Ali­ens spø­ger i alle kon­spira­tions­te­o­ri­er

For­tæl­lin­ger base­ret på kon­spira­to­risk og para­noid tænk­ning bli­ver sta­dig mere domi­ne­ren­de i medi­er­ne. Det er dog ikke den nyvalg­te ame­ri­kan­ske præ­si­dents gøren og laden, der er tema­et i Aaron John Guly­as’ sene­ste bog­ud­gi­vel­se, men kon­spira­tions­te­o­ri­er gene­relt. De har en lang histo­rie i USA og er ofte ble­vet styr­ket af afslø­rin­ger af rig­ti­ge kon­spira­tio­ner og for­ti­el­ser.
 

Aaron John Guly­as er histo­ri­ker og har med sine tid­li­ge­re udgi­vel­ser vist, at han også er for­tro­lig med ufo­mytens histo­rie. Hans sene­ste udgi­vel­se er Con­spira­cy The­o­ri­es — The Roots, The­mes and Pro­pa­ga­tion of Para­noid Poli­ti­cal and Cul­tu­ral Nar­ra­ti­ves, som ind­le­des med en teo­re­tisk intro­duk­tion om kon­spira­tions­te­o­ri­ens natur. Der­ef­ter føl­ger de seks hoved­ka­pit­ler:

  1. Secret Socie­ties
  2. New Wor­ld Orders
  3. They Came from Outer Spa­ce
  4. Mind Con­trol
  5. Mad Sci­en­ce and For­bid­den Know­led­ge
  6. The Hid­den Wor­ld of the Nazis

Det er kapi­tel 3: They Came from Outer Spa­ce, som er mest rele­vant i den­ne sam­men­hæng.

Donald E. Keyhoe (1897–1988).

Donald E. Keyhoe stod med sine artik­ler og adskil­li­ge stor­sæl­gen­de bøger fad­der til rum­skibs­hy­po­te­sen, dvs. tro­en på at ufo­er er frem­me­de rum­ski­be. Han blev grund­læg­ger af kon­spira­tions­te­o­ri­en om, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der (for­ment­lig CIA) ken­der sand­he­den om ufo­er­ne og skju­ler den for offent­lig­he­den.

I peri­o­den 1957–1969 var Keyhoe leder af den pri­va­te orga­ni­sa­tion Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee on Aeri­al Pheno­me­na (NICAP), som sam­men med kon­kur­ren­ten APRO (Aeri­al Pheno­me­na Research Orga­niza­tion) var domi­ne­ren­de i ufo­mytens før­ste man­ge år. Beg­ge orga­ni­sa­tio­ner for­søg­te at doku­men­te­re besøg ude­fra og frem­skaf­fe det ende­li­ge bevis, men så gan­ske for­skel­ligt på myn­dig­he­der­nes rol­le. Hvor NICAP med Keyhoe i spid­sen tro­e­de på en sam­men­svær­gel­se, men­te APRO ikke, at myn­dig­he­der­ne kend­te og til­ba­ge­holdt nogen „sand­hed“.

I dag er både NICAP og APRO for­tid, men arven efter dem er lang­tids­hold­bar. Man­ge ufo­or­ga­ni­sa­tio­ner er efter­føl­gen­de opstå­et og for­s­vun­det i glem­sel uden at have efter­ladt sig vari­ge spor — og tak for det.

Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee on Aeri­al Pheno­me­na (NICAP)
var aktiv i peri­o­den 1956–80.

The Aeri­al Pheno­me­na Research Orga­niza­tion (APRO) var aktiv i
peri­o­den 1960–88.

I dag kal­der den ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tion MUFON (Mutu­al UFO Net­work, grund­lagt i 1969) sig for ver­dens stør­ste. Ja, den udnæv­ner sådan set også sig selv som ver­dens æld­ste ufo­or­ga­ni­sa­tion og afslø­rer der­med sit mang­len­de kend­skab til ufo­mytens histo­rie: SUFOI blev som bekendt dan­net i 1957. Desvær­re har MUFON trods prok­la­ma­tio­ner på sin hjem­mesi­de om det mod­sat­te i prak­sis ingen viden­ska­be­lig til­gang til ufo­myten (se fx artik­len „Men han har jo ikke noget på!“).

MUFON har intet lært af (eller væl­ger at igno­re­re) de man­ge erfa­rin­ger og den vær­di­ful­de viden, som er ind­sam­let om ufo­myten gen­nem 70 år, men gen­ta­ger i udgi­vel­ser og tv-doku­men­ta­rer myter, van­dre­hi­sto­ri­er og uhyr­li­ge påstan­de i en uen­de­lig­hed uden at brin­ge noget vær­di­fuldt nyt om ufo­myten til torvs.

