De er her end­nu!

Den 59-åri­ge film­ska­ber Ste­ven Spi­el­berg er for­bav­set over, at der er fær­re ufo-obser­va­tio­ner nu end for 20 år siden — for­di tek­no­lo­gi­en til at regi­stre­re even­tu­el­le ali­ens er så udbredt i dag.

For­mand, SUFOI

 

Spi­el­berg har pro­du­ce­ret adskil­li­ge spil­le­film med et ali­en-tema: den uover­truf­ne »Nær­kon­takt af Tre­die Grad«, den røren­de »ET« og den vold­som­me »Klo­der­nes Kamp«.

Spi­el­berg er skuf­fet over, at han til­sy­ne­la­den­de aldrig selv får chan­cen for at se et bevis på ufo­er­nes eksi­stens. Han siger: „Der er mil­li­o­ner af video­ka­me­ra­er der­u­de, og de opta­ger fær­re video­er, end man gjor­de i 1970’erne og 1980’erne. Der er i dag 150 % fle­re kame­ra­er, så hvor­for opta­ger vi så fær­re film af den slags? Jeg tror, at vi alle ved, at vi ikke er ale­ne i uni­ver­set. I dag, hvor jeg er i 50’erne, er jeg lidt min­dre sik­ker på, om vi nogen­sin­de fin­der ud af, om vi er den ene­ste intel­li­gen­te, bio­lo­gi­ske livs­form — end jeg var, da jeg var i 30’erne.“

Hvis ufo­er­ne er rum­ski­be a la dem i »Nær­kon­takt af Tre­die Grad« — alt­så soli­de fysi­ske luft­far­tø­jer, som man kan sky­de ned eller krav­le ind i, så har Spi­el­berg natur­lig­vis en poin­te — så bur­de de for længst være fore­vi­get på video m.m. Så måske er ufo­er­ne slet ikke fysi­ske far­tø­jer? Eller også kan de bare ikke fil­mes? Og vil­le vi i øvrigt, hvis vi blev præ­sen­te­ret for at knivskar­pt foto af et Spi­el­berg-lig­nen­de far­tøj, tro på dets ægt­hed og vær­di som bevis­ma­te­ri­a­le? Næp­pe! Et bil­le­de bevi­ser intet — men giver os et glimt af vir­ke­lig­he­den. Glimt som i nog­le til­fæl­de kan styr­ke en tro­vær­dig øjen­vid­ne­be­ret­ning.

Spi­el­berg har ret i, at vi i dag ikke ser man­ge — hvis over­ho­ve­det nogen — bil­le­der af ufo­er i spi­el­bergsk for­stand. Men mæng­den af digi­tal­fo­tos og video­op­ta­gel­ser af til­sy­ne­la­den­de ufor­klar­li­ge fæno­me­ner og antal­let af obser­va­tio­ner er fak­tisk ikke fal­den­de. Det kan man få en god for­nem­mel­se af ved at se ind­be­ret­nings­li­ster­ne på SUFOI’s hjem­mesi­de www.ufo.dk, hvor alle med adgang til inter­net­tet kan skri­ve deres obser­va­tions­be­ret­nin­ger. Lige­som alle, der mod­ta­ger vores gra­tis UFO-Mail, kan se de man­ge fotos fra video­ka­me­ra­er, mobil­te­le­fo­ner, webcams etc., som SUFOI dag­ligt mod­ta­ger — og som desvær­re ikke altid har en tek­nisk kva­li­tet, der yder dem ret­fær­dig­hed ved en gen­gi­vel­se i UFO-Nyt.

Det er i øvrigt inter­es­sant, at det sti­gen­de antal fotos fra fx mobil­te­le­fo­ner præ­ger medi­e­dæk­nin­gen mere og mere. Alle­re­de få minut­ter efter en kata­stro­fe er ind­truf­fet, kan medi­er­ne brin­ge de før­ste øjen­vid­ne­be­ret­nin­ger og ama­tør­fo­tos. Tænk blot på 11. sep­tem­ber, gid­sel­tag­nin­gen på sko­len i Beslan, tsu­na­mi­ka­ta­stro­fen i Asi­en og bomb­nin­ger­ne i Lon­don. Det giver medi­er­ne et tro­vær­dig­heds­pro­blem, at bil­led­ma­te­ri­a­let kom­mer fra anden eller tred­je hånd, hvis redak­tio­ner­ne for­søm­mer at bru­ge tid på at bekræf­te bil­le­der­nes ægt­hed.

Spi­el­berg har for­ment­lig ret i, at sam­men­lig­net med for 20 år siden bli­ver fær­re obser­va­tio­ner i dag kate­go­ri­se­ret som ufo-obser­va­tio­ner og fin­der som sådan vej til medi­er­ne og ufo-bla­de­nes spal­ter. Det er der sik­kert man­ge for­kla­rin­ger på. Et par kun­ne være:

SUFOI og lig­nen­de orga­ni­sa­tio­ner i andre lan­de er i de sene­ste 20 år ble­vet meget dyg­ti­ge­re til at fin­de årsa­ger­ne til de man­gear­te­de obser­va­tio­ner. Og de fle­ste obser­va­tø­rer søger i dag selv natur­li­ge for­kla­rin­ger på deres ople­vel­ser i ste­det for at væl­ge den nem­me­ste løs­ning, nem­lig at stil­le sig til­freds med at sige, at man nok har set et rum­skib, og så lade ople­vel­sen ind­gå i „min­der­nes land“, så den engang kan gen­gi­ves for bør­ne­bør­ne­ne, når der skal for­tæl­les anek­do­ter. Vi tror også i al beske­den­hed, at SUFOI’s infor­ma­tions­ar­bej­de har båret frugt. Ikke mindst vores gui­de »Når du ser et stjer­neskud« (som du kan få gra­tis, se bestil­lings­kupo­nen sidst i den­ne UFO-MAIL) hjæl­per man­ge til selv at iden­ti­fi­ce­re det sete. Det vid­ner de man­ge e‑mails fra til­fred­se besø­gen­de på www.ufo.dk om.

Der er selv­føl­ge­lig også den muli­ge for­kla­ring på de fær­re obser­va­tio­ner i kate­go­ri­en „UFO“, at vi i dag er i stand til at for­kla­re alt. At der ikke fin­des mere at opda­ge i vores omver­den — at vi i dag ved alt, hvad der er værd at vide! En sådan påstand er igen­nem tider­ne ble­vet frem­ført gang på gang — også af adskil­li­ge, agt­vær­di­ge viden­skabs­folk- og hver gang gjort gru­e­ligt til skam­me.

