni 1983, udarbejdet og underskrevet af major S.B. Helldén, der på det tidspunkt var chef for Beredsskabsplanglægningssektionen ved FTK.
Jagere ikke involveret siger FTK
I sit svar meddeler FTK, at man modtog flere rapporter/henvendelser angående observationer af lysfænomener den 5. juli 1976. De af FTK foretagne undersøgelser viste, at det ikke drejede sig om civil eller militær flyvirksomhed, men at fænomenet sandsynligvis kunne tilskrives et meteor-nedfald i danske farvande. FTK afviser, at deres fly har været involveret i en ufo-jagt, da det i FTK’s skrivelse hedder:
„De i det tilsendte materiale omtalte F‑104 fly var fly som returnerede til Flyvestation Aalborg efter en rutinemæssig flyvning og som ikke var involveret i hændelsen, udover at piloterne blev forespurgt om de havde observeret omhandlede lysfænomen.“
F‑104 Starfighter blev anvendt i Flyvevåbnet fra 1964 og var stationeret på Flyvestation Aalborg, hvor flyets primære rolle var at afvise fjendtlige eller ukendte fly, der nærmede sig eller trængte ind i det danske luftrum. F‑104 Starfighter var en altvejrsjager, dvs. at den var i stand til at afvise/bekæmpe fjendtlige fly under alle vejrforhold.
Ikke tilfredsstillende svar
Svaret fra FTK belyste kun i ringe grad de spørgsmål, som SUFOI’s Torben Birkeholm havde stillet, og svaret fokuserede tilmed ensidigt på det meteor, der senere på aftenen var iagttaget af mange mennesker, og som havde afstedkommet andre henvendelser til FTK. Som det fremgår af dagspressen, fik SOK i Århus alene 27 meldinger om lysfænomener på himlen omkring midnatstid.
Den første observation af lys på himlen den 5. juli 1976, som var omtalt i Aalborg Stiftstidende med militært personel fra FSN Aalborg som kilde og bekræftet af civile observatører, og tilmed vidererapporteret til FTK på den militære formular 3211,bliver derimod overhovedet ikke kommenteret eller omtalt af FTK.
Torben Birkeholm er naturligvis ikke tilfreds med dette mangelfulde svar, så den 30. august 1983 sender han en ny henvendelse med 8 bilag, der understøtter hans detaljerede spørgsmål til sagen. Han gør opmærksom på, at oplysningerne om et meteorfald ikke er ukendte for SUFOI, og at FTK må have misforstået tingene, hvis man mener, at aftenens første observation, der af forskellige vidner er anført som varende 10–15 min, skulle kunne henføres til et meteor.
Torben påpeger også, at det ikke stemmer overens med de oplysninger, som SUFOI har modtaget fra personel fra FSN Aalborg og civil observatør, når FTK i sit svar anfører, at piloterne „ikke var involveret i hændelsen, udover de blev forespurgt om de havde observeret omhandlede lysfænomen“.
Torben Birkeholm spørger i sin henvendelse derfor meget konkret:
„Afveg de nævnte F‑104 fly fra en evt. forud fastlagt kurs med det formål at bedre muligheden for visuel og/eller radarmæssig observation af det nævnte fænomen?“
Der spørges desuden til muligheden for at få oplysninger om arten og omfanget af de af FTK foretagne undersøgelser vedr. de nævnte lysfænomener (observationen mellem kl. 22.30 og 22.50 inklusive).
Torben Birkeholm understreger afslutningsvis, at SUFOI’s formål med at undersøge sagen er så vidt muligt, at indsamle alle tilgængelige data med det formål at forsøge en identifikation på sagligt grundlag, samt at undgå evt. mytedannelse omkring den nævnte observation.
Svaret fra FTK på Torben Birkeholms spørgsmål blev underskrevet af major M.F.S. Nielsen, chef for Planlægnings- og Efterretningssektionen ved FTK, ref. Nr. OP‑2 307/UFO-148, dateret 8. september 1983. FTK svarer lidt kort for hovedet, at man ikke ser sig i stand til, som en tjenstlig sag, at komme en besvarelse af SUFOI’s spørgsmål vedr. de observerede lysfænomener nærmere end hvad der allerede fremgår af FTK’s svar dateret 8. juni 1983.
Det tilføjes yderligere i svaret, at såfremt SUFOI ønsker yderligere oplysninger i sagen, så må man rette henvendelse direkte til de pågældende personer, idet besvarelse af disse spørgsmål ikke kan betragtes som en tjenstlig pligt.
Mundkurv?
Torben Birkeholm tygger lidt på dette svar, men vil fortsat gerne på SUFOI’s vegne forsøge at følge op på sagen. Han kontakter derfor den 20. september 1983 telefonisk major S.B. Helldén i Flyvertaktisk Kommando. Dette fremgår af Torbens håndskrevne noter i sagen i SUFOI’s Rapportarkiv. Torben vil naturligvis gerne følge FTK’s råd om at henvende sig direkte til de implicerede militærpersoner, men er samtidig også nysgerrig efter at finde ud af, hvorfor FTK ikke kan besvare spørgsmålene som en tjenstlig sag. Kan det tænkes, at nogen har fået mundkurv på i denne sag, eller hvorfor har det været svært at følge op på sagen hos visse militære observatører?
