En skør, skør verden
I Søndagsavisen skrev Mette Lisby den 1. juni 2008 i sin underholdende, ugentlige klumme »I mine øjne« om konspirationsteorier under overskriften „Intelligent liv — men hvor?“.
Anledningen var Det britiske Forsvarsministeriums offentliggørelse af hidtil hemmeligholdte rapporter om ufoer. Som du kan læse mere om i UFO-Nyt nr. 3 og UFO-Mail nr. 100, var dokumenterne ikke sprængfyldte med mystik, hvilket straks affødte konspirationsteorier om, at forsvarsministeriet bevidst tilbageholder oplysninger.
Mette Lisby skriver:
„Jeg er en stor fan af konspirationsteorier. De er ikke kun paranoide antagelser om et system, der er ude på at narre os. Grundlæggende dækker konspirationsteorier over en dyb trang til at forklare, hvorfor ting går galt. De opstår, fordi vi ganske enkelt nægter at acceptere, at ‘shit happens’. … Populære præsidenter bliver ikke bare skudt af tilfældige tosser, verdens bedste sanger bliver ikke pludseligt revet bort, og verdens største sexsymbol tager ikke bare for mange sovepiller. Den slags frygteligheder sker ikke af sig selv. Der må være større kræfter på spil. En forklaring. Skal man være kynisk, er konspirationsteorier ikke nødvendigvis tegn på intelligent liv, men i det mindste tegn på fantasifuldt liv og en fulstændig ukuelig optimisme.“
Den ukuelige optimisme og det paranoide tankespind får frit spil på internettet og har, som det fremgår af artiklerne i UFO-Nyt nr. 3, sjældent fodfæste i virkeligheden. Det kan imidlertid være svært at bevare jordforbindelsen, for en gang imellem dukker der sager op, som giver konspirationsteori-fantasterne ny vind i sejlene, fordi myndighederne tilsyneladende indrømmer at have ført os bag lyset.
Historien om Paul Bennewitz er sådan en sag. Her blev farverige eventyr iscenesat i årevis af flere amerikanske efterretningstjenester. De ville drive en stakkels mand til vanvid og miskreditere mennesker, som i deres fritid beskæftigede sig med at undersøge ufo-beretninger, for at fjerne opmærksomheden fra det, som det i virkeligheden handlede om.
Som vi tidligere har dokumenteret i UFO-Nyt og i UFO-Mail, så er det ikke første gang, at efterretningstjenesterne i USA har gjort sig store anstrengelser for at få folk til at tro på vilde ufo-historier for at skjule militære hemmeligheder. Intet tyder på, at de amerikanske myndigheder ved, hvad ufoerne er — altså at de sidder inde med „sandheden“ — men de har intet problem med at (mis)bruge emnet til at opfylde egne behov, når situationen kræver det.
I Bennewitz-sagen stod efterretningstjenesterne både for sløringen og afsløringen. Så problemet er her, at vi aldrig får 100 procent at vide, hvad der faktisk foregik — agenter har jo ligesom til opgave at hemmeligholde ting og sager — og det er guf for konspirationsteori-dyrkerne, der omkostningsfrit kan lancere hvad som helst, igen og igen. Nogle mennesker har bare konspirationsteorier som verdensforståelse. Det kan vi ikke ændre afgørende ved her i UFO-Mail eller i UFO-Nyt, men vi kan fremlægge de tilgængelige facts, så læserne kan guide sig rundt i en skør, skør verden.
Steven Greer og den store mørklægning
Steven Greer er manden bag det amerikanske »Disclosure Project«. Han vil afsløre sandheden bag det, han kalder en mørklægning af ufo-fænomenet. I 2001 blev der afholdt en konference i Washington, hvor Greer lod et stort antal personer fortælle om deres erfaringer med ufo-observationer for at vække politikernes og militærets interesse og få dem til at gå til bunds i mysteriet. Hvad skete der med de ambitiøse planer, og hvilke effekter har projektet haft, nu hvor det har eksisteret i syv år?
I 1997 fortalte akutlægen Steven Greer i avisen »Share International«, at han ville gøre noget ved den undertrykkelse, som militæret og højtstående personer i det amerikanske politiske system ifølge ham havde udført i mange år. Siden 1993 har han stået i spidsen for »Disclosure Project« (Projekt Afsløring) i et forsøg på at overbevise offentligheden og politikerne om, at ikke-jordiske ikke blot er virkelige, men også har fredelige hensigter.
En del af hans dagsorden er at skabe fredelige og holdbare relationer til de ikke-jordiske intelligenser, så Greer oprettede for en sikkerhed skyld også »Project Starlight« for at udvikle ideerne. Starlight-projektet skulle finde de videnskabelige beviser på de flyvende tallerkeners eksistens.
 |
|
Steven Greer under pressekonferencen i National Press Club i Washington D.C. i maj 2001.
Foto: Declan McCCullagh
|
Steven Greer blev født i 1955 og bor i Charlottesville i staten Virginia i det østlige USA med sin kone og fire døtre. I mandebladet »Hustler« fortalte Greer for nogle år siden om sin første ufo-observation:
„Det var i begyndelse af 1960’erne, da jeg var otte eller ni år. Nogle nabodrenge og jeg så et diskosformet, vinduesløst objekt, som svævede lydløst for siden at forsvinde sporløst. Mine forældre sagde: ‚Det lyder da morsomt’ og ignorerede det, men jeg ved, hvad jeg havde set, og det ændrede mit liv.“ [1]
Denne tidlige hændelse satte måske sine spor i den unge mand, så han forsøgte at overbevise andre om de ikke-jordiskes eksistens?
