Fra dro­ner­nes ver­den

Frem­kom­sten af for­skel­lig­ar­te­de dro­ner har for­ment­lig i de sene­re år været årsag til vis­se ufo-ople­vel­ser i bl.a. Eng­land.

 

I Face­book-grup­pen Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion — Debat­forum skrev Søren Rosen­berg Jen­sen fra Naks­kov den 25. juli 2013 om små fjernsty­re­de mul­tiro­tor­fly:

Vi er en del der er begyndt at byg­ge fjernsty­re­de mul­tiro­tor, også i Dan­mark. De kan f.eks. mon­te­res med lys eller trå­d­løst videoud­styr og laves i man­ge for­skel­li­ge pro­pel­kon­struk­tio­ner.

Ind­til det bli­ver alment kendt i befolk­nin­gen (udover „dro­ne-begre­bet“), så er der nok man­ge, der tæn­ker sit over at se sådan en på him­len. Og når man fly­ver med sådan en, så for­står man hur­tigt, at det er kom­plet umu­ligt at vur­de­re afstand i mør­ket, når noget er mere end en 10 meter væk.

Man­ge anven­del­ses­mu­lig­he­der

Søren Rosen­berg Jen­sens stem­nings­ful­de opta­gel­ser i havblik fra fisker­le­jet Onse­vig på Nord­ve­st­lol­land viser en af de man­ge anven­del­ses­mu­lig­he­der for den­ne type af pri­va­te eller kom­merci­elt byg­ge­de fly: http://www.youtube.com/watch?v=g29yk1_r1ys.

 

I Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de beskrev jour­na­list Mogens War­rer den 3. og 6. august 2013, hvor­dan Step­han Møl­vig, der er mil­jø­tek­ni­ker hos fir­ma­et Cowi, anven­der en lil­le dro­ne på 800 gram til foto­gra­fe­ring og 3‑D kort­læg­ning af det gam­le værfts­om­rå­de ved dok 2 i Naks­kov Havn, så dro­ner­ne er kom­met for at bli­ve på både pri­vat og kom­merci­elt plan.

Kun fan­ta­si­en — og lov­giv­nin­gen — sæt­ter græn­ser for deres anven­del­ses­om­rå­der.

Arti­kel­se­rie om dro­ner i Poli­ti­ken

De før­ste efter­lys­nin­ger af bort­fløj­ne dro­ner har alle­re­de været at se i medi­er­ne, og Poli­ti­ken omtal­te 2., 3. og 4. juli nog­le af de man­ge anven­del­ses­mu­lig­he­der, som alle­re­de var i gang eller på idé­pla­net i Dan­mark.

Net­tet vrim­ler med artik­ler om dro­ner og deres brug — også om fly­vereg­ler­ne. Læs fx:

http://www.politiken.dk/indland/ECE2011844/hundredvis-af-danskere-har-droner/,
http://www.politiken.dk/indland/ECE1981715/fakta-saadan-er-reglerne-for-flyvning-med-droner/,
http://www.politiken.dk/indland/ECE2014206/droner-kan-give-dansk-jobeventyr/ og
http://www.videnskab.dk/search/apachesolr_search/drone?filters=tid%3A4.

Og at stør­rel­ser­ne for mul­tiro­tor­fly kan vari­e­re ses af det­te klip på YouTu­be:
http://www.youtube.com/watch?v=L75ESD9PBOw.

Der er man­ge model­ler på mar­ke­det. http://www.nakskovwebtv.dk/index.html.

Car­port beska­di­get i Tys­kland

Lidt uhel­digt gik det for en dro­nepi­lot i Tys­kland. Hes­sen Tage­b­latt beret­ter i star­ten af august 2013 om et nedstyr­tet pri­vat Quadro­cop­ter udsty­ret med 4 pro­pel­ler og et lil­le kame­ra, der har beska­di­get en car­port. „Pilo­ten“ efter­ly­ses, da ska­der­ne iflg. eje­ren af car­por­ten er på mindst 500 euro.

Kil­de: http://www.hessen-tageblatt.com/barntrup-ufo-beschaedigt-carport-83592

I et nyt tre­årigt pro­jekt er Køben­havns Uni­ver­si­tet og Data­lo­gisk Insti­tut af Mil­jøsty­rel­sen ble­vet sat til at under­sø­ge, hvor­dan dro­ner udsty­ret med kame­ra og gps-koor­di­na­ter på en hur­ti­ge­re og nem­me­re måde end i dag kan pro­du­ce­re såkald­te ukr­udts­kort. Alt­så kort­læg­ge de områ­der på land­mæn­de­nes mar­ker, hvor der er brug for at bekæm­pe ukr­udt med pesti­ci­der.
Her­om beret­ter ritzau/Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de 20. august 2013.

Dro­ne­fly testes fra luft­hav­nen i Oden­se

Ube­man­de­de dro­ne­fly er de sid­ste par år testet over Fyn med Oden­se luft­havn som base. Det er et sam­ar­bej­de mel­lem Boe­ing, Oden­se by og Oden­se luft­havn, Bel­drin­ge, der har eksi­ste­ret i nogen tid. Målet er fort­sat at gøre Oden­se Luft­havn til euro­pæ­isk test­cen­ter for fører­lø­se fly. Fir­ma­et Boe­ing gen­nem­fø­rer eks­pe­ri­men­ter­ne med de fører­lø­se fly (dro­ner), der støt­ter virk­som­he­dens forsk­nings- og udvik­lings­mål­sæt­nin­ger, siger Vice Presi­dent for Stra­te­gy & Busi­ness Cap­tu­re for Boe­ing Defen­se, Spa­ce & Securi­ty, Tom Bell.

Læs og se mere på tv2fyn.dk: http://www.tv2fyn.dk/article/327514:Dronefly-i-Odense.

TV2Øst fik en dro­ne i bag­grun­den

Ca. 6 min. inde i den­ne nyheds­ud­sen­del­se den 20. sep­tem­ber 2013 er der et indslag om Dan­marks-mester­ska­bet i flad­fisk i Onse­vig på Nord­ve­st­lol­land.

I bag­grun­den ser man fle­re gan­ge med den mør­ke­blå him­mel som bag­grund et lil­le lys fly­ve op og ned og siden kom­me nær­me­re i ven­stre side af bil­le­det.

Det er loka­le dro­ne­fly­ve­re Team Big Ban­dit, der laver en lil­le opvis­ning, der tyde­ligt demon­stre­rer, hvad vi kan ven­te os at fotos og video­er fra nær og fjern i frem­ti­den: http://www.tv2east.dk/video/2013–09-20/dm-i-fladfisk.

Er man på Face­book kan dro­ne­fly­ve­rens sam­ti­di­ge opta­gel­se her­af ses på den­ne adres­se:
https://www.facebook.com/photo.php?v=10151610105205825.

