Ildkugle filmet fra Danmark
Mandag aften den 12. november kl. 21.42 lyste en stor ildkugle sydhimlen op.
Ildkuglen blev set af mange danskere fra bl.a. Nordjylland og Sjællands-området og blev registreret på de automatiske kameraer på Orion Planetarium og Niels Bohr Institutet i København.
Leder af Orion Planeatrium i Jels, Ph.d. Lars Petersen bekræfter over for vejret.tv2.dk, at der var tale om en meteor, som brændte på vej ind i Jordens atmosfære.
Iflg. beregninger foretaget af Anton Norup Sørensen, Niels Bohr Institutet, slukkedes ildkuglen i 67 kilometers højde nordvest for Hamburg.
Rune Larsen så Ildkuglen fra Sjælland og berettede til TV2 Øst:
„Jeg så meteoren igennem forruden i bilen. Da den var cirka halvvejs nede over ruden sprang den i luften i tusinde, hvis ikke millioner af stykker. Det var helt seriøst det vildeste, jeg nogensinde har set“, siger han efter at have set meteoren.
http://vejret.tv2.dk/artikel/id-60075614:stor-ildkugle-lyste-op-over-danmark.html
Kontakt www.ildkugle.dk hvis du ser en ildkugle
Hjemmesiden stjerneskud.info drives af Anton Norup Sørensen, Niels Bohr Institutet i København og samler og præsenterer observationer af klare stjerneskud over Danmark http://stjerneskud.info/index.php/en/.
Den aktuelle ildkugle er blevet registreret af kameraerne i Jels og København.
På adressen http://mail.stjerneskud.info/fireball/event2012-11–12-21–42-24/
kan man se baneberegninger og 2 korte videosekvenser med ildkuglen.
Observerer man klare ildkugler, så foretag detaljeret indberetning til denne hjemmeside, der har den danske ekspertise i baneberegninger og 3 automatiske overvågningsstationer til rådighed.
Ved redaktionens slutning indløb meldingen om, at der allerede kl. 02.17 blev observeret og fotograferet en flot ildkugle den 12. november.
Et billede af meget høj kvalitet, fotograferet af Paul Christiansen fra Østjylland kan ses i denne forum tråd: Ildkugle med røg.
Steinar Midtskogen har også fotograferet meteoren fra nær Oslo.
Besøg i Frankrigs „rumby“
Under en rejse i det sydlige Frankrig bød der sig en mulighed for at besøge „rumbyen“ Cité de l’Espace i Toulouse.
Indgangen til Cité de l’Espace i Toulouse
Udendørs er i parken anlagt en miniudgave af Sol-
systemet med de rette størrelsesforhold mellem Solen og
planeterne, men naturligvis ikke hvad afstandene angår.
Herover ses Jorden som den lille blå kugle lidt th. for midten.
Der reklameres på forhånd med en bred vifte af oplevelser, der har med astronomi og rumfart at gøre, så det er med en vis forventning der købes billet til oplevelsescentret Cité de l’Espace.
ses fra luften, i efteråret 2011 byde gæst nr. 4.000.000
velkommen.Det udendørs oplevelsescenter domineres
af den store Ariane-raketmodel.
I parken finder man adskillige rumfartøjer i naturlig størrelse.
Man kan derfor gå om bord i en kopier af det sovjetiske
Soyouz-rumskib eller den berømte rumstation Mir. Man
kan også se den 35 meter høje raket Ariane 5, som om man
var i rumcentret Kourou i Sydamerika.
Selv om man i parken illustrerer menneskets formåen
inden for rumfarten, støder man overalt på skilte med
aliens, der åbenbart anvendes for at pirre nysgerrig-
heden hos den yngre generation..
Heller ikke et „nødlandet rumskib i afspærret område“ i bedste Roswell-stil mangler i parken.
|
Originale raketmotorer fra forskellige raketter siden
tyske V‑2 fra 2. Verdenskrig er udstillet indendørs
sammen med kopier af berømte satellitter, som f.eks.
sovjetiske Sputnik 1, der forbløffede verden i oktober 1957.
