Når noget kaldes en myte, er det ikke det samme som, at det er løgn eller fri fantasi. En myte kan lige så vel være en fortælling, der gennem længere tid er blevet brugt til at forstå og forklare et fænomen.
Så når vi i SUFOI kalder ufoer for en moderne myte, har vi egentlig ikke taget stilling til, om myten er sand eller falsk. Selv om vores undersøgelser viser, at der ligger en naturlig forklaring bag mellem 95 og 98 procent af alle danske ufo-observationer. Og at resten højst sandsynligvis kunne opklares, hvis vi havde haft alle de nødvendige informationer om observationen.
Samtidig finder vi det mindst lige så interessant at dykke ned i, hvordan myter opstår, hvordan de udvikler sig – og hvordan de påvirker den måde, vi fortolker nye oplevelser på. Og sætter dagsordenen for vores verdenssyn.
Det er det, jeg forsøger at gøre i relation til ufoerne i bogen ”Dengang de flyvende tallerkener blev født”.
Myter, der viste sig at være sande
Faktisk rummer historien flere eksempler på fortællinger, der længe blev betragtet som fantastiske, tvivlsomme eller ligefrem umulige – men som viste sig at være sande.
Her er et par stykker af de myter, der viste sig at være sande.
Sten kan da ikke falde fra himlen
I århundreder fandtes der beretninger om sten, der faldt ned fra himlen.
I dag kalder vi dem meteoritter.
Men før meteoritter blev accepteret som et naturligt astronomisk fænomen, var ideen vanskelig at forene med datidens forestillinger om naturen. Det betød ikke, at alle de mennesker, der fortalte om stenfald, nødvendigvis havde taget fejl.
Problemet lå i fortolkningen.
Efter flere veldokumenterede meteoritfald omkring år 1800 ændrede videnskabens syn sig. Et fænomen, som havde været omgærdet af sagn, tvivl og fantastiske forklaringer, blev en del af den almindelige naturvidenskab.
Sten kunne faktisk falde fra himlen.
Det er værd at huske, næste gang en beretning lyder usandsynlig.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at enhver usandsynlig beretning derfor er sand.
Gorillaen fandtes også
Noget tilsvarende gælder historier om store, behårede og menneskelignende væsener i det centrale Afrika.
For lokalbefolkningen var dyrene ikke mytiske. Men da historier om dem nåede europæiske og amerikanske forskere, skulle der fysisk dokumentation til, før gorillaen i midten af 1800-tallet fik sin plads i den vestlige zoologi.
I dag er gorillaen selvfølgelig ikke et mysterium.
Eksemplet er interessant, fordi det viser en vigtig forskel mellem manglende dokumentation og dokumentation for, at noget ikke eksisterer.
Gorillaerne fandtes rent faktisk, selv om videnskaben ikke havde beskrevet dem endnu.
Myter, der indeholdt en stor portion sandhed
Andre myter er vanskeligere at dele op i sandt og falsk. Eller viser sig at indeholde en overraskende stor portion sandhed.
Når myte og historie flyder sammen
Tag fortællingen om Troja.
Den trojanske krig, Achilleus, Helena, den trojanske hest og Homers store heltefortælling har gennem årtusinder været en del af den vestlige kultur.
Arkæologien har siden vist, at der faktisk lå en oldtidsby på det sted i det nuværende Tyrkiet, som forbindes med Troja.
Det betyder ikke, at Iliaden dermed kan læses som en journalistisk reportage fra den trojanske krig.
Men det betyder heller ikke, at fortællingen nødvendigvis er grebet ud af den blå luft.
Her bliver myten snarere en blanding af historiske begivenheder, mundtlige overleveringer, fortolkninger og senere fortællekunst.
En virkelig kerne kan med andre ord vokse til noget langt større.
Kraken fandtes – sådan cirka
Historier om enorme havuhyrer er et endnu bedre eksempel.
Gennem århundreder fortalte søfolk om Kraken – et gigantisk væsen med fangarme, der kunne angribe skibe og trække dem ned i dybet.
Det dyr har vi aldrig fundet.
Men vi har fundet noget andet.
Kæmpeblæksprutten.
I 1800-tallet blev eksistensen af enorme blæksprutter efterhånden videnskabeligt dokumenteret. I dag ved vi, at kæmpeblæksprutten Architeuthis dux lever i verdenshavene, og forskere anser den for en sandsynlig inspirationskilde til nogle af de gamle fortællinger om Kraken.
Det gør ikke historierne om skibssænkende monstre sande.
Men måske var de heller ikke grebet ud af den tomme luft. Eller – måske nærmere – det store ocean.
