UFO-Nyt nr. 3 er net­op udkom­met!

Den 24. april 1964 klok­ken 17.45 så poli­ti­be­tjent Lon­nie Zamora et ægfor­met far­tøj uden for byen Socor­ro i sta­ten New Mexi­co. Ved siden af far­tø­jet stod to små væs­ner i hvi­de drag­ter! — En nærob­ser­va­tion af 3. grad, som det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben efter grun­di­ge under­sø­gel­ser ikke kun­ne for­kla­re. Der duk­ker fort­sat nye oplys­nin­ger og hypo­te­ser op om den snart 40 år gam­le hæn­del­se. De nye aspek­ter i sagen behand­les i UFO-Nyt nr. 3.

Pro­jekt Hvid­bog

»Pro­jekt Hvid­bog« er tit­len på et nyt pro­jekt, som har til for­mål at sam­le og doku­men­te­re erfa­rin­ger­ne fra SUFOI’s man­ge­åri­ge arbej­de med at ind­sam­le og under­sø­ge obser­va­tions­be­ret­nin­ger.

 

I begyn­del­sen fore­gik rap­port­ar­bej­det usy­ste­ma­tisk, og prak­tisk taget alle obser­va­tio­ner for­blev uopkla­re­de. Men med åre­ne blev meto­der­ne grad­vist udvik­let, og SUFOI blev efter­hån­den bed­re til at doku­men­te­re obser­va­tions­be­ret­nin­ger­ne og iden­ti­fi­ce­re de fæno­me­ner (fx satel­lit­ter, fly og mete­o­rer), som ofte kun­ne for­kla­re obser­va­tio­ner­ne.

Især fra mid­ten af 1970’erne og frem til mid­ten af 1990’erne blev der gjort et stort arbej­de for at udvik­le og for­bed­re rap­port­ar­bej­det. Det­te ske­te bl.a. i form af opbyg­nin­gen af et lands­dæk­ken­de net af rap­por­t­op­ta­ge­re og afhol­del­sen af rap­por­t­op­ta­ger­kur­ser, hvor del­ta­ger­ne blev under­vist i meto­der til at inter­viewe obser­va­tø­rer, under­sø­ge rap­por­ter for muli­ge for­kla­rin­ger mv.

Når vi selv skal sige det, blev vi fak­tisk „ret gode“ til at opta­ge og under­sø­ge rap­por­ter. Så gode, at de davæ­ren­de lede­re af SUFOI’s Rap­port­cen­tral (Tor­ben Bir­ke­holm) og SUFOI’s Alarm­cen­tral (Ole J. Knud­sen) i UFO-Nyt nr. 6/84 kun­ne kon­klu­de­re, at SUFOI nu var i stand til at for­kla­re op til ca. 90% af alle obser­va­tio­ner som mis­for­tolk­nin­ger af kend­te fæno­me­ner.

En af årsa­ger­ne til, at SUFOI’s rap­port­ar­bej­de blev så udvik­let og vel­fun­ge­ren­de, skal utvivl­s­omt søges i den erfa­ring og opbyg­ning af viden, som man­ge års ihær­digt og sag­ligt rap­port­ar­bej­de hav­de givet SUFOI’s rap­por­t­op­ta­ge­re. Man­ge af dis­se erfa­rin­ger blev løben­de vide­re­bragt i UFO-Nyt i form af artik­ler om obser­va­tio­ner og om rap­port­ar­bej­det.

Ned ad bak­ke

Fra mid­ten af 1990’erne vend­te bil­le­det, og det gik ned ad bak­ke for SUFOI’s rap­port­ar­bej­de. Antal­let af akti­ve rap­por­t­op­ta­ge­re faldt, og det blev van­ske­li­ge­re og van­ske­li­ge­re at få behand­let de man­ge obser­va­tions­hen­ven­del­ser, som vi fort­sat modt­og.