De besøgende i Cité de l’Espace kan udforske universet eller mere jordnært studere rumfartens udvikling og formåen gennem forskellige værksteder, utallige udstillinger og desuden forestillinger i to biografsale med den seneste teknologi inden for billeder og lyd. I IMAX-salen (kæmpeskærm med 3D-briller) og planetariet (med en halvkugleformet skærm på 360° samt en rumsimulator) er den besøgende ikke blot observatør, men får en fornemmelse af selv at være ude i rummet. I salen Stellarium, som er et planetarium for de mindste børn, berettes om stjernerne og stjernebillederne.
Midt i rundgangen i Cité de l’Espace er der pludselig er der et par skilte ind til et særskilt rum, der specielt fanger opmærksomheden … noget med et undersøgelseskontor for ukendte fænomener!
|
På en tavle i „undersøgelseskontoret“ var opsat forskellige typer af ufo-fotografier, som gæsten kunne forsøge at identificere korrekt.
|
Flere eksempler i udstillingen på astronomiske og atmosfæriske
fænomener, der kan give anledning til ufo-oplevelser, bl.a.
satellitter, der brænder op i atmosfæren.
Præsentationen i udstillingen er opbygget som det ses i form af en slags opslagstavler, hvor der præsenteres detaljer omkring enkeltsager. Herover præsenteres Cash-Landrum-observationsberetningen fra 29. december 1980, hvor Betty Cash og Vickie Landrum om aftenen under kørsel til Dayton, Texas, USA, i et øde skovområde først observerer et lys, som de tror er et fly.
Lidt senere observerer de lyset igen meget tættere på og efter beskrivelsen som et enorm diamant-formet objekt, der svæver i trætop niveau og med flammer forneden og med en betydelig varmeudstråling. De imponerende udstillinger af ringbind i lokalet illustrerer de store mængder af indsamlede data om ufo-fænomener, men er dog kun staffage. De er alle ganske tomme. |
Bag „lukkede låger“ og på opslagstavlen kan man læse
„hemmeligheder“ om Roswell-nedstyrtningen fra 1947.
En interaktiv computer højner absolut udstillingens niveau med præsentationen
af nogle af de tildragelser, som anses for „uforklarlige“. Indgangsbilledet fanger
måske det mere ungdommelige publikum, medens en besøgende med en mere dybt-
gående interesse fanges af navne som „Trans-en Provence“ og „Hessdalen“.
I underrubrikker til de enkelte menupunkter kan man se nærmere detaljer i sagen
fra Trans-en-Provence, der også fik omtale i den danske presse.
Også de spændende lysfænomener i Hessdalen i Norge giver den franske udstilling stor opmærksomhed.
Udstillingen rummer også et par eksempler på ting, der i bogstaveligste
forstand kommer fra rummet. Øverst tv. ses en stump af den store meteorit
Sikhote-Alin, der i 1947 styrtede ned nordøst for Vladivostok. Herover ses en
del af den nedstyrtede sovjetiske satellit „Cosmos-1984“. Vragstykket støtter
sig i udstillingen på en stabel af de tekniske rapporter, som for år tilbage blev
udgivet af det daværende franske undersøgelsesorgan GEPAN.
Rapportmaterialet i udstillingen stammer fra GEIPAN,
Groupe d’Etudes et d’Information des Phénomènes
Aérospatiaux Non identifiés, ufo-undersøgelsesgruppen
nedsat af CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter i Toulouse.
En lidt uventet men interessant ekstra udstilling for en gammel rum- og ufo-entusiast i den franske “rumby” Cité de l’Espace i Toulouse.
Da jeg er ved at forlade ufo-udstillingen, ringer mobilen.
I telefonen er Xavier Passot, den nye leder af GEIPAN, ufo-undersøgelsesgruppen nedsat af CNES, Det franske Nationale Rumfartscenter.
