Ildkugle faldt i vandet nær Fåborg i 1910
Middelfart Avis bringer 10. februar 1910 en beretning om en ildkugle, der faldt ned i vandet tæt ved kysten:
En stor Meteorsten falder ned sydvest for Faaborg og findes i vandet. Fra Bøjden skrives til Faaborg Folketidende:
Da fhv. Krydstoldassistent Banke med Frue i Bøjden ved Faaborg midt i forrige Uge en Aften ved 12-Tiden passerede Landevejen ved Købmand K. Christensen, saa de et lysende Legeme, lignende en Ildkugle, komme farende fra den østlige Himmel og dale ned i Vandet et kort Stykke fra Land.
Den frembragte ved sin Fart gennem Luften en hvislende Lyd, som naar der udlades Damp fra en Dampmaskine. Hr. og Fru Banke troede straks, det var en Ildebrand, men blev hurtigt klar over, det var en Meteorsten.
I Søndags, da Vandstanden var lav, blev Stedet fundet, hvor Meteoren faldt, og paa Havbunden fandtes der iflg. „Faab. Flkt.“ sammensmeltede Meteorstumper, som blev bragt i Land. Resten sidder endnu ca. 1 Fod i Havbunden, og har et Omfang af 4–5 Alen. Flere Kegler rager op til Vandoverfladen.
Beretningen er omtalt i min bog „Ildkugler over Danmark — om sten der aldrig fløj“.
Sten fundet, men…
En efterlysning i lokalt arkiv samt via Facebook gav i maj 2017 desværre ikke yderligere oplysninger i sagen. Det kunne ellers have været spændende så mange år efter at sidde med en stump af den opfiskede sten i hånden og få den analyseret for måske at bestemme dens nærmere oprindelse.
I et ekstra forsøg på måske at få lidt flere reaktioner efterlyste jeg eventuelle gamle, opfiskede sten i Ugeavisen Faaborg 20. november 2018, og kort efter modtog jeg en telefonisk henvendelse fra et ældre ægtepar fra Broby på Fyn. De havde en sten liggende, som jeg ved lejlighed kunne komme forbi og kigge nærmere på. Stenen havde de fået overdraget af en slægtning for mere end 50 år siden. Den er oprindeligt fundet mange år tidligere ved stranden ved Sønderhjørne sydvest for Bøjden og skulle efter familietraditionen være en meteorsten. Dens oprindelsessted var altså heller ikke helt ved siden af.
Ikke en meteorit
Et nyligt besøg hos ægteparret på Fyn godtgjorde, at der er tale om en mange kilo tung sten, der sammen med andre flotte sten står ved indkørslen til ægteparrets hus.
Der er tale om en basaltisk bjergart med tynde sprækker, der er blevet opfyldt med yngre bjergarter, især kvarts. Disse fremtrædende sprækker med hårdere partier i stenen fremtræder især mere synligt, når stenen senere eroderes ned af vind og vejr.
Sådanne fænomener kendes ikke fra meteoritter.
Hvad skete i 1910?
Iflg. den oprindelige beretning i Faaborg Folketidende som refereret i Middelfart Avis, har hr. Banke med frue en aften ved midnatstid observeret et lysende Legeme, lignende en Ildkugle, komme farende fra den østlige Himmel og dale ned i Vandet et kort Stykke fra Land.
Det må ligge fast, at ægteparret Banke er blevet overrasket over at observere en stor ildkugle på nattehimlen — et stort meteor. Det er dog mere tvivlsomt, om lysfænomenet har været så tæt på, at de samtidig har hørt en hvislende lyd og et nedfald, og højst sandsynligt har ildkuglen befundet sig måske 50–100 km borte. Ildkugler slukkes desuden i 20–40 km’s højde, hvorefter meteoren fortsætter, uden at man kan se den. Det er meget ofte sket — også i nyere tid i Danmark ‑at ildkuglefænomener er antaget at være landet få hundrede meter borte i træer og buske, så man måske ville lede efter nedfaldne meteoritter. Sager hvor man bevisligt rent teknisk via overvågnings- og ildkuglekameraer senere har kunnet dokumentere, at ildkuglen befandt sig måske mere end 100 km borte i observationsøjeblikket.
