TTSA: Nye vid­ner og sam­ar­bej­de med mili­tæ­ret

I mere end to år har fir­ma­et TSAAS eller TTSA (en for­kor­tel­se for To The Stars Aca­de­my of Arts and Sci­en­ce) været domi­ne­ren­de i nyheds­strøm­men, når det gæl­der ufo­er.
 

Sagen er ble­vet fulgt med fle­re artik­ler her i UFO-Mail. Først med UFO-Mail nr. 255: Pen­ta­gon i UFO-storm fra den 26.januar 2018, så med UFO-Mail nr. 268: Nye spor i Pen­ta­gon-sagen fra den 13. august 2018 og til sidst med den rela­te­re­de sag i UFO-Mail nr. 276: Skinwal­ker Ranch: Ver­dens mest uhyg­ge­li­ge UFO-hots­pot fra den 10. decem­ber 2018.

Siden er der sket fle­re inter­es­san­te ting. For eksem­pel har doku­men­tar­se­ri­en „Uni­den­ti­fied: Insi­de Ame­ri­cas UFO Inve­sti­ga­tion“ på History Chan­nel haft pre­mi­e­re. Sene­re annon­ce­re­de TTSA så, at de hav­de ind­gå­et et sam­ar­bej­de med den ame­ri­kan­ske hær om udvik­lin­gen af ny tek­no­lo­gi i for­bin­del­se med under­sø­gel­sen af noget mystisk mate­ri­a­le, som skul­le stam­me fra en nedstyr­tet fly­ven­de tal­ler­ken. Der er også duk­ket fle­re nye vid­ner op. Men sam­ti­dig bli­ver der i sta­digt høje­re grad ret­tet kri­tik imod TTSA og dets ledel­se.

Uni­den­ti­fied sæt­tes i søen

Den­ne omgang begynd­te med en plud­se­lig strøm af artik­ler på net­tet om ufo­er i slut­nin­gen af maj 2019. I New York Times udkom såle­des den 26. maj 2019 artik­len „Wow, what is that? Navy Pilots Explain Uni­den­ti­fied Flying Objects“. Og fuld­stæn­dig lige­som sid­ste gang i 2017 var artik­len skre­vet af Hele­ne Coo­per, Ralph Blu­ment­hal og Les­lie Kean, hvor i al fald både Blu­ment­hal og Kean er kend­te ufo­en­tu­si­a­ster.

Grun­den til den­ne strøm af artik­ler var gan­ske lige­til: Lan­ce­rin­gen af seri­en om ufo­er på History Chan­nel „Uni­den­ti­fied“. Seri­en byg­ger på TTSA og deres påstan­de om mysti­ske far­tø­jer, der besø­ger Jor­den. Grund­læg­ge­ren af fir­ma­et, rock­mu­si­ke­ren Tom De Lon­ge, pra­le­de sene­re på net­tet med, at han per­son­ligt hav­de star­tet medi­e­kampag­nen. Det­te kan på ingen måde vir­ke over­ra­sken­de, når man erin­drer de fore­gå­en­de artik­ler i UFO-Mail. TTSA er i vir­ke­lig­he­den et under­hold­nings­fir­ma, hvor prom­ove­ring går for­ud for reel infor­ma­tion. To The Stars hed­der sådan, for­di det i før­ste omgang var tænkt som „crowd fun­ding“ af den ide, at man vil­le finan­si­e­re byg­nin­gen af et inter­stel­lart rum­far­tøj. Tek­no­lo­gi­en her­til skul­le skaf­fes ved stu­di­et af ufo­er.