Trods fle­re for­søg på at skaf­fe nye rap­por­t­op­ta­ge­re — bl.a. gen­nem afhol­del­sen af rap­por­t­op­ta­ger­kur­ser — fort­sat­te fal­det i antal­let af rap­por­ta­ge­re. Siden 2000 har rap­port­ar­bej­det i SUFOI der­for været sat på „våge­blus“ og består i dag næsten ude­luk­ken­de i at ind­sam­le obser­va­tions­be­ret­nin­ger via vores hjem­mesi­de på inter­net­tet. En egent­lig behand­ling af rap­por­ter­ne er der ikke res­sour­cer til.
Der skal ikke her­ske tvivl om, at vi i SUFOI har begrædt udvik­lin­gen — men da for­e­nin­gens virk­som­hed ene og ale­ne base­rer sig på fri­vil­lig arbejds­kraft, har vi ikke kun­net gøre meget for at ændre tin­ge­nes til­stand.

Nu eller aldrig

Som situ­a­tio­nen ser ud i dag, er der ingen grund til at tro, at SUFOI inden for en over­sku­e­lig tids­ho­ri­sont (hvis nogen­sin­de!) kan få gene­tab­le­ret sam­me velud­byg­ge­de rap­port­ar­bej­de som i 1980’erne og 1990’erne. Som en kon­se­kvens af det­te, vil den viden og erfa­ring, som over en lang årræk­ke er ble­vet opbyg­get — og som for en stor dels ved­kom­men­de kun fin­des i „hove­d­er­ne“ på de man­ge, erfar­ne rap­por­t­op­ta­ge­re — nu stil­le og roligt for­svin­de. Det er der­for net­op nu mere påtræn­gen­de end nogen­sin­de tid­li­ge­re at få doku­men­te­ret erfa­rin­ger­ne fra de man­ge års rap­port­ar­bej­de i en sam­let form, så den­ne viden kan beva­res for efter­ti­den. Det­te er bag­grun­den for, at SUFOI på repræ­sen­tant­skabs­mø­det i marts 2003 beslut­te­de at igang­sæt­te et nyt pro­jekt, som vi kal­der for »Pro­jekt Hvid­bog«.

Den meto­di­ske viden i fokus

Pro­jekt Hvid­bog sæt­ter først og frem­mest fokus på den erfa­ring og viden, som SUFOI over åre­ne har udvik­let i for­hold til meto­der­ne til at ind­sam­le og behand­le rap­por­ter. Det­te kan man kal­de den meto­di­ske viden.

På et prin­ci­pi­elt plan kan man skel­ne mel­lem to slags viden: Dels den meto­di­ske viden, dels viden om ufo­fæ­no­me­net i sig selv.

Med meto­disk viden menes de erfa­rin­ger, som er knyt­tet til SUFOI’s man­ge­åri­ge arbej­de med at lave rap­por­t­op­ta­gel­ser og behand­le, efter­for­ske og for­tol­ke obser­va­tø­rers iagt­ta­gel­ser (det vi nor­malt kal­der „rap­port­ar­bej­det“).

Med viden om ufo­fæ­no­me­net „i sig selv“ menes den viden om ufo­fæ­no­me­nets (eller ufo­fæ­no­me­ner­nes!) art og oprin­del­se, som kan udle­des af de man­ge obser­va­tions­be­ret­nin­ger, der er ble­vet ind­sam­let.

Mens den­ne skel­nen mel­lem meto­disk viden og viden om fæno­me­net „i sig selv“ kan være menings­fuld på et prin­ci­pi­elt plan, er tin­ge­ne på det kon­kre­te plan langt mere „mud­re­de“ og uigen­nem­sku­e­li­ge. De to videns­fel­ter er nem­lig ind­byr­des tæt for­bund­ne og oftest gan­ske uad­skil­le­li­ge. Det­te har at gøre med det vel­kend­te for­hold, at det sete afhæn­ger af øjne­ne, der ser. Eller sagt med andre ord: Den viden, vi over åre­ne har ind­sam­let om ufo­fæ­no­me­nets art og oprin­del­se gen­nem rap­port­ar­bej­det, afhæn­ger af de meto­der, som vi har benyt­tet til at ind­sam­le og under­sø­ge obser­va­tions­be­ret­nin­ger.

