UFO Maribo 26 viste sig at blive den svære 2’er for byen, der så gerne vil være Danmarks ufo-hovedstad. Arrangørerne havde ellers gjort sig umage med at gentænke og forny eventen, og lokalsamfundet støttede i højere grad op om arrangementet i år. Men fremmødet var skuffende.
Af Thomas Brisson Jørgensen – med bidrag fra Ole Henningsen, Asger Poulsen og Benny Christen Grandahl
Lørdag d. 12. september var vi endnu engang samlet i Maribo til anden omgang af Maribo Handels bud på den moderne ufo-messe “UFO Maribo”. Og arrangørerne havde gjort deres for, at det hele ikke bare skulle blive en gentagelse af sidste års ret succesfulde event.
Så denne gang havde de slået et lidt større brød op, og havde også fået involveret folk i byen lidt mere. Herunder børnene, der ikke bare havde deres egen plads på messen, men også i ugerne op til eventen havde skabt deres egne, hjemmelavede ufoer og aliens af genbrugt plastik og andet materiale.
Selv om der var et par enkelte grønne aliens imellem, lå børnenes fortolkninger af udenjordisk liv ikke under for den sædvanlige stereotype grå eller nordiske alien.
Udenfor hang der også ufoer og pyntede i træerne flot ved ankomsten, stod udstillet forskellige steder på messen, og signalerede, at der var lagt mange kræfter i dette års inkarnation af hele Danmarks folkemøde om ufoer.
Børnenes UFO-kunst var et af messens absolutte højdepunkter.
En meget anderledes messe i forhold til sidste år
Sidste år var UFO Maribo bygget op omkring et enkelt spor med foredrag fra nogle af de mest kendte nobiliteter inden for ufoer i Danmark. I år var der to forskellige spor – og et fælles udstillerområde, som begge spor havde adgang til.
Som udstiller-genganger på årets UFO Maribo opdagede du med det samme, at også her var der foretaget ændringer. Sidste år var standene opsat på hver side af tilskuerpladserne i den ene ende af hallen sammen med messens eneste foredragsscene.
Det betød, at når der gik en foredragsholder på, gik udstillerne i standby mode. Indimellem foredragene kunne folk så gå rundt og kigge, købe og falde i snak ved standene. Deltagere såvel som udstillere opholdt sig således i det samme rum sammen det meste af tiden, og det var ligesom dér, alle havde “base”.
Den følelse af samhørighed, i mangel af bedre udtryk, var der brudt med i år, fordi arrangørerne i stedet havde besluttet at køre med to “spor”, der havde hver sine dertilhørende billettype.
“Open Disclosure”, den billige billet, gav adgang til oplæggene i selve hallen og til sektionen med udstillinger/boder.
Michael Mark holdt oplæg om sin personlige ufo-oplevelse på Open Disclosure.
Full Disclosure, den dyrere billet, gav adgang til førnævnte plus en separat række foredrag inde i et mere intimt, aflukket rum.
Clas Svahn fra UFO-Sverige holdt et omfattende foredrag i Full Disclosure lokalet, om både svensk ufologi og ufo-sager (inkl. sin egen observation fra 1990’erne), AFU, og kom sågar ind på nogle punkter i den nuværende ufo-debat.
Der har sikkert været tænkt langt og længe over de to overlappende, parallelt kørende programmer. Men der var umiddelbart mange af de oplæg på Open Disclosure (det spor, der var møntet på dem, der ikke var så dybt inde i ufo-sagen), der kunne være lige så interessante for folk med den dyrere Full Disclosure (der bedst kan beskrives som “nørde”sporet) billet og vice versa. Og det var nogle gange svært at se forskellene i tema såvel som indhold.
Open Disclosure havde f.eks. rigtig gode foredrag, bl.a. med Michael Linden-Vørnle og Peter Kowalski. Den store sal virkede i øvrigt for stor til det deltagende segment med for langt mellem bordene og for langt til scenen.
Forhænget der adskilte Open Disclosure scenen og udstillingsområdet.
Udstillerområdet lå tit øde
For at vende tilbage til udstillingsområdet, så var dette i år placeret i en afgrænset sektion af hallen, midt imellem Open Disclosure og Full Disclosure foredragslokationerne.
Det var en strategisk god lokalitet, ikke mindst fordi det også var i samme område som den bod, hvor du kunne købe mad og drikke. Og at adskille udstillingsstandene, der i høj grad også fungerede som boder, fra selve substansen ved messen, er noget der gøres de fleste andre steder, og i princippet en god og helt naturlig idé.
En af de andre udstillere var ufo-kunstneren Rikke Bakowsky. Her ses hendes mand i samtale med Dodekalit-kunstner Thomas Kadziola. Der var en rigtig god social interaktion mellem udstillerne på årets messe.
Men det fungerede bare ikke særlig godt i praksis, da programmerne for de to spor som før nævnt overlappede med hinanden, og du derfor ofte kun så mindre grupper af folk ad gangen i udstillingsområdet. Tit var der slet ingen mennesker i op mod en halv time, og du begyndte derfor at tænke på, om folk mon var gået tidligt hjem. Men kiggede du ind til de to foredragsområder, blev det dog klart, hvor tilskuerne var blevet af. Det hele var bare MEGET stille, meget af tiden.