I fle­re afsnit af „Uni­den­ti­fied“ på History Chan­nel kom­mer man ind på de berøm­te film, som TTSA har lagt ud på net­tet kendt som Tic Tac, GIMBAL og GO FAST. Des­u­den optræ­der blandt andre jager­pi­lo­ten David Tra­vor samt hans (ano­ny­me) kvin­de­li­ge Wing­man, som for­tæl­ler om deres møde med et mystisk objekt, da de fløj patrul­je for han­garski­bet Nimitz over Stil­le­ha­vet i 2004. Desvær­re er der ikke så man­ge over­ra­sken­de nye infor­ma­tio­ner her, og der bli­ver hel­ler ikke leve­ret reel ana­ly­se af før­om­tal­te film. Det­te vir­ker mil­dest talt påfal­den­de, ikke mindst når man tæn­ker på, at TTSA har haft rige­ligt med tid og har til­knyt­tet en ræk­ke „eks­per­ter“, som nok bur­de kun­ne fore­ta­ge en sådan ana­ly­se. Men i ste­det lader man blot pilo­ter­ne kom­men­te­re. Det næv­nes kort, at den til­sy­ne­la­den­de fan­ta­sti­ske acce­le­ra­tion i Tic-Tac-fil­men kun­ne skyl­des zoo­m­ef­fek­ten, men for­kla­rin­gen tages ikke op.

Mick West, com­pu­ter­pro­gram­mør og skep­ti­ker, har til gen­gæld lagt resul­ta­tet af sine egne under­sø­gel­ser af ufo­fil­me­ne ud på net­tet. De viser, at der let kun­ne være tale om fly og fx bal­lo­ner. En lig­nen­de seri­øs under­sø­gel­se, kom­mer „Uni­den­ti­fied“ slet ikke i nær­he­den af.

Hel­dig­vis optræ­der også fem nye pilo­ter som vid­ner sene­re i seri­en. De to med navns næv­nel­se. Men mere om dem sene­re.

Det måske mest pin­li­ge i seri­en kom­mer dog i sid­ste afsnit. Her kon­cen­tre­rer man sig om ufo­er­ne som en mulig trus­sel, og til den lej­lig­hed har man taget en ita­li­ensk sag op, hvor en heli­kop­ter i 2006 på Sici­li­en iføl­ge ufo­un­der­sø­ge­ren Clar­brunu Ved­ruc­cio blev ramt af en „strå­le“ fra en ufo, som beska­di­ge­de tre af heli­kop­te­rens fire rotor­bla­de og tvang den til at lan­de. Bevi­ser­ne skul­le være, at heli­kop­ter­pi­lo­ten for­tæl­ler, hvor­dan roto­ren til­sy­ne­la­den­de blev ramt af noget „solidt“, samt nog­le bil­le­der af heli­kop­te­ren i luf­ten taget af Anto­ni­no Spin­na­to, hvor man kan se en sort klat, en ufo, bag heli­kop­te­ren. Klat­ten på video­en kan dog lige så godt være en af de sæd­van­li­ge fly­ven­de insek­ter eller fug­le, der beskri­ves som „ufo­er“. Spin­na­to så ikke noget, der kun­ne tyde på et angreb, så for­bin­del­sen er mere end tvivl­s­om.

Heli­kop­te­re er kom­pli­ce­re­de maski­ner, og der skal nog­le gan­ge ikke så meget til, før der opstår ska­der. I for­bin­del­se med heli­kop­ter­sa­gen hav­de TTSA nog­le møder med ita­li­en­ske ufo­un­der­sø­ge­re og embeds­folk, hvor der des­u­den kom en sag frem om nog­le mysti­ske bran­de i nær­he­den af lands­by­en Canet­to di Caro­nia i 2004, 2005 og 2015. Det blev her anty­det, at bran­de­ne blev star­tet af strå­ler, der blev udsendt fra ufo­ba­ser under havet! I vir­ke­lig­he­den var den­ne sag dog alle­re­de opkla­ret. I 2015 blev en far og hans søn, Anto­nio Pezzi­no og Gui­sep­pe Pezzi­no, arre­ste­ret og sene­re dømt for en lang ræk­ke for­hold, her­un­der ildspå­sæt­tel­se og bed­ra­ge­ri. Bevis­ma­te­ri­a­let var over­be­vi­sen­de og omfat­te­de bl.a. video­op­ta­gel­ser. Alt det­te vil­le man have kun­net fin­de ud af efter nog­le minut­ters søg­ning på net­tet. Men TTSA er enten uvi­den­de om dis­se for­kla­rin­ger og afslø­rer sig såle­des som de rene ama­tø­rer og ekstremt nai­ve. Eller de ken­der dem godt, men væl­ger ikke at for­tæl­le sand­he­den og afslø­rer sig der­med som nogen, man ikke kan sto­le på.

