SUN­li­te fyl­der 10 år

Det­te num­mer mar­ke­rer 10-års­da­gen for SUN­li­te. SUN­li­te 1–1 blev udgi­vet i maj 2009, og nær­væ­ren­de udgi­vel­se er num­mer 61 i ræk­ken. Min oprin­de­li­ge hen­sigt var at skri­ve om ufo­lo­gi­en og dis­ku­te­re de sene­ste ufo­lo­gi­ske nyhe­der. Jeg var også inter­es­se­ret i at gå til­ba­ge i tiden og kig­ge på ældre hæn­del­ser.

Efter et par års skriv­ning blev det tyde­ligt for mig, at ufo­lo­gi­en kan lide at gen­ta­ge sig selv ved at prom­ove­re de sam­me gam­le argu­men­ter og ikke afprø­ver nye meto­der i ind­sam­lin­gen af bevi­ser. Mens listen over de bed­ste hæn­del­ser vok­ser, for­bli­ver resul­ta­ter­ne de sam­me. Man­ge ufo­til­hæn­ge­re synes ikke at være inter­es­se­re­de i at fravi­ge det sen­sa­tions­præ­ge­de i de sam­me gam­le histo­ri­er. I mel­lem­ti­den ser det ud til, at de sager, der synes at være lidt kød på, ikke på sam­me måde vir­ker så over­be­vi­sen­de for folk uden for de ufo­lo­gi­ske kred­se.

Jeg er ble­vet lidt træt af at se på gam­le til­fæl­de, som ufo­lo­ger af en eller anden grund fin­der over­be­vi­sen­de. I de fle­ste til­fæl­de er bevi­set begræn­set til en anek­do­tisk og ikke-veri­fi­cer­ba­re rap­port fra en enkelt per­son. End­nu vær­re er sager­ne, som base­res på ryg­ter. Hvor­for er ufo­til­hæn­ge­re så inter­es­se­re­de i at frem­me sådan­ne sva­ge til­fæl­de? Det bur­de ikke være nogen over­ra­skel­se, at folk uden for de ufo­lo­gi­ske kred­se ser skep­tisk på dis­se histo­ri­er.

På grund af min fal­den­de inter­es­se for den­ne type sager er SUN­li­te ble­vet lidt tyn­de­re med åre­ne. Man kan ikke bru­ge meget tid på at „slå flu­er ihjel“. Jeg fort­sæt­ter mine bestræ­bel­ser på UFO Evi­den­ce-sager­ne [ufoop­le­vel­ser­ne beskre­vet i NICAP’s klas­si­ske bog­ud­gi­vel­se fra 1964] for at vise, at det ikke er en sam­ling af så over­be­vi­sen­de sager, som for­ta­le­re mener. Det er for­trins­vis en sam­ling af ufoop­le­vel­ser, som efter en nær­me­re ana­ly­se er knapt så over­be­vi­sen­de. Mens nog­le få til­fæl­de er inter­es­san­te, er fler­tal­let bare „fyld“. Det vil­le have været bed­re, hvis NICAP blot hav­de nævnt deres bed­ste tyve til­fæl­de i ste­det for at sky­de med spre­de­hagl.

Mine andre bestræ­bel­ser på at under­sø­ge de uopkla­re­de sager fra Pro­ject Blue Book og se med nye øjne på Blue Book-filer­ne — et arbej­de, som jeg for­ven­ter, vil at tage yder­li­ge­re fem år at fuld­fø­re, er lige så udfor­dren­de. Så ufo­er­ne keder mig ikke helt til døde end­nu. Jeg er bare ikke så fasci­ne­ret af det meste af det, som ufo­lo­gi­en i øje­blik­ket har at til­by­de, så det arbej­de, der oftest udmønt­er sig i tre artik­ler i hvert num­mer af SUN­li­te, tager meget af min tid.

„Inter­es­sen for uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter udsprin­ger måske ikke så meget af viden­ska­be­lig nys­ger­rig­hed som fra uop­fyld­te reli­gi­øse behov. Fly­ven­de tal­ler­ke­ner ser ud til for nog­le men­ne­sker at erstat­te de guder, som viden­ska­ben har afsat. Med deres fjer­ne og ekso­ti­ske ver­de­ner og deres pseu­d­ovi­den­ska­be­li­ge over­byg­ning er kon­takt­per­so­ner­nes beret­nin­ger accep­tab­le for man­ge men­ne­sker, der afvi­ser de ældre reli­gi­øse ram­mer. Men net­op for­di folk så intenst ønsker, at uiden­ti­fi­ce­re­de fly­ven­de objek­ter har en ven­ligsin­det, intel­li­gent og ikke-jor­disk oprin­del­se, må det ret­fær­dig­vis kræ­ves af under­sø­gel­ser­ne af obser­va­tio­ner­ne, at man kun accep­te­rer den mest strin­gen­te logik og de bed­ste bevi­ser. På nuvæ­ren­de tids­punkt er der intet, som bevi­ser, at de for­skel­li­ge obser­va­tio­ner af fly­ven­de tal­ler­ke­ner og kon­takt­be­ret­nin­ger enty­digt kan kob­les sam­men med ikke-jor­disk intel­li­gens.“