I 1991 grundlagde Steven Greer sin måske mest kendte organisation Center for the Study of Extraterrestrial Intelligence (CSETI), som definitivt gik et skridt længere end SETI-projektet, som “kun” vil oplyse og fremfor alt lytte efter ikke-jordiske radiosignaler. CSETI ville derimod kommunikere med de ikke-jordiske, da initiativtagerne på forhånd vidste, at besøgende fra kosmos allerede befandt sig på Jorden. Greer bruger betegnelsen Nærkontakt af femte grad (CE‑5), som drejer sig om at påbegynde gensidig kommunikation med de ikke-jordiske.
Nye energier
I juli 2007 startede han endnu et projekt, Advanced Energy Research Organization (AERO), som har til formål at udvikle nye former for energier til erstatning af de miljøfarlige og destruktive energikilder som fx kul, olie og kernekraft.
For dem, der gerne vil være med til at kommunikere med de kosmiske besøgende, tilbyder Greer kurser, der lokker deltagerne med at blive „Ambassadører i Universet“. For 995 dollars kan de, der har lyst, få lov til at tilbringe en uge under stjernerne med Steven Greer og forsøge at få kontakt med de ikke-jordiske. Kurserne afholdes i North Carolina, Colorado og Californien, og to ud af tre kurser er ifølge CSETI’s hjemmeside allerede fuldt optaget.
I den formular, man skal udfylde for at deltage i kurset, skal man ud over at erklære, at man er psykisk rask, også fortælle, om man virkelig er rede til kontakt med ikke-jordiske.
„Hvis det skulle føre til en oplevelse om bord på et rumskib og en mulig rejse til en anden planet, er du så villig og har muligheden for at deltage?“, er også et spørgsmål, som skal besvares.
Man skal også oplyse, om man er klar til at forberede sine nære og kære på, at man kan blive nødt til at være væk fra både familie og job i længere tid, hvis kontakten med de ikke-jordiske viser sig at indebære disse muligheder.
Deltagelse i kurserne sker under forudsætning af, at man har sat sig godt ind i Greers bøger, men paradoksalt nok skal man ikke forvente, at de ikke-jordiske kommer som bevis på deres eksistens.
Kritikerne hævder, at Greers ufologiske initiativ snarere er en slags new age-influeret kursusvirksomhed, hvor han starter nye projekter i et forsøg på i det mindste at holde på sine mest trofaste sympatisører. Hans konference i 2001 lignede, ifølge hans modstandere, snarere et afsnit af “X‑files” end en seriøs debat og gav nærmest et indtryk af at være studier i, hvordan konspirationsteorier fødes og udspredes.
Ifølge Greer opdagede man allerede i 1940’erne og 1950’erne, hvordan de flyvende tallerkener blev drevet frem af elektromagnetisme, men det blev hemmeligholdt af højtstående myndighedspersoner helt op til i dag. De forskellige kontaktpersoner som George Adamski og Howard Menger påstod det samme for år tilbage.
Gasangreb mod ET
En af de mere absurde påstande fra Greer stammer fra en hændelse, som ifølge ham fandt sted i juni 1997. Greer påstod i en telefonsamtale med ufologen Christopher O’Brien, at han under en 20–30 minutter lang mental kommunikation med ikke-jordiske fik at vide, at de var blevet udsat for et gasangreb af amerikanske militære styrker ved Mount Blanca i Colorado. Oplysningerne blev offentliggjort på CSETI’s hjemmeside den 23. februar 1998, men fjernet umiddelbart efter. Kort tid efter påstanden foretog Greer en drastisk kursændring og fik hjælp fra ufologen Steve Moreno, som dog ikke ville tillade, at oplysningerne om gasangrebet blev spredt yderligere. I stedet konstaterede Moreno, at Greers beskrivelse af gasangrebet var blevet „publiceret i en forkert sammenhæng og alt for hurtigt og under stor forvirring“.
Apolloastronauten Edgar Mitchell støtter ikke længere
Steven Greer og hans Disclosure Project.
I ufologisk sammenhæng er Greer kendt for ikke at være så nøjeregnende med at kontrollere sine kilder. Han er blevet mest berømt gennem tv-serier som „Sightings“, hvor han sammen med sine tilhængere tager på udflugter til den amerikanske ørken for at få telepatisk kontakt med ikke-jordiske.
Apollo-astronauten og sjette mand på Månen Edgar Mitchell erkender, at han samarbejdede med Greer i nogle år, men fik nok, da Greer begyndte at overfortolke, hvad han og andre personer sagde om ufo-fænomenet. Trods flere henvendelser om, at Mitchell ikke længere ville sammenkædes med Greers påstande, ligger informationerne stadig på Greers hjemmesider.
Den 9. maj 2001 trådte en snes militærpersoner og andre embedsmænd frem med oplysninger om ikke-jordiske besøg på Jorden. Nu ville Steven Greer, som stod for mødet, sørge for, at alle hemmeligheder omkring ufo-observationerne blev fjernet. Greer havde slået på stortromme og lejet sig ind i National Press Club i Washington og sendte tilligemed pressekonferencen via nettet til omkring 250.000 netbrugere. En efter en fortalte de indbudte den ene fantastiske historie efter den anden. Blandt talerne var George A. Filer III (en tidligere major i det amerikanske flyvevåben), hærsergenten Clifford Stone og advokaten Daniel Sheehan.
„Hemmelig regering“
De engagerede i Disclosure Project nærer stor mistillid til myndighederne, hvilket Sheehan er et levende eksempel på. I 1977 blev han inviteret til Library of Congress og fik forelagt nogle ejendommelige fotos af et ikke-jordisk fartøj, som blev undersøgt af det amerikanske militær. Det lykkedes ham af smugle et foto, som siden førte til et langt møde mellem Sheehan og Jet Propulsion Laboratorys eksperter, ud. Hvad fotoet forestillede, og hvad resultatet af mødet med JPL førte til, står ikke klart.