 


Anmel­del­se bragt i UFO-Nyt nr. 3, 2005:

På jagt efter liv i rum­met

„Det vig­ti­ge er, at vi søger efter liv i rum­met, og at vi fort­sæt­ter med at gøre det. Det er den ene­ste måde, hvor­på vi kan lære mere om både os selv og uni­ver­sets indret­ning“, siger astro­fy­si­ke­ren Micha­el Lin­den-Vørn­le.

 

I Jens Ker­tes nye inter­view­bog afsø­ger Micha­el Lin­den-Vørn­le hver en afkrog af kos­mos i for­tid, nutid og frem­tid for alt, hvad der rører på sig af såvel mulig som umu­lig bio­lo­gi og intel­li­gens. Han tror ikke selv på, at Jor­den besø­ges af rum­ski­be med udenjor­di­ske intel­li­gen­ser, men erken­der, at en lil­le pro­cent­del af alle obser­va­tio­ner af ufo­er fore­lø­big ikke lader sig for­kla­re med bag­grund i kend­te fæno­me­ner fra mete­o­r­o­lo­gi og astro­no­mi til spions­a­tel­lit­ter eller hem­me­li­ge test­flyv­nin­ger af nye fly­ty­per.

„Hvis du nu en mørk aften ude på en øde mark stød­te på et beman­det rum­skib fra en anden ver­den og blev invi­te­ret om bord for at stil­le ét og kun ét spørgs­mål, hvad vil­le du så ger­ne vide?“

Det­te er blot ét af de man­ge spørgs­mål, som jour­na­li­sten Jens Ker­te stil­ler Micha­el Lin­den-Vørn­le i bogen »Uni­ver­set — dødt eller leven­de«. Og Micha­el sva­rer:

„Ja, hvis vi sprin­ger alle høflig­heds­fra­ser og snak om rej­se, vind og vejr over, så er der ét spørgs­mål, der for mig over­skyg­ger alle andre: Hvor­dan er jeres arve­e­gen­ska­ber pro­gram­me­ret?

Intet kan være vig­ti­ge­re at få besva­ret end net­op det spørgs­mål. Er udenjor­di­ske væs­ner udsty­ret med DNA-mole­ky­ler magen til dem på Jor­den eller noget helt andet?

Det er i hvert fald svært at fore­stil­le sig, at det skul­le være livs­nød­ven­digt — om jeg så må sige — med lige præ­cis fire baser og 20 ami­no­sy­rer i den gene­ti­ske kode for at ska­be liv.

For hvis den­ne DNA-kode er en rig­tig kode på sam­me måde, som f.eks. mor­se­al­fa­be­tet er det, så er anven­del­sen af net­op fire baser og 20 ami­no­sy­rer ikke nogen tvin­gen­de nød­ven­dig­hed.

Man skul­le tro, at liv lige så godt kun­ne tage afsæt i f.eks. to baser og 16 ami­no­sy­rer. På sam­me måde, som det også er et vil­kår­ligt antal stre­ger og prik­ker, de enkel­te bog­sta­ver i mor­se­al­fa­be­tet består af.

Når f.eks. nød­sig­na­let SOS består af tre prik­ker, tre stre­ger og tre prik­ker, er det jo ikke dik­te­ret af en eller anden natur­lov. Det er bare en til­fæl­dig beslut­ning.

På sam­me måde kun­ne det være en til­fæl­dig­hed, at DNA-koden på Jor­den er kom­met til at bestå af net­op fire baser og 20 ami­no­sy­rer. Andre ste­der i uni­ver­set kun­ne koden til DNA-mole­ky­ler­ne og livet måske være en helt anden.

Den slags spørgs­mål vil­le jeg utro­ligt ger­ne dis­ku­te­re med ethvert rumvæ­sen, der kom for­bi.“

Er der liv?

Micha­el Lin­den-Vørn­le tror, at der fin­des intel­li­gent liv langt der­u­de i det gigan­ti­ske uni­vers. Pri­mi­tivt liv fin­des måske tæt på Jor­den. Micha­els egen favo­rit er Jupi­ters isdæk­ke­de måne Euro­pa:

„Per­son­ligt tror jeg, at Euro­pa er det sted i sol­sy­ste­met, hvor vi har størst chan­ce for at fin­de tegn på liv. End­da i nule­ven­de form og ikke bare som for­ste­nin­ger.

Når vi taler om liv, så har kæm­pe­pla­ne­ten Jupi­ter og dens måner dog sam­me pro­blem som Saturn. På grund af deres afstand til Solen mod­ta­ger de bety­de­ligt min­dre sole­ner­gi end Jor­den.

Euro­pa har dog en anden ener­gikil­de, en indre glød om du vil. Månen æltes nem­lig af tide­vand­skræf­ter skabt af Jupi­ters enor­me tyng­de­kraft. Det har ført til dan­nel­sen af et oce­an af saltvand under månens kilo­me­ter­tyk­ke pan­ser af is. (…)

Euro­pa er et dyna­misk sted, hvor der er ener­gi nok til at dri­ve en form for dybfros­sen geo­lo­gi. Der­med er der måske også mulig­hed for at ska­be og ved­li­ge­hol­de bio­lo­gi­ske pro­ces­ser. (…)
Galileo-son­den har opda­get rød­li­ge plet­ter og kup­pel­for­me­de for­høj­nin­ger på månens over­fla­de. Dis­se ure­gel­mæs­sig­he­der tyder på, at mate­ri­a­le fra månens indre pres­ses op mod over­fla­den. Det har imid­ler­tid været van­ske­ligt at for­kla­re, hvor­dan sto­re, var­me­re isklum­per fra sel­ve saltvands­ha­vet under Euro­pas over­fla­de kan træn­ge op gen­nem den over­lig­gen­de iskap­pe, der for­modes at være 20 km tyk. (…)

Hvis struk­tu­rer­ne på Euro­pas over­fla­de vir­ke­lig er mate­ri­a­le fra dybet — fra det for­mode­de saltvandso­ce­an — så er der fak­tisk tale om en form for ele­va­tor, der løf­ter mate­ri­a­le op til over­fla­den.

Er der opstå­et liv i Euro­pas saltvandso­ce­an, kan det måske også ad den vej fin­de op til over­fla­den. Frem­ti­di­ge rum­mis­sio­ner til Euro­pa behø­ver såle­des ikke at smel­te sig gen­nem 20 km is for at lede efter tegn på liv. Det gæl­der bare om at lan­de tæt ved en af dis­se is-ele­va­to­rer.“

Dyg­tig for­mid­ling

Micha­el Lin­den-Vørn­le arbej­der på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­um og er til­knyt­tet Dan­marks Rum­cen­ter, hvor han er invol­ve­ret i arbej­det med ESA’s kom­men­de Plan­ck-satel­lit, der i 2007 skal ud i rum­met for at ind­hen­te vær­di­ful­de data om den kos­mi­ske mikro­bøl­ge­strå­ling.