Men det er en helt anden historie.
Omtale af Trans-en-Provence og Hessdalen:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2007/um07-080.php og
http://www.sufoi.dk/arkiv/arkiv-hn/hessdalen‑1.php
Information om Cité de l’Espace:
http://www.cite-espace.com/#accueil
Fra SUFOI’s Fotoafdeling
8500 Grenå 6. august 2012
Ved pilen ses et af de små lys på himlen, det lykkedes at fotografere fra Grenå den 6. august 2012 tidligt om morgenen.
|
PK fra Grenå i sin henvendelse i slutningen af september:
Hermed nogle billeder til SUFOI af en super mærkelig oplevelse, som jeg havde d. 06.08.2012.
Der er gået noget tid, det har taget mig nogen tid at konsumere oplevelsen, men jeg har så valgt at sende vedlagte billeder til jer.
Forløbet er som følgende:
Klokken cirka 03:30 kommer jeg hjem fra en bytur, og da jeg skal låse op for vores hus, syntes jeg der er noget mærkeligt bag min ryg, og da jeg vender mig om, ser jeg mindst 100 lys som på billederne komme svævende fra Syd mod Nord, det er super vejr og ikke en vind og helt stille.
Lysene er i fin format som på billederne, jeg skynder mig ind og vækker min kone, som kikker, mens jeg leder efter mit kamera, (min kone skynder sig ind og gemmer sig under dynen, da hun har set nok :0).
Da jeg får kameraet frem, er de mange lys væk, men kun dem som I kan se på billederne er tilbage, også i fin format. Der er nogle gadelamper, og billederne er taget mod øst ind over Grenaa lystbådehavn.
På et af billederne er det som om, at en af lyskuglerne er på en lysmast, lysmasterne er cirka 10 meter høje, så kuglen må være en 3 meter i diameter/højden.
Hele seancen tog nok 3 til 5 minutter. Jeg var dagen efter ovre og kikke på lysmasterne, men der var intet at se.
På et af billederne kan man også, når man zoomer ind, se en blå kugle med et svagt blåt lys, men på de originale billeder i højere opløsning er det altså ligesom der er flere ting i luften ???
Men ikke en lyd, ingen røg, bare det, I ser på billederne. Jeg gik ud på gaden og over mod lysene, men de forsvandt mod nord.
Og ja, jeg aner ikke, hvad det er og eller kan være, og kan slet ikke finde en logisk forklaring på fænomenet.
Jeg har talt med en, som bor på lystbådehavnen, og der er folk, som derfra så det samme som jeg.
Det originalt modtagne foto med to små lys på
himlen. Desuden ses en svagt en blå rund aftegning.
Samme foto med ændrede lysforhold, der afslører, at den
lyseblå aftegning og en række andre runde lysplamager på
himlen skyldes små partikler i luften som røg/støv/fugt, der
tæt på kameraets objektiv er oplyst af den udløste blitz.
SUFOI’s konklusion
Ved et af de fremsendte fotos er kameraet af fotografen understøttet ved en vindueskarm, hvilket har givet et rimeligt skarpt foto trods de mørke optageforhold og deraf automatisk lange eksponeringstid.
En kraftig udsnitsforstørrelse af det ene lys på et af billederne ses tv. og viser et markant lysere parti i aftegningen, som svarer til det brændende materiale i bunden af en varmluftballon til opdrift og oplysning.
DMI’s vejrdata viser en vind — målt fra Tirstrup Lufthavn — fra ca. SSØ til ca. NNV, hvilket er i overensstemmelse med den angivne flyveretning, og dermed understøtter, at der kan have været tale om et luftbåret fænomen.
Ud fra en samlet vurdering af de modtagne oplysninger og gennemgang af billederne er der ikke tvivl om, at der er observeret og fotograferet små varmluftballoner opsendt fra nærområdet — sikkert i en eller anden absolut festlig anledning antallet taget i betragtning.