En sømand ser noget enormt og ukendt i havet. Han fortæller om det, når han kommer i land. Historien bliver fortalt videre. Næste fortæller tilføjer måske lidt. Gamle historier blandes med nye observationer.
Til sidst har du Kraken.
Det interessante er, at der stadig kan ligge et virkeligt dyr nedenunder hele fortællingen.
Hvad så med den afskyelige snemand?
Og så findes der selvfølgelig de myter, hvor det fortsat er ret åbent, om de er rigtige eller forkerte
I Himalaya er der gennem generationer blevet fortalt om Yetien – den afskyelige snemand. Der findes historier, observationer og påståede fodspor og biologiske spor.
Vi har bare stadig ingen solid dokumentation for eksistensen af en ukendt menneskeabe i Himalaya.
Det betyder, at der ikke er videnskabeligt grundlag for at hævde, at Yetien eksisterer.
Men her er den vigtige skelnen: Det er ikke nødvendigvis det samme som at have bevist, at et sådant dyr aldrig har eksisteret.
Det samme princip gælder mange fortællinger om andre ukendte dyr og fænomener.
Nogle viser sig at være forkerte.
Nogle viser sig at bygge på kendte fænomener.
Nogle indeholder en virkelig kerne, der gennem årene er blevet pakket ind i fantastiske historier.
Og en sjælden gang viser noget – der lød temmelig fantastisk – sig faktisk at eksistere.
Når fortællingen begynder at skabe sine egne beviser
Men udviklingen kan også gå den modsatte vej.
Europas hekseforestillinger er et uhyggeligt eksempel.
Der skete masser af virkelige ting: Mennesker blev syge. Kvæg døde. Høsten slog fejl. Børn fik kramper. Naboer blev uvenner. Mennesker oplevede ting, de ikke kunne forklare.
Hvis du allerede accepterede forestillingen om hekseri, kunne sådanne hændelser imidlertid få en helt bestemt betydning.
Koen døde kort efter, at naboen havde truet dig.
Så måske havde naboen forhekset den.
Og hvis naboen først blev betragtet som heks, kunne den næste uforklarlige hændelse blive endnu et bevis.
Her sker noget afgørende: Fortællingen begynder at påvirke fortolkningen af nye iagttagelser, som derefter bliver brugt til at bekræfte fortællingen.
Der opstår en selvforstærkende cirkel.
Som måske også kan være hele eller en del af forklaringen på det, vi i SUFOI kalder for ufo-myten.
Fra iagttagelse til myte – og tilbage igen
I bogen ”Dengang de flyvende tallerkener blev født” præsenterer jeg en model, der beskriver, hvordan enkeltoplevelser og oplysninger kan vokse til større forestillinger om, hvordan verden hænger sammen.
Iagttagelser er det, nogen registrerer: Et lys, en bevægelse, en lyd, et fotografi, et dokument eller et udsagn. Når disse elementer sættes i rækkefølge og forbindes, opstår en historie om, hvad der skete.
Historien og fortolkes i en større sammenhæng bliver den til en fortælling, som giver den betydning. Et ukendt lys på himlen kan eksempelvis blive fortolket som et rumfartøj, et hemmeligt militært projekt eller et naturfænomen.
Når mange beslægtede fortællinger samles, opstår fortolkningsrammer. Det er mere overordnede måder at forstå nye oplevelser på. Det kan eksempelvis være forestillingen om, at Jorden besøges af udenjordiske intelligenser, eller at myndigheder skjuler sandheden om dem.
Med tiden kan sådanne fortolkningsrammer blive så udbredte og rodfæstede, at de udvikler sig til myter – grundlæggende forestillinger om, hvad der er sandt, og hvordan verden hænger sammen inden for et bestemt område.
Men modellen går ikke kun én vej
Omvendt påvirker de myter og fortolkningsrammer, vi allerede har, også hvad vi lægger mærke til, hvordan vi fortolker det, og hvilke fortællinger vi efterfølgende skaber. Derfor kan nye oplevelser både styrke, udfordre og i sidste ende ændre en eksisterende myte.
Altså tolker vi ikke de iagttagelser, vi gør, i et vakuum. Vi tolker dem baseret på de fortællinger, fortolkningsrammer, vi allerede har om det, der minder mest om det vi oplever.
Et hverdags-eksempel: Hvorfor mødte din kollega på arbejde med et blåt øje?
Forestil dig, at din kvindelige kollega møder på arbejde med et blåt øje. Da du spørger, hvad der er sket, svarer hun, at hun gik ind i en dør.
1. Iagttagelser – hvad lægger du mærke til?
Hun har et blåt øje. Hun siger, at hun er gået ind i en dør. Måske virker hun samtidig træt eller utilpas. Det er de elementer, du faktisk har registreret.