Selv Step­hen Bas­set, ame­ri­kansk ufo­log og kendt ufo­lob­byist, som ellers af man­ge beskri­ves som ikke så lidt god­tro­en­de, når han fx støt­ter ufo­char­la­ta­ner som Jai­me Maus­san, kri­ti­se­re­de „Unidentified“‘s sid­ste afsnit som „behæf­tet med fejl i gro­tesk grad…“

Uan­set hvad, så for­ly­der det, at History Chan­nel for­be­re­der en sæson 2 af „Uni­den­ti­fied“.

Mysti­ske meta­ma­te­ri­a­ler igen, igen …

Den 17. okto­ber 2019 bekendt­gjor­de TTSA, at man hav­de ind­gå­et en afta­le med „The US Army Com­bat Capa­bil­li­ties Deve­l­op­ment Com­mand to Advan­ce Mate­ri­el and Tech­no­lo­gy Innova­tions“, med andre ord hærens afde­ling for udvik­ling af ny tek­no­lo­gi. Afta­len ved­rør­te under­sø­gel­sen af noget „ufo­ma­te­ri­a­le“, som TTSA hav­de købt af den kend­te jour­na­list og ufo­en­tu­si­ast Lin­da Moult­on Howe. Mate­ri­a­let skul­le have nog­le helt fan­ta­sti­ske egen­ska­ber, især når det blev udsat for elek­tro­mag­ne­tis­me. Men på trods af TTSA’s til­knyt­te­de eks­per­ter lyk­ke­des det ikke TTSA at doku­men­te­re dis­se egen­ska­ber, angi­ve­ligt pga. mang­len på udstyr, der var kraf­tigt nok. I ste­det hav­de man nu ind­gå­et en afta­le med mili­tæ­ret for en nær­me­re under­sø­gel­se af mate­ri­a­let på hærens labo­ra­to­ri­er.

En hur­tig læs­ning af med­del­el­sen fra TTSA giver ind­tryk af, at TTSA hav­de opnå­et sta­tus af under­le­ve­ran­dør til det ame­ri­kan­ske mili­tær. Der tales her om stu­di­et af „over­lys­ha­stig­hed“, „usyn­lig­heds­kap­per“, „mani­pu­la­tion af rum­met“ og andre sci­en­ce fiction-lig­nen­de ting, som hæren nok kun­ne bru­ge, hvis de alt­så var vir­ke­li­ge! Og man kun­ne nu spør­ge: Hvad beta­ler hæren egent­lig for dis­se „fan­ta­sti­ske“ ydel­ser fra TTSA? Ikke så meget, når det gæl­der dol­lars, lader det til. Det er nem­lig lyk­ke­des John Gre­e­newald fra The Bla­ck Vault at få fat i sel­ve kon­trak­ten, og af den frem­går det, at hæren blot var inter­es­se­ret i at kig­ge på „ufo­ma­te­ri­a­ler­ne“, men ikke så meget at de var vil­li­ge til at beta­le for det. Blot skul­le hæren dele resul­ta­tet af under­sø­gel­ser­ne med TTSA.

Hvad får TTSA nu ud af det­te, hvis ikke direk­te pen­ge fra sta­ten? For det før­ste spa­rer de en hel del ved ikke selv at skul­le fore­ta­ge nye under­sø­gel­ser. Hvor­for yder­li­ge­re under­sø­gel­ser over­ho­ve­det skul­le være nød­ven­di­ge, når mate­ri­a­ler­ne alle­re­de har demon­stre­ret deres fan­ta­sti­ske egen­ska­ber, næv­ner histo­ri­en så ikke noget om.

For det andet hol­der TTSA ufo­en­tu­si­a­ster­nes inter­es­se for deres pro­jekt fan­gen ved at hæg­te yder­li­ge­re under­sø­gel­ser på. Der er selvsagt noget pre­sti­ge i at kun­ne sige, at man sam­ar­bej­der med den ame­ri­kan­ske hær. Hvor­når dis­se under­sø­gel­ser så kan afslut­tes, og om der over­ho­ve­det i sid­ste ende bli­ver offent­lig­gjort noget, står hen i det uvis­se.

