Ufomyten rummer mange eksempler på ganske almindelige mennesker, som af en eller anden grund ser ud til at have mistet jordforbindelsen og samles om ufoprofeter, der ser sig kaldet til at fortolke budskaber fra deres guddommelige kontakter – og i øvrigt besidder sandheden om stort set alt.
Af Kim Møller Hansen
Som jeg skriver i min seneste bog Den store UFO-afsløring er perioden fra den 16. december 2017 til den 8. marts 2024 blevet noget helt særligt, fordi det er kendetegnende for disse knapt 7 år, at den religiøse dimension i ufomyten fik en genfødsel:
”For over 75 år siden var det ufoprofeter som George Adamski, der sad inde med sandheden om rumbrødrene fra Solsystemets planeter og viderebragte religiøse og småfilosofiske budskaber til trøst for ufomenighederne i en verden præget af koldkrigsangst. Fra 2017 ser vi stadig flere nye ufoprofeter, der opfatter sig selv som sandsigere og via sociale medier og lynhurtig nyhedsspredning har stor gennemslagskraft i en kriseramt verden med klimaskabte naturkatastrofer, pandemier, krige, flygtningestrømme, velfærd under pres, udbredt frygt for alle former for trusler og ’det fremmede’ og en svækket tillid til autoriteter.”
Fra racerkører til ufoprofet
Den 13. december 1973 kørte den franskjødiske journalist, sanger, forfatter og racerkører Claude Vorilhon (f. 1946) nær vulkanerne ved Clermont-Ferrand. Her forlod han bilen, og ved krateret Puy de Lassolas så han en flyvende tallerken. Den svævede to meter over jorden. En trappe gled ned, og ud kom en lille fyr på 120 cm. Han havde langt, mørkt hår, mandelformede øjne, olivenfarvet hud og udstrålede harmoni og humor.
Han fortalte Claude, at:
”Det var os, der designede alt liv på Jorden … I misforstod os for guder … Vi var i begyndelsen af alle jeres religioner … Nu, hvor I er udviklet nok til at forstå dette, vil vi gerne skabe officiel kontakt gennem en ambassade”.
Den lille fyr gav Vorilhon besked om at forberede skabernes tilbagevenden til Jorden.
I dag kalder Vorilhon sig for Rael, som skulle betyde ”Elohims budbringer”, og omtaler sig selv som His Holiness.
Rael står i spidsen for Raelian Movement – Intelligent Design for Atheists, der hævder at have 130.000 tilhængere på verdensbasis. Tallet er formentlig i overkanten, men Rael-bevægelsen har afdelinger i mange lande – også i Danmark – og er uden sammenligning verdens største, religiøse ufo-bevægelse.
Hvilket budskab har Rael-bevægelsen? På rael.org kan man læse følgende (ordret citeret):
”Gamle skrifter og traditioner verden over fortæller os, at intelligente og magtfulde væsener kom til Jorden i køretøjer fra himlen. De ord, der blev brugt til at beskrive disse begivenheder, var, hvad enhver præteknologisk kultur ville bruge til at beskrive kontakt med teknologisk avancerede væsener.
Nu, hvor vi selv er kommet ind i videnskabens tidsalder, kan vi forstå, hvordan livet kan være videnskabeligt (snarere end mystisk) skabt af en meget avanceret race.
Budskabet fra designerne vedrører den ekstraordinære budskab afsløret til Maitreya Rael af en repræsentant fra netop sådan en avanceret, udenjordisk civilisation. Disse ’Elohim’, som de var kendt i den oprindelige hebraiske bibel, bevidst skabt alt liv på Jorden gennem meget avanceret videnskab.”
Raelianerne har i lighed med mange andre nyreligiøse ufogrupper en ide om, at ikke-jordiske vil lande på Jorden, men deres profeti skal først gå i opfyldelse i 2035 (årstallet varierer lidt afhængig af kilden), hvor de skal have en officiel modtagelse på en ambassade placeret i Jerusalem og bygget for penge, som Rael-bevægelsen har indsamlet i årevis.