End­nu fle­re mulig­he­der for fejl­for­tolk­nin­ger frem­over

Ingen tvivl om, at de man­ge for­skel­lig­ar­te­de typer af små eller stør­re dro­ner til både hob­by­mæs­si­ge og mere pro­fes­sio­nel­le for­mål, vil bli­ve en sta­dig sti­gen­de udfor­dring for de inter­es­se­re­de enkelt­per­so­ner og grup­per rundt om i ver­den, der fort­sat vil anven­de res­sour­cer på at for­sø­ge at efter­for­ske og for­kla­re folks ufo-ople­vel­ser.

At der er gang i dro­ner­ne på man­ge pla­ner under­stre­ges af astro­fy­si­ker og chef­kon­su­lent ved DTU Spa­ce Micha­el Lin­den-Vørn­les over­sigts­fo­to fra et besøg på ver­dens stør­ste han­dels­mes­se for ube­man­de­de far­tø­jer afholdt i star­ten af august 2013 i Wal­ter E. Was­hin­g­ton Con­ven­tion Cen­ter, Was­hin­g­ton D.C.

Over­væ­re­de rumvæs­ner base­bal­lkamp i Cana­da?

Er det en fugl, et fly, eller et bevis på at der eksi­ste­rer liv fra andre pla­ne­ter?

Ja, spørgs­må­le­ne i medi­er­ne kan være man­gear­te­de og ret så sen­sa­tio­nel­le, men de sene­ste „nær­kon­tak­ter“ rap­por­te­ret af loka­le ufoblog­ge­re, skyl­des et omfat­ten­de rek­la­mestunt udført af ingen rin­ge­re end pla­ne­ta­ri­et H.R. Mac­Mil­lan Spa­ce Cen­ter i Van­co­u­ver, Cana­da.

Bil­le­det af en „dro­ne“ i form af pla­ne­ta­ri­ets top blev fan­get af webka­me­ra­er, mobil­te­le­fo­ner og på video i og omkring områ­der som Deep Cove, Jeri­cho Beach, Bur­rard og Cor­nwall, samt Nat Bailey Sta­di­um, og inklu­de­re­de også sid­ste aftens Van­co­u­ver Cana­di­ans base­bal­lkamp, den 3. sep­tem­ber 2013.

For­må­let med den fal­ske ufo var at ska­be opmærk­som­hed omkring det nye pla­ne­ta­ri­ums attrak­tion i Vani­er Park.

Ale­ne YouTu­be video­en af Nat Bailey Sta­di­um ufo­en opnå­e­de hur­tigt mere
end 200,000 hits. Se den her: http://www.youtube.com/watch?v=irItgeBZ7ds

Pla­ne­ta­ri­et sam­ar­bej­de­de med rek­la­me­fir­ma­et MacLa­ren McCann, der udvik­le­de en ekstrem rek­la­me­kampag­ne, der bestod i stra­te­gisk at udgi­ve fotos af obser­va­tio­ner­ne gen­nem soci­a­le medi­er til ufoblog­ge­re, Twit­ter og Face­book.

Kampag­nen sup­ple­res af en char­me­ren­de video, der viser den sam­me Spa­ce Cen­tre-for­me­de ufo fly­ve ind og erstat­te den gam­le byg­ning med den nye. Slo­ga­net siger:

„New and impro­ved. H.R. Mac­Mil­lan Spa­ce Cen­tre Pla­ne­ta­ri­um The­a­tre.“
Se rek­la­men her: http://youtu.be/wDRj2zGzvic.

Først den 10. sep­tem­ber nåe­de obser­va­tio­nen de dan­ske medi­er. Det var Ekstra Bla­det og TV2 Nyhe­der­ne, som var hur­tigst ude. På SUFOI’s debat­forum på Face­book nåe­de den også frem.

Ekstra Bla­det skri­ver, at Van­co­u­ver Cana­di­ans twe­e­te­de omkring ufo­en, samt at en lokal avis skul­le have spe­ku­le­ret i, om det kun­ne dre­je sig om en fjernsty­ret heli­kop­ter eller en form for dra­ge. Man­ge andre gæt kun­ne være, at det var fly­tra­fik fra den nær­lig­gen­de luft­havn, der kan spot­tes i den ret­ning objek­tet blev fil­met.

TV2 Nyhe­der­ne skri­ver mere detal­je­ret om, at mens ufo­en var på him­len score­de Van­co­u­ver Cana­di­ans fire point, og efter­føl­gen­de duk­ke­de de før­ste twe­ets op på net­tet med hash­tag­get #Luck­yU­FO. Spil­ler­ne poste­de bil­le­der af det uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objekt, der blev set i begyn­del­sen af sjet­te inning til høj­re for banen (ikke i ret­nin­gen af luft­hav­nen, der lig­ger inden­for 5 km fra Nate Bailey Sta­di­um).

 

På SUFOI’s debat­grup­pe på Face­book poste­de Mark Smith et link
http://www.canada.com/technology/truth+there+Space+centre
+owns+stunt+over+Bailey+Stadium+with+video/8894574/story.html, der for­tæl­ler at det hele er et svin­delnum­mer — et rek­la­mestunt!

Radiosty­ret mul­tiro­tor­fly

Hvis Ekstra Bla­det og TV2 Nyhe­der­ne læser dan­ske nyhe­der med lige så stor inter­es­se, som man læser de sen­sa­tio­nel­le uden­land­ske, kan man vel for­ven­te for­kla­rin­gen i til­slut­ning til deres oprin­de­li­ge beret­ning og mere varsom­hed frem­over eller??

Links

Ekstra Bla­det,
TV2 Nyhe­der­ne,
SUFOI Face­book,
http://www.openminds.tv,
http://www.vancourier.com,
https://twitter.com/vancanadians,
http://globalnews.ca/ og
http://www.spacecentre.ca/

Fle­re bil­le­der:

https://twitter.com/kdkeitel/ og
https://twitter.com/Brennnasty/.

Scre­ens­hots fra video­en: (klik her for at se album­met og down­lo­a­de bil­le­der­ne)
Direk­te søg­ning på Twit­ter på #Luck­yU­FO kan ses her.
Nate Bailey Sta­di­um på Goog­le Maps: http://goo.gl/maps/67mhg og
H.R. Mac­Mil­lan Spa­ce Cen­tre på Goog­le Maps: http://goo.gl/maps/nLXN2.

Kil­de: http://ufomystik.wordpress.com/2013/10/28/overvaerede-rumvaesner-baseballkamp-i-canada/.

„Ufo­en“ er et radiosty­ret mul­tiro­tor­fly, der er “for­klædt” som top­pen af pla­ne­ta­ri­et.