Micha­el er en helt igen­nem frem­ra­gen­de fored­rags­hol­der og for­mid­ler. Man­ge har stif­tet bekendt­skab med hans for­mid­lings­ev­ner gen­nem radio og tv eller via artik­ler i »Aktu­el Astro­no­mi« eller hans bog fra 2002 »Der var engang et uni­vers — jag­ten på et ver­dens­bil­le­de«. Der­for kan det ikke gå galt, når man byg­ger en inter­view­bog op omkring sam­ta­ler med Micha­el Lin­den-Vørn­le. Bogens bæren­de kapit­ler er net­op de tre, hvor Jens Ker­te stil­ler Micha­el de væsent­li­ge spørgs­mål om livets myste­ri­um på Jor­den, livets gem­mer i sol­sy­ste­met og livets mulig­he­der i det ydre uni­vers. Det er popu­lær­vi­den­ska­be­lig for­mid­ling af høj klas­se! Sto­re spørgs­mål om tro og viden, viden­ska­be­li­ge opda­gel­ser og gæt­te­ri­er gøres leven­de og nær­væ­ren­de, så de må ved­kom­me enhver. Ale­ne dis­se tre kapit­ler samt en glim­ren­de ord­li­ste og dit­to tids­linjer om uni­ver­set, livet, men­ne­sket, viden­ska­ben, rum­forsk­nin­gen og frem­ti­den gør bogen alle pen­ge­ne værd.

Ufo-vrøvl og slud­der

Bogen har desvær­re et svagt, afslut­ten­de kapi­tel »Rumvæs­ner på Jor­den«. For­må­let med kapit­let er ikke åben­lys. Det brin­ges lidt umo­ti­ve­ret — måske som en slags let­for­dø­je­lig og for­nø­je­lig des­sert? Jens Ker­tes for­mål med kapit­let er til­sy­ne­la­den­de at kon­klu­de­re med reli­gions­for­ske­ren Mika­el Rot­hste­ins ord, at „der i dis­se år ingen græn­ser er for, hvad man må for­ven­te“. Men kapit­let er desvær­re ble­vet et for­søg på at for­tæl­le ufo­lo­gi­ens lan­ge og bro­ge­de histo­rie. I sig selv et håb­løst pro­jekt på 14 sider, hvor små­tos­se­de og sel­v­op­ta­ge­de per­son­lig­he­der, bibel­ske „ufo­er“, en sind­syg ufo-kult, Roswell-hæn­del­sen, ud-af-krop­pen-ople­vel­ser, J. Allen Hynek m.m. røres sam­men i en noget ufor­dø­je­lig spa­ghet­ti-ret.

Geor­ge Adam­ski og Erich von Däni­ken præ­sen­te­res, så man tror, at de to arbej­de­de tæt sam­men — trods det at de slog deres fol­der i hver deres ver­dens­del, hav­de for­skel­li­ge udgangs­punk­ter og „mis­sio­ner“, og at det teo­so­fisk-ori­en­te­re­de, rum­brød­re-slud­re­cha­tol Geor­ge Adam­ski døde, 3 år før Erich von Däni­ken udgav sit før­ste astro­ar­kæ­o­lo­gi­ske tan­ke­spind i bog­form. At de to her­rer sat­te gang i en ver­den­s­oms­pæn­den­de bevæ­gel­se er nok også en mild over­dri­vel­se.

Efter en sum­ma­risk gen­nem­gang af Roswell-hæn­del­sen skri­ver Ker­te, at efter hæn­del­sen blev omtalt i det loka­le dag­blad i juli 1947: „… gik især ufo­lo­ger i alle lan­de gras­sat, og snart hed det sig i avi­ser, tids­skrif­ter og bøger, at mili­tær­per­so­nel­let hav­de fun­det og gemt lige­ne af fem små rumvæ­se­ner af vej­en. Sub­stan­sen i beret­nin­gen er iføl­ge grun­dig research fore­ta­get af Time Maga­zi­ne i 50-året for The Roswell Inci­dent i 1997, at det var en af fly­ve­våb­nets hem­me­li­ge spionbal­lo­ner, der faldt til jor­den under en prø­ve­op­sen­del­se“.

Nej! Roswell-histo­ri­en „døde“ fak­tisk alle­re­de i 1947. Ikke en kæft gad beskæf­ti­ge sig med histo­ri­en, end­si­ge huske den. Først i 1980, da Char­les Ber­litz (som aldrig har ladet sin fan­ta­si distra­he­re af kol­de facts) udgav en bog om Roswell-nedstyrt­nin­gen, hvor han til­sy­ne­la­den­de hav­de stø­vet vid­ner op (eller opfun­det dem selv), blev histo­ri­en genop­li­vet og tog form påny. Siden 1980 er en lil­le lokal nedstyrt­nings-steds-indu­stri opstå­et i ørken­by­en Roswell, og det ene vid­ne efter det andet har efter mere end 50 år plud­se­lig fået en fan­ta­stisk skarp hukom­mel­se, der rum­mer detal­jer om ikke blot én nedstyrt­ning, men adskil­li­ge. Der styr­te­de gan­ske rig­tigt fle­re ting ned i Roswell — fx en Mogul-bal­lon — men ingen rum­ski­be.

Og nej! Time Maga­zi­ne kan ikke tage æren for, at vi i dag ved noget hånd­fast om, hvad der fak­tisk ske­te i Roswell i 1947. Time Maga­zi­ne gen­gi­ver blot resul­ta­ter­ne af andres efter­forsk­ning.

Mili­tær­hi­sto­ri­ke­re, ufo-inter­es­se­re­de m.fl. har i åre­vis gra­vet i arki­ver m.m. og offent­lig­gjort de nøg­ne (og kede­li­ge) facts i bog­form, på net­tet og i utal­li­ge artik­ler. Time Maga­zi­ne står på skul­dre­ne af dis­se ildsjæ­le. Fair nok, men æres dem, som æres bør.

Så, spring det­te sid­ste kapi­tel over, køb bogen og nyd resten af »Uni­ver­set — dødt eller leven­de?«

Jens Ker­te har også skre­vet bøger­ne:
»Mars og Mars­man­den — på rej­se til Den Røde Pla­net med Jens Mar­tin Knud­sen«
»Hol­gers Uni­vers«.

