Afteg­nin­ger på dan­ske webcams

Jeg sad og kig­ge­de webka­me­ra­er­ne igen­nem, som jeg så tit gør, og plud­se­lig så jeg det­te fra Has­le på Born­holm. Sådan star­te­de hen­ven­del­sen for­le­den fra Ove Kri­sti­an­sen på Fyn om mær­ke­li­ge afteg­nin­ger på dan­ske webka­me­ra­er.

Ejen­dom­me­li­ge afteg­nin­ger på webcam ved Has­le på Born­holm 20. juni 2005, kl. 05.19

Ove Kri­sti­an­sen, der er abon­nent på ufo-nyt, gem­te omgå­en­de bil­le­det fra webka­me­ra­et på sin PC.

Udsnits­for­stør­rel­se af afteg­nin­ger­ne på Has­le-foto­et.

• Først tro­e­de jeg at det var en fejl på kame­ra­et, men da det var væk ved opda­te­rin­gen et øje­blik efter, måt­te det jo være nog­le objek­ter.
• Jeg har taget det fra Webcams Dan­mark, og jeg ved ikke hvem der står for kame­ra­et.
• Jeg tro­e­de jeg kun­ne få en for­kla­ring af SOK, Søvær­nets Ope­ra­ti­ve Kom­man­do, Born­holms Mari­ne­di­strikt eller måske Fly­vertak­tisk Kom­man­do, men alle sag­de, at der ikke hav­de været akti­vi­tet over luftrum­met over Born­holm på det tids­punkt.
• Jeg håber I kan bru­ge det til noget, og vil da meget ger­ne have, hvis I kan for­kla­re hvad det er, slut­ter Ove Kri­sti­an­sen sin hen­ven­del­se til SUFOI.

Efter­føl­gen­de frem­send­te vor læser yder­li­ge­re webcam-fotos fra Has­le, Røn­ne og Chri­sti­an­sø, som han hav­de gemt på sin com­pu­ter og spurg­te sam­ti­dig, om det måske kun­ne være fug­le eller evt. fly, der opt­rå­d­te på bil­le­der­ne.

Ove Kri­sti­an­sen fra Oden­se gjor­de opmærk­som
på afteg­nin­ger­ne på dan­ske webcams.

- Desvær­re er det noget uklart, men jeg vil til at hol­de meget øje med dis­se webcams, så der måske en dag duk­ker et brug­bart bil­le­de frem, til­fø­je­de Ove Kri­sti­an­sen.

De frem­send­te fotos så umid­del­bart spæn­den­de ud, så det var nær­lig­gen­de selv at begyn­de at kig­ge på de omtal­te webka­me­ra­er og se, om der skul­le duk­ke noget inter­es­sant op, der kun­ne kom­me en for­kla­ring nær­me­re.

Et webka­me­ra er i prin­cip­pet et sta­tio­nært digi­talt foto­ap­pa­rat, der med angiv­ne mel­lem­rum tager et foto, der auto­ma­tisk vide­re­sen­des til en webs­i­de og kan­ses på Inter­net­tet.

Efter at have kig­get på dan­ske webka­me­ra­er sam­let hos Richo Ander­sen på adres­sen http://www.webvejr.dk/webcams_danmark.htm
valg­te jeg at kon­cen­tre­re mig om Chri­sti­an­sø på DR-Born­holms side om Vej­ret på Born­holm på adres­sen http://www.drbornholm.dk/vejret/index.php

Ejen­dom­me­li­ge afteg­nin­ger på webcam på Chri­sti­an­sø nord for Born­holm 21. juni 2005, kl. 05.55

På Chri­sti­an­sø kun­ne der måske for­ven­tes flest fug­le i luf­ten, og der­med kun­ne der måske hur­tigst ind­sam­les et sam­men­lig­nings­ma­te­ri­a­le.

Og det lyk­ke­des over al for­vent­ning.

I løbet af en god halv times tid en efter­mid­dag lyk­ke­des det at gem­me en ræk­ke bil­le­der fra Chri­sti­an­sø med fug­le i bil­led­fel­tet — og ikke mindst en ræk­ke af sam­me type af fæno­me­ner, som Ove Kri­sti­an­sen hav­de iagt­ta­get og gemt på sin com­pu­ter.