HidDenmark var igen i år ”naboer” til SUFOI-standen, og var mødt talstærkt op med både kunsttryk og gode historier fra det skjulte Danmark.
Omvendt kan det selvfølgelig også være på sin plads, kan du måske mene, da folk trods alt var kommet for at høre om ufoer, ikke for at se på boder og shoppe tingeltangel.
Men at standene var så dårligt besøgt mellem foredragene, havde klart en dræbende effekt på motivationen hos udstillerne, og ødelagde samtidig billedet af, at folk var der for at dyrke en fælles interesse (hvor uenige de så ellers måtte være om, hvordan denne bør dyrkes).
Dertil skal lægges, at det overordnede lave deltagerantal i år, selvfølgelig forstærkede denne ørkeneffekt betydeligt. Skal vi se det positive i det, så var der en langt bedre social interaktion mellem udstillerne i år, hvilket på en måde gjorde det meget hyggeligere.
Der skulle også lidt indenbords i løbet af dagen. I år var ufo-kagerne skiftet ud med ufo-flødeboller, der smagte mægtig godt. Og der blev både solgt pølser og andre mere bastante former for forplejning.
Boglancering trak tilskuere
Der var bestemt også perioder med liv i udstillingsområdet, ikke mindst ved lanceringen af Asger Poulsens og Ole Henningsens nye bog om Maarup-sagen. Der var ingen tvivl om, at det var et oplæg som mange havde set frem til, og både Ole og Asger lavede en fremragende præsentation med plads til både spørgsmål og forslag fra de deltagende.
Boglancering på UFO Maribo
Ole og Asger foran de tilstrømmende tilhørere
Boglancering på UFO Maribo
Asger Poulsen fremviser et kamera magen til det, som Maarup tog sine billeder med
Boglancering på UFO Maribo
Ole Henningsen med det T33-skolefly, der længe var under mistanke for at være indblandet i Maarups oplevelse
Boglancering på UFO Maribo
Interessen var stor for den nye Maarup-bog
Ole og Asger tog alle former for rekvisitter i brug ved den meget velbesøgte og succesfulde lancering af Maarup bogen.
Clas Svahn gav virkelig valuta for pengene
Skal vi pege på én af indlægsholderne, der virkelig gav valuta for pengene, må det siges at være Clas Svahn fra UFO-Sverige og AFU.
Han leverede et indholdsrigt foredrag med lidt for enhver smag, hvor han samtidig gjorde meget ud af at understrege UFO-Sveriges langvarige, gode forhold til SUFOI. Og det var også virkelig spændende at høre om den store udvidelse og udvikling, AFU står overfor de kommende år.
Men derudover brugte han det meste af den tid, han ikke selv var på, ude blandt deltagerne, hvor han udviste stor imødekommenhed. Og havde tid til at tale med alle. Det var utroligt givende for eventen som helhed.
Undertegnede og Clas Svahn hænger ud ved SUFOI-standen forud for dagens boglancering.
Et meget bredt diskussionspanel – med flere tydelige opdelinger
Årets UFO Maribo sluttede med et diskussionspanel bestående af en række af dagens indlægsholdere på de to spor, samt Sune Rodt, manden bag Instagram-profilen @ufo_dk, og SUFOI’s talsmand Benny Christen Grandahl. Debatten blev styret af dagens oplagte og velforberedte værtL Lokalpolitiker, journalist og tidligere højskoleforstander Christian Schou.
Tilsammen repræsenterede panelet stort set hele spektret på den danske ufo-scene – og havde på finurligvis placeret sig, så de næsten sad i rækkefølge fra de mest troede til de mest skeptiske. En opdeling, der tilsyneladende også syntes aldersopdelt.
Det var bestemt ikke alle synspunkter, der var lige forenelige, ved messens afsluttende paneldebat.
Undervejs i debatten udviklede markeringerne sig næsten til en helt lille fløjkrig – uden at det påvirkede den gode tone nævneværdigt. Det var tydeligt, hvor på skalaen de enkelte deltagere befandt sig, og det var endnu mere tydeligt, at de to fløje næppe kunne enes om andet, end at der var stor sandsynlighed for, at der var intelligent liv andre steder i universet.
Men om det liv kom her forbi, kunne de bestemt ikke enes om.
Så på den måde var panelet også her ganske repræsentativt for vore dages danske ufo-scene.
En fiks idé og et overraskende fravalg
Baseret på dagens oplevelser i Maribo den pågældende september-lørdag, må konklusionen herfra være, at udvidelse og nytænkning desværre ikke altid er garanti for succes.
Samtidig var der mange, som bemærkede, at Danmarks vel nok mest kendte ufo-personlighed glimrede ved sit fravær. Endnu mere overraskende var det at finde ud af, at der tilsyneladende var tale om et bevidst fravalg fra arrangørernes side. Truffet netop for at forny og give plads til nye stemmer på årets UFO Maribo.
Så spørgsmålet er, om planlægningsgruppen bag UFO Maribo har bevæget sig for hurtigt frem, og forfulgt en række fikse idé i en retning, der tydeligvis ikke vakte genklang i det danske ufo-samfund. Og har været for optaget af at forny. I stedet for at gentage det, der sidste år virkede som en succes.
Forhåbentlig vil de lytte til kritikken – og gentænke næste års UFO Maribo, så den bliver mere begribelig, forståelig og forudsigelig for gæsterne. Hvis der bliver et næste år…