»Uni­ver­set — dødt eller leven­de. På jagt efter liv i rum­met med Micha­el Lin­den-Vørn­le« udkom den 14. juni på Asche­houg Dansk For­lag A/S. Bogen er på 221 sider og koster 249,00 kr.

UFO-arkiv onli­ne

Ind­til i dag har adgan­gen til det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­bens ufo-arkiv været en for­nø­jel­se for de få udvalg­te: de for­ske­re, som var i stand til at købe den dyre sam­ling af mikro­film fra Natio­na­lar­ki­vet (Natio­nal Archi­ves, NARA), eller som kun­ne udfø­re deres forsk­ning i fjer­nt­lig­gen­de arki­ver på rege­rings­kon­to­rer. Men tak­ket være en ny hjem­mesi­de er der nu gra­tis adgang til tusind­vis af sider fra fly­ve­våb­nets ufo-arkiv. Alle inter­es­se­re­de kan læse doku­men­ter­ne ved at besø­ge Blue Book Archi­ve på adres­sen: www.bluebookarchive.org

For at gøre adgan­gen til doku­men­ter­ne så nem som muligt, lig­ger alle doku­men­ter i pdf-for­mat. Det for­bed­rer doku­men­ter­nes læs­bar­hed sam­ti­dig med, at de bli­ver let­te­re at prin­te og udveks­le med andre via e‑mail.

På nuvæ­ren­de tids­punkt inde­hol­der Blue Book Archi­ve mere end 18.000 sider, hvil­ket udgør omkring 10% af Natio­na­lar­ki­vets 94 rul­ler mikro­film fra Blue Book. Hver film­rul­le inde­hol­der ca. 1.000 sider. Tak­ket være hjælp fra sam­ar­bejds­part­ne­re i Ita­li­en, Sve­ri­ge og USA bli­ver der kon­stant lagt nye rul­ler ud på net­tet. Med tiden vil Blue Book Archi­ve også omfat­te mikro­film fra Pro­ject Sign og mikro­film fra det for nyligt opda­ge­de og ure­di­ge­re­de Blue Book arkiv på Maxwell Air For­ce Base.

Det er håbet, at når adgan­gen til mikro­fil­me­ne bli­ver gjort let­te­re, vil en ny gene­ra­tion af aka­de­mi­ke­re gå i gang med seri­øs ufo-forsk­ning.

Bag den nye hjem­mesi­de står Wil­li­am M. Wise, Jan Aldrich, Brad Sparks og Tom Tuli­en. De bak­kes op af med­lem­mer fra de ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tio­ner Pro­ject 1947 og Sign Histo­ri­cal Group samt af Archi­ves for UFO Research i Sve­ri­ge og CISU i Ita­li­en.

Blue Book Archi­ve mod­ta­ger støt­te til pro­jek­tet på deres hjem­mesi­de og ved salg af cd-rom’er med mikro­film-scan­nin­ger.

Blue Book Archi­ve: www.bluebookarchive.org

Rap­por­ter om ukend­te objek­ter på him­len blev først kendt af den bre­de, ame­ri­kan­ske offent­lig­hed i 1947, da 9 objek­ter i for­ma­tion blev obser­ve­ret af en pilot den 24. juni 1947. Obser­va­tio­nen fik hef­tig pres­seom­ta­le, hvil­ket i de føl­gen­de måne­der afsted­kom man­ge obser­va­tio­ner. I begyn­del­sen ind­sam­le­de det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben obser­va­tions­rap­por­ter­ne for at ana­ly­se­re dem under Pro­ject Sign (1948–1949). Arbej­det blev ført vide­re i Pro­ject Grud­ge (1949–1952) og ende­ligt afslut­tet i Pro­ject Blue Book (1952–1969). I alt 12.618 rap­por­ter blev ind­sam­let på de 22 år. Her­af for­blev 701 uopkla­re­de, dvs. blev kate­go­ri­se­ret som rap­por­ter om UFO’er (Uiden­ti­fi­ce­re­de Fly­ven­de Objek­ter).

Der er en ufo i mit male­ri!

Ufo­er blev også set af vores for­fædre! Det­te er en af de typi­ske påstan­de, man fin­der i bøger af Erich von Däni­ken, Peter Kolo­si­mo og lig­nen­de for­fat­te­re. Og bevi­set for det? En mas­se mær­ke­li­ge objek­ter gen­gi­vet i male­ri­er af nogen af ver­dens stør­ste kunst­ne­re.

 

Madon­nas rum­skib

Et typisk eksem­pel er Madon­na con Bam­bi­no e San Giovan­ni­no (Madon­na med Sankt John som Barn), som til­skri­ves enten Seba­sti­a­no Mai­nar­di eller Jaco­bo del Sel­laio. Male­ri­et er fra slut­nin­gen af det fem­ten­de århund­re­de og udstil­les nu i Sala d’Erco­lo i Pala­zzo Vec­chio, Firen­ze. Under­sø­ger man det, ser man i den øvre bag­grund, bag Madon­na­en, en mær­ke­lig oval form, som hæn­ger frit i luf­ten. Nog­le ufo­lo­ger beskri­ver det som „et luftbå­rent objekt, bly­grå i far­ve, hæl­den­de skråt til bag­bords, bæren­de en ‚kup­pel’ eller et ‚lil­le tårn’, og som åben­bart kan iden­ti­fi­ce­res som en oval-for­met, fly­ven­de kon­struk­tion i bevæ­gel­se“.

»Madon­na con Bam­bi­no e San Giovan­ni­no« (Madon­na
med Sankt John som Barn). Bemærk „objek­tet“ bag
madon­na­en og man­den, der til­sy­ne­la­den­de betrag­ter objek­tet.

Men for at for­stå, hvad det­te og andre ældre male­ri­er i vir­ke­lig­he­den gen­gi­ver, er det vig­tigt at lære, hvor­dan tid­li­ge­re tiders kunst­ne­re fak­tisk arbej­de­de.

„Ingen af dem, der væl­ger at se ufo­er i male­ri­er“, siger den ita­li­en­ske kunst­eks­pert Die­go Cuog­hi, „for­sø­ger nogen­sin­de at for­stå den vir­ke­li­ge sym­bo­lis­me i de mær­ke­li­ge ting, man fin­der i kun­sten fra den­ne peri­o­de, og anta­ger dem der­for for at være rea­li­sti­ske skil­drin­ger af uiden­ti­fi­ce­re­de objek­ter, som er ble­vet iagt­ta­get“.

To detal­jer fra »Madon­na con Bam­bi­no e San Giovan­ni­no«.

