Vejen fra observation til identifikation er ofte længere og mere usikker, end både myndigheder og offentlighed bryder sig om at indrømme.
Af Benny Christen Grandahl
Da Forsvaret d. 19. juni i år offentliggjorde sin evaluering af dronehændelserne i efteråret 2025, var hovedbudskabet umiddelbart enkelt:
Der havde sandsynligvis været droner i det danske luftrum.
Samtidig erkendte både forsvarsminister Jeppe Bruus og forsvarschef Michael Hyldgaard, at myndighederne ikke havde et eneste fysisk bevis i form af en nedskudt eller beslaglagt drone. Ligesom heller ikke spørgsmålet om, hvem der stod bag observationerne, kunne besvares.
Vurderingen bygger primært på soldaternes observationer samt tekniske registreringer, herunder termiske sensorer, der i flere tilfælde understøttede observationerne.
Det er interessant. Ikke mindst fordi Skandinavisk UFO Information og flere andre under forløbet gentagne gange pegede på, at mange af de offentligt omtalte observationer sandsynligvis havde mere jordnære forklaringer. Blandt de forslag, der blev diskuteret, var almindelige fly, satellitter samt lysstærke stjerner og planeter.
Men nu har vi så fået bekræftet fra Forsvaret, at der formodentlig var tale om droner. Og det tager vi selvfølgelig til efterretning, eftersom vi ikke kan se nogen årsag til, at det ikke skulle være korrekt, når Forsvaret udtaler det. Selv om det – tilsyneladende – er på et meget spinkelt grundlag.
Men det er faktisk meget forståeligt, at grundlaget ikke kan blive stærkere.
Observationer er ikke det samme som beviser
For når jeg læser droneevalueringen med mine ufo-briller på, ser jeg præcis de samme udfordringer ved rapportens ”konklusioner”, som jeg kender fra behandlingen af ufo-rapporter:
Hvornår går en observation fra at være noget, nogen mener at have set, til at være noget, vi med rimelig sikkerhed ved, hvad er?
Her viser droneevalueringen med al tydelighed, hvor vanskeligt det er at bevæge sig fra observation til identifikation – og fra identifikation til forklaring.
Internt modtog Forsvaret knapt 200 ”Særlige Meldinger” om luftobservationer i perioden. Men ifølge evalueringen var observationerne af meget varierende kvalitet.
Så fra at Forsvaret i begyndelsen straks registrerede hændelserne som dronehændelser, før det var fastslået, om der overhovedet var tale om droner, ændrede de undervejs terminologien fra “dronehændelser” til “luftobservationer”.
Det kan lyde som en lille sproglig detalje. Men den afslører noget vigtigt:
En observation fortæller, at nogen har set noget.
Den fortæller ikke nødvendigvis, hvad det var.
Nogle observationer virker stærkere end andre
Det betyder ikke, at alle droneobservationerne i perioden kan afskrives.
Tværtimod.
Droneevalueringen beskriver blandt andet observationer fra et flådefartøj, hvor flere droner angiveligt kredsede omkring skibet og blev observeret både visuelt og med termiske sensorer.
Andre steder beskrives objekter, som blev observeret af flere soldater samtidigt og i nogle tilfælde også registreret samtidig med tekniske (”termiske”) hjælpemidler.
Sådanne hændelser fortjener naturligvis mere opmærksomhed end enkeltstående rapporter om et lys på himlen.
Men de illustrerer samtidig et klassisk problem fra ufo-verdenen:
Selv når flere observatører ser det samme, og selv når tekniske sensorer indgår, er det ikke nødvendigvis muligt at foretage en sikker identifikation.
Det er en erfaring, som både politiefterforskere, havarikommissioner og ufo-efterforskere kender alt for godt: Flere vidner styrker observationen, men giver ikke nødvendigvis en mere sikker identifikation af objektet.
Rapportens centrale retoriske greb
Der er også en anden interessant detalje ved droneevalueringen, som vi tit møder i ufo-land: Måden observationerne præsenteres på.
Rapporten opstiller en række konkrete episoder:
Soldater observerer objekter + Objekter bekræftes med termiske sensorer + Der anvendes jamming + Der afgives skud + Der tilkaldes internationale partnere.
Resultatet bliver en fortælling, hvor læseren næsten helt af sig selv (og den kontekst fortællingen præsenteres i) udfylder de tomme felter:
Hvis soldaterne reagerede + Hvis sensorerne reagerede + Hvis Forsvaret reagerede
= Så må der have været droner.
