Ide­en om, at hukom­mel­sen fun­ge­rer som et film­ka­me­ra, er en myte. Hver gang du husker en ople­vel­se, gen­ska­ber hjer­nen den ud fra de hukom­mel­ses­spor, der er til­ba­ge – og den viden og de for­tolk­nings­ram­mer, du har til­eg­net dig siden. Der­for har ople­vel­ser, som f.eks. en ufo-obser­va­tion, ten­dens til at ændre sig over tid, uden at vi er bevid­ste om, at det sker.​

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Fore­stil dig, at du ser noget mær­ke­ligt på him­len.

Du for­tæl­ler om ople­vel­sen sam­me aften til fami­li­en. Ind­sen­der måske en rap­port til os hos Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion. Og kon­tak­ter even­tu­elt lige­frem lokal­pres­sen om din ople­vel­se. Eller slår den op i en ufo-grup­pe på Face­book.

Dagen efter læser du avi­ser­nes dæk­ning af din ople­vel­se eller kom­men­ta­rer­ne til dit opslag i ufo-grup­pen. Ugen efter ser du et tv-pro­gram om ufo­er. Måne­den efter taler du med andre, der mener, de har ople­vet noget lig­nen­de.

Et år sene­re bli­ver du så igen inter­viewet om din ople­vel­se.

Spørgs­må­let er: For­tæl­ler du sta­dig om præ­cis den sam­me ople­vel­se? Og husker du den sta­dig præ­cis, som du ople­ve­de den, den aften du så noget mær­ke­ligt på him­len?

Man­ge vil instink­tivt sva­re ja.

Men sådan mener hukom­mel­ses­forsk­nin­gen ikke, det hæn­ger sam­men.

Hjer­nen er ikke et video­ka­me­ra

I en ny arti­kel på Videnskab.dk tager hukom­mel­ses­for­ske­ren Gabri­el­le Prin­cipe fat på myten om den foto­gra­fi­ske hukom­mel­se. Poin­ten er enkel: Hjer­nen opta­ger ikke ople­vel­ser som en video, der kan afspil­les igen og igen. Hver gang du husker noget, gen­ska­ber du ople­vel­sen ud fra de spor, der er til­ba­ge af den i din hukom­mel­se.

Den rekon­struk­tion bli­ver påvir­ket af den viden, du har i dag. Af de spørgs­mål, du får stil­let. Af de for­tæl­lin­ger, ide­er og for­tolk­nin­ger af lig­nen­de hæn­del­ser, du har hørt om siden. Og af den måde, du i dag for­står det på, der ske­te.

Det gæl­der også ufo-obser­va­tio­ner

I ufo-debat­ten møder du ofte argu­men­tet:

“Vid­net husker sta­dig ople­vel­sen helt tyde­ligt 30 år sene­re.”

Det lyder umid­del­bart over­be­vi­sen­de.

Pro­ble­met er blot, at en klar erin­dring ikke nød­ven­dig­vis er en ufor­an­dret erin­dring.

Tvær­ti­mod viser årti­ers hukom­mel­ses­forsk­ning, at hver gen­for­tæl­ling er en ny rekon­struk­tion. Små detal­jer kan ændre sig. Nog­le bli­ver skar­pe­re. Andre for­svin­der. Nye sam­men­hæn­ge kan opstå.

Det sker uden, at vid­net for­sø­ger at over­dri­ve eller vild­le­de. Eller i det hele taget er bevidst om de ændrin­ger, er sker.

For­tæl­lin­ger for­mer hukom­mel­sen

Hvis du kort efter en obser­va­tion får at vide, at andre mener, der var tale om et hem­me­ligt mili­tær­fly, vil det kun­ne påvir­ke den måde, du sene­re husker ople­vel­sen på.

Hvis du der­i­mod alle­re­de er over­be­vist om, at du har set et rum­skib fra en anden klo­de, kan det påvir­ke erin­drin­gen i en anden ret­ning.

Det inter­es­san­te er ikke, hvil­ken for­kla­ring der er rig­tig.

Det inter­es­san­te er, at beg­ge for­tolk­nings­ram­mer kan være med til at for­me den for­tæl­ling, hjer­nen sene­re gen­ska­ber.

Der­med bli­ver ople­vel­sen grad­vist flet­tet sam­men med den for­tæl­ling, der siden er vok­set op omkring din ufo-ople­vel­se.

Der­for er de tid­lig­ste kil­der ofte de vig­tig­ste

Det er også der­for, histo­ri­ske ufo-under­sø­gel­ser læg­ger så stor vægt på de tid­lig­ste indrap­por­te­rin­ger af en hæn­del­se.

En rap­port skre­vet få timer efter en obser­va­tion lig­ger som regel meget tæt­te­re på den oprin­de­li­ge ople­vel­se end et inter­view gen­nem­ført 20 eller 40 år sene­re. Ja, bare nog­le måne­der sene­re.

Det bety­der ikke, at de sene­re inter­views er ubru­ge­li­ge.

Men de for­tæl­ler ofte lige så meget om, hvor­dan obser­va­tø­ren i dag for­står sin ople­vel­se, som om sel­ve ople­vel­sen.

Det hand­ler ikke om sand­hed eller løgn

Nog­le vil måske opfat­te det­te som et for­søg på at miskre­di­te­re øjen­vid­ner.

Det er det ikke.

Tvær­ti­mod.

Hukom­mel­ses­forsk­nin­gen viser, at den­ne meka­nis­me gæl­der alle men­ne­sker. Også når de f.eks. skal vid­ne ved en rets­sag, skal gen­for­tæl­le deres barn­doms­min­der eller gen­for­tæl­le alle muli­ge andre min­der gen­nem livet.

Ingen af os hen­ter min­der­ne frem som filer fra en hard­disk.

Vi gen­ska­ber dem.

Hver gang vi har brug for dem.

Og net­op der­for bør enhver seri­øs under­sø­gel­se af ufo-obser­va­tio­ner inter­es­se­re sig lige så meget for, hvor­når et vid­ne for­tæl­ler om sin ople­vel­se, som hvad (gen)fortællingen inde­hol­der.

Det gør ikke obser­va­tio­ner­ne min­dre inter­es­san­te.

Det gør dem bare men­ne­ske­li­ge.

Vi for­står ver­den gen­nem for­tæl­lin­ger

Dengang de flyvende tallerkener blev født.Og er der ingen, der for­tæl­ler os noget, om det vi ople­ver, ska­ber vi selv vores egen for­tæl­ling, der for­kla­rer, hvad vi har ople­vet. Så vores ople­vel­se kom­mer til at pas­se sam­men med de andre for­tæl­lin­ger og de for­tolk­nings­ram­mer, vi alle­re­de har skabt om ver­den.

Det er en poin­ter­ne i bogen ”Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født”, der udkom­mer sene­re på året.

Oprin­de­lig blev den skre­vet som en ”jubilæums­bog” i anled­ning af, at det næste år er 80 år siden Ken­neth Arnold hav­de sin histo­ri­ske obser­va­tion, der sat­te gang i for­tæl­lin­gen om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner.

Men under­vejs opda­ge­de jeg noget inter­es­sant, der på en måde er nøg­len til, at ufo­er sta­dig er lige så meget oppe i tiden, som de var den­gang.

Så med bogen får du ikke ale­ne histo­ri­en om, hvor­dan de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født. Men også om, hvor­dan vi ska­ber leve­dyg­ti­ge for­tæl­lin­ger, der kan hol­de sig evigt aktu­el­le og rele­van­te på tværs af gene­ra­tio­ner. Selv 8 årti­er sene­re.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.