En vel­me­nen­de, stæ­dig og stormomsust ide­a­list er gået bort:

Ildsjæ­len, der star­te­de SUFOI i 1957, er død

 

„Tal­ler­ken-Peter­sen er død!“Engang vil­le de ord have udløst over­skrif­ter i alle dan­ske avi­ser. Omkring 1960 hav­de alle dan­ske­re hørt eller læst om kap­ta­jn­løjt­nant Hans Chri­sti­an Peter­sen fra fly­ve­sta­tion Skryd­strup, der frygt­løst kæm­pe­de for at få sand­he­den om fly­ven­de tal­ler­ke­ner frem. Han var man­den, der gjor­de ufo’er til et begreb, alle ken­der og bru­ger — eller mis­bru­ger.

H.C. var også den pri­mæ­re driv­kraft bag stif­tel­sen af SUFOI d. 17. decem­ber 1957 i Skryd­strup, hvor han blev valgt som for­e­nin­gens før­ste for­mand, og han slo­ges resten af sit liv for at få ver­den til at tage de utal­li­ge beret­nin­ger om uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter alvor­ligt.

Han gik så hel­hjer­tet imod ufo-hem­me­lig­heds­kræm­me­ri­et, at man­ge fik ondt af hans bram­fri kri­tik. Nog­le opfat­te­de den lige­frem som upas­sen­de for en tje­ne­ste­mand i net­op for­sva­ret.

Men H. C. tal­te af et ærligt hjer­te, og han hav­de fak­tisk sær­de­les god grund til at tro, at vi blev ført bag lysets om ufo-fæno­me­ner­ne. For han hav­de kon­kret ople­vet, at USA løj om sin ufo-forsk­ning.

Efter Ken­neth Arnolds oprin­de­li­ge obser­va­tion af ni fly­ven­de ski­ver i 1947 hav­de USA igang­s­at — og ned­lagt — to under­sø­gel­ser af de mysti­ske him­mel­syn, nem­lig Pro­ject Sign og Pro­ject Grud­ge. Beg­ge stop­pe­de uden kon­kre­te resul­ta­ter. Og mens H.C. var på efter­ud­dan­nel­se i USA i 1952, læste han i Mobi­le Gazet­te, at den tred­je under­sø­gel­se, Pro­ject Blue Book, nu også blev erklæ­ret luk­ket.

Men da han i 1953 blev sendt til vide­reud­dan­nel­se på Wright Pat­ter­son Air For­ce Base i Dayton, Ohio, så han med egne øjne, at Pro­ject Blue Books leve­de i bed­ste vel­gå­en­de. Dets hoved­kon­tor på basen fun­ge­re­de sta­dig.

Det hav­de end­da travlt.

Arnolds ni ski­ver

Ufo’er kom før­ste gang i ver­dens søge­lys, da den ame­ri­kan­ske for­ret­nings­mand og pilot Ken­neth Arnold fra Ida­ho d. 24. juni 1947 så ni fly­ven­de ski­ver bevæ­ge sig over him­len ved Mount Rai­ni­er i sta­ten Was­hin­g­ton med mindst 2000 km i timen — ca. tre gan­ge hur­ti­ge­re end noget jor­disk fly den­gang.

Arnold rap­por­te­re­de obser­va­tio­nen over radio­en og blev mod­ta­get af jour­na­li­ster, da han lan­de­de i Yaki­ma. Da han her sam­men­lig­ne­de de ni objek­ter med kæm­pe­sto­re fly­ven­de tal­ler­ke­ner, var et nyt begreb født.

Hans histo­rie gik ver­den over.

Men fly­ven­de tal­ler­ke­ner tro­e­de H.C. Peter­sen ikke på, før han til sin for­bløf­fel­se fandt Pro­ject Blue Book hoved­kon­to­ret i fuld akti­vi­tet.

Det fik H.C. til at focu­se­re på ufo-gåden og kom til at præ­ge resten af hans liv. Hvor­for før­te myn­dig­he­der­ne offent­lig­he­den bag lyset? Og da han ikke kun­ne få klar offi­ci­el besked, søg­te han andre kil­der.

Påstan­de om kon­takt

Efter Arnolds obser­va­tion i 47 var en hånd­fuld men­ne­sker stå­et frem med — ind­byr­des ufor­e­ne­li­ge — påstan­de om, at de hav­de haft kon­takt med ufo-pilo­ter fra andre pla­ne­ter.

Én af dem vandt H.C.‘s til­lid: Pro­fes­sor Geor­ge Adam­ski, Mount Palo­mar, som i sin 1953-bog „Fly­ven­de Tal­ler­ke­ner er lan­det“ for­tal­te, at han og seks andre den 20. novem­ber 1952 så en ufo lan­de i ørke­nen ved Desert Cen­ter i Cali­for­ni­en. Han var selv gået ud i ørke­nen og hav­de talt med ufo’ens pilot, et ven­ligt venu­si­ansk men­ne­ske ved navn Ort­hon.

Adam­ski hav­de en god case i for­hold til andre kon­takt­per­so­ner: De seks vid­ner bekræf­te­de, at de hav­de set ufo­et lan­de og Adam­ski gå ud til lan­dings­ste­det — og at han sene­re kom til­ba­ge og begej­stret for­tal­te om mødet med Ort­hon.

Adam­ski hav­de også en serie fotos af ufo­en.

Yder­me­re kun­ne han frem­vi­se et brev fra en R.A. Straight, der på offi­ci­elt stats­brev­pa­pir — bekræf­te­de ufo­er­nes eksi­stens.
Ende­lig gav Adam­skis pro­fes­sor-titel og adres­sen på Mount Palo­mar nok også en vis pon­dus. Det astro­no­mi­ske obser­va­to­ri­um på bjer­get var jo ver­dens­be­rømt.

At Adam­ski ikke var astro­nom, at han selv hav­de til­delt sig tit­len pro­fes­sor, og at han arbej­de­de som alt­mu­lig­mand og ånde­lig vej­le­der i en lil­le grup­pe, som drev en restau­rant ved vej­en op til obser­va­to­ri­et, lag­de H.C. min­dre vægt på. Måske vid­ste han det slet ikke i star­ten. Men han blev — og for­blev tro­fast — over­be­vist om Adam­skis ærlig­hed.

Men­ne­sker på alle Solens pla­ne­ter

Der var iføl­ge Adam­ski ikke hor­rib­le ali­ens, men men­ne­sker på Venus og alle sol­sy­ste­mets andre pla­ne­ter. End­da men­ne­sker, som var høje­re udvik­le­de og klo­ge­re end os jord­bo­er og dybt bekym­re­de for, at vi skul­le udryd­de os selv i en atom­krig.

Den­gang lå bom­ber­ne over Hiros­hi­ma og Naga­saki kun syv år til­ba­ge. Ræd­sels­bil­le­der­ne stod i frisk erin­dring, og alle vid­ste, at både USA og Sov­je­tu­ni­o­nen sled for at udvik­le end­nu vær­re a‑bomber. En kom­bi­na­tion af dis­se super­vå­ben med super­hur­ti­ge fly­ven­de tal­ler­ke­ner, var — bevidst eller ube­vidst — en skræ­k­vi­sion i man­ges bag­ho­ve­der.