I beretningen fra 1910 er man efterfølgende blevet opmærksom på sten stikkende op over vandoverfladen ved lav vandstand i nærheden af det sted, hvor observatørerne antager, ildkuglen må være gået ned. Her har man sandsynligvis, som det ofte ses i forbindelse med visse ufooplevelser, sammenkædet to af hinanden i øvrigt uafhængige ting, og nået til den konklusion, at stenene er ikke bemærket tidligere, derfor må der være tale om „ildkuglen“ — nedfaldne meteoritter.
De opfiskede sten er herefter gemt for eftertiden og ligger måske stadig opbevaret forskellige steder i omegnen. Det skal dog tilføjes, at der ikke er noget bevis for, at den netop undersøgte sten fra Broby virkelig er en af de oprindeligt opfiskede sten. Men stenens oprindelsessted og familiens historie langt tilbage i tiden om, at der var tale om en meteorit, kunne meget vel tyde på, at det faktisk var en af de opfiskede sten fra 1910.
I Toke Haunstups bog „50 år med ufoer — erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde“ kan læses mere om afstandsbedømmelser, fejlfortolkninger og oplevelser sammenkoblet af falske sammenhænge.
Bogen kan gratis downloades fra SUFOI’s
hjemmeside: http://www.sufoi.dk/e‑boger/
boger/50%20aar%20med%20ufoer.pdf.
Stjerneskud og ildkuglerNæsten alle mennesker har set et stjerneskud og har sikkert traditionen tro ønsket sig noget. Disse lysspor på himlen af ganske kort varighed skyldes små støvkorn fra rummet. De brænder op i Jordens atmosfære, og lysfænomenet kaldes for meteorer. Når der er tale om større støvkorn eller ligefrem små stenstykker, bliver lyset tilsvarende større og kraftigere og kaldes ildkugler (eng. bolide). Sådanne kraftige meteorer optræder faktisk ganske ofte. Første gang man oplever det, bliver man forundret over lysets varighed og styrke — måske endda kraftigere end fuldmånens lys. Meteorer kan have forskellige farver, afhængigt af hvilke stoffer de består af. Afhængig af banen kan man se dem i alle retninger, også opadgående. Ofte ses en lysende hale eller „gnister“ efter meteoret. En del af de store meteorer deler sig, så en klynge af lyskugler ses flyve hen over himlen næsten som i en slags formation. Ved meget store ildkugler kan der forekomme lydmursbrag eller detonationer, lige fra få sekunder og op til flere minutter efter ildkuglens forsvinden. Typiske meteorer ses kun i en brøkdel af et sekund. Større meteorer — ildkugler — kan ses i måske 20 sekunder eller endnu længere. Selv om meteorer ser ud til at være tæt på, brænder de næsten altid op i stor højde ? langt væk i forhold til observatørerne. Det samme meteor kan ofte opleves af mange mennesker ? især et lysstærkt — og give anledning til omtale i medierne. Når man har set ildkuglen, hvordan finder man så meteoritten? Det er desværre yderst sjældent at en ildkugleobservation fører til fundet af en meteorit. I princippet vil man kunne bruge øjenvidneberetninger til at fastlægge ildkuglens bane og så regne sig frem til nedfaldsstedet. I praksis er det desværre sådan at øjenvidneberetninger sjældent er særlig nøjagtige. Specielt ildkuglens hastighed er næsten umulig at få en god idé om. Et andet problem er at ildkuglen slukkes i 20–40 km’s højde hvorefter meteoren fortsætter uden at man kan se den. Kilde: Henning Haack: Meteoritter — tidskapsler fra Solsystemets oprindelse, Gyldendal, 2012 |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