For det tred­je har TTSA nu fået en fod inden for døren. Det næste, de kan gøre, er at søge om stats­lig støt­te gen­nem SBIR (Small Busi­ness Innova­tion Research), som er et pro­gram til udvik­ling af små fir­ma­er gen­nem sam­ar­bej­de med mili­tæ­ret. Her­med vil TTSA have fået adgang til skat­tey­der­nes pen­ge, hvil­ket jo unæg­te­lig lyder som noget, man har hørt før i den­ne histo­rie.

Elizon­dos tvivls­om­me rol­le

Der er efter­hån­den også opstå­et betrag­te­lig tvivl om Luis Elizon­dos vir­ke­li­ge rol­le i alt det her. Elizon­do og andre leden­de med­lem­mer af TTSA har hele tiden hæv­det, at AATIP — alt­så det pro­gram under det ame­ri­kan­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um, som løb fra 2007 til 2012, og hav­de til for­mål at under­sø­ge ufo­er — blev ledet af Elizon­do. Men i to udta­lel­ser fra for­sva­ret i juni 2019 hed­der det, at Elizon­do ikke hav­de nogen leden­de rol­le. I decem­ber 2019 kom for­sva­ret end­da med en kor­rek­tion, der gik ud på, at AATIP slet ikke hav­de noget at gøre med UAP (Uni­den­ti­fied Aeri­al Pheno­me­na), men med under­sø­gel­sen af høj­tek­no­lo­gi­ske far­tø­jer fra andre lan­de. Hvem siger sand­he­den? Eller er det bare én stor mis­for­stå­el­se? Man bli­ver ikke min­dre for­vir­ret af at læse en arti­kel af Gre­e­newald fra okto­ber 2019, hvor han oprem­ser en ekstremt lang ræk­ke af selv­mod­si­gel­ser og ukla­re udta­lel­ser begå­et af blandt andre Elizon­do og TTAS-lede­ren Hal Put­hoff om AATIP.

Elizon­do er ble­vet bedt om doku­men­ta­tion for sine påstan­de, men ind­til vide­re har han ikke leve­ret noget kon­kret. I en arti­kel af Gre­e­newald i The Bla­ck Vault fra janu­ar 2020 kom­mer han ende­lig med nogen udta­lel­ser om kri­tik­ken, men hvis man hav­de håbet på kla­re svar, bli­ver man skuf­fet. I bund og grund hæv­der Elizon­do, at doku­men­ta­tio­nen fin­des, men læg­ger ikke noget frem. Han er jo sta­dig bun­det af sit tavs­heds­løf­te. Han hæv­der, at skjul­te kræf­ter inden for efter­ret­nings­væs­net er ude på at miskre­di­te­re ham, og hæv­der også, at det hele vil løse sig i 2020. Men alt­så sta­dig intet kon­kret.

Rig­tig meget tyder på, at AATIP i vir­ke­lig­he­den var et efter­føl­ge-pro­gram til pro­gram­met AAWSAP (Advan­ced Aeros­pa­ce Wea­pon Systems Appli­ca­tions Pro­gram). Da ufo­er ikke er et popu­lært emne inden for mili­tæ­ret, blev det­te aspekt af under­sø­gel­sen dæm­pet ned. De 22 mil­li­o­ner dol­lars, som sena­tor Reid hav­de bevil­li­get AAWSAP, var i før­ste ræk­ke gået til Reids gode ven, man­ge­mil­li­o­næ­ren og ufo­en­tu­si­a­sten Bige­low, som send­te en del vide­re til under­le­ve­ran­dø­rer som beta­ling for ufo­un­der­sø­gel­ser. En af dis­se under­le­ve­ran­dø­rer var den stør­ste ame­ri­kan­ske ufo­or­ga­ni­sa­tion, MUFON, og uden at MUFON fik at vide, at de i vir­ke­lig­he­den nu arbej­de­de for for­sva­ret. Skæn­de­ri­er om det­te arran­ge­ment fik MUFON’s davæ­ren­de direk­tør, James Car­rion, til at træk­ke sig. Nog­le af pen­ge­ne er mulig­vis også gået til under­sø­gel­ser på den beryg­te­de Skinwal­ker Ranch.