Eksemp­ler på, at ejen­dom­me­li­ge afteg­nin­ger på webcam på Chri­sti­an­sø nord for Born­holm om efter­mid­da­gen 22. juni 2005. De mysti­fi­ce­ren­de afteg­nin­ger skyl­des for­bi­fly­ven­de fug­le.

Efter at have set på dis­se webka­me­ra­er og gen­nem­gå­et bil­led­ma­te­ri­a­let er der ingen tvivl om, at de i før­ste omgang lidt mysti­ske mør­ke afteg­nin­ger skyl­des for­bi­fly­ven­de fug­le.

Til sam­men­lig­ning ses her kraf­tig udsnits-
for­stør­rel­se med stør­re kon­trast og lys­styr­ke
af foto­et ovenove.

Det ser end­vi­de­re ud til, at det er de fug­le, der er tæt­test på kame­ra­et — og der­med fly­ver hur­tigst gen­nem bil­led­fel­tet, der for­år­sa­ger afteg­nin­ger­ne.

SUFOIs foto­kon­su­lent Hans Bød­ker er enig i den­ne kon­klu­sion, der også støt­tes af Richo Ander­sen, Naks­kov, der selv står for to webka­me­ra­er i for­bin­del­se med sin elek­tro­ni­ske vej­r­sta­tion på adres­sen http://www.webvejr.dk/index.htm

Til ufo-mail siger Richo Ander­sen vide­re om bil­le­der­ne:

- Webcams er ikke er gla­de for emner i bevæ­gel­se — d.v.s. de er nok ligeg­la­de, men opløs­nin­gen er dår­lig og måden data gem­mes og læses ud på gør, at man ser lidt på hver/hver anden/hver tred­je linie (næsten at sam­men­lig­ne med en slags „inter­fe­rens“), og sam­men­sæt­nin­gen af bil­le­det ser man så eksemp­ler på her på dis­se fotos.

Fore­lagt dis­se kon­klu­sio­ner siger Ove Kri­sti­an­sen til ufo-mail:

- Tak for­di I rea­ge­re­de så hur­tigt. Jeg har nu efter­føl­gen­de prø­vet at gem­me nog­le bil­le­der, hvor der i fug­le­ne, som er tæt på, optræ­der de sor­te „bjæl­ker“, der åben­bart kom­mer på grund af lang eks­po­ne­rings­tid.

Jeg er meget glad for at få en objek­tiv bedøm­mel­se af bil­le­der­ne, da jeg også ger­ne vil være med til at afmysti­fi­ce­re nog­le obser­va­tio­ner.

Det er før­ste gang, vi i SUFOI er ble­vet præ­sen­te­ret for den­ne type fotos, men læser­ne har jo mulig­hed for selv at gå ind og se, om der skul­le duk­ke andre mysti­ske ting op på de dan­ske webka­me­ra­er.

Og kan nog­le af læser­ne bidra­ge med mere kor­rek­te, tek­ni­ske for­kla­rin­ger på, hvor­dan fæno­me­net opstår på bil­le­der­ne, så send det til info@sufoi.dk.

Læs sene­ste ufo-obser­va­tio­ner

Den sene­ste læn­ge­re beret­ning stam­mer fra en obser­va­tør i Oden­se SV og er fra den 11. juni 2005:

Jeg var gået ud i haven, for at sæt­te en klap­vogn i læ, da de hav­de lovet regn næste dag. Jeg kig­ge­de op på him­len og blev ret over­ra­sket over, hvor stjer­ne­klart det var. Jeg beslut­te­de mig for at stu­de­re him­len lidt. Vi har en god udsigt til syd­vest og nor­døst.