2630 Tåstrup 29. september 2012
En observatør skriver:
Set på himlen i Taastrup, ved 21.50–22.00 tiden den 29. september 2012:
Ca. 30 røde lyskugler fløj lydløst, langsomt og vandret hen af himlen, efter hinanden. De steg ikke opad som rislamper, men vandret, trods der var helt vindstille.
Jeg har desværre kun vedlagte to videooptagelser, som er optaget på min mobil.
Det er filmet fra Tjørnehaven i Taastrup, og lysene bevægede sig fra vest til øst. De forsvandt alle hurtigt, når de nåede til samme sted.
Hvad kan dette være?
Screenprints fra de to modtagne videosekvenser med
nogle af de observerede lyskugler på himlen. Det store
hvide lys (øverst) er gadebelysning.
Kraftig udsnitsforstørrelse af det
ene screenprint med ændrede lys-
og kontrastforhold, der tydeliggør
ligheden med små varmluftballoner.
Iflg. DMI og andre målestationer var der det pågældende tidspunkt en vind på ca. 6 m/sek. fra ca. sydvest, hvilket er i overensstemmelse med den angivne bevægelsesretning for noget luftbåret.
SUFOI’s Fotoafdeling er ikke i tvivl om, at der i det aktuelle tilfælde er tale om små varmluftballoner, som der kan læses mere om på dette link:
http://www.sufoi.dk/info/balloner.php
Midtjyllands Avis, Kjellerup, fortalte den 11. oktober på deres netudgave, at Marie Andersen samme morgen havde observeret noget ejendommeligt på himlen:
http://www.mja.dk/artikel.php?node_id=134732&click_origin=article_related_article_1
Radiointerview
Radio 1, Silkeborg, kontaktede efterfølgende SUFOI og aftalte et fælles tlf.interview med SUFOI’s Fotoafdeling og observatøren.
Fotografen blev af intervieweren spurgt, hvad hun troede, det var: En ufo.
Da jeg efterfølgende spurgte, hvad hun mente med en ufo, var svaret — efter hukommelsen, at det var sådan en lysende en, der fløj rundt på himlen.
Direkte udspurgt om observationstidspunktet var svaret til stadighed: Ved syvtiden.….. uden nærmere tidsangivelse.
Fotografen mente, observation og optagelse måtte være sket i retning af Silkeborg, dvs. i sydlig retning.
Der er dog ingen retningsangivelse for en evt. flyveretning.
Iflg. fotografen er fotoet taget gennem et vindue og oplyste videre, at „lyset“ ikke kom med på billedet, hvor man kun kunne se, det der nu var.
Observatøren kunne ikke berette detaljer om selve udseendet, andet end at der var tale om et lys på himlen.
Fotografen lovede at fremsende originale foto(s) via www.ufo.dk, men fotos er ikke modtaget.
Læserkommentarer
To kommentatorer til artiklen på netavisen:
http://www.mja.dk/artikel.php?node_id=134732&click_origin=article_related_article_1
og
http://www.mja.dk/artikel.php?node_id=134777&click_origin=article_related_article_1
peger på fly belyst af Solen som forklaring og med kort kondensstribe — altså contrail belyst af den opgående sol — som observeret af dem selv.
FTK, Karup, oplyser iflg. avisen, at de ikke har haft fly i luften på dette tidspunkt, da deres øvelse var afsluttet tidligere på morgenen.
Fly belyst af Solen?
En gennemgang af data fra http://www.FlightRadar24.com viser flere fly i området
mellem 06.44 og 07.14 DST = 04.44 — 05.14 UTC (FlighRadar viser UTC-tid.)
som kan have givet anledning til observationen.
Selve fotoet, som det for nærværende foreligger i et screenprint fra avisartikel fra nettet viser absolut ingen brugbare detaljer. Der findes blot en med rødt indrammet uskarp plet, der kan hidrøre fra alt muligt — eksempelvis en plet på vinduet eller et insekt/fugl.