Objek­tet i Mai­nar­dis male­ri er en „strå­len­de sky“. „Den­gang“, siger Cuog­hi, „var moti­vet for male­ri­er næsten ude­luk­ken­de af reli­gi­øs natur, og i til­fæl­det med ‚til­be­der­ne’, som Mai­nar­dis, fore­kom der ofte en engel på him­len, eller som nog­le apo­kry­fe evan­ge­li­er udtryk­ker det: en glø­de­n­de sky. Et andet eksem­pel af sam­me type er Nati­vi­ty of Loren­zo Mona­co“.

I den høj­re side af male­ri­et ses en lil­le mand, som beskyt­ter sine øjne, mens han kig­ger imod him­len. Det er et andet typisk ele­ment i sådan­ne male­ri­er. Men den­ne mand synes ikke at kig­ge på den strå­len­de sky, men i ste­det mod [Jesu] Fød­sels­stjer­ne og tre andre små stjer­ner (eller flam­mer) yderst til ven­stre — et sym­bol på „Madon­na­ens tre­fol­di­ge jom­fru­e­lig­hed“ (før, under og efter den jom­fru­e­li­ge fød­sel).

Cri­vel­lis ufo­er

I Car­lo Cri­vel­lis Annun­ci­a­zi­o­ne (Bebu­del­se) — et male­ri fra 1486 som nu udstil­les i Natio­nal Gal­le­ry i Lon­don — mener nogen at se en ufo på him­len, og at der fra den går en lys­strå­le ned og berø­rer Jom­fru Mari­as hoved. Alle de repro­duk­tio­ner, som bru­ges til at frem­me det mysti­ske, gen­gi­ver detal­jer­ne i en meget rin­ge kva­li­tet. Men det bur­de være nok at besø­ge gal­le­ri­et eller kig­ge på en bed­re gen­gi­vel­se af male­ri­et for at opda­ge, at der over­ho­ve­det ikke er nogen ufo.

»Annun­ci­a­zi­o­ne« (Bebu­del­se) af Car­lo Cri­vel­li (1430–1495).

„Ufo­en“ på Cri­vel­lis male­ri er
i vir­ke­lig­he­den en hvir­vel af eng­le.

„Det er en hvir­vel af eng­le i sky­er­ne“, siger Cuog­hi, „en meget almin­de­lig kunst­ne­risk frem­gangs­må­de til at vise Guds til­ste­de­væ­rel­se, og det kan ses i man­ge reli­gi­øse male­ri­er fra Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, som i Cor­reg­gios fresko i Par­ma Kup­len eller i Gusta­ve Dorés kob­ber­stik af Can­to XXI fra Dan­tes Para­diso i hans værk Den Gud­dom­me­li­ge Kome­die, men først og frem­mest i de fle­ste gen­gi­vel­ser af Bebu­del­sen og Kri­sti dåb“.

Gusta­ve Dorés kob­ber­stik af Can­to XXI fra Dan­tes »Para­diso«.

Fre­de­li­ge spir og klok­ketår­ne kan udlæg­ges om tru­en­de atom­mis­si­ler.

Et andet male­ri af Cri­vel­li, Madon­na con Bam­bi­no (Madon­na med Barn) ved Pina­co­teca ved Anco­na, bli­ver af nog­le anset for at vise „objek­ter meget lig moder­ne atom­mis­si­ler parat til affy­ring“!

»Madon­na con Bam­bi­no« (Madon­na
med Barn) med en detal­je, som for­tol­kes
som atom­mis­si­ler!

Men de, der frem­sæt­ter sådan­ne påstan­de, har aldrig givet sig tid til at resear­che i kunst­ne­rens liv, hans arbej­de, eller det sted hvor male­ri­et oprin­de­lig blev udstil­let. Det vil­le være nok blot at sam­men­lig­ne med andre male­ri­er af sam­me kunst­ner for at slå fast, at “mis­si­ler­ne” fak­tisk er spir og klok­ketår­ne, som dem der fore­kom­mer i næsten alle Cri­vel­lis male­ri­er. Man kan ikke blot give en moder­ne for­tolk­ning af begi­ven­he­der og afbild­nin­ger uden for deres oprin­de­li­ge sam­men­hæng.

Et andet eksem­pel på for­tolk­ning af begi­ven­he­der og afbild­nin­ger uden for deres oprin­de­li­ge sam­men­hæng er det berøm­te relief på sarko­fag­lå­get i Palenque, som iføl­ge von Däni­ken og andre viser en astro­naut, men i vir­ke­lig­he­den er en afbild­ning af may­a­kon­gen Pakal.

Guds sput­nik

San­tis­si­ma Tri­nitá (Den Hel­li­ge Tre­e­nig­hed) af Bona­ven­tu­ra Salim­be­ni (1595), som nu befin­der sig i St. Peters Bas­si­li­ka i Mon­talci­no, er et af de mest berøm­te male­ri­er, som gen­gi­ver en „ufo“. Det mysti­ske „kug­le­for­me­de objekt med anten­ner“, som duk­ker op mel­lem Kristus og Gud, har man tit refe­re­ret til som „Mon­talci­nos sput­nik“ på grund af dets lig­hed med den gam­le sov­je­ti­ske satel­lit.

»San­tis­si­ma Tri­nitá« (Den Hel­li­ge Tre­e­nig­hed)
af Bona­ven­tu­ra Salim­be­ni (1595).

End­nu en afbild­ning af Ska­bel­sens Glo­be.

Men sand­he­den er, at glo­ben repræ­sen­te­rer Ska­bel­sen med Solen øverst og Månen neden­for til ven­stre (nog­le for­tol­ker det som et periskop på satel­lit­ten). Fak­tisk er „anten­ner­ne“ to scep­tre, som hol­des af hhv. Kristus og Gud.

Den sam­me type astro­no­mi­ske afbild­ning af Ska­bel­sens Glo­be gen­fin­des i et male­ri af Pie­ter Coecke, som gen­gi­ver Tre­e­nig­he­den og nu udstil­les på Pra­dos Muse­um i Madrid. Også her er det muligt at se Solen og Jor­den med en keg­le af skyg­ge og med Månen som det mind­ste objekt nede­nun­der.

„Gen­gi­vel­sen af Solen og Månen“, fort­sæt­ter Die­go Cuog­hi, „har jævn­ligt mis­ledt nog­le ufo­lo­ger, som kom­plet har mis­for­stå­et menin­gen. Såle­des viser fx de fle­ste male­ri­er af kors­fæ­stel­sen og mosaik­ker i byzan­tinsk stil de sam­me mær­ke­li­ge ‚objek­ter’ på beg­ge sider af kor­set: Solen og Månen — ofte repræ­sen­te­ret som et men­ne­ske­ligt ansigt eller figur“.