Jeg stod og kig­ge­de på en meget klar stjer­ne, den var lige over min gen­bos hus­tag. Jeg stod ca. 8 meter fra hans hus­mur. Jeg kig­ge­de på stjer­nen og vend­te mig om for at kig­ge lidt mod NØ. Der var da stjer­ner på him­len, men ikke noget udsæd­van­ligt. Jeg vend­te mig om, for at kig­ge på stjer­nen over min gen­bo­es hus igen, og der ser jeg noget ret under­ligt.. Jeg når lige at tæn­ke: „hvad.. før var der da kun 1 klar stjer­ne, men nu er der alt­så 3“. De 2 nye „stjer­ner“ lyste dob­belt så kraf­tigt som den stjer­ne, jeg lige hav­de stå­et og stu­de­ret. Lyset var meget smukt hvidt. Stør­rel­se­mæs­sigt var de i sam­me stør­rel­se som den rig­ti­ge stjer­ne. Den stjer­ne, som nor­malt er på him­len stod nederst og oppe over stod de 2 nye.

Det lig­ne­de fak­tisk en tre­kant der stod på spid­sen. Så begynd­te de 2 KRAFTIGT lysen­de objek­ter at bevæ­ge sig lodret op i luf­ten. De fulg­tes ad med nøj­ag­tig sam­me afstand imel­lem, hele vej­en op, sam­ti­dig med at lyset i beg­ge blev sva­ge­re og sva­ge­re. Det gik meget lang­somt. Så var de væk. Jeg var helt rundt på gul­vet og fór ind for at hen­te noget papir til at teg­ne på, og jeg kig­ge­de også på klok­ken.

Jeg håber der er andre der har set objek­ter­ne, for det var et utro­ligt flot syn.

På SUFOIs hjem­mesi­de på oven­nævn­te adres­se kan du også læse om ældre beret­nin­ger og sam­ti­dig rap­por­te­re, hvis du selv skul­le have set eller foto­gra­fe­ret noget mystisk på him­len.

Klo­der­nes Kamp… igen

Den 30. okto­ber 1938 begynd­te CBS Radio i New York den ugent­li­ge udsen­del­se med et radio­hø­re­spil under fæl­lestit­len Mercury The­a­tre on the Air. Den­ne gang var høre­spil­let så rea­li­stisk og dra­ma­tisk, at man­ge lyt­te­re glem­te, eller ikke i før­ste omgang hæf­te­de sig ved, at der var tale om ren fik­tion. De tab­te hove­d­et og tog hag­l­ge­væ­ret frem for at imø­de­gå trus­len fra rum­met.

Den­ne dag var det Orson Wel­les, som stod bag en nyskre­vet udga­ve af H. G. Wells’ klas­si­ker »The War of the Wor­lds«. Mere end to mil­li­o­ner lyt­te­de til histo­ri­en om, hvor­dan fjendt­li­ge mars­bo­e­re lan­der i New Jer­sey og inva­de­rer Jor­den.

Nu er Klo­der­nes Kamp aktu­el igen. Den­ne gang i form af Ste­ven Spi­el­bergs nye sto­re film »War of the Wor­lds« med pre­mi­e­re 29. juni.

Fil­men, som er en opda­te­ret ver­sion af H.G. Wells’ klas­si­ske sci­en­ce-fiction værk »Klo­der­nes Kamp«, har både Tom Cru­i­se i hoved­rol­len og i pro­du­cer­sto­len.

Tom Cru­i­se og Ste­ven Spi­el­berg i
sam­ar­bej­de om War of the Wor­lds.

Hand­ling er kort for­talt, at Jor­den inva­de­res af mars­bo­e­re, og hele men­ne­ske­he­den må kæm­pe for sin over­le­vel­se. Det gæl­der også Ray Fer­ri­er (Tom Cru­i­se), som er ble­vet skilt fra sin kone, og som har sine to børn på wee­kend­vi­sit.

Fil­men er base­ret på H. G. Wells klas­si­ske roman af sam­me navn.

»War of the Wor­lds« er i den­ne udga­ve skre­vet af David Koepp og har des­u­den Tim Rob­bins, Miran­da Otto og Dako­ta Fan­ning på rol­le­li­sten.

Trai­le­re til fil­men kan bl.a. ses på den­ne adres­se: http://movies.yahoo.com/feature/waroftheworlds.html

Til trods for at DreamWor­ks har fri­gi­vet diver­se klip og bil­le­der fra fil­men, har der ind­til nu været et vist hem­me­lig­heds­kræm­me­ri om, hvor­dan sel­ve de udenjor­di­ske væs­ner vil tage sig ud i fil­men.