Sagen må derfor henlægges under utilstrækkelige data.
Nok en varmluftsballon!
© Tommy Frost
|
Det vil være læserne af UFO-Mail bekendt, at vi i SUFOI forsøger at arbejde med ufo-emnet ud fra en seriøs og saglig tilgang. Dette gælder ikke mindst i forhold til undersøgelsen af observatørers fotografier. Et område, som i de seneste år i høj grad har været præget af den efterhånden langvarige modedille med at opsende små varmluftsballoner i forbindelse med snart sagt alskens slags festivitas såsom byfester, fødselsdage, bryllupper og havefester.
Men der er sikkert også dem, som mener, at SUFOI en gang imellem er en kende „for seriøse“. Ikke mindst, når et ellers spændende foto — igen igen — viser sig at være en ordinær varmluftsballon. UFO-Mails læser Tommy Frost har sendt os denne tegning, som på glimrende vis indfanger dette. Tommy skriver i øvrigt i sin mail til SUFOI, at han over årene har set mange af disse balloner og efterhånden selv er blevet en „habil spotter“ af varmluftsballoner. Vi takker mange gange for tegningen, som vi hermed gerne vil dele med vores læsere.
5792 Årslev 10. og 11. oktober 2012 — Observation af ? IFO!
På SUFOI’s observationsliste dukkede denne interessante beretning op:
I går den 10.10.2012 kl. ca. 19.45 så jeg på cykel på vej til DagligBrugsen i Årslev et stærkt hvidt lys i nord, bevæge sig mod syd med en fart markant større end en trafikflyver, ligesom der ikke sås den obligatoriske lysføring. Ej heller hørtes nogen lyd udover den almindelige i gaden.
I dag d. 11.10 så jeg det samme — også på vej til Brugsen. Jeg stod af cyklen for at finde ud af, hvad pokker det her kunne være for noget — nu igen. I det samme jeg standsede, gjorde tingesten det også. Jeg besluttede, at nu skulle den ikke slippe væk så let som i går, hvor jeg godt nok havde undret mig over, hvad det kunne være, men ikke rigtig havde gjort forsøg på at se nærmere på det.
Efter ca. 5 minutter hvor det ikke havde rørt sig ud af flækken, kørte jeg langsomt videre.
Jeg kunne nu se, at objektet fulgte min bevægelse, ved det, at det satte i gang samtidig med at jeg begyndte at cykle igen, og at det fulgte mig i samme retning som jeg cyklede.
Pludselig så jeg noget ( i dag d. 11.10 på min vej til brugsen, og som det sidst observerede) som jeg ikke i går havde lagt mærke til, nemlig at der befandt sig en høj antennemast på det sted hvor objektet var at se.
Jeg må indrømme, at mine sanser og min forstand spillede mig et puds. Det, jeg så, var anti-kollisions-lyset på toppen af en sendemast placeret blot 100 meter fra min cykelrute.
Og så er det jo nu efterår, og man er ikke lige vant til ændrede lysmønstre i sæsonen. Men selvfølgelig: Når jeg holdt stille, gjorde lyset på antennemasten det naturligvis det også.
Ak ja. Hvornår ser jeg en rigtig flyvende tallerken, en af dem der bare stryger over himlen som et lyn?
Når denne beretning fremhæves, skyldes det, at visse ufo-oplevelser finder deres forklaring, når observatører blot er lidt ihærdige med at efterprøve deres oplevelse.
Det kan oven i købet være en ekstra interessant oplevelse at se, hvorledes sanserne kan blive grundigt snydt trods ens egen formodede indsigt og erfaring på området.
Løst og facts
Hvilken satellit er det?
Tidligere på året blev der i UFO-Mail gjort opmærksom på, at man med sin iPhone kunne gå på meteorjagt http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2012/um12-139.php.
