Nu kommer den store disclosure – og SUFOI’s årsrapport
Hvor UFO-året 2025 på mange måder lignede sig selv, tegner 2026 til at bringe de mange, der har håbet, den store disclosure de har drømt om.
Af Skandinavisk UFO Information
Sådan set konkluderede vi allerede i forrige nummer af UFO-Mail, at ufo-året 2025 lignede alle de tidligere. Og det mener vi stadigvæk.
Men lidt nyt synes vi, der skulle ske. Derfor har SUFOI’s formand Kim Møller Hansen kompileret foreningens hidtil største årsrapport på hele 133 sider. Hvilket indirekte også er en indikation af, at der er blevet udgivet mange artikler hen over året på foreningens hjemmeside.
Vi runder året af med at gøre status
Men vi nåede ikke at få årets sidste artikler med i årsrapporten. De gør på hver deres måde status og giver overblik og input til et nogle af de emner, der har fyldt mest på ufo-fronten i året, der er gået.
Således finder du en artikel, som gør op med årets dronegate (og kommer frem til, at tæt på alle droner i virkeligheden var fly), en guide til at vurdere videnskabelige papirer med ufo-indhold, og et interessant skift i de konspirationsteorier, der fylder meget i ufo-land, som historikeren Daniel Henschen har bemærket.
Derudover finder du naturligvis en række artikler, der dykker ned i tidens nyheder – og en anmeldelse af Gyldendals nye omgang ”Mysteriet om”-bøger, der lægger ud med ufoer og Loch Ness-uhyret.
Så når du har læst årsrapporten, er der masser af andet interessant læsestof, du kan dykke ned i her:
SUFOIs årsrapport 2026
SUFOIs årsrapport sprænger rammerne, og giver dig helt gratis hele 133 sider med artikler om ufo-året, der er gået. Download rapporten her.
Sølvpapirshattene må knuselske Steven Spielberg
Spielbergs Disclosure Day vil helt sikkert blive kasteskyts i sølvpapirshattenes evindelige mistænkeliggørelse af alle, der forsøger at holde hovedet koldt.
Et liv på sporet af fortidsgåder og overnaturlige fænomener
En dag besluttede Klaus Aarsleff at lede efter svarene på livets store spørgsmål, vi stiller os selv. Vi har læst bogen om hans jagt på svarene.
Videnskabelige papirer om ufoer – fakta eller ej?
Er den stigende strøm af videnskabelige papirer om ufoer et tegn på, at vi er kommet tættere på et videnskabeligt bevis på, hvad ufoer er? Læs guiden her.
Var Elizondo-memo til Trump en skjult jobansøgning?
Forleden dukkede et hidtil ukendt memo op om ufoer, Elizondo skulle have sendt til Donald Trump i januar 2024. Var det i virkeligheden en jobansøgning til en selvopfundet stilling som ufo-czar?
Da ufoerne var en venlig konspiration
En glemt dansk ufo-roman giver indblik i rødderne til nutidens ufo-konspirationsteorier. Læs om Otto Viking, teosofi og hans ideer, der stadig former debatten.
Prediction-markedet sender UFO-rygterne i vejret
Det såkaldte “prediticion-marked” Polymarket oplever i disse dage en eksplosiv interesse for spørgsmålet: Vil Donald Trump frigive hemmelige UFO-filer?
Mysteriet om-serien genopstår
Mysteriet om-serien genopstår i nyt, større, flottere og mere solidt format. De første to nye titler er genskrevne udgaver af bøgerne om ufoer og Loch Ness-uhyret.
Droner eller ej – den danske dronegate 2025
I bedste New Jersey-stil kom droner til at få stor opmærksomhed i både medierne og befolkningen i 2025. Men hvor mange af dronerne var egentlig droner?
De bedste hilsener
PS.: En klog marketingmand har engang gjort os opmærksom på, at vi skal gemme det vigtigste til PS’et. Så det har vi gjort: 2026 bliver året, hvor den store disclosure lander – i hvert fald hvis du spørger de sølvpapirshatte, der mener at Steven Spielberg er agent for den dybe stat, og hans nye storfilm Disclosure Day er en form for “soft disclosure” pakket ind som endnu en ufo-spillefilm fra mesterinstruktørens hånd. Det mente de nu også om både Nærkontakt af tredje grad og E.T.
Godt nytår fra Danmarks ældste, aktive ufo-forening.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.