Måske endda fjendtlige droner.
Men evalueringsrapporten siger det faktisk ikke. Den siger, at der i flere tilfælde sandsynligvis har været tale om droner.
Den siger ikke, hvem der fløj dem, hvor de kom fra, eller om de udgjorde en fjendtlig trussel.
Og den siger ikke, at alle de rapporterede observationer overhovedet var droner.
Det er læseren, der selv ender med at bygge bro direkte mellem observationer og konklusion. Uden at behøve alle mellemregningerne på vejen.
Observationer sker aldrig i et vakuum
Når vi læser droneevalueringen, er det let at forestille sig soldaterne som neutrale observatører, der blot registrerer det, de ser på himlen.
Men observationer sker sjældent i et vakuum.
De fleste af os fortolker nye observationer gennem de fortællinger og forventninger, vi allerede har med os.
I efteråret 2025 foregik observationerne på et bagtæppe af en omfattende offentlig debat om droner, russisk hybridkrig og sikkerheden omkring kritisk infrastruktur. Og brugen af droner i krigen i Ukraine. Trigget af nedlukningen af Københavns lufthavn på grund af en formodning om droneaktivitet.
Så soldaterne vidste, at der blev ledt efter droner. De vidste, at myndighederne tog truslen alvorligt. Og de vidste, at andre enheder rapporterede lignende observationer.
Det betyder ikke, at observationerne var forkerte.
Men det betyder heller ikke, at de var upåvirkede af den situation, de opstod i.
Det samme mønster ser vi igen og igen gennem historien. For vi har altid set ting på himlen, vi ikke forstod, hvad var. Og tolket det ud fra den tidsalder, teknologi og kultur vi levede i.
Så i 1890’erne så folk luftskibe, siden 1940’erne har vi set ufoer – som i udenjordiske rumskibe. Og i dag ser vi så droner.
Ikke nødvendigvis fordi det vi ser på himlen, har forandret sig. Men fordi vores fortolkningsrammer gør det.
Det er præcis sådan, ufo-fortællinger opstår
Mange klassiske ufo-sager er bygget op på samme måde.
Piloter observerer noget + Radarer registrerer noget + Militæret reagerer + Efterretningstjenester bliver involveret = Gradvist opstår fortællingen om, at der må have været noget ekstraordinært på spil.
Nogle gange er den fortælling korrekt.
Andre gange viser det sig, at de enkelte brikker i fortællingen ikke passer helt så godt sammen, som de først så ud til.
Derfor er det værd at huske på, at observationer, reaktioner og spekulationer ikke nødvendigvis udgør beviser.
De udgør et efterforskningsgrundlag.
Hvad kan offentligheden lære af droneevalueringen?
Måske først og fremmest ydmyghed.
Droneevalueringen viser, at selv moderne militære organisationer med radarer, termiske sensorer og tusindvis af ansatte kan have svært ved præcist at afgøre, hvad der foregår i luftrummet over dem.
Det gør ikke hver af de enkelte observationer til et argument for, at der var fjendtlige droner over Danmark. Ligesom ufo-observationer ikke er bevis for, at vi bliver besøgt af rumskibe fra andre civilisationer.
Men det er heller ikke et argument for, at alle observationer kan afvises som fejl.
Det er en påmindelse om, at der ofte eksisterer et stort, sort område mellem sikker identifikation og sikker afvisning. Ofte på grund af mangel på vigtige detaljer om de enkelte observationer.
Et område, som både dronesagen og ufo-historien ser ud til at være fyldt med.
Så når journalist Leny Malacinski tørt bemærker i en artikel i Weekendavisen:
“Betryggende, at myndighederne forlader sig på samme mavefornemmelse, som når vi andre skal forklare, hvorfor vi tror på ufoer.”
– Leny Malacinski i Weekendavisen
… er sagen måske nok sat lidt på spidsen.
Men bemærkningen rammer en vigtig pointe.
Når data er mangelfulde, begynder både myndigheder og borgere at forbinde prikkerne mellem de oplysninger, de har. Ikke i et vakuum, men gennem de fortolkningsrammer, som samtiden og situationen stiller til rådighed.
Nogle gange rammer de rigtigt. Andre gange gør de ikke.
Udfordringen er, at vi sjældent ved, hvilken situation vi står i, mens den udspiller sig.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