2. Historien – hvad skete der?
Når iagttagelserne sættes sammen, får du en historie: Din kollega gik ind i en dør og fik et blåt øje.
Indtil videre behøver du ikke vide, om historien er rigtig. Du gengiver blot hendes forklaring på det, du kan se.
3. Fortællingen – hvad betyder det?
Nu begynder fortolkningen. Måske tænker du: Hun var uheldig. Men du kan også tænke: Det lyder som en dårlig undskyldning. Måske er der sket noget andet.
De samme iagttagelser kan altså give grobund for forskellige fortællinger. Hvilke afhænger af de fortællinger, du allerede har hørt, der minder om det, du har iagttaget.
4.Fortolkningsrammen – hvordan hænger det sammen?
Hvis på baggrund af lignende fortællinger forudsætter, eller måske tidligere har hørt, at hendes partner er voldelig eller kontrollerende, kan det blå øje blive fortolket som endnu et tegn på vold i hjemmet.
Hvis du derimod kender hende som meget distræt og tidligere har set hende komme til skade ved uheld, kan dørforklaringen virke helt naturlig.
Fortolkningsrammen afgør ikke, hvad der faktisk er sket. Men den påvirker, hvilken forklaring der umiddelbart virker mest sandsynlig.
5. Myten – hvad er den overordnede sandhed?
Over tid kan sådanne fortolkningsrammer udvikle sig til mere grundlæggende forestillinger om mennesker og verden: Ofre for vold skjuler ofte, hvad der er sket. Eller: Distræte mennesker komme nemmere galt af sted.
Sådanne forestillinger bliver filtre, som nye hændelser fortolkes igennem.
Og derved bliver modellen cirkulær.
Hvis du først tror, at din kollega skjuler vold i hjemmet, lægger du måske næste gang ekstra mærke til et blåt mærke på armen, at hun virker nervøs, eller at hendes partner ringer flere gange i løbet af arbejdsdagen. Disse nye iagttagelser kan derefter styrke den fortælling, du allerede har.
Men de kan også vise sig at have helt andre forklaringer.
Modellen fortæller derfor ikke, hvad der virkelig skete med din kollega. Den viser, hvordan enkelte iagttagelser gennem historier, fortællinger og fortolkninger kan udvikle sig til en bestemt forståelse af virkeligheden – og hvordan denne forståelse bagefter påvirker det, vi lægger mærke til.
Og så er vi tilbage ved ufoerne
Det er netop derfor, vi kan tale om “ufo-myten” uden dermed at hævde, at ufo-fænomenet er fup, fantasi eller massebedrag.
For ufo-myten består ikke kun af spørgsmålet om, hvorvidt mennesker ser noget på himlen.
Det gør de.
Den består af det enorme netværk af iagttagelser, historier, fortællinger og fortolkninger, der gennem snart 80 år er blevet bygget oven på hinanden.
Et menneske ser noget uforklarligt.
Oplevelsen bliver fortalt videre.
Lignende historier bliver indsamlet.
Der opstår større fortællinger om, hvad der foregår.
Og disse fortællinger skaber efterhånden fortolkningsrammer, som nye observationer bliver forstået igennem.
Det afgørende er, at denne proces ikke fortæller os, hvad der oprindeligt blev observeret.
Modellen giver os flere mulige udfald.
Meteoritterne fortæller os, at noget tilsyneladende utroligt kan vise sig at være virkeligt.
Gorillaen fortæller os, at et fænomen godt kan eksistere, før videnskaben har dokumenteret det.
Troja fortæller os, at historie, erindring og fortælling kan blive flettet sammen.
Kraken fortæller os, at fantastiske historier kan vokse omkring en virkelig kerne.
Hekseprocesserne fortæller os, at en stærk fortolkningsramme kan få virkelige hændelser til at blive opfattet som beviser på noget, der ikke findes.
Og Yetien minder os om, at århundreders fortællinger og observationer ikke i sig selv udgør dokumentation.
Derfor er betegnelsen ufo-myten heller ikke en konklusion.
Tværtimod.
Det er navnet på det enorme netværk af historier, fortælling og fortolkningsrammer, vi forsøger at forstå.
Om der gemmer sig en gorilla, en meteorit, en Kraken, en heks – eller noget helt andet – inde bag den fortælling, er et andet spørgsmål.
Og det spørgsmål bliver ikke mindre interessant af, at vi kalder fortællingen en myte.
Fakta:
Dengang de flyvende tallerkener blev født
Af Benny Christen Grandahl
584 sider, hardcover i farver
Skandinavisk UFO Informations forlag 2026
Bogen kan købes i alle landets boghandler, ligesom den kan bestilles fra vores online butik.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