Var Adam­skis bevis­ma­te­ri­a­le spin­kelt, var hans bud­skab til gen­gæld opmun­tren­de: Vi skul­le læg­ge sti­len om, bli­ve rare ved hin­an­den og stop­pe den van­vit­ti­ge oprust­nings­kur­ve mod glo­bal dom­me­dag.

Så vil­le vi engang bli­ve opta­get i de andre pla­ne­ters ædle sel­skab og dele deres fan­ta­sti­ske viden, bl.a. om fri ener­gi fra kos­mos. Slut med slid med tør­ve­mo­ser, kul­mi­ner, gas- og olie­pro­duk­tion osv. Ingen him­mel­fly­ven­de ben­zin­pri­ser. Ube­græn­set gra­tis ener­gi til alle.

Det var næsten for godt til at være sandt.

Men H.C. kom til at sto­le på Adam­ski og drog hjem til Dan­mark for at vide­re­gi­ve hans bud­skab. Det før­te til stif­tel­sen af SUFOI — Syd-Jydsk UFO Inve­sti­ga­tion — 15. decem­ber 1957. Den nye for­e­ning arbej­de­de tæt sam­men med UFO-FYN og Dansk Inter­pla­ne­ta­risk Sel­skab for Con­ta­ct Des­u­den fand­tes der et par min­dre grup­per ufo-inter­es­se­re­de i Dan­mark.

Nav­net SUFOI blev sene­re ændret til Skan­di­na­visk UFO Inve­sti­ga­tion. Og end­nu sene­re til Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion. (SUFOI, som vi ken­der det i dag).

Dob­belt ild fra dag 1

Som for­mand for SUFOI kom kap­ta­jn­løjt­nant Peter­sen i dob­belt ild fra dag 1: På den ene side fra skep­ti­ske myn­dig­he­der og for­ske­re, der opfat­te­de ufo-pro­ble­met som et luft­ka­stel. Og på den anden siden fra mere eller min­dre „ånde­li­ge“ grup­per, der men­te, at ufo’er­ne (uan­set om de var mate­ri­el­le eller abstrak­te) vars­le­de en vold­som omvælt­ning på Jor­den.

For­fat­te­ren af den­ne arti­kel hør­te før­ste gang om Adam­ski og det „ånde­li­ge aspekt af UFO-sagen“ i vin­te­r­en 58–59, da jeg som 19-årig blev jour­na­li­ste­lev på avi­sen Søn­derjy­den i Aaben­raa. Jeg hav­de sam­let klip om ufo’er siden 1952 og var fyr og flam­me efter at vide mere. Så jeg rin­ge­de til H.C. for at bli­ve med­lem af SUFOI.

BEKLAGER! Man optog ikke jour­na­li­ster.

Lidt uven­tet fra en orga­ni­sa­tion, der påstod, at pres­sen ikke gad beskæf­ti­ge sig med ufo­er. Men H.C.‘s hold­ning var krystal­klar. Og der var alt­så også ble­vet gjort meget grin med både de fly­ven­de tal­ler­k­ner og H.C. selv.

Der­for mød­te jeg ham først per­son­ligt ved et fored­rag på Fol­ke­hjem i Aaben­raa 5. febru­ar 1959. Han tal­te ivrigt, og jeg note­re­de lige så ivrigt. Fored­ra­get var spæn­den­de, og jeg fór op på redak­tio­nen og skrev tre­kvart side — i dati­dens sto­re dag­blads­for­mat.

For at være sik­ker på at få artik­len med i næste dags avis afle­ve­re­de jeg efter et par timers søvn selv manuskrip­tet ved før­ste mor­gen­bus til Søn­der­borg. Den­gang skul­le alt jo sæt­tes af typo­gra­fer — i bly — før det kun­ne tryk­kes.

Trods tun­ge øjen­låg afven­te­de jeg så avi­sen med spæn­ding — og fik en brat ned­t­ur: Den var af en hær­det redak­tions­se­kre­tær redu­ce­ret til ca. fem linjer om, at H.C. hav­de holdt sam­me fored­rag som 50 gan­ge før, og så ca. 25 linjer om, at to ame­ri­ka­ne­re, Way­ne S. Aho og Otis T. Carr, 7. decem­ber 59 vil­le fly­ve til Månen i et 30 tons rum­skib, som kun­ne fly­ve i 30 år uden brænd­stof. O. T. Carr hav­de aflu­ret ufo’er­ne, hvor­dan man hæg­te­de sig på uni­ver­sets frie ener­gi.

Det måne­trip hav­de kun været et par side­mærk­nin­ger i H.C.‘s tale.

Jeg for­stod med ét lidt bed­re hans for­hold til pres­sen.

(Men Otis T. Carr blev tre år sene­re idømt 13 års fængsel for at have solgt ure­gi­stre­re­de aktier i OTC-Enter­pri­ses. Rum­ski­bet eksi­ste­re­de ikke.)

Et varmt ufo-mil­jø

 

Med mødet på Fol­ke­hjem kun­ne min kon­takt til H.C. og ufo-sagen være død i føds­len. Men et ægte­par i Stol­lig på Løjt Land beslut­te­de at star­te en lokal SUFOI-grup­pe, og Ger­da Rør­bæk Niel­sen og hen­des mand Aksel var ikke ræd­de for jour­na­li­ster. End ikke 19-åri­ge.

De var et par her­li­ge, åbne og søgen­de men­ne­sker, som efter at have set noget sært på him­len hav­de kon­tak­tet H.C, og de svin­ge­de fra star­ten godt sam­men. Der­for kom Aksel i SUFOI’s ledel­se, og Ger­da blev snart SUFOI’s ide­o­log, der udlag­de Adam­ski mere intel­li­gent end Adam­ski selv.

Hos Ger­da og Aksel kun­ne man dis­ku­te­re alt. Dér var tole­ran­ce i høj­sæ­det, også over for skep­ti­ke­re, selv om de to selv godt­og Adam­ski. Ger­da hav­de som ung rea­ge­ret mod en stram og into­le­rant ver­sion af kri­sten­dom­men og i ste­det fun­det den dan­ske mysti­ker Mar­ti­nus’ „Det tred­je testa­men­te“. Hun blev gre­bet af læren om, at men­ne­sket gen­nem utal­li­ge gen­føds­ler er på vej mod sta­digt høje­re bevidst­heds­til­stan­de.

