Tilbage til de gode gamle dage
Gordon Lore har skrevet den 460 sider store bog Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher’s Odyssey. Bogens titel og forside er en retvisende varedeklaration: Her får læseren uden omsvøb præsenteret et syn på ufomyten, som var fremherskende i perioden 1950–70, nemlig at der er tale om besøg udefra, og at alene mængden af mystiske ufooplevelser beviser dette.
Inden Gordon Lore blev aktiv i USA’s største ufoorganisation, NICAP, havde han i løbet af 1950’erne selv tre ufooplevelser, der grundlagde hans overbevisning om, at der findes fremmede rumskibe i vores atmosfære.
Gordon Lore blev i 1965 ansat i NICAP’s hovedkvarter i Washington, D.C., først som kontorassistent og kasserer og senere som vicepræsident og Donald Keyhoes højre hånd. Da Keyhoe blev fyret i 1969, mistede Lore også sin position i NICAP og stiftede efterfølgende sin egen ufoorganisation, UFO Research Associates (UFOR), der eksisterede i perioden 1970–1980.
NICAPS’ hovedkvarter og skriver
på bogen „Mysteries of the Skies:
UFOs in Perspective“, som udkom
i 1968.
Beyond the Earth: A UFO Researcher’s
Odyssey“, 460 sider, BearManor Media 2018)
Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher’s Odyssey indeholder ikke dybdeborende analyser eller ny efterforskning af de ufooplevelser, som Gordon Lore fik kendskab til i sin tid hos NICAP, eller som han fik tilsendt, da han og hustruen bestyrede UFO Research Associates. Der er derimod tale om resumeer af rigtig mange hændelsesforløb.
De omtalte sager giver et fint billede af, hvad mange mennesker oplevede dengang, og hvad NICAP og andre ufoorganisationer modtog af indberetninger.
De fleste observationer vil være ukendte for mange danske læsere, men Lore omtaler også kort enkelte klassiske hændelser, som han stadig mener er uopklarede, og som beviser, at vi får besøg. Fx anerkender han ikke, at jagerpiloten Mantell (1948) mødte døden under forsøget på at indhente en Skyhook-ballon, og at Rex Heflins fotos fra 1965 er svindel.
Selv om Gordon Lore var tæt på centrale personer i ufomytens barndom — heriblandt Donald Keyhoe (som man fornemmer var et forbillede for Gordon Lore) og James E. McDonald — skriver han ikke noget afgørende nyt om disse personer.
Der står ikke meget mere i bogen om Donald Keyhoe, end man ellers kan læse om Mr. UFO i fx UFO’er — Myter og viden, og vil man gerne vide meget mere om James E. McDonald, må man ty til Ann Druffels Firestorm — Dr. James E. McDonald’s Fight For UFO Science.
(Se i øvrigt også e‑bogen UFO’ER — det største videnskabelige problem i vor tid?)
Gordon Lore er forfatter til
adskillige bøger og redaktør
af en lang række tidsskrifter.
Lore var ansat hos NICAP i
1965–70. Læs et interview
med Gordon Lore her.
South Hill, Virginia den 21. april 1967.
NICAPNICAP (National Investigations Commitee on Aerial Phenomena, 1956–1980) var kendt for at favorisere rapporter, der kom fra piloter, politifolk, militærpersonel og personer, som NICAP anså for at have betroede stillinger — og derfor i NICAP’s øjne var de mest troværdige vidner. Derimod blev ufoprofeter, som fx George Adamski, og folk med fantastiske nærobservationer holdt ud i armslængde og ignoreret. I 1957 blev den pensionerede major og daværende forfatter Donald E. Keyhoe (1897–1988) leder af NICAP. Den karismatiske Mr. UFO måtte i 1969 trække sig fra ledelsen i NICAP pga. organisationens katastrofale økonomi, der skyldtes et stærkt faldende medlemstal — fra 14.000 i 1966 til under 5.000 i december 1969. Et medlemsfrafald, som kom i kølvandet på Condon-rapportens konklusioner om, at det var tidsspilde at beskæftige sig med ufofænomenet. Det er en kendt sag, at NICAP igennem årene havde tætte forbindelser til CIA, idet flere medlemmer af organisationens bestyrelse og tilknyttede konsulenter kom fra CIA’s rækker, og flere var bekendte af Donald Keyhoe. Fx havde CIA’s første direktør admiral Roscoe Hillenkoetter — der var formand for NICAP’s bestyrelse — gået på militærakademiet sammen med Keyhoe. Gordon Lore skriver i Flying Saucers from Beyond the Earth: A UFO Researcher’s Odyssey, at hans egen fyring fra NICAP var styret af CIA. Udvalgte numre af NICAP’s nyhedsbrev U.F.O. Investigator kan læses her. I dag lever NICAP videre i cyberspace i form af et site fyldt med kildemateriale om den hedengangne organisation. (Kilde: UFO’er — Myter og viden) |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.