De såkald­te ufo­bort­fø­rel­ser (abductions) domi­ne­re­de i 1980erne og 1990erne. Sel­vud­nævn­te „eks­per­ter“ som John Mack, David M. Jacobs og Whit­ley Stri­e­ber skab­te sig et godt ind­tægts­grund­lag og berøm­mel­se i ufokred­se ved at over­be­vi­se man­ge tusin­de sen­si­ti­ve ame­ri­ka­ne­re om, at de hav­de været bort­ført af ali­ens, under­søgt og bragt til­ba­ge til en trau­ma­ti­se­ret hver­dag. Især for­må­let med dis­se bort­fø­rel­ser fyld­te bøger og kon­fe­ren­ce­fored­rag. Var myn­dig­he­der­ne i ledt­og med dis­se (for­trins­vis) ond­skabs­ful­de besø­gen­de ude­fra? Var der ind­gå­et en deal om, at „de“ får lov til at høste men­ne­sker, mod at „vi“ til gen­gæld får kend­skab til frem­med tek­no­lo­gi? De vil­de kon­spira­to­ri­ske ide­er fik frit spil og gjor­de ufo­myten både mere omfat­ten­de, ind­vik­let og selv­mod­si­gen­de.

1950ernes opfin­del­se af begre­bet „Men in Bla­ck“ (MIB) —
de mysti­ske mænd, der besø­ger og skræm­mer ufovid­ner — med
Albert K. Ben­der og for­fat­te­ren Gray Bar­ker (bil­le­det) som
bag­mænd har vist sig sær­ligt leve­dyg­tig og har bl.a. resul­te­ret
i stor­sæl­gen­de film.

Fra slut­nin­gen af 1960erne og op gen­nem 1970erne — en tid præ­get
af Viet­nam-kri­gens ræds­ler og en vok­sen­de mistro til poli­ti­ke­re og
myn­dig­he­der bl.a. på grund af Water­ga­te-skan­da­len (1972–74) —
opgav de besø­gen­de næstekær­lig­he­den kendt fra 1950ernes ufopro­fe­ter
og blev kri­mi­nel­le og vol­de­li­ge: De skam­fe­re­de kvæg, øde­lag­de mark-
afgrø­der med sto­re aftryk i kunst­fær­di­ge møn­stre og bort­før­te uskyl­di­ge
men­ne­sker. I 1987 udkom Whit­ley Stri­e­bers selv­bi­o­gra­fi­ske roman „Com­mu­ni­on —
A True Story“, som blev en best­sel­ler. Bogen hand­ler om Stri­e­ber, der i en peri­o­de
efter julen 1985 får nat­li­ge besøg i sove­væ­rel­set af de Grå. Han glem­mer
umid­del­bart alt om ople­vel­ser­ne, men kan sene­re huske dem i detal­jer.

 

Det­te kli­ma gav en ny histo­rie gode vækst­be­tin­gel­ser. Alle hav­de ellers for længst glemt, at der i som­me­ren 1947 styr­te­de et eller andet mystisk ned ved Roswell i New Mexi­co.

At det i vir­ke­lig­he­den dre­je­de sig om en klyn­ge af vild­far­ne for­søgs­bal­lo­ner fra det top­hem­me­li­ge MOGUL-pro­jekt (se fx Roswell og Pro­ject Sau­cer — Da ufo­myten blev skabt) er for så vidt tem­me­lig lige­gyl­digt, for da Char­les Ber­litz‚’ og Wil­li­am Moo­res bog The Roswell Inci­dent begynd­te at stor­sæl­ge i 1980, var det plud­se­lig ble­vet til den skin­bar­li­ge sand­hed, at myn­dig­he­der­ne hav­de til­ba­ge­holdt viden om et nedstyr­tet frem­med rum­far­tøj med ali­ens.

Roswell-hyste­ri­et nåe­de nye høj­der i de føl­gen­de år, hvor hund­red­vis af doku­men­ter „bevi­ste“, at en hem­me­lig 12 mands-grup­pe ved navn MJ-12 siden 1947 i kulis­ser­ne hav­de sty­ret en lang ræk­ke begi­ven­he­der knyt­tet til ufostyrt, kon­takt med ali­ens etc. At de man­ge MJ-12-doku­men­ter tyde­lig­vis er for­falsk­nin­ger, bety­der intet, hvis man er tro­en­de og lider af para­noia. De kan godt kom­me til at pas­se fint ind og give mening, hvis man leder efter det møn­ster, som ska­ber menings­fuld sam­men­hæng i en skum­mel ver­den.

Milt­on Wil­li­am „Bill“ Coo­per blev
med åre­ne mere og mere radi­kal
og var i slut­nin­gen af 1990erne en
del af den mili­tan­te, rege­rings-fjendt­li­ge
subkul­tur. Han døde i 2001 under en
skud­veks­ling, da poli­ti­et vil­le anhol­de ham.

Ber­litz og Moo­re var ikke ale­ne om at ska­be Roswell-myten. Stør­ste­delen af resear­chen til deres best­sel­ler blev gen­nem­ført af Stan­ton Fri­ed­man, der efter­føl­gen­de skrev sin egen bog om Roswell-nedstyrt­nin­gen.