Det er utvivl­s­omt på det meto­di­ske områ­de, at SUFOI’s viden er bedst udvik­let (her­un­der vores viden om fejl­for­tolk­nin­ger af kend­te fæno­me­ner). Det er der­for inden for det­te områ­de, at vi har de bed­ste mulig­he­der for at nå frem til nog­le kla­re kon­klu­sio­ner.

Mht. viden om ufo­fæ­no­me­nets art og oprin­del­se (fæno­me­net „i sig selv“) er det desvær­re nok mere tvivl­s­omt, om vi med Pro­jekt Hvid­bog kan nå frem til enty­di­ge kon­klu­sio­ner. Det vil der­for være den meto­di­ske viden, som er i fokus for pro­jek­tets arbej­de.

Udgi­vel­se af Hvid­bog i 2007

I til­knyt­ning til pro­jek­tet er der etab­le­ret en arbejds­grup­pe bestå­en­de af Per Ander­sen, Sus­an­ne Sko­vlund, Tor­ben Bir­ke­holm og den­ne arti­kels for­fat­ter. Alle er med­lem­mer af SUFOI’s repræ­sen­tant­skab, og fle­re har et ind­gå­en­de kend­skab til områ­det fra man­ge års vir­ke i rap­port­ar­bej­det. Det er pla­nen, at arbej­det skal afslut­tes sene­st i år 2007 (sam­me år som SUFOI hol­der sit 50 års jubilæum) med udgi­vel­sen af en „hvid­bog“ (her­af pro­jek­tets navn).

Hvid­bo­gen vil behand­le en lang ræk­ke af emner og tema­er, som spæn­der fra inter­view­tek­nik og efter­forsk­nings­me­to­der til fotosa­ger, de bedst doku­men­te­re­de uforap­por­ter og ifoer/fejlfortolkninger.

Under­vejs vil arbejds­grup­pen træk­ke på så man­ge kil­der som muligt. Her vil det især være rap­portar­ki­vet (natur­lig­vis) og tid­li­ge­re artik­ler i UFO-Nyt, som vil være cen­tra­le. Men det er også pla­nen at tage kon­takt til en ræk­ke tid­li­ge­re akti­ve rap­por­t­op­ta­ge­re for at få input til arbejds­grup­pens arbej­de og dis­kus­sio­ner. Des­u­den vil pro­jek­tet bli­ve gen­nem­ført i et løben­de og tæt sam­ar­bej­de med SUFOI’s repræ­sen­tant­skab.

Artik­ler til UFO-Nyt

Pla­ner­ne for Hvid­bo­gen er ambi­tiø­se, og der­for har vi valgt at split­te pro­jek­tet op i min­dre dele, som vi vil tage en ad gan­gen. Den før­ste del vil sæt­te fokus på nog­le mere gene­rel­le betragt­nin­ger over rap­port­ar­bej­det og her­un­der gen­nem­gå og dis­ku­te­re en ræk­ke over­ord­ne­de til­gan­ge, man kan anlæg­ge i for­tolk­nin­gen af rap­por­ter­ne.

I til­knyt­ning til hver del vil der bli­ve skre­vet en arti­kel til UFO-Nyt. Artik­len vil i over­sku­e­lig og popu­lær form sam­men­fat­te de cen­tra­le ana­ly­ser og kon­klu­sio­ner fra arbej­det.

Vi glæ­der os til at kun­ne præ­sen­te­re de før­ste resul­ta­ter fra Pro­jekt Hvid­bog i UFO-Nyt og håber, at artik­ler­ne kan give anled­ning til debat — lige­som kom­men­ta­rer og for­slag fra læser­ne er vel­kom­ne.

Støt Støt­te­fon­den

SUFOI’s arbej­de udfø­res ale­ne gen­nem fri­vil­lig arbejds­kraft. Men nog­le gan­ge skal der også pen­ge til for at rea­li­se­re for­e­nin­gens mål. For­u­den et over­skud fra UFO-Nyt finan­si­e­res man­ge af for­e­nin­gens akti­vi­te­ter gen­nem SUFOI’s Støt­te­fond, der har eksi­ste­ret siden 1980.

Der står i dag kr. 9.000 i fon­den, men SUFOI vil have brug for end­nu fle­re mid­ler for at kun­ne gen­nem­fø­re de kom­men­de akti­vi­te­ter.