De reel­le under­sø­gel­ser blev fore­ta­get af Bige­low og hans folk, ikke AAWSAP. Da Elizon­do sene­re tog over, var Bige­lows under­sø­gel­ser så godt som fær­di­ge, og der var der­for ikke meget at over­ta­ge. Det hele var stort set skrum­pet ind til et enkelt­mands­fo­re­ta­gen­de, og pen­ge­ne var brugt. Det­te vil­le være en god for­kla­ring på al for­vir­rin­gen og ikke mindst mang­len på kon­kret doku­men­ta­tion fra Elizon­dos side.

Hele den­ne del af histo­ri­en om TTSA, Elizon­do, AATIP m.v. kan læses som et afsnit af „Game of Thro­nes“ (et af de sid­ste!) med intri­ger, kon­tro­ver­ser, skjul­te dags­or­de­ner og ikke mindst mas­ser af plo­t­hul­ler. Hvis man vil have et godt ind­tryk, vil jeg anbe­fa­le, at man læser den frem­ra­gen­de arti­kel i Blue Blur­ry Lines: „Bre­aking The Silen­ce: AATIPs Silent Part­ner Spe­aks“ skre­vet af Roger Glas­sel og Curt Rus­sel.

De nye vid­ner

Artik­len „Wow, What is that? Navy Pilots Explain Uni­den­ti­fied Flying Objects“ i New York Times fra 2019 næv­ner fem jager­pi­lo­ter som nye vid­ner. Alle var udsta­tio­ne­ret på han­garski­bet Theo­do­re Roo­se­velt, der i som­me­ren 2014 til marts 2015 var på træ­nings­mis­sion ved USA’s øst­kyst. To af pilo­ter­ne stod frem med navns næv­nel­se, nem­lig løjt­nant Ryan Gra­ves og løjt­nant Dan­ny Acco­in. Det er dis­se pilo­ter, som også optræ­der i „Uni­den­ti­fied: Insi­de Ame­ri­cas UFO Inve­sti­ga­tion“.

Han­garski­bet USS Theo­do­re Roo­se­velt.
(Foto: US Navy)

 

Løjt­nant Gra­ves for­tæl­ler, hvor­dan pilo­ter­ne næsten dag­ligt ople­ve­de under­li­ge objek­ter på deres rada­rer. Objek­ter, som kun­ne bevæ­ge sig imod vin­den, kun­ne opnå over­lyds­ha­stig­he­der, kun­ne nå høj­der af 30.000 fod og svæ­ve lige over van­d­over­fla­den. Og alt det­te uden tegn på en jet­mo­tor i form af fx udstød­ning, som vil­le kun­ne ses på infrarø­de bil­le­der. Objek­ter­ne kun­ne obser­ve­res i op til 12 timer ad gan­gen — langt læn­ge­re tid end en af deres jetj­a­ge­re nor­malt var i luf­ten. Men måske det var hem­me­li­ge dro­ner?

To jager­pi­lo­ter for­an en tosæ­det Super­hor­net jager.
(Foto: US Navy)

 

Sidst i 2014 stød­te to af pilo­ter­nes F/A‑18 Super­hor­net Jage­re så næsten sam­men med et af objek­ter­ne. Gra­ves mød­te den ene af pilo­ter­ne, som vir­ke­de cho­ke­ret, medens han for­tal­te histo­ri­en. Han hav­de flø­jet i tan­dem sam­men med sin mak­ker. Jager­ne var ca. 30 meter fra hin­an­den, da noget i høj fart for lige for­bi cock­pit­tet. Noget pilo­ten over for Gra­ves beskrev som „en kas­se inden i en kug­le“.