Det pas­se­de som fod i hose med Adam­skis histo­rie: Jor­den var sol­sy­ste­mets sin­ke­klas­se, og rum­fol­ke­ne var efter a‑bomberne i 1945 bekym­re­de for, at vi kol­lek­tivt skul­le tage livet af os eller — end­nu vær­re — bli­ve så ensi­digt tek­nisk dyg­ti­ge, at vi vil­le for­sø­ge at påtvin­ge andre pla­ne­ter vores bar­ba­ri­ske være­må­de.

Der­for bur­de enhver jord­bo iføl­ge Adam­ski udvik­le sig ånde­ligt mod stør­re næstekær­lig­hed og vis­dom — bli­ve så kos­mi­ske — at vi kun­ne bli­ve gen­født på en anden pla­net. Det hav­de Adam­ski fået at vide af en ca. 1000-årig vis­mand fra Venus.

Jeg var ikke sik­ker på, at den histo­rie var sand, men SUFOI’s gene­rel­le vide­be­gær og tole­ran­ce over for andres tan­ker var et til­ta­len­de træk. Det var men­ne­sker af god vil­je.

Strid i SUFOI fra star­ten

Det med tole­ran­ce kneb det nu med inter­nt, viste det sig. Alle­re­de 1. juni 59 skrev Ekstra Bla­det, at H.C. hav­de opløst SUFOI for at bli­ve af med spi­ri­ti­ster­ne. H.C. demen­te­re­de: Vel var der et pro­blem, men det skul­le løses på anden måde!

Og H.C. var sam­lings­mær­ket. Alle dan­ske­re kend­te den unge fly­ver­løjt­nant, der — med kasket­ten kækt på sned — udfor­dre­de mag­ter og myn­dig­he­der med vel­for­mu­le­ret kri­tik.

Han var en god taler og et varmt og char­me­ren­de men­ne­ske med stor cha­ris­ma. Men til­bø­je­lig til at træf­fe lyn­hur­ti­ge beslut­nin­ger og stå urok­ke­ligt fast på dem.

Det var også nød­ven­digt med en sik­ker hånd på SUFOI’s ror, for med­lem­s­ska­ren var et myl­der af folk med vidt for­skel­li­ge hold­nin­ger, bag­grun­de og til­gan­ge til ufo-pro­ble­met.

I pri­vat­li­vet var H.C. gift med sin elske­de Jyt­te, og de åbne­de deres hjem for „tal­ler­ken-fol­ket“. Jyt­te var også rar og ven­lig og nok mere afslap­pet over for diver­ge­ren­de menin­ger end H.C. Hun stod jo hel­ler ikke i sam­me evin­de­li­ge dob­bel­tild som han. Selv i besty­rel­sen måt­te han stri­de med vel­ar­gu­men­te­ren­de flø­je. På den ene side dem, som ønske­de en mere jord­nær, viden­ska­be­lig kurs, på den anden dem, der køb­te end­nu mere fan­ta­sti­ske histo­ri­er end Adam­skis.

Alle i SUFOI vid­ste, at der var del­te menin­ger i besty­rel­sen. Dén hed i øvrigt Kon­taktudval­get, for­di næsten alle tro­e­de, at ufo’er var skabt af frem­me­de intel­li­gen­ser. I dag­lig tale hed ledel­sen nu Kon­trastudval­get, men den kro­ni­ske uenig­hed måt­te man jo leve med, til der forelå kends­ger­nin­ger.

Sam­ti­dig var H.C. kon­stant sky­de­ski­ve for let­be­net kri­tik ude­fra. Nog­le for­lang­te lige­frem, at H.C. skul­le fyres, for­di han tro­e­de på fly­ven­de tal­ler­ke­ner. De holdt ikke engang op, da fly­ve­sta­tion Skryd­strups chef, ober­st­løjt­nant K. Jør­gen­sen, i pres­sen gav dem et grund­kur­sus i demo­kra­ti:

- SUFOI er H.C. Peter­sens hob­by, og det vil vi ikke blan­de os i, så læn­ge det ikke med­fø­rer pligt­for­søm­mel­ser. Det har det langt­fra gjort! H.C. Peter­sen er en dyg­tig offi­cer, der udfø­rer sin tje­ne­ste 100 pct. Hans tje­ne­ste­for­hold er upå­kla­ge­li­ge. Og hvor­for skul­le en offi­cer i fly­ve­våb­net ikke have sam­me ret til at have en hob­by som alle andre? Der går ikke noget skår af fly­ve­våb­net af den grund!

Det var en flot salut for ytrings­fri­he­den!

Hold vores sti ren!

H.C. selv udtryk­te sig lige så klart, men min­dre diplo­ma­tisk i UFO-Nyt decem­ber 1960:

„Vi må en stak­ket stund end­nu udhol­de stupi­di­te­ten, som den kom­mer til udtryk bl.a. gen­nem pres­sen — repræ­sen­te­ren­de såkald­te lær­des per­son­li­ge menin­ger og selv­føl­ge­lig også dis­se med­lø­be­res følel­ser.

En anden fak­tor gene­rer UFO-sagen fra en helt anden side. Det er men­ne­sker, som dyr­ker UFO-sagen. Det er uhyg­ge­ligt at se, hvor­dan dis­se per­so­ner og grup­per blan­der okkul­te og reli­gi­øse inter­es­ser med UFO-sagen. Vi fin­der vid­nes­byrd her­om overalt, hvor der arbej­des med sagen. Jeg har, som I alle véd, hele tiden holdt dis­se ele­men­ter på afstand — og fået præ­di­ka­tet dik­ta­tor! — Jeg bærer med glæ­de den beskyld­ning, blot vor sti er ren.“

Men i sam­me num­mer hav­de man et afsnit af føl­je­to­nen „Cos­mic Sci­en­ce. Spørgs­mål og svar“ af Geor­ge Adam­ski. Der var også en jule­hil­sen fra G.A. til „SUFOIs med­lem­mer — alle børn af den uen­de­li­ge ska­ber“. Og ende­lig en fyl­dig anmel­del­se af Adam­skis „Om bord i rum­ski­be­ne“, som bl.a. nævn­te, at en venu­si­ansk mester hav­de for­kla­ret Adam­ski, at den almæg­ti­ge er alvi­den­de, og at men­ne­ske­ne på Jor­den har fejl­et, ellers vil­le Jor­den være glæ­dens hjem.

Men det hav­de selv­føl­ge­lig ikke noget med reli­gion at gøre…

Trods blæ­sten omkring om H.C. var der grø­de i for­e­nin­gen. I 1961–62 udgav man for­u­den „UFO-nyt“ to måneds­bla­de — „Tek­nisk Stu­di­e­h­ef­te“, redi­ge­ret af en anden kap­ta­jn­løjt­nant, sene­re for­mand for SUFOI Frank Peter­sen, og „Kos­misk Stu­di­e­h­ef­te“, redi­ge­ret af Ger­da Rør­bæk Niel­sen. Jeg over­sat­te selv en del mate­ri­a­le, mens jeg var i trøj­en, og var sprog­lig kon­su­lent på bl.a. den dan­ske over­sæt­tel­se af Geor­ge Adam­skis beret­ning om Satur­n­tu­ren.