På vores ønske­sed­del står der:

  • En ny plan­cheud­stil­ling. Den nuvæ­ren­de er utro­lig popu­lær og lånes ud til man­ge bibli­o­te­ker og arran­ge­men­ter — men den er helt neds­lidt og skal for­nys.
  • Et stort ufo-arran­ge­ment i 2007, hvor for­e­nin­gen fyl­der 50 år! Det er slet ikke for tid­ligt at tage fat på plan­læg­nin­gen af det­te, men en for­ud­sæt­ning er, at der er mid­ler til afhol­del­se af et sådant arran­ge­ment.
  • Nyt oplag af hef­tet »Når du ser et stjer­neskud«. Igen en af for­e­nin­gens suc­ces­hi­sto­ri­er, hvor Tipsmidlerne/Undervisningsministeriet støt­te­de udgi­vel­sen af det­te oplys­nings­h­ef­te i et oplag på 15.000 eksem­pla­rer. Dis­se er nu væk, og vi har hårdt brug for et nyt oplag. Desvær­re vil Tips­mid­ler­ne ikke støt­te et nyt oplag, så vi må selv finan­si­e­re det.
Vi mod­ta­ger der­for meget ger­ne støt­te fra UFO-Nyts læse­re og andre, der med et lil­le (eller stør­re) bidrag ønsker at bidra­ge til gen­nem­fø­rel­sen af dis­se akti­vi­te­ter. Bidrag kan frem­sen­des på for­e­nin­gens giro­kon­to 9 11 77 25. Anfør ven­ligst „Støt­te­fond“ ved ind­be­ta­ling.

Ukendt objekt ved rum­sta­tio­nen

NASA for­sø­ger i øje­blik­ket at iden­ti­fi­ce­re et lil­le objekt, der blev fil­met af besæt­nin­gen om bord på den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion ISS tors­dag mor­gen den 12. juni 2003.

 

Den ame­ri­kan­ske astro­naut Edward T. Lu fik øje på objek­tet uden for vin­du­et i rum­la­bo­ra­to­ri­et Desti­ny labo­ra­to­ri­um og tog bil­le­der af det.

„Han beskrev det som et rek­tangu­lært for­met styk­ke metal ca. 5 cm langt“, for­tal­te NASA’s talskvin­de Kylie Moritz fra John­son Spa­ce Cen­ter i Hou­ston, Texas.

Det lil­le objekt foto­gra­fe­ret
af astro­naut Edward T. Lu

„For­sker­ne på Jor­den ana­ly­se­rer Lus bil­le­der, men har end­nu ikke til­stræk­ke­li­ge oplys­nin­ger om objek­tets bane og ret­ning til med fuld­stæn­dig sik­ker­hed at kun­ne sige, hvor det stam­mer fra. Det er ret sand­syn­ligt, at det kom fra den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion selv, da det nogen­lun­de hav­de sam­me fart og var i sam­me bane som ISS. Objek­tet for­svandt sene­re ud af syne.“

„NASA bad U. S. Stra­te­gic Com­mand om at sam­le oplys­nin­ger om objek­tet“, for­tal­te NASA’s talskvin­de vide­re, men kun­ne ikke til­fø­je enkelt­he­der om, hvad Stra­te­gic­Com­man­do i givet fald vil­le fore­ta­ge sig.

Når det lil­le objekt har til­truk­ket sig en vis opmærk­som­hed, skyl­des det bl.a., at Stra­te­gic Com­mand også spo­re­de et lil­le objekt i nær­he­den af rum­fær­gen Colum­bia kort efter, at den sene­re foru­lyk­ke­de rum­fær­ge efter opsen­del­sen var gået ind i sin bane om Jor­den.

„Det kan dog være en slags udven­dig mær­ke, mær­kat eller lig­nen­de. Gis­nin­ger­ne er base­ret på stør­rel­sen og udse­en­det, men det er nu bare en af vore før­ste tan­ker“, udta­ler Kylie Moritz.