Et eksem­pel på det­te er fresko­en »Kri­sti Kors­fæ­stel­se« fra det sjet­te århund­re­de, som man fin­der på væg­gen i Viso­ki Deca­ni Kloste­ret i Koso­vo. Nog­le har tol­ket Solen og Månen som „rum­ski­be med en besæt­ning“. „Kun de, der ikke ken­der til den kunst­ne­ri­ske sym­bo­lis­me fra den­ne tid“, siger Cuog­hi, „kan fin­de på at påstå, at dis­se er mysti­ske ele­men­ter“.

„Rum­ski­be­ne“ i Viso­ki Deca­ni Kloste­ret i Koso­vo.

Den fly­ven­de hat

Udsnit af Pao­lo Uccel­los »Tebai­de«. Hat­ten
bli­ver lidt tyde­li­ge­re på en kraf­tig for­stør­rel­se.

I Pao­lo Uccel­los Tebai­de (også kendt som Sce­ne di Vita Erme­ti­ca, eller »Sce­ner fra Livet i et Klo­ster«), som hæn­ger i Gal­le­rie dell’ Acca­de­mi­ca i Firen­ze, hæv­der nogen at se „et objekt som en tal­ler­ken, hæn­gen­de frit i luf­ten og for­sy­net med en rød kup­pel­for­met over­byg­ning. Den røde far­ve gør, at objek­tet træ­der tyde­ligt frem på den mør­ke bag­grund. Den dyna­mi­ske bevæ­gel­se af et fly­ven­de objekt gen­gi­ves ved hjælp af let­te, røde pen­sel­strøg, som giver en effekt af en hur­tig drej­ning“.

På det­te våbenskjold ses kar­di­nal­hat­ten,
der er gen­gi­vet i Pao­lo Uccel­los »Tebai­de«.

Man kan ikke lade være med at smi­le ad en sådan beskri­vel­se.

Når man ser hele male­ri­et (og ikke kun zoo­mer ind på det røde objekt) er det gan­ske klart, at objek­tet befin­der sig inde i en hule, som er i områ­det neden under kors­fæ­stel­sen, og at det i vir­ke­lig­he­den er en stor rød hat, som til­hø­rer St. Jero­me, der beder for­an den kors­fæ­ste­de Kristus.

Den før­ste, der skrev om St. Jero­me, var Giovan­ni di Andrea fra Bolog­na, og i hans vær­ker tager legen­der­ne over­hånd over de histo­ri­ske kends­ger­nin­ger.

Den­ne for­fat­ter gav præ­ci­se detal­jer om, hvor­dan kunst­ne­re skul­le afbil­de hel­ge­nen: „Cum capel­lo, quo nun car­di­na­les utun­tur, depo­si­to, et leo­ne mansu­eto“. (Med en hat af den type der sta­dig er på mode blandt kar­di­na­ler, pla­ce­ret på jor­den som udtryk for den ydmy­ge hold­ning hos St. Jero­me, der udtryk­ker en und­skyld­ning for ikke at hand­le). Den pågæl­den­de hat er med på for­skel­li­ge gen­gi­vel­ser af hel­ge­nen.

Ufo-inva­sion

Der fin­des to andre berøm­te male­ri­er, som siges at gen­gi­ve ufo­er. Det ene er »Jesu Dåb« af Aert DeGel­der. Male­ri­et befin­der sig i dag på Fitzwil­li­am Muse­um i Cam­brid­ge, og en ufo lyser ned fra en posi­tion over Kri­sti dåb. Fak­tisk er „tin­gen“ på him­len ikke en fly­ven­de tal­ler­ken, men en cir­kel af lys med en due inden i, hvil­ket er en typisk gen­gi­vel­se af Hel­li­gån­den. Sce­nen gen­gi­ver nøj­ag­tig evan­ge­li­er­nes beskri­vel­se og fin­des på man­ge andre male­ri­er fra sam­me tid.

Det andet ufo­lo­gi­ske male­ri er Mira­co­lo del­la neve (Sne­ens Mira­kel) af Maso­li­no Da Pani­ca­le, malet i 1428 og nu udstil­let på Museo Nazi­o­na­le di Capo­di­mon­te i Napo­li. Her kan for­ta­ler­ne for det mysti­ske se en „ufo-inva­sion“ på him­len. Men de lin­se­for­me­de sky­er er ikke så ual­min­de­li­ge i kunst­vær­ker fra det fem­ten­de århund­re­de.

„Det er en ikke-rea­li­stisk måde at gen­gi­ve sky­er på“, siger Cuog­hi, „en sådan ikke-rea­lis­me ses i hel­lig kunst i den før­ste halv­del af det fem­ten­de århund­re­de“.

Hvad angår den begi­ven­hed, som male­ri­et gen­gi­ver — et sne­fald i august — så kan det selv­føl­ge­lig ses som en ekstra­or­di­nær begi­ven­hed, men ikke en umu­lig en. Ekstra­or­di­næ­re atmos­fæ­ri­ske begi­ven­he­der af den­ne type er nog­le gan­ge regi­stre­ret i Ita­li­en. Sne­fald uden for sæso­nen fandt sted på søsi­den af Cala­bria den 12. maj 1755; i Luni­gi­a­na den 1. juli 1756; i Bolog­na den 1. juni 1481 og for nylig i Pra­to den 5. august 2000. Erin­drin­ger­ne om sådan­ne ekstra­or­di­næ­re begi­ven­he­der kan let sive ned gen­nem århund­re­der­ne og få til­lagt detal­jer og omstæn­dig­he­der og på den­ne måde bli­ve omdan­net til „sne­ens mira­kel“.

Ali­ens overalt!

„De meto­der, der bru­ges af de såkald­te ufo-jæge­re“, kon­klu­de­rer Cuog­hi, „kræ­ver over­ho­ve­det ingen viden om kunst­hi­sto­rie. Alt, hvad man behø­ver, er at tage en bog med repro­duk­tio­ner af male­ri­er — helst hvis de stam­mer fra før det syt­ten­de århund­re­de — og for­sø­ge at fin­de hvert lil­le objekt, der er lin­se­for­met. På den­ne måde vil man ikke få pro­ble­mer med at loka­li­se­re ele­men­ter, som fore­kom­mer bizar­re og uden for sam­men­hæn­gen. Nu behø­ver man så blot at påstå, at dis­se objek­ter er ufor­e­ne­li­ge med tiden, ste­det og kunst­vær­kets kon­tekst, og så kan man let klas­si­fi­ce­re dem som ‚frem­me­de’ eller ‚uiden­ti­fi­ce­re­de’. Og nu kan man så kal­de sig selv en ‚histo­risk ufo eks­pert’!“

Kil­de:
Skep­ti­cal Inqui­rer, maj/juni 2005

Over­sæt­tel­se: Peder Schultz

Mas­si­mo Poli­doro stu­de­rer para­nor­ma­le fæno­me­ner, er for­fat­ter og fore­læ­ser samt grund­læg­ger og leder af det ita­li­en­ske, skep­tisk ori­en­te­re­de CICAP. Hans hjem­mesi­de er www.massimopolidoro.com.