Sidst i 1960’erne og i begyndelsen af 1970’erne blev Sheehan kendt som venstrefløjsaktivist, og han bakker Greers krav om at afvikle rumvåbenindustrien op. Han sluttede sig i 1980’erne til en gruppe kaldet Christic Institute, som fremsatte kontroversielle påstande som for eksempel, at CIA havde dannet en „hemmelig regering“ med drab og lejemord på samvittigheden. Ifølge Christic Institute stod CIA også bag mordet på John F. Kennedy.
Steven Greer og hans tilhængere synes ikke at bekymre sig om, at mange mennesker kan have svært ved at forestille sig, at der findes holdbare videnskabelige belæg for, at ikke-jordiske besøgende er virkelige. Ifølge Disclosure Project er der masser af beviser på, at „de“ eksisterer. Men hvorfor bliver det holdt hemmeligt og af hvem?
Svaret er, ifølge Greer, at der findes et militærindustrielt kompleks, som tilbageholder sandheden om ufoerne. Et antal såkaldte Black Projects og Ultra Black Projects arbejder inden for de hemmelige statslige budgetter med udviklingen af nye rumvåben. Det er dog ikke Kina og Rusland, som er målet for disse højteknologiske våbensystemmer, men ifølge Greers bærende teorier indgår de som skjold mod trusler fra ikke-jordiske. Kun meget få personer kender til det, og denne mørklægning er noget, som alle på højeste regeringsniveau kender til. Udvalgte personer i fx Det hvide Hus og CIA er involverede, og Greer mener, at omkring 200–300 personer i administrationen har kendskab til disse hemmeligheder.
„Spørgsmålet er mere komplekst, da det drejer sig om meget stærke personlige interesser, som man desperat forsøger at holde hemmelige, så længe de på grund af økonomiske, sociale, teknologiske, geopolitiske og andre grunde kræver en sådan mørklægning“, hævder Greer. [2]
Det lykkedes i hvert fald for Greer at overbevise en tilhænger om at engagere sig noget ud over det sædvanlige. Lara Johnstone fra Berkeley i Californien blev så betaget af Greers udlægning af Disclosure Project, at hun sultestrejkede for at få præsident Bush til at afsløre de hemmelige informationer om regeringens påståede kendskab til ikke-jordiske civilisationer og deres rumskibe. Efter 44 dage på vand, frugt og diverse juicer opgav Johnstone sin sultestrejke uden at få opfyldt sine krav.
Mange løfter, men ingen „fri energi“I årevis har løftet om „fri energi“ været et af Steven Greers varemærker. Energien skulle som en evighedsmaskine tages ud af rummets vakuum for at derefter at drive et apparat, som forvandlede den til elektricitet. I et radiointerview i februar 2003 påstod Greer, at han havde set et sådant apparat med egne øjne og kaldte det „den vigtigste opdagelse i historien“. Over for UFO-Sveriges Anders Persson lovede Greers repræsentant i Sverige, Kim Forsell, omkring en måned senere, at alt ville blive afsløret for offentligheden seks måneder senere. Men den 15. april kom en ny meddelelse fra Steven Greer. Den mystiske opfinder havde indstillet al videre udvikling af sit apparat. I samme pressemeddelelse opfordrede Greer i stedet folk til selv at komme med forslag til apparater, som kunne udvinde fri energi og anti-tyngdekraft. Søger man i dag på „fri energi“ på nettet, opdager man blot, at Greers løfte fortsat ser ud til at hænge i luften — om ikke i vakuumet selv. Clas Svahn
|
Projekt afsløring
Det seneste i rækken af Steven Greers projekter er AERO, hvor målet er at udvinde energi fra det, som befinder sig rundt om os. Greer medvirker også på en dvd, som udkom i 2007 under navnet »Fastwalkers«, hvor de samme historier som tidligere tages op igen.
En svensk afdeling af Disclosure Project blev oprettet kort efter pressekonferencen i 2001, hvilket er omtalt i UFO-Aktuellt nr. 2/2003. »Projekt Avslöjande« ledes af Kim Forsell i Göteborg. Man har også oprettet en hjemmeside, som dog ikke er blevet opdateret siden 2005, og det ser ud til, at projektet er gået i dvale. Jeg har selv kontaktet Disclosure Project utallige gange med specifikke spørgsmål omkring, hvad Steven Greer selv mener om ufo-fænomenet, og hvordan projektet skrider frem. Som svar er jeg blot blevet henvist til at læse mere på hjemmesiden.
Den, som venter på seriøse forsøg på at føre ufo-fænomenet ind i en politisk sammenhæng, kan i det mindste bruge Greers metoder som et advarende eksempel. Det ser med andre ord ud til, at det bliver meget svært at tage spørgsmålet op på dette niveau i USA. Efter over syv års virksomhed har Disclosure Project kun skabt nye projekter, men opnår de nogensinde konkrete resultater?
Referencer:
1. »UFO:s What the Government Really Knows«, Hustler, November 2005.