Det­te styk­ke pro­duction-art, som man kan ses hos Newswe­ek viser, hvor­dan de såkald­te „tripods“ angri­ber en fær­ge, mens folk prø­ver at flyg­te.

Til sam­men­lig­ning ses her en lidt ældre illu­stra­tion af det fryg­te­li­ge tek­nisk
avan­ce­re­de uhy­re fra rum­met — inden det blev for­kø­let!

Orson Wel­les i stu­di­et under udsen­del­sen af histo­ri­ens mest berøm­te høre­spil.

Bevæb­net med et hag­l­ge­vær afven­ter 76-åri­ge Wil­li­am Dock i New Jer­sey mars­bo­er­nes inva­sion.

Radio­hø­re­spil­let fik de sto­re over­skrif­ter frem i ame­ri­kan­ske avi­ser.
Som nævnt var høre­spil­let 30. okto­ber 1938 på CBS Radio i New York så
rea­li­stisk og dra­ma­tisk, at man­ge lyt­te­re glem­te, at der var tale om ren fik­tion
og gik i panik over trus­len fra rum­met.

Den­ne dag var det Orson Wel­les, som stod bag en nyskre­vet udga­ve af H. G. Wells’ klas­si­ker »The War of the Wor­lds«. Mere end to mil­li­o­ner lyt­te­de til histo­ri­en om, hvor­dan fjendt­li­ge mars­bo­e­re lan­der i New Jer­sey og inva­de­rer Jor­den.

Høre­spil­let er for længst gået over i radio­ens histo­rie som en af de helt sto­re klas­si­ke­re.

For 25 år siden udsend­te SUFOI radio­hø­re­spil­let »The War of the Wor­lds« (Klo­der­nes Kamp) på kas­set­tebånd.

Fle­re læse­re har efter­s­purgt bån­det, som læn­ge har været udsolgt. Nu kan vi igen til­by­de den ori­gi­na­le histo­ri­ske opta­gel­se — den­ne gang på en cd.

Him­melski­ven og Sol­vog­nen udstil­les i Køben­havn

To ene­stå­en­de fund fra bron­ze­al­de­rens solkult mødes på Natio­nal­mu­se­et over som­me­ren. Frem til okto­ber kan også nuti­den få et glimt af den dyr­kel­se af him­mel­rum­met, som lå bag ska­bel­sen af den tyske him­melski­ve og den dan­ske sol­vogn. Det er før­ste gang, at de to fund kan ses sam­men i Dan­mark sam­men med en lang ræk­ke andre ting fra bron­ze­al­de­ren.

Him­melski­ven fra Nebra

Euro­pas æld­ste gen­gi­vel­se af him­mel­rum­met

Ski­ven er Euro­pas æld­ste gen­gi­vel­se af kos­mos og stam­mer fra ca. år 1.600 f.Kr. Ski­ven viser en for­gyldt sol, en nymå­ne samt stjer­ner, måske stjer­ne­bil­le­det Syv­stjer­nen (Pleja­der­ne). Et for­gyldt skib anty­der old­ti­dens fore­stil­ling om solens, månens og stjer­ner­nes rej­se over him­len. Kan­ten pry­des af to for­gyld­te buer, der hver dæk­ker 82 gra­der af ski­ven. Det sva­rer til afstan­den mel­lem sol­op­gang og sol­ned­gang ved hhv. mid­som­mer og mid­vin­ter set fra det sted, hvor ski­ven blev fun­det.

Man anta­ger, at der er tale om et bil­le­de af Solen, men der kan meget vel være tale om en fuld­må­ne.
De syv stjer­ner er de ene­ste, der på ski­ven vises sam­let, og meget tyder der­for på, at der vir­ke­lig er tale om Syv­stjer­nen eller Pleja­der­ne, et græsk navn, som bety­der „Sej­le­stjer­ner­ne“. Søfol­ke­ne i det gam­le Græken­land holdt øje med dem. Når Pleja­der­ne viste sig på Him­len lige før sol­op­gang (i maj) var den storm­ful­de tid for­bi, og man kun­ne igen risi­ke­re at sej­le på havet. Når de sam­me stjer­ner gik ned lige før sol­op­gang (i novem­ber) begynd­te storme­nes tid, og så var det far­ligt at sej­le.