Det­te næsten-sam­men­stød fik vir­ke­lig pilo­ter­ne op på dup­per­ne. For nu var det ikke læn­ge­re et spørgs­mål om muli­ge hem­me­ligtstemp­le­de dro­ner på lang afstand, men om fly­sik­ker­hed, hvor men­ne­ske­liv kun­ne gå tabt. Der blev sendt rap­por­ter til bl.a. AATIP om hæn­del­ser­ne, og sene­re i 2015 og igen i 2019 blev flå­dens reg­ler for rap­por­te­ring af „Uni­den­ti­fied Aeri­al Pheno­me­na“ — alt­så i rea­li­te­ten ufo­er — opda­te­ret. Det­te var en direk­te føl­ge af Theo­do­re Roo­se­velt-hæn­del­ser­ne 2014/15.

Hæn­del­ser­ne i 2014/15 affød­te des­u­den to af de mest berøm­te ufo­film. Beg­ge er infrarø­de film opta­get fra jager­fly. Den ene er kendt som GO FAST og viser blot noget, der lig­ner en klat til­sy­ne­la­den­de i høj hastig­hed hen over en havover­fla­de. Den anden er kendt som GIMBAL — opkaldt efter opta­geud­sty­ret — og viser et objekt, som til­sy­ne­la­den­de rote­rer og udsen­der et glø­de­n­de skær.

GO FAST-video­op­ta­gel­sen fra det ame­ri­kan­ske jager­fly.
(Foto: US Navy)

 

Efter at han­garski­bet Theo­do­re Roo­se­velt for­lod USA’s øst­kyst i marts 2015, stop­pe­de også pilo­ter­nes møder med de mysti­ske objek­ter. De gør i artik­len en del ud af at for­tæl­le, at de ikke har lyst til at kom­me med de rene spe­ku­la­tio­ner om, hvor objek­ter­ne kom fra, eller hvad de var. Men Gra­ves under­stre­ger, at han ikke mener, at USA har far­tø­jer med sådan­ne fan­ta­sti­ske fly­ve­e­gen­ska­ber. Ingen vil dog fra offi­ci­el side snak­ke om frem­me­de rum­far­tø­jer. Tvær­ti­mod udta­ler astro­fy­si­ke­ren Leon Golub i artik­len, at der fin­des så man­ge andre tri­vi­el­le mulig­he­der for for­kla­rin­ger, at chan­cen for frem­me­de rum­far­tø­jer kom­mer langt nede på listen.

Ufo­er­ne duk­ke­de op, da jager­fly­e­ne fik
instal­le­ret de nye AESA-rada­rer.
(Foto: US Navy)
 

Fle­re har dog bidt mær­ke i et par yder­li­ge­re besyn­der­lig­he­der. Når objek­ter­ne opt­rå­d­te med deres „umu­li­ge“ bevæ­gel­ser, sås de til­sy­ne­la­den­de altid gen­nem appa­ra­ter såsom radar eller FLIR (Forward Look­ing Infra­red Came­ra — i prin­cip­pet det sam­me som GIMBAL). Og tolk­nin­gen af sådan­ne opta­gel­ser er slet ikke så lige­til, som man­ge tror. Pilo­ter­ne for­tæl­ler fx, hvor­dan de ofte igno­re­re­de sig­na­ler fra rada­ren, for­di de sim­pelt­hen reg­ne­de med fejl­meld­in­ger. Når pilo­ter­ne nær­me­de sig objek­ter­ne, som sås på rada­ren, var der med det blot­te øje ikke noget at se.

Pilo­ter­ne for­tæl­ler også, hvor­dan der tyde­lig­vis var en sam­men­hæng mel­lem objek­ter­nes opduk­ken og instal­la­tio­nen af spl­in­ter­nye rada­ran­læg i deres fly. I 2014/15 blev der ind­ført et nyt radar­sy­stem i både fly og på ski­be omkring han­garski­bet Theo­do­re Roo­se­velt. Nye rada­rer er kendt for at ska­be fejl­meld­in­ger og for at skul­le regu­le­res hen ad vej­en. Lige så snart et fly fik instal­le­ret det nye rada­ran­læg, begynd­te de mysti­ske objek­ter at duk­ke op. Det­te kun­ne for­kla­re, hvor­for der ikke var over­lyds­brag, også selv­om rada­ren viste, at objek­ter­ne acce­le­re­re­de til over­lyds­ha­stig­hed, og hvor­for der nog­le gan­ge ikke var noget at se med det blot­te øje. Der var sim­pelt­hen tale om fejl­meld­in­ger i rada­ren. Det­te for­kla­rer også, hvor­for ufo­mel­din­ger­ne sene­re stop­pe­de: Radar­sy­ste­met var nu ble­vet ind­kørt.