2. »Uncovering the big UFO cover-up«, Share International, Vol. 16, nr. 9, november 1997, side 12; »Give Me Disclosure, or Give Me Death!«, Skeptical Inquirer, Marts/April 2002, side 26–28; mail fra Christopher O’Brien 23/2 1998.
www.spartacus.schoolnet.co.uk/JFKsheehan.htm; updates@disclosureproject.org
www.avslojande.org/om.htm
www.disclosureproject.org
www.uprootmedia.org/index‑2.html
http://aero2012.com/en/index.html
www.cseti.org
Kilde:
UFO-Aktuellt, nr. 1/2008. www.ufo.se
Oversættelse:
-for & kmh
SUFOI’s mening om Disclosure ProjectVia hjemmesiden www.ufo.dk bliver SUFOI ofte spurgt, hvad vi mener om »The Disclosure Project«, og om vi ikke bare forsøger at skjule sandheden, når vi ikke gør et stort nummer ud af projektet. Forklaringen er den enkle, at Disclosure Project ikke kan fremvise nogen resultater, men endnu vigtigere er det faktisk, at vi anser manden bag projektet, Steven Greer, for at være utroværdig, hvilket også fremgår tydeligt af ovenstående artikel skrevet af Andreas Ohlsson fra UFO-Sverige. På Disclosure Projects pressekonference den 9. maj 2001 i National Press Club i Washington fortalte omkring 20 ufovidner om deres oplevelser. En af Greers kronvidner, Clifford Stone, fortalte, at Jorden i øjeblikket besøges af 57 forskellige racer af ufonauter. Selv i USA, hvor konspirationsteorierne ellers lever godt, er man ikke imponeret. En amerikansk ufolog udtalte lige efter Greers pressekonference: „Det er tydeligt, at Greer og hans gruppe ikke har undersøgt de påstande, som fremlægges. Og når det afsløres, kommer vi alle til at se ud, som om vi ikke er i stand til at skelne mellem sandt og falsk, og at vi alle tror på disse sager“. Kim Møller Hansen, formand for SUFOI
|
Uvidenskabeligt vrøvl
„Flying Saucers and Science giver et omfattende indblik i de videnskabelige fakta om de flyvende tallerkener … bogen præsenterer også fængslende data om en lang række storstilede videnskabelige UFO-studier, som stort set ingen andre har diskuteret i detaljer…“
Sådan lyder en del af den lokkende bagsidetekst på den seneste udgivelse fra Stanton T. Friedman. Kender man Friedmans tidligere meritter, ved man også, at netop sådan en tekst bør — når den bringes i sammenhæng med ham — tænde alle advarselslamper. Og når man har læst bogen, bekræftes man: Friedman fremlægger ingen videnskabelige beviser — kun de sædvanlige påstande, vredesudbrud rettet mod modstandere og afslappede forhold til fakta. Og med hensyn til den detaljerede diskussion af videnskabelige ufo-studier, skuffes man også: Friedman giver nogle sjaskede og enøjede referater af resultaterne af bl.a. Project Blue Book og Condon-rapporten. Det er gjort mere seriøst, vidende og omfattende af mange andre forfattere.
Stanton T. Friedman har tidligere
skrevet bøgerne »Top Secret/Majic:
Operation Majestic-12 and the United
States Government’s UFO Cover-up«
og »Crash at Corona: The U.S. Military
Retrieval and Cover-Up of a UFO«.
Friedman har hjemmesiden
www.stantonfriedman.com/.
Friedman har været aktiv inden for ufologien siden 1960’erne, skrevet adskillige bøger, været medforfatter på endnu flere, holdt mere end 700 ufo-foredrag i USA, er fast taler ved alverdens ufo-kongresser, deltaget i mange amerikanske talkshows, populærvidenskabelige tv-udsendelser og radioprogrammer m.m. Desværre har han ikke udviklet sig igennem alle årene, men turnerer stadig rundt med sit gamle foredrag »Flying Saucers ARE real«. De fleste af os bliver med tiden klogere eller dummere — under alle omstændigheder udvikler vi os i en eller anden retning. Sådan er det ikke med Friedman. Han er den samme som altid, så på den led skuffer hans nye bog ikke. Han ejer sandheden om ufoerne (og foretrækker betegnelsen flyvende tallerkener), og er man uenig med ham, er man betalt af den amerikanske regerings mørkemænd eller bare dum.
»Flying Saucers and Science« er trods sine 317 sider hurtig at læse. Det meste kender man nemlig i forvejen fra Friedmans tidligere bøger, artikler i MUFON UFO Journal etc. Faktisk virker bogen blot som et udvidet manuskript til de foredrag og tv-udsendelser, som Friedman er så kendt for. Han maler med den meget brede pensel og fortæller, at bevismaterialet for ikke-jordiske besøg er overvældende, men går aldrig i detaljer eller fremlægger selv det mindste lillebitte bevis. Sådanne banale småtterier er han ligesom hævet over.
Friedman bruger sin titel som atomfysiker til at fremstå som den alvidende, bedstefarlignende videnskabsmand, der øser ud af sin store viden til de undrende eller tvivlende tilhørere. Bare en skam, at han agerer så uvidenskabeligt.
Friedman begår også den fatale fejl — som i øvrigt ser ud til at kendetegne rigtig mange toneangivende amerikanske ufologer — at han opfatter observationsberetninger som 100 % objektive gengivelser af virkeligheden. Det er selvfølgelig sympatisk at tro på observatørerne. Det skal man som udgangspunkt også gøre, men samtidig er det en kendsgerning, at vi alle gengiver virkeligheden, som vi tror, den ser ud, fordi vi er afhængige af vores sanser, erfaringer, kulturelle baggrund, viden og mange andre faktorer. Men viden om perceptionspsykologi, sociologi og lignende fag stod åbenbart ikke på skemaet, da Friedman studerede på Rutgers University i New Jersey og University of Chicago.
Når en person fortæller, at han på nattehimlen har set et kraftigt lys, som lignede et aflangt rumskib med vinduer, ja, så siger Friedman, at observøren naturligvis har set et rumskib med oplyste vinduer. At der kunne være tale om en oplevelse knyttet til fx et rakettrin, der brænder op i atmosfæren, interesserer slet ikke Friedman, for der er jo mange lignende observationer Jorden rundt. Alene det beviser for Friedman, at der er tale om noget uforklarligt (= fremmede besøg fra rummet).