Torben Birkeholm gør sig også på forhånd sine tanker om FTK’s mulige identifikation af fænomenet. Hvis FTK er i besiddelse af informationer, der identificerer fænomenet, vil dette måske alligevel ikke komme frem, selv om SUFOI henvender sig til observatørerne.
Ifølge Torbens notater oplyser major Helldén, at det seneste svar fra FTK jo ikke var skrevet af ham selv, men en kollega, da Helldén havde været på ferie. Helldén oplyser endvidere i løbet af tlf.-samtalen, at FTK faktisk havde bedt de pågældende personer på FNS Aalborg om at udtale sig. De havde nægtet at udtale sig til FTK, idet man henviste til, at udtalelser på tidspunktet for observationen havde medført generende bemærkninger og latterliggørelse fra kolleger på FSN Aalborg. Af denne grund kunne FTK ikke bede de pågældende betragte besvarelse af spørgsmålene som en tjenstlig pligt.
Major S.B. Helldén oplyser endvidere om FTK’s undersøgelser, at man i sagen havde kontaktet Ole Rømer Observatoriet i Århus. Her har FTK fået at vide, at det observerede lysfænomen kunne skyldes meteornedfald, og FTK opfattede observatørernes tidsangivelse som så forskellige, at uoverensstemmelserne i forhold til meteorfaldet kunne tilskrives vidnepsykologiske forklaringer. Det oplyses videre i tlf.-samtalen, at FTK heller ikke er i besiddelse af andre oplysninger fra militære kilder om observationen. FTK gik derfor ikke nærmere ind i en undersøgelse af sagen og de nærmere omstændigheder og konkluderede derfor som nævnt i tidligere svar til SUFOI.
Major S.B. Helldén pointerede endvidere, at fænomenet under alle omstændigheder ikke interesserede FTK som et militært objekt, idet det ikke drejede sig om fænomener, der faldt ind under FTK’s ansvarsområde (dvs. ikke civil eller militær flyveaktivitet).
Major Helldén nævnte til sidst i telefonsamtalen med Torben Birkeholm, at han naturligvis ikke ville afvise, at de implicerede på FSN Aalborg ville udtale sig til SUFOI. Der blev dog aldrig senere i årenes løb etableret kontakt til de implicerede militærpersoner, der havde været involveret i sagen. Så længere kom denne ellers interessante sag heller ikke i SUFOI regi.
Ikke anonymiserede observatører
Observationen er ikke omfattet af de observationsberetninger, der umiddelbart ligger i Flyvevåbnets såkaldte „ufo-mappe“, hvis indhold blev gjort offentligt tilgængeligt den 28. januar 2009. Dette materiale omfatter kun årene fra 1978–2002. Når en del af sagen alligevel kan genfindes i „ufo-mappen“, skyldes det udelukkende, at observationen i 1983 tages op af Torben Birkeholm overfor FTK. Materialet om sagen i „ufo-mappen“ er derfor udelukkende de bilag, som Torben på SUFOI’s vegne har fremsendt, samt korrespondancen fra 1983.
Det er bestemt en fordel, at SUFOI har været en af parterne i denne sag, da man så har de fleste dokumenter uden nogen form for anonymisering, som materialet ellers fornuftigt nok fremstår i Flyvevåbnets ufo-mappe. Observatørerne har tidligere på forskellig vis givet tilladelse til offentliggørelse af deres navne. Der har derfor ikke været grund til at anonymisere deres beretninger i denne nutidige redegørelse for sagen.
En radar-visuel sag med flere vidner
På trods af åbenlyse mangler i sagsakterne peger en nutidig gennemgang af hændelsen dog ret tydeligt på:
- at en civil observatør telefonisk kontakter FSN Aalborg og taler med vagthavende under selve observationen
- at det observerede lys bliver iagttaget samtidig fra FSN Aalborg af flere militære vidner
- at et efterfølgende lys på himlen bliver iagttaget både af civile og militære vidner
- at to F‑104 Starfighter jagere, der er i luften, bliver bedt om at se efter de(t) først observerede lys — dog uden held
- at jagerne i afvisningsberedskabet ikke scrambles, da dette er for sent, og lyset er forsvundet
- at GCA-radar personel får et mål på skærmen uden dog at kunne identificere det.
Det er bl.a. disse forhold, der gør denne observation til en af de mere specielle og usædvanlige i dansk ufo-historie.
Kilder:
Aalborg Stiftstidende 6. juli 1976
Ritzautelegram i dagspressen 6. juli 1976
UFO-Nyt nr. 6/1976, side 230
UFO-Nyt nr. 4/1983, side 10/12
Udfyldt form. 3622 til FTK Spørgeskema til Brug for militære og civile Myndigheder ved Afhøring angaaende observerede „Raketter“ o.l
UFO-Spørgeskema udfyldt med oplysninger fra oversergent O.H. Christiansen 8. juli 1976
UFO-Spørgeskema samt særskilte kommentarer udfyldt/underskrevet af Bent Sønderby Larsen 29. oktober 1977
Notat udfærdiget af Vagn G. Andersen vedr. UFO-rapport optaget 8/7 1976 på Flyvestation Aalborg
Notat udfærdiget af Torben Birkeholm 15. juli 1976
Div. korrespondance mellem Torben Birkeholm og FTK 1983
Tlf.-samtaler mellem Ole Henningsen og kaptajn Thomas Pedersen, FTK, 2010
Læs mere om de danske X‑filer her:
Du kan læse videre i disse to artikler:
