De for­døm­te ven­der til­ba­ge, 2. del

Alle de pæne ord, som blev skre­vet om bind 1, kun­ne gen­ta­ges om bind 2. Der er ingen tvivl om, at det­te to-binds-værk bør ejes af alle, som kan lide seri­øst og grun­digt efter­forsk­nings­ar­bej­de.

Mar­tin Shough og Wim Van Utre­cht
(med for­ord af Geor­ge M. Eber­hart):
„Redemp­tion of the Dam­ned: Vol. 2:
Sea & Spa­ce Pheno­me­na, A Cen­ten­ni­al
Re-eva­lu­a­tion of Char­les Fort’s ‚Book of
the Dam­ned’“, 235 sider, right illu­stre­ret,
hæf­tet og i stort for­mat, Ano­ma­list Books
2021

I enkel­te sager er oplys­nin­ger­ne i bøger­ne fra Char­les Forts hånd util­stræk­ke­li­ge til, at de to for­fat­te­re kan nå til en ende­lig kon­klu­sion. Men selv om man­ge af Forts gen­gi­vel­ser af mysti­ske hæn­del­ser til vands, til lands og i luf­ten, umid­del­bart kan vir­ke gåde­ful­de, udfor­drer de imid­ler­tid ikke fysik­kens love for alvor.

Bind 2, Sea and Spa­ce Pheno­me­na, inde­hol­der et sti­kord­s­re­gi­ster til beg­ge bind, så bøger­ne bli­ver nem­me at bru­ge som opslags­vær­ker.

Bogens for­ord er skre­vet af Geor­ge M. Eber­hart, som bl.a. har skre­vet klas­si­ke­ren UFOs and the Extra­ter­re­stri­al Con­ta­ct Move­ment: A Bibli­o­grap­hy (Gar­land 1985). Eber­hart afslut­ter for­or­det i Sea and Spa­ce Pheno­me­na, med orde­ne: „… at læse Shough og Van Utre­cht er som tage på en tids­rej­se med et rum­skib — når du ven­der til­ba­ge fra rej­sen … vil du have en ny og spæn­den­de til­gang til for­te­an­ske hæn­del­ser, som vil far­ve og kor­ri­ge­re din frem­ti­di­ge viden­ska­be­li­ge læs­ning.“

Da Area 51 blev til vir­ke­lig­hed

Thor­n­ton D. Bar­nes er en flit­tig skri­bent og præ­si­dent for for­e­nin­gen Road­run­ners Inter­na­tio­na­le. Jeg har tid­li­ge­re omtalt en af hans udgi­vel­ser i anmel­del­sen Area 51 bag de luk­ke­de døre. Den­ne gang har jeg med for­nø­jel­se læst The Secret Gene­sis of Area 51.

The Secret Gene­sis of Area 51 hand­ler om alt det, som gik for­ud for opret­tel­sen af Area 51 i 1955 og basens liv frem til 1963, hvor satel­lit­ter udfor­dre­de spionfly­et U‑2’s monopol på spionfo­tos af fjen­deland og kræ­ve­de udvik­ling af nye, hur­ti­ge og højt­fly­ven­de spionfar­tø­jer som eksem­pel­vis A‑12.

Bar­nes ken­der den mili­tæ­re jar­gon og kom­man­d­ove­je­ne til fin­ger­spid­ser­ne og beskri­ver, hvor­dan bureau­kra­ti­et, dår­lig kom­mu­ni­ka­tion, kol­le­gi­alt dril­le­ri og intern riva­li­se­ring mel­lem diver­se afde­lin­ger både i fly­ve­våb­net og i CIA var ved at spæn­de ben for plan­læg­nin­gen af Area 51 og basens eksi­stens i de før­ste år — trods det helt afgø­ren­de fak­tum at basen skul­le sik­re, at USA i hem­me­lig­hed kun­ne udvik­le et epo­ke­gø­ren­de spionfly og der­med sik­re sig et for­spring under Den Kol­de Krig. Udvik­lin­gen af spionfly­et U‑2 var en vel­be­va­ret hem­me­lig­hed, men sel­ve opret­tel­sen af fly­ve­ba­sen ved Groom Lake var offent­ligt kendt alle­re­de i begyn­del­sen af 1955.