Når Betty Hill fortæller, at hun under sin bortførelse i et rumskib i 1961 så et stjernekort med Zeta 1 eller Zeta 2 Reticuli, jamen, så er det naturligvis et bevis på, at Jorden i dag får besøg af fremmede fra en planet nær disse stjerner.
Stanton T. Friedman: »Flying
Saucers and Science — A Scientist
Investigates the Mysteries of UFOs:
Interstellar Travel, Crashes, and
Government Cover-Ups«, 317 sider,
illustreret, New Page Books 2008.
US$ 16,99. Kan bestilles på www.amazon.com.
Bagsideteksten afsluttes med ordene: „Når du har læst Flying Saucers and Science, vil dit syn på ufoerne have forandret sig for altid.“ Igen falsk varebetegnelse. Efter at have læst bogen har jeg samme syn på ufo-fænomenet, og jeg er (endnu engang) blevet bekræftet i, at nogen mennesker stiller sig tilfreds med luftige „beviser“ på, at vi får besøg fra rummet. Mon samme „bevisførelse“ kunne overbevise dem om, at Jorden er flad, og rygning er sundt?
38 billeder fortæller mere …
I 1987–88 var Gulf Breeze i Florida centrum for et sandt ufo-hysteri. Tv-hold, avisjournalister og tallerkentroende valfartede til byen for med egne øjne at se de rumskibe, det var lykkedes Ed Walters at tage 38 farvepolaroid-billeder af. Ed Walters’ anstrengelser resulterede også i en murstenstyk bog med titlen »The Gulf Breeze Sightings — The Most Astounding Multiple Sightings of UFOs in U.S. History« (William Morrow and Company, Inc., New York 1990).
Craig R. Myers: »War of the Words —
The True but Strange Story of the
Gulf Breeze UFO«, Xlibris Corporation
2006, 191 sider, illustreret i s/h. Kan
bestilles til meget forskellige priser på
www.amazon.com.
Den kendte ufolog og fotoekspert, Bruce S. Maccabee, sagde god for billederne. Men mange andre var skeptiske. En af de mest skeptiske var journalisten Craig R. Myers på lokalavisen »Pensacola (Fla.) News Journal«, som er den konkurrerende avis til »Gulf Breeze Sentinel«, der i den grad promoverede Ed Walters billeder og holdt gryden i kog.
 |
Craig R. Myers fortæller i »War of the Words — The True but Strange Story of the Gulf Breeze UFO« historien om, hvordan Ed Walters’ billeder blev berømt, hvordan andre har taget lige så gode billeder af en ufo-model med et polaroidkamera, hvordan billederne er blevet lavet, og hvad der skete, da man fandt en model — nøjagtig magen til Walters’ rumskib — på loftet i det hus, som tilhørte Walters og frue, dengang billederne blev berømte.
Ed Walters har aldrig indrømmet svindelnummeret, og en søgning på nettet viser, at mange rumskibstroende i USA stadig bruger hans billeder som „bevis“ for besøg fra rummet.
Tag på anderledes udflugter i Danmark
Da jeg ikke orkede at bevæge mig ret meget i solen under den forgangne sommerferie, blev det ikke til bilture, men læsning af bl.a. Søren Olsens »Udflugt til fortiden — Guide til 80 gådefulde fortidsminder i Danmark«. Det var både underholdende og inspirerende, så når det igen bliver udflugtsvejr, er der masser af fristende — og mindre kendte seværdigheder — at udforske i hele landet.
»Udflugt til fortiden« er velskrevet, har mange glimrende fotos, er smukt layoutet i et handy format, og hver lokalitet er forsynet med en detaljeret rutebeskrivelse, gps-koordinater og ideer til supplerende læsning, hvor denne findes. For mange af udflugtsmålene er faktisk ukendte selv for de lokale, men de rummer alle sammen fascinerende historier om vores nære eller fjerne forfædre.
Der er naturligvis de oplagte udflugtsmål som fx Trelleborg, de historiske mindesmærker i Jelling , kludeegen ved Præstø, Østerlars Rundkirke og Rundetårn, men langt de fleste udflugtsmål og seværdigheder findes ikke i nogen anden guide.
Søren Olsen: »Udflugt til fortiden —
Guide til 80 gådefulde fortidsminder
i Danmark«, Forlaget Dingbat 2008.
203 sider, kr. 169,-. ISBN: 978–87-91418–11‑2.
Udkom 16. maj 2008.
Et af de mest bizarre udflugtsmål er de hjerneløses kirkegård, som ligger i Annebergparken ved Nykøbing Sjælland. Ved et smukt, hvidkalket kapel er der flere hundrede ens gravsten over en del af de patienter, som døde på det psykiatriske hospital ved Nykøbing Sjælland. I perioden 1945–1982 fjernede man — uden de pårørendes vidende — hjernen på knap 2.000 døde patienter og sendte dem til Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor de skulle bruges i forskningens tjeneste. Kapellet består af to rum: Et operationsrum, hvor kirurger fjernede den døde patients hjerne og erstattede den med avispapir. Og et rum til den kirkelige ceremoni, hvor de pårørende kunne tage afsked, og begravelsen kunne begynde, uden at nogen anede, at de afdøde havde dagens nyheder i hovedet. Hjernerne befinder sig stadig i plasticspande i kælderen under Psykiatrisk Hospital i en samling på 10.000 hjerner!
Forfatteren Søren Olsen har skrevet udtallige guidebøger og rejseartikler — og den lille underholdende bog »Avisænder — og andre dyr«. Se <? include “../../subfiles/includes/salg/boger‑v/b‑013.inc” ?>.
Andre bøger om samme emne:
Kristian Kristiansen: Det ukendte Danmark — 43 mærkelige og mystiske steder vest for Storebælt, Sphinx Forlag 1984, 159 sider, illustreret.