Ploven, der fandt Sol­vog­nen

Sol­vog­nens histo­rie begyn­der en dag for over 3400 år siden, hvor den fine gen­stand blev søn­der­brudt og lagt på jor­den i dét, der i dag hed­der Trund­holm i Nord­ve­stsjæl­land. Fun­domstæn­dig­he­der­ne var fred­som­me­li­ge — Ved den før­ste pløj­ning af et områ­de i Trund­holm Mose blev Sol­vog­nens for­skel­li­ge dele fun­det inden for en alens afstand fra hin­an­den. Fin­de­ren, opsyns­mand Fre­de­rik Wil­lum­sen, reg­ne­de med, at det var et styk­ke lege­tøj, og hans søn fik hesten at lege med, mens det øvri­ge blev lagt på lof­tet. Da nabo­en, sko­v­kas­se­rer West, efter nog­le dages for­løb fik det ene­stå­en­de fund at se, blev det anmeldt til Natio­nal­mu­set. På udstil­lin­gen gen­for­e­nes den nord­ve­stsjæl­land­ske bon­des plov med sol­vog­nen for før­ste gang siden 1902.

Solen, hesten og ski­bet

Him­melski­ven og Sol­vog­nen er høj­de­punk­ter i udstil­lin­gen, som i øvrigt omfat­ter ca. 25 mon­trer med for­skel­li­ge bron­ze­al­der­ting, fx smuk­ke, del­vist for­gyld­te sværd og økser, der alle giver ind­tryk af bron­ze­al­de­rens reli­gi­øse liv og ver­dens­op­fat­tel­se. Vig­ti­ge fiks­punk­ter er natur­lig­vis solen, hesten og ski­bet som trans­por­te­rer den, men også de hel­li­ge gen­stan­de og gaver til guder­ne. Histo­ri­en om fun­det af him­melski­ven og om fund­ste­det ind­går også, og i en DVD-film for­tæl­les om fun­dets myto­lo­gi­ske og arkæo-astro­no­mi­ske aspek­ter.

Udstil­lin­gens tema behand­les også grun­digt og inter­es­sant i Natio­nal­mu­se­ets tids­skrift NYT.
Læs mere om Him­melski­ven, den aktu­el­le udstil­ling og NYT på adres­ser­ne:
http://www.natmus.dk/sw18591.asp
http://www.archlsa.de/sterne/
http://www.natmus.dk/SV18099.asp

ISS for nat­te­rav­ne

Den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS kan nu igen ses fra dan­ske bred­degra­der. Den­ne gang i timer­ne omkring mid­nat. På neden­stå­en­de ske­ma anfø­res de omtrent­li­ge tids­punk­ter for til­sy­ne­komst og for­svin­den samt stør­ste høj­de på him­len anført i gra­der over hori­son­ten.

Gå ud i god tid, hvis du vil være sik­ker på at se rum­sta­tio­nen på som­mer­him­len.
Med sin tomands besæt­ning fly­ver ISS rundt i sin bane om Jor­den på ca. halvan­den time.
Rum­sta­tio­nens bane om Jor­den lig­ger i øje­blik­ket i en høj­de af 347 — 352 km.

Der er angi­vet dato, ver­dens­hjør­ne og høj­de i gra­der over hori­son­ten for rum­sta­tio­nens til­sy­ne­komst, hvor højt den bevæ­ger sig op på him­len, og hvor den igen for­svin­der.
Den vil på dis­se omtrent­li­ge tids­punk­ter kun­ne ses som en meget stor klar stjer­ne, der bevæ­ger sig fra en vest­lig ret­ning mod øst hen over den syd­li­ge him­mel.

Fle­re oplys­nin­ger om Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, kan ses (på engelsk) på den­ne adres­se:
http://www.nasa.gov/mission_pages/station/main/index.html