Fri­ed­man til­skri­ves i øvrigt udtryk­ket „A Cos­mic Water­ga­te“, som er godt at bru­ge, hvis man med et mystisk og sigen­de ansigts­ud­tryk ger­ne vil anty­de en mulig sam­men­hæng mel­lem fx Roswell-nedstyrt­nin­gen og mor­det på præ­si­dent John F. Ken­ne­dy.

De man­ge ufo­re­la­te­re­de kon­spira­tions­i­de­er gav i 1990erne rige­ligt med stof til sci­en­ce fiction-seri­er som fx X‑Files og Dark Ski­es.

Med opfin­del­sen af BBS’er (elek­tro­ni­ske opslag­stav­ler på net­tet) og inter­net­tets sta­dig vok­sen­de udbre­del­se fra 1990erne blev det let­te­re at få sit bud­skab ud — uan­set hvor åndsvagt og usandt det i øvrigt kun­ne være.

Når noget en gang er publi­ce­ret på net­tet, eksi­ste­rer det til evig tid. Især hvis nogen insi­ste­rer på at hol­de det i live.

Aaron John Guly­as: „Con­spira­cy The­o­ri­es —
The Roots, The­mes and Pro­pa­ga­tion of
Para­noid Poli­ti­cal and Cul­tu­ral Nar­ra­ti­ves“
,
229 sider, McFar­land & com­pa­ny, Inc., Publis­hers 2016.
Bogen er i soft­ba­ck, har få illu­stra­tio­ner og er udsty­ret
med gode noter, bibli­o­gra­fi og sti­kord­s­re­gi­ster.

I dag vil man såle­des sta­dig stø­de på tek­ster skre­vet af blandt andre fan­ta­ster som John Lear og Bill Coo­per.

Kon­spira­tion­s­til­hæn­ge­re ser sam­men­hæn­ge, hvor de ikke fin­des, og Coo­per kun­ne fx se en sam­men­hæng mel­lem ufo­er og New Wor­ld Order (en tota­li­tær ver­dens­re­ge­ring).

En for­fat­ter­grup­pe (med Jim Keith som en af fle­re) under pseu­do­ny­met „Com­man­der X“ hav­de en fest i 1990erne med deres histo­ri­er om en hem­me­lig underjor­disk base i Dul­ce, hvor ali­ens og de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der sam­ar­bej­de­de — histo­ri­er som siden har knop­skudt.

Aaron John Guly­as skri­ver i sine kon­klu­sio­ner i Con­spira­cy The­o­ri­es — The Roots, The­mes and Pro­pa­ga­tion of Para­noid Poli­ti­cal and Cul­tu­ral Nar­ra­ti­ves, at kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne i stør­re eller min­dre grad er knyt­tet til spørgs­må­let om ikke-jor­disk liv med tæt­te bånd mel­lem ufo­er og poli­ti­ske sam­men­svær­gel­ser.

Guly­as slår også fast, at kon­spira­tions­i­de­er er leve­dyg­ti­ge.

I dag bli­ver de holdt i live af exopo­li­tik- og disclo­su­re-bevæ­gel­ser­ne, som i vir­ke­lig­he­den relan­ce­rer gam­le bud­ska­ber i nye klæ­der.

De skru­er tiden til­ba­ge til ufopro­fe­ter­ne i 1950erne og Donald E. Keyho­es stor­heds­tid med kon­so­li­de­rin­gen af rum­skibs­hy­po­te­sen og myn­dig­he­der­nes hem­me­lig­hol­del­se og gen­bru­ger for­ti­dens man­ge kon­spira­tions­i­de­er i nye klæ­der.

 

Læs mere

Læs mere om Aaron John Guly­as og hans bøger på ufo.dk:

 

De gode og de dår­li­ge

Nog­le kon­spira­tions­te­o­ri­er kan lyde besnæ­ren­de og måske end­da sand­syn­li­ge. Men de fle­ste er meget langt ude, som fx når nogen påstår, at:
  • den øst­ty­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste Sta­si har opfun­det Smøl­fer­ne for at udbre­de tan­ken om det per­fek­te kom­mu­ni­sti­ske sam­fund
  • The Beat­les i vir­ke­lig­he­den var hem­me­li­ge agen­ter for det bri­ti­ske kon­ge­hus, som vil­le udbre­de hip­pie­kul­tu­ren til hele ver­den, så Prins Char­les kun­ne få en legi­tim und­skyld­ning for at skju­le sine sto­re ører under langt hår.

Men hvad gør en kon­spira­tions­te­o­ri god eller dår­lig? Og hvor­dan er de dår­li­ge teo­ri­er egent­lig skru­et sam­men? Det giver pro­fes­sor Kas­per Lip­pert-Ras­mus­sen fra Aar­hus Uni­ver­si­tet svar på i artik­len „Dår­li­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er glem­mer at for­kla­re“ på videnskab.dk.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.