Der findes efterhånden adskillige app’s der kan vise vej på stjernehimlen.
En af vore læsere, Bob Petersen, har sendt 2 fotos og gjort opmærksom på, at man også kan identificere en del af de satellitter, der ses på aften- og nattehimlen.
identificeret ting, der bevægede sig over den danske himmel, eksempelvis
SL-16 R/B (17590) — et rakettrin der stadig er i omløb om Jorden og tilbage
i 1987 var del af en opsendelse (tv.). Th. har observatøren identificeret ISS, Den
internationale Rumstation, der ofte kan observeres fra danske breddegrader på
den sydlige himmel. Ovenstående app har observatøren anskaffet sig gratis via
app-store på hans iPhone.
På opdagelse i solsystemet via mobilen
På hvilken planet er et døgn længere end et år, og hvor i solsystemet findes der vand? Det er blot nogle af de spørgsmål, du kan quizze om med den nye app PlanetCards, udviklet af Scientific Playground, som bl.a. består af forskere ved DTU og Statens Naturhistoriske Museum.
App’en er en videreudvikling af det populære kortspil Planetkort. Og ligesom kortspillet kombinerer app-versionen leg og læring og er spækfyldt med informationer om planeter, måner, asteroider og kometer i vores solsystem.
App’en PlanetCards findes både i en gratis- og en betalingsudgave på iTunes.
https://itunes.apple.com/app/planetcards-lite/id548626950?mt=8
Alle indtægter går til udvikling af sjove og lærerige spil, der har til formål at inspirere unge mennesker til at interesse sig for naturvidenskab.
Læs mere på videnskab.dk:
http://videnskab.dk/teknologi/ga-pa-opdagelse-i-solsystemet-mobilen
og http://www.scientificplayground.com/Home.html
Kvinde ramt af lillebitte genstand — ikke af skud
12. okt. 2012 07.56 Nyheder — Søren K. Nielsen
En genstand på størrelse med et knappenålshoved.
Det er, hvad der ramte en 51-årig tysk kvindelig turist i foden, da hun sammen med en flok veninder gik tur på stranden ved Rødhus tirsdag.
Kriminalkommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Hjørring oplyser, at kvinden er blevet undersøgt af en læge — og efter undersøgelsen er man så godt som på bar bund med hensyn til, hvad der kan have ramt kvindens fod.
- Det er så lille et hul, at der ikke kan være tale om et projektil. Og vinklen, kvinden er blevet ramt i, viser, at genstanden har ramt hende oppefra og ned. Det er meget mystisk, siger Peter Skovbak.
Han oplyser, at efterforskningen fortsætter.
- Men vi mangler et godt bud på, hvor vi skal lede efter en forklaring, siger Peter Skovbak.
http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Jammerbugt/2012/10/11/184127.htm
Journalist Søren K. Nielsen oplyser til UFO-Mail, at der ikke kom yderligere oplysninger frem og derfor ingen opfølgning på sagen. Må henlægges som en gåde 🙂
Om ufoer i Radio24syv — nu igen
Den 10. august havde radioværten Ayse Dudu Tepe Nattevagten på Radio24syv, hvor emnet på denne 3‑timers vagt var blevet noget om ufoer.
Man må på redaktionen have vurderet, at emnet har en vis interesse for lytterne, for man har nu den 25. oktober 2012 gentaget ideen.
Informationskvaliteten ligger tilsyneladende ikke højt på programmets koncept, og udsendelsens tempo er bestemt heller ikke velegnet til at holde folk vågne.
Men har du mod på at høre, hvad folk kan finde på at ringe ind og fortælle om mht. deres oplevelser og synspunkter, så er det en god ide at downloade programmet, der er i 3 dele på i alt 3 timer.
Man kan altid „spole frem“, så man ikke nødvendigvis behøver at anvende 3 timer på en gennemlytning:
http://arkiv.radio24syv.dk/video/7221945/nattevagten-25–10-2012–1.
