På opdagelse i virkelighedens X‑files
Det var en meget regnfuld og grå dag, og det blev gradvist værre, efterhånden som jeg passerede Vättern op mod Linköping-området. Da jeg endelig ankom til Norrköping, var klokken omkring 15.00, og det var allerede ved at blive mørkt. Jeg vidste faktisk ikke præcist, hvad jeg ledte efter. Jeg vidste, at AFU’s arkivsamling var enorm, med hvor meget af det lå i øjenhøjde, og hvor meget skiltede de med det?
varevognen for materialer fra SUFOI. De 30
kasser rummer mange forskellige materialer,
heriblandt gamle numre af UFO-Nyt, UFO-Kontakt,
FUFOS-udgivelser, SUFOI-organisationsmaterialer
og korrespondance, kildemateriale til større sager/
emner, udenlandske tidsskrifter, dias og bøger.
Efter at have kørt lidt rundt i det boligområde, hvor min GPS havde ledt mig hen, fik jeg svaret. Over for en lille parkeringsplads så jeg en glasdør med en påklistret plakat for filmen Signs med det ikoniske korncirkelmønster. Jeg var ankommet til min destination.
Jeg bankede på og blev mødt af en af AFU’s faste medarbejdere, Leif Åstrand, der netop var i gang med at scanne et tidligt nummer af FATE Magazine. Leif havde hørt, at jeg ville komme i dag, men det var Anders Liljegren, den overordnede forvalter af arkivet, jeg skulle have fat i, for at finde ud af, hvor alle kasserne skulle bæres hen.
Efter en fem minutters tid, som jeg brugte i et tilstødende lokale til at danne mig et overblik over indholdet på AFU’s shop, ankom Anders. Vi fik en kop kaffe og talte efter bedste evne på dansk/svensk om, hvad jeg havde med i bilen, hvad han og arkivet var mest optaget af for tiden, og om hvordan AFU er organiseret. Anders lovede at give mig en fuld rundvisning dagen efter, da det allerede var ved at blive lidt sent, og vi stadig ikke havde fået læsset kasserne af.
Omkring 17-tiden havde vi fået læsset kasserne af, og jeg fik en opringning fra Clas Svahn, en anden af kernepersonerne omkring AFU og UFO-Sverige, og derudover en særdeles produktiv researcher, forfatter og ufo-aktivist. Han takkede mange gange for, at jeg havde kørt den lange vej, og glædede sig til at se, hvad der var i kasserne. Han kunne dog ikke komme forbi, imens jeg var på besøg, da han arbejder og bor langt væk fra Norrköping. Jeg fik derefter en kop kaffe mere sammen med Anders, og talte lidt om vind og vejr (og vistnok også om en ufo eller to). Derefter kørte jeg til det hotel, hvor jeg skulle overnatte, spændt på at få en fuld rundvisning i arkiverne næste dag.
Jeg forlod hotellet fredag morgen og kørte mod AFU igen. Anders var allerede i fuld gang med nogen af de mange daglige aktiviteter, som driften af et så stort og vidtfavnende arkiv nu engang kræver. Og jeg havde netop tilføjet ham endnu en opgave: Hvor skulle han dog gøre af de 30 kasser, jeg var kommet med? Men det måtte vente til en anden dag, for nu ville han altså vise mig rundt i de forskellige afdelinger. Der var ingen indvendinger fra min side, da Anders herefter lukkede mig ind i den ene guldmine af fantasi og viden efter den anden.
Først besøgte vi legendariske Hilary Evans’ bogsamling, der kort før hans død var blevet doneret til AFU. Evans’ personlige samling var simpelthen så stor og omfattende, at AFU besluttede sig for at dedikere en hel afdeling til den. Dette bibliotek fungerer nu ikke bare som et bibliotek, men som et monument til minde om manden og hans ekstraordinære livsværk.
for Hilary Evans’ bogsamling. Billedet over
døråbningen viser ægteparret Hilary og Mary
Evans. Sammen skabte de billedbureauet
Mary Evans Picture Library.
Herefter besøgte vi afdelingen for avisudklip, en samling der består af donationer fra mange forskellige kilder gennem tiden. Dette blev efterfulgt af en gennemgang af et stort arkiv af breve, bl.a. udvekslinger mellem nogen af de største ufologer, der går helt tilbage til 1950’erne. Alene her ligger der materiale nok til et par fuldtidsstillinger de næste mange år, og det var nu, at jeg for alvor begyndte at forstå den udfordring, som Anders & co. står overfor med AFU.