Kristian Kristiansen: Det ukendte Danmark — 57 mærkelige og mystiske steder øst for Storebælt, Sphinx Forlag 1984, 160 sider, illustreret.
Lars Thomas: Det mystiske Danmark — en rejseguide til spøgelser, uhyrer og andre mærkværdigheder, 1. samling, Aschehoug 2005, 219 sider, illustreret.
Lars Thomas: Det mystiske Danmark — en rejseguide til spøgelser, uhyrer og andre mærkværdigheder, 2. samling, Aschehoug 2007, 229 sider, illustreret. |
Nyt valfartssted på vej
Den 24. april 1964 klokken 17.45 så politibetjent Lonnie Zamora et ægformet fartøj uden for byen Socorro i staten New Mexico. Ved siden af fartøjet stod to små væsner i hvide dragter! En nærobservation af 3. grad, som det amerikanske flyvevåben efter grundige undersøgelser ikke kunne forklare. Observationen diskuteres fortsat — senest i en artikelserie i UFO-Nyt nr. 3, 2003. Nu vil Socorros indbyggere gøre det formodede landingssted til en seværdighed.
Jorden, hvor den formodede ufo-landing fandt sted i 1964, ejes i øjeblikket af Richardson Trust Fund. Katherine Richardson, ejer af the Water and Ice Store, har udtalt, at familien gerne i samarbejde med byen omdanner stedet til en turistattraktion.
Landingsstedet kan nås via en lidt uvejsom grusvej, tidligere kendt som „H“ Street, lige nord for Socorro Baptist Temple. I kløften markerer fire stencirkler de fire aftryk, som objektet efterlod i jorden.
Socorros politichef Lawrence Romero har sat et lyserødt flag ved en af stencirklerne for at markere stedet. Romero, byens turistchef Deborah Dean, byrådsmedlem Gordy Hicks og Richardson mødtes for nylig for at drøfte planerne for, hvordan stedet kunne gøres til en turistattraktion. Dean fortalte, at hendes kontor får 2–3 henvendelser hver måned fra folk, som leder efter stedet.
Tim Sawyer, pastor ved Socorro Baptist Temple, fortæller, at 5–6 mennesker om måneden stopper ved kirken for at spørge efter landingsstedet. Sawyer ser også jævnligt folk, som går søgende omkring på bakketoppen, hvorefter han går derop og fortæller dem, hvad han ved om landingen.
Socorro har planer om at placere en mindeplade på landingsstedet og bænke, enten ved landingsstedet eller på et højtliggende sted, så man kan kigge ned i kløften.
„Prøv at se, hvad Roswell har fået ud af deres ufo-landing, og vores er meget bedre dokumenteret“, siger Romero.
 |
|
Politibetjent Lonnie Zamora (tv.) og flyvevåbnets efterforskere på det formodede ufo-landingssted.
Kilde: http://www.dchieftain.com/news/81987–07-30–08.html Besøg Socorro på http://www.socorronm.gov/ |
Astronaut kender sandheden om rumvæsener?
Kaffen var næsten ved at gå i den gale hals, da det lokale dagblad den 25. juli 2008 i en pæn overskrift meddelte, at en amerikansk Apollo-astronaut kender sandheden om rumvæsener.
Ikke at det var den store nyhed, men pressens interesse for sagen var usædvanlig.
Ritzau-telegrammet fortalte:
„London. Rumvæsener har adskillige gange kontaktet Jorden, men regeringer har holdt det hemmeligt de sidste 60 år, sagde den tidligere Apollo-14 astronaut Edgar Mitchell, der var den sjette mand til at gå på Månen, ifølge avisen Daily Mail.
Mitchell, der har en doktorgrad i aeronautik fra Massachusetts Institut for Teknologi, sagde i et interview med radiostationen Kerrang, at han var bevidst om flere ufo-besøg under sin tid hos den amerikanske rumadministration Nasa, men de var alle blevet holdt hemmeligt.
Ifølge den 77-årige pensionerede astronaut passer rumvæsnerne på vores klassiske forestilling om en lille skabning med store øjne.
- Det er blevet holdt hemmeligt af vores regeringer i de sidste 60 år. Men langsomt siver oplysningerne ud, sagde han iflg. Daily Mail.
Embedsmænd fra Nasa har afvist påstanden.“
Mitchell-interview i ufo-nyt
Der gik da heller ikke lang tid, før SUFOI modtog de første mails med yderligere oplysninger om Mitchells udtalelser. Andre spurgte, hvorfor vi på vor hjemmeside ikke havde en så epokegørende nyhed på forsiden.
Til dette måtte vi så stilfærdigt gøre opmærksom på, at Skandinavisk UFO Information med hjemmesiden www.ufo.dk ikke fungerer som et decideret nyhedsbureau, og siden vi fik forespørgslerne, var afsenderne jo åbenbart rigeligt opdateret i forvejen via adskillige andre døgnbemandede kommercielle kanaler.
Men naturligvis kendte vi da en del til Mitchells indstilling til ufo-fænomener, og det gjorde SUFOIs medlemmer også.
I vort tidsskrift ufo-nyt bragte vi allerede i 2006 et større interview med den tidligere Apollo-astronaut Ed Mitchell, hvor han gjorde rede for en del af sine synspunkter omkring ufo-fænomener, Roswell-nedstyrtningen, MJ-12, ESP-forsøg m.v.
For ufo-nyts læsere var det altså ikke den store nyhed. Nyheden bestod måske mere i, hvor stort de samme meninger blev slået op i pressen her 2 år efter. Ingen tvivl om, at årstiden bestemt har været medvirkende.
Det var en af vore gode ufo-kolleger, journalist Clas Svahn, der stod for dette interview. Han er formand for organisationen UFO-Sverige og talte i 2005 under et møde i Schweiz flere timer på tomandshånd med Ed Mitchell. Clas Svahn er samtidig vor garant for en seriøs gengivelse af Mitchells opfattelse af tingene, der kom til udtryk i det nævnte interview.