Læs mere

Mat­t­hew Hur­ley har en til­sva­ren­de meget posi­tivt indstil­let hjem­mesi­de om emnet på: www.ufoartwork.com/ — lige­som han har skre­vet en flot bog om emnet: »The Ali­en Chro­ni­c­les«.

Mat­t­hew Hur­ley kon­klu­de­rer i kapit­let om ufo­er i reli­gi­øs, vest­eu­ro­pæ­isk kunst:

„…Hvis dis­se bil­le­der af ufo­er ikke er per­son­li­ge obser­va­tio­ner ned­fæl­det på lær­red og gobe­li­ner, kan de så stam­me fra vores kol­lek­ti­ve under­be­vidst­hed, sådan som Jung påstod? Ét sce­na­rie er, at kunst­ner­ne obser­ve­re­de ufo­er og ønske­de at gen­gi­ve dem i deres vær­ker til glæ­de for kom­men­de gene­ra­tio­ner…“

Die­go Cuog­his flot­te hjem­mesi­de med et detal­je­ret stu­die af ufo­er i antik­ke male­ri­er fin­des på: www.sprezzatura.it/Arte/Arte_UFO_eng.htm

Mars-svin­del på inter­net­tet

Der er gang i ryg­ter­ne! Du har måske hørt det ved et grill­par­ty eller ved en fami­lie-kom­sam­men. Det er også sand­syn­ligt, at du har læst det på inter­net­tet. Ryg­ter siger, at:

  • „Den røde Pla­net bli­ver meget iøj­ne­fal­den­de.“
  • „Jor­den nær­mer sig Mars, og afstan­den mel­lem de to pla­ne­ter bli­ver den kor­te­ste i histo­ri­en.“
  • „Den 27. august vil Mars være lige så stor som fuld­må­nen.“
  • „Ingen, der lever i dag, vil nogen­sin­de ople­ve det igen.“

Det­te er små bid­der fra den vidt udbred­te e‑mail. Kun den før­ste sæt­ning er kor­rekt. Den røde Pla­net vil bli­ve iøj­ne­fal­den­de. Resten er fup!

Her er det kor­rek­te: Jor­den og Mars er tæt­test på hin­an­den det­te år den 30. okto­ber kl. 03.19 (Uni­ver­sal Time). Afstand: 69 mil­li­o­ner kilo­me­ter. For det blot­te øje vil Mars lig­ne en klar, rød stjer­ne — en lil­le plet lys — abso­lut ikke på stør­rel­se med fuld­må­nen.

Skuf­fet? Det skal du ikke være. Hvis Mars vir­ke­lig var så tæt på, at den kun­ne kon­kur­re­re med Månen, vil­le dens tyng­de­kraft ændre Jor­dens kredsløb og udlø­se vold­som­me og for­fær­de­li­ge tide­vand­skræf­ter.

69 mil­li­o­ner km er også godt nok. På den afstand vil Mars være tyde­li­ge­re end alt andet på him­len — lige bort­set fra Solen, Månen og Venus. Mars’ syn­li­ge mag­ni­tu­de er den 30. okto­ber 2005 omkring ‑2,3. Selv uøve­de iagt­ta­ge­re vil bemær­ke, når Mars duk­ker op.

Du husker måske et andet tæt møde med Mars for omkring to år siden, den 27. august 2003. Det var det tæt­te­ste, Mars hav­de været på Jor­den i histo­risk tid, og mil­li­o­ner af men­ne­sker så, at afstan­den mel­lem Jor­den og Mars skrum­pe­de ind til 56 mil­li­o­ner km. Okto­ber-mødet på 69 mil­li­o­ner km er noget i sam­me ret­ning. For den utræ­ne­de obser­va­tør vil Mars være lige så klar og smuk i 2005, som den var i 2003.

Mars er alle­re­de meget iøj­ne­fal­den­de. Selv i et lil­le teleskop kan du se den kla­re iska­lot på syd­po­len og mør­ke mar­ke­rin­ger på pla­ne­tens over­fla­de. En dag vil men­ne­sker gå på dis­se mør­ke mar­ke­rin­ger, under­sø­gen­de og udfor­sken­de, måske udfø­re mine­drift i isen i pola­reg­ne­ne for at skaf­fe for­sy­nin­ger til deres bosæt­tel­ser.

Det er et af hoved­må­le­ne i NASA’s »Vision for Spa­ce Expl­ora­tion«: at ven­de til­ba­ge til Månen, besø­ge Mars og rej­se læn­ge­re ud.

Kil­de:
www.space.com, 8. juli 2005

-/for

Læser­til­bud

For­års­ren­gø­ring

Vi har ryd­det op i et af SUFOI’s arki­ver og fun­det en mas­se god­bid­der: Sjæld­ne årgan­ge af UFO-Nyt, for længst udsolg­te dan­ske ufo-bøger og et par eksem­pla­rer af den film­pla­kat, som blev pro­du­ce­ret, da fil­men »Nær­kon­takt af Tre­die Grad« hav­de pre­mi­e­re i Dan­mark i slut­nin­gen af 1970’erne. Alle mate­ri­a­ler­ne sæt­tes nu til salg, og en kom­plet liste ses på bestil­lings­kupo­nen sidst i den­ne UFO-MAIL. Men vær hur­tig! Fle­re af bøger­ne og de fle­ste gam­le årgan­ge af UFO-Nyt har vi kun 1 ex. af! Bemærk, at da både bla­de og bøger er gam­le, kan sider være gul­ne­de, have æse­lø­rer, være løse o.lign.

Den­ne pla­kat er i for­ma­tet 80 x 60 cm og frem­stil­let til SUFOI’s 40 års jubilæum. Pri­sen er kr. 50,00.

Den­ne ori­gi­na­le film­pla­kat er i for­ma­tet 80 x 120 cm og koster kr. 120,00.

Giv et bud på UFO-Nyt kom­plet!

Det er lyk­ke­des os at sam­le et kom­plet sæt af UFO-Nyt fra novem­ber 1958 til og med UFO-Nyt 2004. Enkel­te af de før­ste num­re fin­des kun som fotoko­pi. Du kan sik­re dig den­ne unik­ke sam­ling ved at sen­de dit bud til UFO-Nyts redak­tør Kim Møl­ler Han­sen.