Man hav­de i 1955 kun reg­net med, at U‑2 vil­le være nyt­tig i to år, men fly­ets ope­ra­tio­nel­le liv er ble­vet for­læn­get man­ge gan­ge gen­nem utal­li­ge for­bed­rin­ger, så U‑2 er sta­dig på vin­ger­ne.

The Secret Gene­sis of Area 51 er pak­ket med nør­det viden om Area 51. De man­ge fotos (60) giver et glim­ren­de ind­tryk af livet på det­te øde sted i Neva­das ørken — tæt på dati­dens atom­prø­ve­s­præng­nin­ger, der i peri­o­der tvang basen til ned­luk­ning pga. den høre risi­ko for­bun­det med radio­ak­tivt ned­fald.

I TD Bar­nes lan­ge kar­ri­e­re har han bl.a. også arbej­det som inge­ni­ør på Beat­ty-spor­ings­sta­tio­nen i Neva­da. (Foto: TD Bar­nes Col­lection)

Fly­ven­de tal­ler­ke­ner, spø­gel­ser og tos­ser

Oven­stå­en­de er en humo­ri­stisk advar­sel på bag­si­den af bogen Sau­cers, Spooks and Kooks — UFO Dis­in­for­ma­tion in the Age of Aqua­ri­us. Bag­si­de­teksten fort­sæt­ter:„ Adam Goright­ly for­tæl­ler en fasci­ne­ren­de histo­rie om ikke kun kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes opstå­en og de invol­ve­re­de men­ne­sker, men også hvor­dan bag­mæn­de­nes følel­ses­mæs­si­ge driv­kraft og indre psy­ko­lo­gi for­me­de de mær­ke­li­ge histo­ri­er — hvil­ket gør dem sta­dig mere kom­pli­ce­re­de og bizar­re. Det er en meget nuti­dig histo­ri­eskriv­ning, der ret præ­cist for­kla­rer vores tid, for­di bogen illu­stre­rer, hvor­dan de kræf­ter, der har ført os ind i nuti­dens mysti­ske ver­den, lig­ger lige så meget inden i folks hove­d­er som i ver­den uden for dem.“

Adam Goright­ly: Sau­cers, Spooks and
Kooks — UFO Dis­in­for­ma­tion in the Age
of Aqua­ri­us“, 314 sider, enkel­te illu­stra­tio­ner,
Daily Grail Publis­hing 2021. Bogen har glim­ren­de
noter og et funk­tio­nelt sti­kord­s­re­gi­ster. Bogens 47
kapit­ler deler bogen op i over­sku­e­li­ge og let­for-
døje­li­ge bid­der.

Bag­si­de­teksten er en god vare­de­kla­ra­tion på den­ne meget velskrev­ne bog, som dyg­tigt giver læser­ne et ind­blik i og over­blik over ufo-kon­spira­tions­te­o­ri­er­nes nog­le gan­ge skræm­men­de og næsten altid for­vir­ren­de og selv­mod­si­gen­de ver­den — og ikke mindst per­so­ner­ne bag: Paul Ben­newitz, Bill Eng­lish, Milt­on Wil­li­am „Bill“ Coo­per, Lin­da Moult­on Howe, Gabe Val­dez, Bill Moo­re, Richard C. Doty, John Lear, Bob Lazar, Robert Bige­low m.fl.

Man skal hol­de tun­gen lige i mun­den, når Adam Goright­ly fører læse­ren rundt i ufo­lo­gi­ens mør­ke ver­den bestå­en­de af utro­li­ge histo­ri­er om hem­me­li­ge underjor­di­ske ali­en-baser (fx i Dul­ce), MJ-12 doku­men­ter­ne, kvæg­mis­hand­lin­ger og gåde­ful­de per­so­ner, der påstår at besid­de afslø­ren­de viden om alt det skum­le, som til­sy­ne­la­den­de fore­går i dybe­ste hem­me­lig­hed og orke­stre­res af Den Dybe Stat — den onde eli­te af magt­ful­de men­ne­sker, som sty­rer ver­den og vil gøre os alle til vil­je­lø­se sla­ver.

Sau­cers, Spooks and Kooks — UFO Dis­in­for­ma­tion in the Age of Aqua­ri­us giver et godt ind­blik i en helt sær­lig og nog­le gan­ge skræm­men­de ver­den, hvor det kan være svært — ja, ofte umu­ligt — at skel­ne mel­lem sand­hed, mis­for­stå­el­ser, ind­bild­ning og udspe­ku­le­ret løgn.