Allerede 10 år tidligere, den 19. april 1996, kunne man i det amerikanske NBC Dateline TV-show høre Ed Mitchell sige, at det var hans opfattelse, at den amerikanske regering hemmeligholdt kontakten med besøgende fra det ydre rum.
Astronauten Edgar Dean Mitchell
Han blev født den 17. september 1930 i Hereford i Texas og voksede op i Roswell, New Mexico.
Selv om han ikke har noget førstehåndskendskab til den efterhånden berømte nedstyrtningshistorie i Roswell, kendte han til de personer, der var involveret i tildragelsen, har han fortalt.
Den 5. februar 1971 blev Ed Mitchell det sjette menneske, der satte sine fødder på Månen, og oplevelserne under rumfærden kom til at forandre hans liv. Om bord på Apollo-14 gennemførte han telepatiske eksperimenter, og efter landingen på Jorden bestemte han sig for at udforske menneskets ukendte evner.
vel 216 timer i rummet, heraf 33 på selve Måne-
overfladen, en lille skare af amerikanske helte fra
den anden generation af rumfarere.
Vi er blevet besøgt — det er hemmeligholdt
Ed Michells nyeste udtalelser, der har vakt så stort postyr stammer fra et radiointerview med den australske radiostation Kerrang Radio den 23 juli 2008.
En i forvejen lettere eksalteret radiovært kommer endnu højere op i gear, da Mitchell undervejs i samtalen bekræfter sin interesse for ufoer og liv i rummet. Det er reelle fænomener, siger han, og uddyber, at der er liv i universet, og at vi har modtaget besøg fra det ydre rum, noget der i årevis er blevet hemmeligholdt af regeringen.
Mitchell tilføjer bl.a., at han har talt med folk i militære kredse, og de ved, at vi har været besøgt udefra og har talt om det bag lukkede døre.
Han siger desuden, at han har været involveret i visse forsknings-udvalg og kender folk, der har kendskab til „den virkelige historie“.
Dette gælder også Roswell-historien fra 1947.
Mitchell afviser, at han selv har set ufoer i rummet, men hævder, at andre personer involveret i rumprogrammet også kender „sandheden“.
Hør Mitchell live
Det lange radiointerview kan høres på linket forneden på Kerrang Radios hjemmeside:
http://www.kerrangradio.co.uk/Article.asp?id=804160&spid
På samme site kan man samtidig finde links til nogle af de vigtigste af de verdensomspændende medier, der bragt det nu efterhånden kendte astronaut-interview.
Samme sted kan man live høre reaktionen fra en NASA-talsmand, da han bliver ringet op af producer Alex fra Kerrang Radio. Talsmanden beder i sin kattepine til sidst om at få tilsendt oplysningerne pr. mail, så han evt. kan finde en, der vil eller kan kommentere det usædvanlige interview.
Næste dag modtaget Kerrang Radio så et næsten forventet svar fra NASA:
Ed Mitchell fotograferet af Clas Svahn.
„Kære Alex,
NASA sporer ikke UFO’er.
NASA er ikke involveret i nogen form for hemmeligholdelse af viden om ujordisk liv på denne planet eller andre steder i universet.
D.r Mitchell er en stor amerikaner, men vi deler ikke hans mening om dette emne.
Tak for muligheden for at kommentere dette.“
Ed Mitchells udtalelser er blevet modtaget med jubel af ufo-entusiaster verden over og kommenteret i et væld i nyhedsgrupper, på blogs osv.
Efterfølgende er Ed Mitchell interviewet af andre, som har bedt ham uddybe og klargøre nogle af sine synspunkter. En af interviewerne er Lisa Bonnice, vært ved BlogTalkRadio’s ShapeShifting.
Interesserede kan fordybe sig i hele dette interview på adressen: http://blog.blogtalkradio.com/2008/07/24/dr-edgar-mitchell-sets-the-record-straight/
Interviewet er gengivet ordret i skriftlig form.
Nyhedsbrevet, der løbende oplyser om de nyeste forskningsresultater indenfor rumfart og astronomi, fortalte om Mitchells interview på denne adresse:
http://www.universetoday.com/2008/07/25/apollo-astronaut-mitchell-says-aliens-have-visited-earth/
hvor man samtidig kan se en lang række kommentarer fra læsere.
CBS 2 talte med Apollo 11-astronauten Buzz Aldrin om Mitchells udtalelser, og han svarede bl.a.:
„Han er en fremtrædende person, og hans udsagn har brug for at blive seriøst undersøgt.“
Men Buzz Aldrin føler sig ikke overbevist om der har været en hemmeligholdelse:
„Jeg kan ikke forestille sig, at denne regering i et frit land, tilbageholder oplysninger, sådan som han hentyder til.“
Buzz Aldrins kommentarer kan ses i et kort klip på adressen:
http://wcbstv.com/seenon/astronaut.alien.visit.2.785785.html
hos WCBS-TV — New York.
Mere perifære medarbejdere hos underleverandører til NASA soler sig i mediernes lys med den ene fantastiske udtalelse efter den anden, som efter deres mening skal støtte Mitchells meninger — men ikke mindst deres egne fantasier. En af disse er Clark C. McClelland, hvis skriverier kan ses på adressen: http://www.stargate-chronicles.com/home.html
Andre mener, at Mitchells udtalelser måske skal ses i sammenhæng med den nye X‑Files film. Mitchell var nemlig i sin tid konsulent for Chris Carter under indspilningen af X‑Files-serien. Er han mon stadig tilknyttet X‑Files, og er hans udtalelser timet som endnu et mediestunt? Læs mere på: http://www.mottimorphic.com/Mitchell_1.html
Diskussionforum med bl.a. en debat med “UFO and Alien Discussion” på programmet findes på Mitchells egen officielle hjemmeside, hvor der også findes links til radiointerviewet:
http://www.edmitchellapollo14.com/
Han har selv sagt, at han ikke har noget førstehåndskendskab til oplysninger om f.eks. Roswell-historien, men blot har hørt om den fra forskellige implicerede.