Men selv­føl­ge­lig ude­luk­ker dis­se for­kla­rin­ger ikke, at der også er andre som fx hem­me­li­ge dro­ner. Eller bal­lo­ner. Eller genskin fra andre fly­ve­ma­ski­ner, som pilo­ten fejl­t­ol­ker:

  • I 1948 døde jager­pi­lo­ten Tho­mas Man­tell, da han blev sendt efter et ukendt objekt og end­te med at styr­te ned. Sene­re under­sø­gel­ser viste, at han sand­syn­lig­vis hav­de jag­tet en hem­me­lig Skyhook-bal­lon i stor høj­de og besvi­me­de pga. ilt­man­gel.
  • I 1980 jag­te­de vag­ter­ne på luft­ba­sen Rend­les­ham i Eng­land et luft­far­tøj i sko­ven. Det mysti­ske lys viste sig sene­re at være lyset fra et fyrtårn.
  • I 2013 blev et engelsk rute­fly iføl­ge den ene af pilo­ter­ne næsten ramt af et cigar­for­met, sølv­far­vet objekt, som sene­re viste sig sand­syn­lig­vis at være genskin fra et andet rute­fly ca. 4 kilo­me­ter væk.

Pilo­ter — især i høj fart — kan også tage fejl. At noget lig­nen­de er sket ved nær­sam­men­stø­det, kan næp­pe ude­luk­kes.

Ende­lig: Pilo­ten bag Tic Tac-ufo­fil­men står frem

Den 19. decem­ber 2019 stod ende­lig pilo­ten bag den tred­je ufo­film, som blev gjort berømt af Elizon­do og TTAS, frem. Fil­men er kendt som Tic Tac-fil­men, for­di ufo­et her bli­ver sam­men­lig­net med en Tic Tac-pastil.

Jager­pi­lo­ten Chad Underwood har opta­get
den berøm­te Tic Tac-film.
(Foto: US Navy)
 

Pilo­ten hed­der Chad Underwood og var i 2004, hvor hæn­del­sen ske­te, jager­pi­lot i flå­den udsta­tio­ne­ret på han­garski­bet Nimitz i Stil­le­ha­vet ud for Cali­for­ni­en. Sagen er i før­ste ræk­ke kendt for jager­pi­lo­ten David Fra­vors beret­ning, men det var alt­så Underwood, som optog den berøm­te film. I net­a­vi­sen Intel­li­gen­cer for­tæl­ler han om sin ople­vel­se.

Det, der først slog Underwood ved objek­tet, var, hvor ufor­ud­si­ge­lig dets bevæ­gel­ser var. Skift i høj­de og hastig­hed var så hur­ti­ge, at det vir­ke­de una­tur­ligt og ikke som noget, der bur­de være muligt ud fra hans erfa­rin­ger med fly­ve­ma­ski­ner. Der var des­u­den ingen var­meud­stød­ning af betyd­ning, som kun­ne for­tæl­le noget om objek­tets frem­drifts­form eller motor.

Inter­viewe­ren kom­mer også ind på objek­tets til­sy­ne­la­den­de ekstre­me acce­le­ra­tion sidst i fil­men. Desvær­re har inter­viewe­ren fået noget galt i hal­sen. Han hæv­der, at skep­ti­ke­re siger, at acce­le­ra­tio­nen er en illu­sion og skyl­des, at jager­fly­et dre­jer skar­pt. I vir­ke­lig­he­den siger skep­ti­ker­ne, at den til­sy­ne­la­den­de acce­le­ra­tion skyl­des en zoom i opta­geud­sty­ret. Underwood sva­rer, at han ikke husker noget drej og hel­ler ikke kan sige, om objek­tet lige der acce­le­re­re­de. Fak­tisk så også han kun objek­tet gen­nem FLIR og alt­så ikke med egne øjne. Så pro­ble­met bli­ver ikke rig­tigt afgjort.