Det var dén, der smadre­de min spink­le til­lid til Adam­ski.

Venu­si­an­ske Ort­hon vil­le være eks­plo­de­ret

I 1950’erne ane­de astro­no­mer­ne ikke, hvor­dan for­hol­de­ne på Venus var. Der var to hoved­sko­ler: At der under Venus’ tyk­ke skylag skjul­te sig en tvil­ling til Jor­den med tyng­de­kraft, tryk og tem­pe­ra­tur nogen­lun­de som her. Eller en hed pla­net, hvis atmos­fæ­res sam­men­sæt­ning og tryk gjor­de liv, som vi ken­der det, umu­ligt.

Adam­ski kun­ne alt­så i 50’erne beskri­ve Venus som et para­dis uden, at nogen kun­ne mod­be­vi­se det.

Men rus­si­ske og ame­ri­kan­ske Venus-son­der viste i de næste ti år, at tem­pe­ra­tu­ren på Venus er omkring 500 gra­der og luft­tryk­ket ca. 90 gan­ge stør­re end på Jor­den.

Hvis den sym­pa­ti­ske Ort­hon var kom­met der­fra, vil­le han, da han for­lod sin tal­ler­ken, være eks­plo­de­ret som de dybhavs­fisk, vi træk­ker op til over­fla­den.

Det vid­ste vi end­nu ikke, og tviv­len kom Adam­ski til gode.

Men at Adam­ski skul­le kun­ne gå ube­kyt­tet rundt på Saturn, var sim­pelt hen umu­ligt.

Der­med kæn­tre­de hans tro­vær­dig­hed for mig, uan­set hvor smuk hans filo­so­fi var.

Selv­føl­ge­lig kun­ne Adam­ski selv være ført bag lyset. Men hvad var så ufo­nau­ter­nes moti­ver, og hvad var deres smuk­ke filo­so­fi værd, hvis den byg­ge­de på løg­ne? H.C. hav­de jo igen og igen under­stre­get, at „rum­men­ne­ske­ne er af kød og blod lige­som du og jeg“, og at „al tale om kon­takt er falsk, hvis den ikke fore­går på det fysi­ske plan“.

Men det var svært — også for andre end H.C. — at opgi­ve Adam­skis lære, som love­de uen­de­lig udvik­ling og uen­de­ligt man­ge nye chan­cer, når vi trods alt jok­ker i den ånde­li­ge spi­nat.

Dét var reli­gi­ø­si­tet, ikke viden­skab.

Det var alvor­ligt for man­ge — mod­sat advars­ler­ne fra andre „ånde­li­ge ufo­lo­ger“ om en glo­bal kata­stro­fe nat­ten til 4. febru­ar 1962, når de øvri­ge otte pla­ne­ter stod „på linje“ på den anden side af Solen. Dét var jo bare den slags slud­der, H.C. så ofte hav­de adva­ret imod.

Der var vær­re trus­ler i 1962. Den ato­ma­re dom­me­dag, som Adam­ski og andre „kon­tak­ter“ hav­de adva­ret imod, kom uhyg­ge­ligt tæt på vir­ke­lig­hed under Cuba-kri­sen i okto­ber, da sov­je­trus­si­ske frag­te­re var på vej til Cuba med atom­mis­si­ler, som vil­le kun­ne nå USA.

Vi vær­neplig­ti­ge CF’e­re hav­de alle­re­de fået at vide, at vores tje­ne­ste­tid vil­le bli­ve for­læn­get med tre måne­der, og hvad der der­ef­ter vil­le ske, kun­ne ingen for­ud­si­ge.

De rus­si­ske ski­be stæv­ne­de vide­re mod Cuba, og USA gjor­de sine egne atom­vå­ben klar. Kun få timer skil­te os fra en glo­bal krig, som vil­le hav­de gjort en hel del af ver­den til radio­ak­ti­ve ørke­ner.

Dét und­gik vi tak­ket være præ­si­dent John F. Ken­ne­dys mod og stæ­dig­hed og den sun­de for­nuft, der trods alt var et sted i Sov­jets leder Niki­ta Krush­tjov.

Adam­ski i DK

 

Den tred­je ver­denskrig blev gud­ske­lov afblæst i 11. time. Og jeg fort­sat­te med at over­sæt­te ufo-stof, ind­til det civi­le para­dis åbne­de sig igen. Men arbej­det med tek­ster­ne blev mere og mere trælst, for­di det mest var Adam­ski-filo­so­fi — og det blev ikke mere over­be­vi­sen­de, da han over­lod det til en sekre­tær, C.A. Honey, for­di han selv kun skul­le være lærer i „Kos­misk Filo­so­fi og Abstrakt Viden­skab“. Efter instruks fra rum­met.

Adam­ski fik dog tid til at kom­me til SUFOI’s kon­gres i Fre­de­ri­cia 5. maj 63. Hele 700 med­lem­mer mød­te op på Fre­de­ri­cia Tea­ter. For nog­le var han dagens høj­de­punkt, selv om han beske­dent sag­de, han kun var én af ca. 2500 kon­takt­per­so­ner. Andre løf­te­de øjen­bry­ne­ne, da han for­tal­te, at andre klo­der hver­ken hav­de behov for syge­hu­se eller fængs­ler.

Det var næsten for godt til at være sandt.

Adam­skis besøg stop­pe­de ikke den vok­sen­de uenig­hed i SUFOI. Tvært imod. Selv H.C. var nu og da lidt tviv­len­de over nog­le af Adam­skis påstan­de, men men­te — urok­ke­ligt loy­al — at G.A. måske bare hav­de mis­for­stå­et rum­fol­ke­ne på enkel­te punk­ter.
Før det blev afkla­ret, døde Adam­ski uden var­sel d. 23. april 1965 under et besøg i Was­hin­g­ton. Og efter­lod H.C. Peter­sen og os andre med tons­vis af ube­sva­re­de spørgs­mål.

Brud­det i 1964 — et far­vel til uskyl­den

I den situ­a­tion viste H.C. sit uomt­vi­ste­li­ge for­mat ved at leve op til Albert Schweitzers ord fra 1961, som blev cite­ret i UFO-nyt sam­me år: „Begyn­del­sen til alt vær­di­fuldt ånde­ligt liv er den ufor­fær­de­de tro på sand­he­den og den åbne beken­del­se til den.“

H.C. meld­te klart ud: Han anså GA for en ærlig nøg­le til tal­ler­ken­forsk­nin­gen.

Selv om han vid­ste, det vil­le give ny bal­la­de.