Der kommer eksponentielt og gradvist mere ind, end de har mandskab til at gennemgå. Vi jokede lidt med, at de faktisk kunne have haft den endelige forklaring på, hvad ufoer er, liggende i flere år, men ingen ville nogensinde finde ud af det. Selvfølgelig er det en grov forsimpling af fænomenet, men der er bestemt en sandhed i, at der skal gøres noget seriøst, for at dette ind/ud-forhold bliver mindre skævvredet, så vigtig information ikke drukner i mængden af materiale.
Her vil jeg godt sige lidt om ildsjælen Anders Liljegren. Anders har de seneste år dedikeret mere end 30 timer af sin fritid om ugen til udvikling af arkivet og har med tiden været nødt til at lave en transition fra en ren interesse for de emner, arkivet omfatter, til at opfatte sin indsats, som var det på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Det er også denne omstilling, der har gjort, at AFU har kunnet udvide sig så meget, som det har, de sidste par år.
Anders har (i samarbejde med resten af holdet) konstant søgt nye muligheder for at få flere folk involveret i AFU’s arbejde og for at få myndighederne til at se det unikke og vigtige i arkivets eksistens og udvikling. Der har været mange gennembrud, men som Anders siger, det er en konstant kamp om opmærksomhed og indflydelse, der stjæler tid fra de andre opgaver. Men det er en vigtig indsats, hvis arkivet også i fremtiden skal forblive overskueligt og funktionelt.
politijakke i AFU’s omfattende arkiv. Godfrey
var ansat ved West Yorkshire Metropolitan
Police Force og hævder at have set et uidentificeret
flyvende objekt og været offer for en fremmed bortførelse.
For tiden er hovedopgaven for AFU at finde nye og bedre lokaler, da de nuværende afdelinger ligger spredt ud over et større område og skaber noget besvær, når der skal rykkes rundt. Anders viste mig omkring i et halvt dusin flere afdelinger på rundvisningen, blandt andet et med tidsskrifter fra hele verden og et med forskelligt ufo-merchandise og relikvier fra forskellige personligheder tilknyttet ufologien. Bl.a. er AFU i besiddelse af Flying Saucer Review redaktør Gordon Creightons tropehat og den uniform, som betjent Alan Godfrey havde på under sin oplevede ufobortførelse i november 1980.
Der er bestemt grundlag for en dag at kunne udvide arkivet med et decideret museum, noget som Anders og de andre da også har talt om flere gange.
Alt i alt har AFU en virkelig imponerende samling, som er svær at beskrive med ord. Imens jeg gik langs de mange, lange gange fyldt med bøger, tidsskrifter, kuverter, videofilm m.v., voksede der gradvist en følelse i mig: Her kunne jeg snildt tilbringe resten af mine dage på at komme til bunds i nogen af de mange uopklarede sager og fænomener, som har optaget menneskeheden siden de tidligste tider, uden at føle at jeg ville have spildt mit liv — og jeg er helt sikkert hverken den første eller bliver den sidste, der har haft den følelse.
Som noget af det sidste fik jeg fremvist SUFOI’s rapportarkiv, som AFU overtog i 2003. Det står systematisk i sin egen afdeling, og om et par år vil det også blive suppleret med SUFOI’s Fotoarkiv og Udklipsarkiv, og på den måde vil mange års blod, sved og tårer i form af dansk ufologisk arbejde blive sikret og bevaret for eftertiden. Uden et initiativ som AFU ville fremtiden for dette materiale se meget sort ud.
Det var nu blevet fredag eftermiddag, og jeg besluttede at bruge min sidste tid på at handle lidt i AFU’s omfattende shop. Det endte med at blive en god stak, hovedsageligt ufobøger, inklusiv en masse titler jeg længe gerne har villet læse. Det føltes godt at kunne tage disse med hjem som souvenir og samtidig vide, at man har støttet et så godt og vigtigt formål som AFU.
Jeg takkede Anders mange gange for gæstfriheden og for hans arbejde og ønskede alt held og lykke i jagten på nye lokaler. Herefter vendte jeg hjemad mod København igen, vel vidende at dette bare var første besøg ud af mange til denne fantastiske kulturskat ved navn AFU.
Læs mereAndre artikler af Thomas Brisson Jørgensen: |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.