DR’s Tidsmaskinen om ufoer
Programændringer gjorde, at DR 2 den 31. oktober fik plads til programmet Tidsmaskinen om UFOer.
Der er tale om en opdateret version af det program, der tidligere har været sendt og omtalt i UFO-Mail med overskriften UFO-nostalgi i Tidsmaskinen:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2006/um06-076.php.
Opdateringerne omfatter bl.a. skuespilleren Lars Boms ufo-oplevelse i 1978:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2006/um06-079.php
og Flyvevåbnets offentliggørelse af deres ufo-arkiv den 28. januar 2009:
http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2009/um09-105.php.
Programmet er p.t. ikke tilgængeligt via DR’s hjemmeside, men genudsendes sandsynligvis.
siger den berømte britiske astronom Sir Patrick Moore i forbindelse med lanceringen af en ny bog The Cosmic Tourist, han har skrevet sammen med sin Sky at Night-kollega, dr. Chris Lintott fra Oxford University, og Queen-stjernen Brian May, der har en ph.d. i astrofysik, og er en nær ven.
Patrick Moore sagde ved udgivelsen af bogen bl.a.:
Jeg er sikker på der er liv derude. Vi kan ikke være de eneste.
Jeg tror dog ikke, vi på Jorden ville være på nogen (rumvæseners) liste over turiststeder, da vi er en temmelig kedelig planet, der kredser om en kedelig stjerne.
Adspurgt om de seneste opdagelser af nye exo-planeter uden for vores solsystem betød, at vi var tættere på at opdage tegn på fremmed liv i de næste 50 år, sagde han:
Ja. Vi er ikke langt væk. Vi har fundet andre planeter. Det næste trin er at måle atmosfæren. Så kan man finde ud af, om der er ilt, der understøtter evt. liv, som vi så kan kigge efter.
Den 89-årige astronom tilføjede, han forventede, at folk, der havde råd til det, som turister ville flyve ud i rummet til Månen, Mars og måske de ydre afkroge af solsystemet
Men han klagede over, at en manglende finansiering kunne forhindre britiske opdagelser, og gjorde opmærksom på, at det beløb, regeringen havde brugt på krigen i Afghanistan kunne have finansieret et omfattende UK rumprogram.
http://jyllands-posten.dk/nyviden/article4879777.ece
http://www.bbc.co.uk/programmes/b006mk7h/features/patrickmoore.
Himmelsk lysshow over Alabama
|
Foto: D. Hathaway/NASA/MSFC
|
Den 30. oktober var der noget i luften over Alabama i USA. Det var iskrystaller, der skabte et smukt himmelsk lysshow på himlen over NASA’s Marshall Space Flight Center i Huntsville, Alabama. Himlen blev prydet af lysende buer og ringe — under et kaldet for halofænomener.
Disse fænomener opstår, når lyset fra Solen eller Månen brydes af iskrystaller højt oppe i atmosfæren.
Læs mere: http://planetariet.dk/artikel/himmelsk-lysshow-over-alabama.
Lolland-Falsters Folketidende 8. november 2012:
Kilde: |
Andre skriver
Vi kommer aldrig til at tale med en alien
Kommunikation med intelligente væsner på fjerne planeter fremstilles i offentligheden som var det et videnskabeligt emne. Men det er det ikke. Det er og bliver underholdning. Læs Robin Engelhardts glimrende essay på Ingeniørens website.
SETI researcher Seth Shostak bets that we will find extraterrestrial life in the next twenty-four years, or he’ll buy you a cup of coffee. At TEDxSanJoseCA, he explains why new technologies and the laws of probability make the breakthrough so likely — and forecasts how the discovery of civilizations far more advanced than ours might affect us here on Earth.
Overtro topper blandt børn og ældre
Religiøse mennesker bliver mere overtroiske med alderen, når det kommer til spørgsmål om døden, livets oprindelse og sygdom. Læs artiklen på Videnskab.dk.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.