Den berøm­te Tic Tac-film.
(Foto: US Navy)

 

Underwood fort­sæt­ter med at afvi­se fug­le og et vej­r­fæ­no­men som for­kla­ring. Inter­es­sant nok afvi­ser han også et hem­me­ligt pro­jekt, som fx en spiondro­ne som for­kla­ring. Ved mødet med et hem­me­ligt pro­jekt vil­le den almin­de­li­ge pro­ce­du­re være en efter­føl­gen­de sam­ta­le under fire øjne, hvor man blev beor­dret til hem­me­lig­hol­del­se. Men det ske­te ikke her. Men som Underwood så selv indrøm­mer: Måske var pro­jek­tet mere hem­me­ligt end nor­malt!

Pud­sigt nok var ski­be og fly omkring han­garski­bet Nimitz også i 2004 ble­vet udsty­ret med et nyt radar­sy­stem.

Det mest inter­es­san­te er måske Underwoods gene­rel­le hold­ning til hele den­ne histo­rie. Som fle­re af hans kol­le­ger fra øst­ky­sten er hans indstil­ling væl­dig prag­ma­tisk. Han mel­der sig først nu, for­di han ikke hav­de lyst til at bli­ve bragt i for­bin­del­se med „små grøn­ne mænd-tos­ser­ne“ eller „rumvæs­ner“ eller „rum­ski­be“. Det sel­skab har han ikke lyst til at bli­ve en del af. Som han vide­re udtryk­ker det: „Det var jo bare det, vi kal­der et UFO. Jeg kun­ne ikke iden­ti­fi­ce­re det. Det fløj. Og det var et objekt. Så sim­pelt er det“. En for­fri­sken­de nøg­tern indstil­ling må man sige.

Kil­der:

Læse­tip!

Synet: Din hjer­ne ska­ber den vir­ke­lig­hed, du ser

Syn­s­ind­tryk er et spejl af vir­ke­lig­he­den. Nej! Det, du ser, er et resul­tat af din hjer­nes ana­ly­se og for­tolk­ning af ver­den omkring dig. I et nyt musestu­die har for­ske­re fået ny ind­sigt i, hvor­dan det visu­el­le system fun­ge­rer. Læs artik­len på videnskab.dk.

(Teg­ning: Bo Møl­ler Hansen/SUFOI Pic­tu­re Library)

SUFOI Pic­tu­re Library

Søger du bil­led­ma­te­ri­a­le til en udgi­vel­se om ufo­myten og lig­nen­de, så kan vi sik­kert hjæl­pe dig.

Udvalgt bil­led­ma­te­ri­a­le fra SUFOI’s arki­ver er sam­let i SUFOI Pic­tu­re Library og for­hand­les gen­nem det inter­na­tio­na­le bil­led­bu­reau Top­Fo­to. Du kan se smags­prø­ver på bil­led­ma­te­ri­a­let i den­ne præ­sen­ta­tions­vi­deo.

 

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Astro­fy­sik for trav­le men­ne­sker

Den berøm­te ame­ri­kan­ske astro­fy­si­ker Neil deGras­se Tysons lil­le, char­me­ren­de bog er skre­vet, så du og jeg kan få en for­nem­mel­se af vores vil­de og smuk­ke hjem – uni­ver­set. Læs om alt fra Big Bang til sor­te hul­ler, fra kvar­ker til kvan­te­me­ka­nik og mørkt stof, og jag­ten på at opda­ge exo­pla­ne­ter og fin­de andet liv i uni­ver­set.

Skat­tej­agt

I den­ne bog for­tæl­ler Klaus Aars­l­eff om skat­te­le­gen­der, om skat­te der ikke er fun­det end­nu, om sto­re skat­te som er fun­det, og om hvor­dan moder­ne tek­no­lo­gi i dag har gjort det meget let­te­re at være skat­tejæ­ger.

Uan­set hvil­ken skat det hand­ler om.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.