Adam­ski var og blev den afgø­ren­de årsag til skæn­de­ri­er­ne i Kon­trast­ud­val­get. Mod­sæt­nin­ger­ne blev til sidst så sto­re, at H.C. Peter­sen i 1964 for­lod SUFOI for at stif­te Dansk Inter­na­tio­nal Get Acquan­ted Pro­gram, IGAP, der tro­fast fulg­te Adam­ski. Med H.C. gik man­ge andre andre hæder­s­folk som Aksel og Ger­da Rør­bæk Niel­sen og Vagn Dybkjær i Kol­ding.

Kon­tak­t­ud­val­get med major Frank Peter­sen som ny for­mand over­tog SUFOI og UFO-nyt ved års­skif­tet 65, og der­med var brud­det et fak­tum, selv om man i star­ten for­søg­te at beva­re en vis for­bin­del­se med IGAP.

Appel­ler fra bl.a. mig om i det mind­ste at behol­de en fæl­les rap­port­cen­tral, så man kun­ne give det san­dest muli­ge bil­le­de af, hvad dan­sker­ne så på him­len, var for­gæ­ves. H.C. var så vred og sår­et, at han ikke vil­le sam­ar­bej­de. Og hold­nin­ger­ne i SUFOI var vist næsten lige så hår­de på den tid.

Brud­det ska­de­de beg­ge par­ter

Det var et slag for alle de SUFOI-med­lem­mer, som hav­de ven­ner, vi respek­te­re­de og holdt af, i beg­ge lej­re. Det kun­ne ikke und­gå at gå ud over man­ge per­son­li­ge rela­tio­ner.

Iro­nisk nok fulg­te et pin­ligt mel­lem­spil, der i før­ste run­de fik H.C.‘s IGAP til at stå som de mest for­nuf­ti­ge repræ­sen­tan­ter for „ufo-sagen“. En grup­pe i SUFOI hop­pe­de nem­lig hoved­kulds om bord i fab­len om en ny Ort­hon, en rum­g­ud, der vil­le uds­let­te alle Jor­dens men­ne­sker i før­ste sekund af før­ste minut af jule­nat 1967 — lige bort­set fra de Ort­hon-tro­en­de plus 60 gravi­de kvin­der, som skul­le over­le­ve dom­me­dag i en beton­bun­ker på Nord­s­jæl­land og så gen­be­fol­ke Jor­den med en kos­misk men­ne­ske­hed.

Selv H.C. vid­ste vist ikke, om han skul­le gri­ne eller græ­de i den situ­a­tion. Han tog selvsagt skarp afstand fra den skrø­ne.

Selv var jeg vac­ci­ne­ret på det tids­punkt.

Dom­me­dag aflyst

Da jule­nat 67 kom og gik uden kos­misk kata­stro­fe — den blev aflyst et par dage før jul, mulig­vis for­di ingen af de 60 efter­ly­ste stam­mødre til en ny men­ne­ske­hed meld­te sig til at hol­de jul i beton­klum­pen.

Klogt nok, for resten, for inden nytår sat­te byg­ge­myn­dig­he­den et skilt op ved bun­ke­ren: „Adgang for­budt. Fare for sam­men­styrt­ning.“

Der­ef­ter kom en mere jord­nær for­nuft til roret i SUFOI. Lang­somt og søgen­de udvik­le­de H.C.‘s oprin­de­li­ge orga­ni­sa­tion at udvik­le sig hen imod den fak­ta­sø­gen­de, skep­ti­ske og læren­de orga­ni­sa­tion, den er i dag.

Vi var man­ge i SUFOI, der på én gang indså nød­ven­dig­he­den af den­ne udvik­ling og dog dybt sav­ne­de „de gode gam­le dage“, hvor H.C. fan­ge­de hele natio­nens opmærk­som­hed med sit modi­ge krav om åben­hed om ufo’er­ne. Vi sav­ne­de ikke mindst alle de gode ven­ner, der plud­se­lig befandt sig på den anden side af et skel, som viste sig at være varigt. Det kun­ne bedst sam­men­lig­nes med en tragisk fami­lie­strid.

Det hav­de i åre­ne efter stif­tel­sen i 57 været sådan, at hvis et med­lem flyt­te­de til en ny by, behø­ve­de man kun at rin­ge på døren hos et lokalt SUFOI-med­lem, og så var man lige plud­se­lig inde i varmt net­værk, hvor man kun­ne snak­ke om alt — også andet end ufo’er — og få et inspi­re­ren­de mod­spil.

Det ople­ve­de jeg i rigt mål, da jeg i 1960 flyt­te­de fra Aaben­raa til Ran­ders for at arbej­de et år på Ran­ders Fol­ke­blad. Det gjor­de flyt­nin­gen utro­ligt meget nem­me­re for mig knægt og gav mig fra dag 1 et kil­de­net, hvor jeg også kun­ne hen­te meget af den loka­le bag­grund, jeg hav­de brud for i job­bet. Især hos kon­trast­ud­valgs­med­lem­me­ne Peter Ander­sen og hans svi­ge­r­in­de Irma Ander­sen, der beg­ge var på Frank Peter­sens fløj før brud­det. Gæst­fri­he­den var enorm — og sådan var det ikke kun i Aaben­raa og Ran­ders.

Kæt­te­re blev uvel­kom­ne

Brud­det i 65 flæn­ge­de fæl­les­skabs­fø­lel­sen i den far­ve­ri­ge med­lem­s­ska­re.

Man kun­ne sta­dig snak­ke sam­men — med de fle­ste. Men der var brat en basal gen­si­dig reser­va­tion. Den umid­del­ba­re empa­ti på tværs af syns­vink­ler, som de fle­ste hav­de følt før brud­det, var væk..

Og for os, der blev i SUFOI, var den nære kon­takt til H.C. Peter­sen tabt.

Der blev lidt stil­le om ham. Da han som 55-årig major gik på pen­sion — i pro­test mod en til­budt for­frem­mel­se, hvor han føl­te, at han skul­le træf­fe poten­ti­elt fata­le lyn­be­slut­nin­ger på et alt for løst grund­lag. Han og Jyt­te flyt­te­de til Spa­ni­en, hvor han i 12 år hand­le­de med ejen­dom­me.

Da de vend­te hjem til Dan­mark, boe­de de først boe­de i deres som­mer­hus ved Lim­fjor­den. Der­på flyt­te­de de til Ski­ve, hvor H.C. i en årræk­ke hav­de en alter­na­tiv prak­sis med mag­net­be­hand­ling. Sene­re køb­te de et dej­ligt gam­melt hus i Jel­ling tæt ved kir­ken. Mens de boe­de her, døde Jyt­te. Det var et meget hårdt slag for den gam­le vete­ran, der i vir­ke­lig­he­den gem­te en føl­som per­son­lig­hed bag sin som­me­ti­der bar­ske facon.