NASA’s tek­ni­ke­re hav­de pla­ner om at sen­de bil­le­der af sådan­ne mær­ker op til ISS, så Lu kun­ne sam­men­lig­ne dem med det objekt, han så, og mulig­vis ad den vej iden­ti­fi­ce­re det. De nævn­te mær­ker har nogen­lun­de den stør­rel­se, som Lu beskrev.

Edward Lu er 39 år og elek­tro­nikin­ge­ni­ør fra Cor­nell-
Uni­ver­si­tet og dok­tor i anvendt fysik fra Stan­ford
Uni­ver­si­tet i 1989. Hans spe­ci­a­le er solud­brud. Han
arbej­de­de for Hono­lu­lus uni­ver­si­tet, inden han blev
opta­get i NASA’s astro­naut­kor­ps i 1994. Lu har flø­jet
to gan­ge tid­li­ge­re på rum­fær­ger­ne. I 1997 besøg­te han
Mir med STS-84, og i 2000 delt­og han i STS-106 mis­sio­nen
sam­men med Malen­chen­ko. Han har til­bragt mere end 504
timer i rum­met og fore­ta­get en rumvan­dring på seks timer og 14 minut­ter.

NASA hav­de i den for­bin­del­se også kon­takt med de rus­si­ske for­ske­re om det ube­man­de­de rus­si­ske Pro­g­ress for­sy­nings­rum­skib, der dok­ke­de til rum­sta­tio­nen ons­dag mor­gen den 11. juni. Men ud over sam­men­kob­lin­gen med det rus­si­ske for­sy­nings­skib var der ikke sket noget, som kun­ne for­kla­re objek­tet.

„På grund af objek­tets rin­ge stør­rel­se var der ingen stør­re fare for, at det kun­ne ska­de rum­sta­tio­nen alvor­ligt. Der er der­for hel­ler ingen pla­ner om at inspi­ce­re sta­tio­nen ude­fra med rum­sta­tio­nens robo­tarm“, til­fø­jer NASA’s talskvin­de.

UFO-Nyt har spurgt astro­naut Lu på rum­sta­tio­nen, om han eller NASA’s jord­per­son­nel var kom­met frem til en ende­lig kon­klu­sion på, hvad objek­tet egent­lig var, men har i skri­ven­de stund end­nu ikke fået svar på fore­spørgs­len.

Vi har også bedt NASA om et foto af objek­tet i en bed­re opløs­ning og for­stør­rel­se, end hvad der umid­del­bart var offent­lig­gjort i NASA’s foto­ar­ki­ver på inter­net. Læser­ne vil bli­ve holdt under­ret­tet, hvis der kom­mer nyt i sagen.

Astro­naut Lu for­tæl­ler iøvrigt, at man fra ISS sag­tens kan se andre satel­lit­ter. Det er bedst at kig­ge efter dem tæt på sol­op­gang og sol­ned­gang lige­som på Jor­den, hvor det jo alt­så er os, der bl.a. kig­ger efter ISS! „Og det er fak­tisk ret hyg­ge­ligt at se“, til­fø­jer han.

Det er jo ofte ble­vet påstå­et, at Den kine­si­ske Mur er det ene­ste men­ne­ske­skab­te byg­nings­værk, som med det blot­te øje kan ses fra Månen. Det kan man nu ikke. Det er blot en god histo­rie. Men astro­naut Lu har fra ISS for­søgt at tage gode bil­le­der af muren. Det er end­nu ikke lyk­ke­des, men det skyl­des nu, siger han, at vej­ret har været for dår­ligt, og sigt­bar­he­den der­for for rin­ge, når de har været i nær­he­den. Han håber dog, det vil lyk­kes, inden han ven­der til­ba­ge til Jor­den.

Den rus­si­ske kom­man­dør Yuri I. Malen­chen­ko (tv.)
og den ame­ri­kan­ske astro­naut Edward T. Lu foto­gra­fe­ret
til det offi­ci­el­le portræt for den 7. ISS eks­pe­di­tion. Bil­le­det
er taget i Gaga­rin Cos­mo­naut Træ­nings Cen­tret i Star City i Rusland.