Sam­lin­gen går til den læser, som giver det høje­ste bud over kr. 2.200,00. Hver læser må ind­sen­de ét bud, og det skal være Kim Møl­ler Han­sen i hæn­de sene­st 1. okto­ber 2005. Årgan­ge­ne sæl­ges kun sam­let, og por­to­en er betalt.

Bestil­lings­kupon

Alle mate­ri­a­ler bestil­les ved at tage et print af den­ne kupon og udfyl­de med navn og adres­se. Sæt kryds ved de ønske­de mate­ri­a­ler og send kupo­nen til:
SUFOI
Eileki­er­s­vej 14
4100 Ring­s­ted

Ved bestil­lin­ger på kr. 250,00 og der­over frem­sen­des fak­tu­ra.
Der­til kom­mer (ekspedition/porto på kr. 45,00) — uan­set hvor meget du bestil­ler.

NAVN:

ADRESSE:

 
 
UFO-Nyt nov. 1958–59
 
kr.
 
130,00
UFO-Nyt 1960
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1961
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1962
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1963
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1964
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1965
 
kr.
 
125,00
UFO-Nyt 1966
 
kr.
 
120,00
UFO-Nyt 1967
 
kr.
 
120,00
UFO-Nyt 1968
 
kr.
 
120,00
UFO-Nyt 1969
 
kr.
 
120,00
UFO-Nyt 1970
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1971
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1972
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1973
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1974
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1975
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1976
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1977
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1978
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1979
 
kr.
 
115,00
UFO-Nyt 1980
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1981
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1982
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1983
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1984
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1985
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1986
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1987
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1988
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1989
 
kr.
 
110,00
UFO-Nyt 1990
 
kr.
 
105,00
UFO-Nyt 1991
 
kr.
 
105,00
UFO-Nyt 1992
 
kr.
 
105,00
UFO-Nyt 1993
 
kr.
 
105,00
Det Ukend­te 1. årgang (1978–79), 6 num­re
 
kr.
 
150,00
Det Ukend­te 2. årgang (1979–80) 6 num­re
 
kr.
 
150,00
Wil­ly Weg­ner: Dansk UFO-Lit­te­ra­tur 1946–1970, 273 sider
 
kr.
 
139,00
Wil­ly Weg­ner: Dansk UFO-Lit­te­ra­tur 1971–1979, 295 sider
 
kr.
 
110,00
Wil­ly Weg­ner: UFO-lan­din­ger i Dan­mark, 111 sider
 
kr.
 
25,00
Wil­ly Weg­ner: Ufo­nau­ter, 20 sider
 
kr.
 
15,00
Per Ander­sen: Che­ops, Pi og Tal­ma­ni­pu­la­tio­ner, 40 sider
 
kr.
 
25,00
Per Ander­sen: Pro­jekt UFODATA, 38 sider
 
kr.
 
25,00
Per Ander­sen: Tids­lo­ven. UFO-fæno­me­nets tids­for­de­ling, 46 sider
 
kr.
 
35,00
Kim Møl­ler Han­sen: UFO’er over New Zealand, 71 sider
 
kr.
 
45,00
Kim Møl­ler Han­sen: Bort­ført — Tra­vis Walt­on Sagen, 65 sider
 
kr.
 
45,00
Kim Møl­ler Han­sen: UFO Slø­ring, 70 sider
 
kr.
 
55,00
Kim Møl­ler Han­sen: Pilo­ter ser UFO’er, 72 sider
 
kr.
 
55,00
Stu­di­e­kreds­h­ef­tet — Ori­en­te­ring om emnet ufo’er, 3. udga­ve, 28 sider
 
kr.
 
15,00
John Keel: UFO-sagen er mere end obser­va­tio­ner, 38 sider
 
kr.
 
35,00
Bir­git Thie­de: Jor­di­ske fly­ven­de tal­ler­ke­ner, 50 sider
 
kr.
 
35,00
Poul M. Fre­de­rik­sen: Viden­ska­ben og fol­kets øjne, 268 sider
 
kr.
 
75,00
UFO og viden­ska­ben, 131 sider
 
kr.
 
35,00
UFOs i fokus, 180 sider
 
kr.
 
50,00
Peder­sen & Kjems: UFO-ori­en­te­ring (1969), 120 sider
 
kr.
 
40,00
UFO-ori­en­te­ring (1966), 60 sider
 
kr.
 
40,00
UFO-bil­led­h­ef­te (1966), 40 sider
 
kr.
 
40,00
Ola­vo T. Fon­tes: Tri­ni­da­de obser­va­tio­ner­ne, 30 sider
 
kr.
 
30,00
McDo­nald: UFO­er — det stør­ste viden­ska­be­li­ge pro­blem i vor tid? 64 sider
 
kr.
 
40,00
Edward J. Rup­pelt: Man­tell-sagen, 12 sider
 
kr.
 
10,00
Sher­man J. Lar­sen: UFO’er tæt på, 92 sider
 
kr.
 
35,00
Klaus Aars­l­eff: Det magi­ske men­ne­ske, 91 sider
 
kr.
 
35,00
Åge Skjeld­borg: På spo­ret af ufo­nau­ten, 288 sider
 
kr.
 
45,00
Edward J. Rup­pelt: Man­tell-sagen, 12 sider
 
kr.
 
10,00
Sher­man J. Lar­sen: UFO’er tæt på, 92 sider
 
kr.
 
35,00
Klaus Aars­l­eff: Det magi­ske men­ne­ske, 91 sider
 
kr.
 
35,00
Åge Skjeld­borg: På spo­ret af ufo­nau­ten, 288 sider
 
kr.
 
45,00
Frank Edwards: Fly­ven­de tal­ler­ke­ner — En alvor­lig sag, 248 sider
 
kr.
 
55,00

Pla­ka­ter

Pla­kat. UFO’er, far­ve, 80 x 60 cm
 
kr.
 
50,00
Film­pla­kat. Nær­kon­takt af Tre­die Grad, far­ve, 80 x 120 cm
 
kr.
 
120,00

GRATIS ved køb af andre mate­ri­a­ler
Når du ser et stjer­neskud — gui­de til iden­ti­fi­ce­ring af him­lens fæno­me­ner

Til det sam­le­de beløb læg­ges kr. 30,00 i porto/ekspedition. Alle pri­ser er inkl. moms.
Mate­ri­a­ler­ne kan kun købes ved at bru­ge kupo­nen i den­ne UFO-MAIL — og kun så læn­ge lager haves.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.