For fem år siden flyt­te­de H.C. til Heden­sted. I sine sid­ste år var han pla­get af en pine­fuld can­cer, som bl.a. gjor­de det meget svært for ham at tale i den sid­ste tid. En grum og ufortjent skæb­ne for et men­ne­ske, der net­op altid hav­de elsket intens sam­ta­le med andre.

Men ensom blev H.C. hel­dig­vis ikke i sin alder­dom. Hans venin­de, kunst­ma­le­ren Lise Ager­snap, kom for at tage sig af ham kort efter hans flyt­ning til Heden­sted, og tak­ket være hen­de blev H.C.‘s sid­ste år trods syg­dom og smer­ter en god og varm tid, hvor han sta­dig var i akti­vi­tet og ivrigt udveks­le­de syns­punk­ter med andre ånde­ligt søgen­de.

Lise var også hos ham, da han stil­le sov ind den 9. juli 2013, 89 år gam­mel.

For­u­den hen­de efter­la­der han sine to børn, Lars og Inge, og bør­ne­børn.

H.C. Peter­sen blev bisat fra Bred­bal­le Kir­ke den 12. juli 2013.

De sene­ste år hav­de H.C. hel­ler ikke så meget kon­takt med IGAP, men frem­lag­de nu og da sine ide­er og hold­nin­ger til til­væ­rel­sen i et skrift til en udvalgt ska­re. Han var aktiv ind­til fem dage før sin død.

Med ham er Dan­mark ble­vet en stærk og enga­ge­ret per­son­lig­hed fat­ti­ge­re.

Men den inter­es­se for uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter og andre usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner, som han fik gjort stu­e­ren i Dan­mark, lever vide­re — både i SUFOI og i IGAP, selv om hoved­væg­ten i SUFOI i dag lig­ger på hårdt tjek­ke­de fysi­ske fak­ta og natur­vi­den­ska­be­lig meto­de.

Folk ser sta­dig usæd­van­li­ge ting på him­len, og de fortje­ner, at nogen for­sø­ger at opkla­re mystik­ken. Det kræ­ver intens og stæ­dig efter­forsk­ning, for der bli­ver sta­dig rap­por­te­ret ufo’er i 2013 — og i frem­ti­den.

Per­son­ligt vil jeg vil sav­ne H.C. Peter­sen for hans styr­ke, ild­hu og mod — og var­me ven­lig­hed, for sådan kun­ne han også være.

Løst og facts

Perus Luft­vå­ben åbner UFO kon­tor igen

Efter en ophob­ning af rap­por­ter om obser­va­tio­ner af mysti­ske him­mel­fæ­no­me­ner i Peru, har de væb­ne­de styr­ker igen åbnet deres UFO-kon­tor. I Fly­ve­våb­nets afde­ling for under­sø­gel­se usæd­van­li­ge luft­fæ­no­me­ner (DIFAA) vil socio­lo­ger, arkæ­o­lo­ger, astro­no­mer og mili­tært per­so­nel sam­ar­bej­de, rap­por­te­re­de det offi­ci­el­le nyheds­bu­reau Andi­na. De obser­va­tø­rer, der rap­por­te­rer om him­mel­fæ­no­me­ner ved nu, at myn­dig­he­der­ne i Peru gen­nem­går infor­ma­tio­ner­ne, sag­de oberst Julio Vuce­tich.
http://www.welt.de/newsticker/news2/article121054197/Peruanische-Luftwaffe-eroeffnet-UFO-Buero-wieder.html.

Arki­vet AFU med ny hjem­mesi­de

Hjer­ne­kas­sen på P1

Hjer­ne­for­ske­ren Peter Lund Mad­sen har ved for­skel­li­ge lej­lig­he­der i sine udsen­del­ser Hjer­ne­kas­sen på P1 beskæf­ti­get sig med men­ne­skets san­ser.

I udsen­del­sen Døden i Hjer­ne­kas­sen, 23. sep­tem­ber 2013 kl. 10:03 på P1, for­tæl­ler han kort om syns­san­sen, dvs. pro­ces­sen at se og san­se ind­tryk­ke­ne med start ca. 4 min. inde i udsen­del­sen og nog­le minut­ter frem.

Den­ne sær­ud­ga­ve af Hjer­ne­kas­sen på P1 er et uddrag af et over 2 timer langt show, opta­get den 29. august 2013 på Tea­tret Sor­te Hest i Køben­havn.

Hør udsen­del­sen (57:00) http://www.dr.dk/P1/Hjernekassen/Udsendelser/2013/09/23100136.htm.

Ken­der du vej­re­ts detek­ti­ver?

Det må være en af H.M. Dron­nin­gens hat­te,
var den umid­del­ba­re reak­tion fra et frem-
træ­den­de med­lem af Vej­re­ts detek­ti­ver. Og det
er da også en sky ud over det sæd­van­li­ge, vi
gen­gi­ver her. Den blev set og foto­gra­fe­ret den 14.
april 2010 ved Hor­sens af Ver­ner Top­søe-Jen­sen.

Når en vejr-sag er mystisk, under­lig eller til­sy­ne­la­den­de ufor­klar­ligt, så sæt­ter vi Vej­re­ts Detek­ti­ver på den, skri­ver DMI i sit ugent­li­ge nyheds­brev 11. okto­ber 2013.

Ker­nen i Vej­re­ts Detek­ti­ver er pen­sio­ne­ret grøn­lands­me­te­o­r­o­log Leif Ras­mus­sen og seni­o­r­kli­ma­to­log John Cap­pe­len. De får over­dra­get sagen, når eksem­pel­vis læser­ne af dmi.dk ind­sen­der bil­le­der med „mysti­ske“ vej­r­fæ­no­me­ner, eller DMI får spørgs­mål af „mystisk“ karak­ter.

Læs mere om hat­te­sky­en: http://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrets-detektiver/en-ret-speciel-hattesky-en-pileus-uden-sky/.

Vej­re­ts detek­ti­ver har løst 15 sager på dmi.dk siden de mysti­ske „røg­fa­ner“ på Grøn­land sat­te gang i pro­jek­tet. Du kan få et over­blik over myste­ri­er­ne på adres­sen:
http://www.dmi.dk/laer-om/tema/vejrtemaer/vejrets-detektiver/.

Listen bli­ver opda­te­ret, når Vej­re­ts detek­ti­ver tager en ny sag.

Tema­et Lys­fæ­no­me­ner på him­len kan ses på den­ne adres­se:
http://www.dmi.dk/en/laer-om/in-general/spoergsmaal-og-svar/lysfaenomener-paa-himlen/.

Til­meld dig DMI’s ugent­li­ge, elek­tro­ni­ske nyheds­brev:
https://www.anpdm.com/form/41455B447440425A4171/414B51477646475D4171.

Lin­se­sky i Anna­pur­na-områ­det, Nepal

Foto: http://www.nepalguidetreks.com/abc.php