Man kan sag­tens se byer og andre ting på Jor­den, her­un­der pyra­mi­der­ne i Egyp­ten. Men det hjæl­per nu bety­de­ligt, når man anven­der en kik­kert, til­fø­jer han. Så er det meget nemt at se hav­ne, veje og ski­be, fx sto­re tanks­ki­be på oce­a­ner­ne.

„Man kan også se kon­dens­stri­ber fra fly, og en sjæl­den gang får man øje på et fly for enden af en kon­dens­stri­be, hvis sol­ly­set reflek­te­res i fly­et“, for­tæl­ler astro­nau­ten.

Sam­men med rum­sta­tio­nens kom­man­dør, den rus­si­ske kos­mo­naut Yuri I. Malen­chen­ko, er Edward T. Lu midt i deres seks måne­ders ophold på rum­sta­tio­nen, der for­ven­tes at slut­te i okto­ber 2003. Så er det pla­nen at aflø­se dem med et andet tomands­hold af astro­nau­ter, der sen­des op til ISS med et rus­sisk Soyuz rum­skib.

Edward Lu

Det ube­man­de­de Pro­g­ress
for­sy­nings­rum­skib nær­mer sig ISS.

 

Kor­n­cir­kel ved Naks­kov

Dan­marks før­ste kor­n­cir­kel i år kun­ne ses i en hve­de­mark lige syd for Naks­kov. Kor­n­cirk­len blev opda­get fre­dag den 18. juli 2003 af en lokal pri­vat­fly­ver og blev sene­re meldt vide­re til under­teg­ne­de, der på egnen er kendt som inter­es­se­ret i ufo-fæno­me­ner og kor­n­cirk­ler. Jeg har ved tre for­skel­li­ge besøg opmå­lt og foto­gra­fe­ret afteg­nin­gen i hve­de­mar­ken.

 

John­ny Saa­by­es to fotos af de tre cirk­ler i hve­de­mar­ken syd for Naks­kov.

Den aktu­el­le afteg­ning, der nu høstet, består af tre cirk­ler, der lig­ger lige op ad hin­an­den i en slags tre­kant­for­ma­tion. Afteg­nin­gen er trods meje­tær­sk­ning af mar­ken sta­dig til at se i stub­mar­ken. Den lig­ger 900 m syd for Naks­kov byskilt ad Mag­le­højvej ved Naks­kov. Fra lan­de­vej­en ses den mod øst ca. 40 m inde i mar­ken.

Kor­n­cirk­len ved Naks­kov foto­gra­fe­ret fra
luf­ten af Micha­el Olsen/Danish AirP­ho­to.
Fle­re fotos kan ses på http://www.danish-airphoto.dk/cirkel/

Cirk­ler­ne er ca. 7–8 m i dia­me­ter, så hele afteg­nin­gen har en udstræk­ning på ca. 15–16 m. Kor­net var i alle tre cirk­ler lagt ned i min­dre baner mod urets ret­ning, og man kun­ne gå ind til afteg­nin­gen gen­nem trak­tor­spo­re­ne i mar­ken. Cen­trum af to af cirk­ler­ne lå i trak­tor­spo­ret, og den tred­je cir­kels pla­ce­ring kun­ne nemt kon­stru­e­res ud fra cen­trer­ne på de to øvri­ge.

Hve­den var ca. 70 cm høj, og strå­e­ne er bøjet/lagt ned helt nede ved jor­d­over­fla­den. Ved mit før­ste besøg i mar­ken, var der tegn på, at men­ne­sker var gået ind i mar­ken fra lan­de­vej­en til de før­ste trak­tor­spor. (dvs. det var ikke spor afsat af dyr, men kan have været tid­li­ge­re besø­gen­de, som jeg ikke har kend­skab til). Der blev ikke kon­sta­te­ret hul­ler i jor­den i mid­ten af cirk­ler­nes cen­trer som efter pind eller pæl.

Kor­net er lagt ned i min­dre baner mod urets ret­ning i cirk­ler­ne.

Der er efter mine under­sø­gel­ser intet, der tyder på anden oprin­del­se end men­ne­sker med en teg­ning (til for­be­re­del­se), et målebånd/snor og måske en times arbej­de med at læg­ge kor­net ned i afteg­nin­gen. Hvor­dan det­te er sket, kan jeg ikke sige ud fra under­sø­gel­ser­ne. Det skal også poin­te­r­es, at der hel­ler ingen for­bin­del­se er til nogen form for loka­le ufo-obser­va­tio­ner.