Ikke på noget tidspunkt har Ed Mitchell været så klar i mælet, at han har anført sine kilder til de forskelligartede påstande, han er kommet frem med om de ellers spændende emner, men blot ret vage formuleringer om højt positionerede regeringsfolk osv.
 |
|
Apollo-14 mandskabet efter landingen fra den vellykkede Måne-ekspedition. Fra venstre Stuart Roosa, Alan Shepard og Ed Mitchell.
Foto: NASA
|
Bad Astronomy på banen
Astronomen Phil Plait, der blev kendt for sin bog Bad Astronomy, hvor han gjorde op med mange astronomiske myter, har i adskillige år efterfølgende kommenteret alskens mystiske påstande og konspirationsteorier.
Han er til gengæld meget skarp og klar i mælet, når han kommenterer den aktuelle Mitchell-historie, bl.a. på denne måde:
„Kære Ed Mitchell: At du har været på Månen betyder ikke, at du har ret!
Apollo-astronauterne var helte. Det er helt klart for mig, og bør være det for alle, og de var udsat for en utrolig risiko i forskningsøjemed i et forsøg på at udvide menneskehedens viden.
Men det giver dem ikke et frikort til ‚ud i den blå luf-argumentationt’.
Ed Mitchell gik på Månen i forbindelse med Apollo-14 missionen. OK, fik I den? Han gik på Månen! Og det har jeg heller ikke noget problem med.
Han mener også, at aliens — altså fremmede fra verdensrummet — eksisterer. Det er også fint nok. Jeg er selv af den stærke overbevisning, at der findes andre intelligensvæsener i Universet men vil samtidig nødigt anvende ordet “tro” i den forbindelse.
Hvor Mitchells og mine veje skilles i den forbindelse, er det, når han mener, at sådanne væsener allerede er her og har været det i nogen tid, at regeringen ved det og har hemmeligholdt det i årtier.
…Han kan naturligvis tro, hvad han har lyst til. Jeg mener, han er forkert på den, men han har ret til at tro det.
Det betyder intet, hvem der tror på intelligensvæsener fra verdensrummet. Det der betyder noget er beviser!
Vis mig de skarpe billeder. Vis mig en ‚flyvende tallerken’ på græsplænen foran Det Hvide Hus.
Vis mig noget andet end slørede billeder og videoer, øjenvidneberetninger og overmalede regeringsdokumenter. Jeg ønsker rigtige beviser.
Det andet punkt er Mitchell’s historie. Han har længe været en fortaler for, hvad der i bedste fald kan kaldes ude-på-kanten-videnskab, begyndende med hans undersøgelser af psykiske kræfter på Måne-færden. Det er helt fint — faktisk støtter jeg ting som disse, hvis det gøres konsekvent — men i min forståelse, går han helt klart for vidt.
Min pointe er ikke at angribe Mitchell’s troværdighed, han er et dejligt menneske og en virkelig gentleman. Jeg har mødte ham, og han var meget venlig mod mig.
Nej, min pointe er, at jeg ikke rigtig kan se, hvorfor dette pludselig er blevet til store nyheder. Han har været talerør for denne ude-på-kanten-videnskab i årtier.
Så jeg vil gerne være meget klart her: Jeg har enorm og virkelig dyb respekt for alle de mænd, der gik på Månen, og alle de mænd og kvinder, der var med til at få dem derop. Men det giver dem ikke ret til at ignorere beviser og til at drage drastiske og urealistiske konklusioner uden beviser som understøttelse for påstandene.“
Læs kildematerialet
Debatten raser forsat i diverse fora. Ufo-mails læsere kan drage sine egne konklusioner efter at have kigget nærmere på det omfangsrige kildemateriale, der er at finde her og på Internettet.
Tilbage står så, om astronauten Ed Mitchell virkelig har fået en usædvanlig og konkret insider-viden, som den han her har givet udtryk for, og som denne gang har fået så stor udbredelse verden over?
Det kan alle have nogle ideer om, men kun Ed Mitchell selv ved med sikkerhed, hvilke kilder han i givet fald i årenes løb har talt med.
Kilder:
Lolland-Falsters Folketidende, 25. juli 2008
BT’s omtale: http://www.bt.dk/article/20080724/nyheder/80724083
Jyllands-Postens: http://jp.dk/timeout/article1397082.ece
Mitchell på POLITIKEN.tv:
http://politiken.tv/nyheder/udland/article544916.ece
UFO-Nyt nr. 1 og 2/2006 Stort interview af Clas Svahn med Ed Mitchell
Kan på nettet læses på dette svenske link: http://www.ufo.se/blogg/index.php?entry=entry080809-104819
Astronomnen Phil Plait, Bad Astronomy: http://blogs.discovermagazine.com/badastronomy/page/5/
Ed Mitchells officielle hjemmeside: www.edmitchellapollo14.com
Biografi og yderligere informationer om hans virke ses på: http://en.wikipedia.org/wiki/Edgar_Mitchell
Visse Mitchell-udtalelserne på YouTube:
http://www.youtube.com/watch?v=1fTLzrIU_BU
http://au.youtube.com/watch?v=CtUe8f9L0_o
http://au.youtube.com/watch?v=1fTLzrIU_BU&feature=related
http://au.youtube.com/watch?v=_8jiSFNmTms&feature=related
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