Kilde: Bearbejdet uddrag fra kapitlet ”Religiøse ufogrupper” i bogen Projekt UFO – tro, løgne og kold krig (SUFOI, 2021)
Gode bøger om det religiøse aspekt af ufomyten
Der er igennem årene skrevet mange gode bøger (også af den akademiske slags) om ufomytens religiøse aspekter. Her kan bl.a. nævnes:
- Michael Barkun: A Culture of Conspiracy – Apocalyptic Visions in Contemporary America, Second Edition, University of California Press 2013
- David V. Barrett: Sects, ‘Cults’ & Alternative Religions – A World Survey And Sourcebook, Blandford 1996
- Jodi Dean: Aliens in America – Conspiracy Cultures from Outerspace to Cyberspace, Cornell University Press 1998
- Brenda Denzler: The Lure of The Edge – Scientific Passions, Religious Beliefs, and the Pursuit of UFOs, University of California Press 2001
- Hilary Evans: Gods. Spirits. Cosmic Guardians – Encounters with Non-Human Beings, The Aquarian Press 1987
- Hilary Evans: Visions. Apparitions. Alien Visitors – A Comparative Study of the Entity Enigma, The Aquarian Press 1984
- James R. Lewis: Encyclopedia Sourcebook of UFO Religions, Prometheus Books 2003
- Aaron John Gulyas: Extraterrestrials and the American Zeitgeist – Alien Contact Tales Since the 1950s, McFarland & Company 2013
- Mikael Rothstein: UFOer og rumvæsener – Myten om de flyvende tallerkener, Gyldendal 2000
- Benjamin E. Zeller (ed.): Handbook of UFO Religions, Brill 2021
“… de fleste rum-religioner har et jordisk fokus… ”
– Benjamin E. Zeller
En bog i serien ”Religion and Science” fra forlaget Routledge er det seneste skud på stammen af titler om ufotro.
Religion and Outer Space er en antologi redigeret af Eric Michael Mazur og Sarah McFarland Taylor.
Et kig på bogens indholdsfortegnelse afslører, at det især er bogens 3. del med titlen ”Imagining Religion in Outer Space”, som har mest relevans for ufo-interesserede. Denne del består af disse fem bidrag:
- 11: I Aim at the Stars, But Sometimes I Hit London: The Glorious and Deadly Rockets of the Early Space Age — Darryl V. Caterine
- 12: Outer Space Religions, 20th Century and Beyond — Benjamin E. Zeller
- 13: Aliens in Outer Space: Myth, Diversity, and the Final Frontier — Eric Michael Mazur
- 14: Astronauts as Chosen People: Religious Ways of Understanding the Astronaut Experience and Life After Space — Deana L. Weibel
- 15: The Wrong Way Home: St. Elon’s Digital Cult of Personality, Messianic Mediations of Mars, and the Musketeer Meme Militia — Sarah McFarland Taylor
Jeg kan varmt anbefale Benjamin E. Zellers kapitel “Outer Space Religions, 20th Century and Beyond” for alle ufointeresserede.
Og så bør alle, der forguder Elon Musk og tryllebindes af hans Mars-drømme, tvinges til at læse Sarah McFarland Taylors kapitel ”The Wrong Way Home: St. Elon’s Digital Cult of Personality, Messianic Mediations of Mars, and the Musketeer Meme Militia”. Det er skræmmende læsning.
Alle bogens skribenter er religionseksperter. De formidler godt, kort og præcist. Hvert kapitel har tilknyttet noter og kilder, der i sig selv er en guldgrube for interesserede.
“… De, der ser mod himlen og det ydre rum for religiøs inspiration, drages mod konspirationer, konspiratorisk tænkning og konspiritualitet, fordi de føler, at deres ideer bliver afvist af etablissementet og intellektuelle og kulturelle autoriteter… ”
– Benjamin E. Zeller
Earthrise taget den 24. december 1968 af Apollo 8‑astronauten William Anders. For mange astronauter og kosmonauter har en rejse i rummet haft betydning for deres religiøsitet og verdensanskuelse. Dette er et blandt flere interessante aspekter, der behandles i kapitlet “Astronauts as Chosen People: Religious Ways of Understanding the Astronaut Experience and Life After Space”. (Foto: NASA/Bill Anders)
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.