Der gik nogen tid, inden kor­n­cir­kelaf­teg­nin­gen blev kendt i en bre­de­re kreds, og Lol­land-Falsters Fol­ke­ti­den­de brag­te lør­dag den 2. august en stør­re arti­kel skre­vet af Mari­an­ne Knud­sen om cirk­ler­ne i mar­ken. Artik­len var illu­stre­ret af foto­gra­fi­er fra luf­ten taget af Micha­el Olsen/Danish AirP­ho­to.

Ole Hen­nings­en i gang med regi­stre­rin­gen af afteg­nin­gen.

Land­man­den, der ejer den pågæl­den­de mark, opda­ge­de selv afteg­nin­ger­ne, da han omkring den 26. juli var ude for at sprøjte afgrø­den. Han tror bestemt ikke på ufo-lan­din­ger med mars-mænd på mar­ken. I ste­det mener han, at der har været spø­ge­fug­le på spil i hans mark, skri­ver Mari­an­ne Knud­sen i Lol­lands Falsters Fol­ke­ti­den­de. Land­man­den tog det ikke selv som en spøg, idet han anmeld­te korn-ned­tramp­nin­gen til Naks­kov poli­ti som hær­værk.

Af hen­syn til den vide­re høst ønske­de land­man­den ikke sit navn frem, så mar­ken nemt kun­ne fin­des af alt for man­ge nys­ger­ri­ge.

Jeg har tid­li­ge­re under­søgt de seks kor­n­cir­kelaf­teg­nin­ger, der fra 1995 og fre­m­ef­ter opstod ved Hole­by og Mari­bo med sam­me resul­tat: Intet tyder på andet end men­ne­ske­lig snil­de.

Det kan næv­nes, at jeg har tid­li­ge­re sam­men med en god bekendt, Filip Ste­en­holdt, som et eks­pe­ri­ment har kon­stru­e­ret en kor­n­cir­kel til Søren Kragh-Jacob­sens dog­me­film »Mifu­nes sid­ste sang«.

Vi har end­vi­de­re sene­re som et fil­met eks­pe­ri­ment kon­stru­e­ret en kor­n­cir­kel for DRs 19Direkte, nem­lig TV-avi­sens logo i en hve­de­mark ved Tune på Sjæl­land. I beg­ge dis­se til­fæl­de anvend­te vi et træ­de­bræt, målebånd og en snor. Det skal dog til­fø­jes, at vi intet har at gøre med kon­struk­tio­nen af kor­n­cirk­len syd for Naks­kov, men vil ger­ne vide, hvem der har lavet den, og hvor­dan, samt natur­lig­vis hvor­for?

Filip Ste­en­holdt video­fil­mer afteg­nin­gen.

Yder­li­ge­re oplys­nin­ger om kon­struk­tio­nen af kor­n­cirk­len ved Naks­kov — eller de tid­li­ge­re afteg­nin­ger ved Hole­by og Mari­bo — kan sen­des til Ole Hen­nings­en.

Hvor­dan man kan arbej­de med kon­struk­tio­nen af en kor­n­cir­kel, kan ses her:
Sådan kan en kor­n­cir­kel opstå.

Hvis man obser­ve­rer kor­n­cirk­ler andre ste­der i Dan­mark, vil Micha­el Olsen/Danish AirP­ho­to ger­ne hur­tigt høre her­om på tlf. 20 42 41 57, http://www.danish-airphoto.dk/
og man kan yder­li­ge­re kon­tak­te Dansk Korn-Cir­kel Grup­pe v/
Kar­lot­to Ernst Lund­holm
på tlf. 57 83 26 54.

© Vi gør opmærk­som på, at der er copy­right på bil­le­der­ne i den­ne arti­kel. De må kun anven­des efter nær­me­re afta­le med Ole Hen­nings­en, John­ny Saa­bye og Micha­el Olsen, Danish AirP­ho­to.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.