Pans­per­mia i Run­detårn – et møde mel­lem ufo­er, kos­mos og sorg

I udstil­lings­vær­ket “PANSPERMIA” og bogen ”Ingen lyd” lader Sonja Stran­ge Jupi­ters måne, bio­p­last og fly­ve­våb­nets gam­le ufo-rap­por­ter smel­te sam­men til en for­tæl­ling om liv, tab og det ukend­te.

Af Tho­mas Bris­son Jør­gen­sen

Tors­dag den 4. sep­tem­ber var jeg et smut for­bi Run­detårn, hvor der var fer­ni­se­ring for udstil­lin­gen “Skyg­gear­ki­vet”, i tår­nets Bibli­o­teks­sal.

Skyg­gear­ki­vet, der kører frem til 5. novem­ber i år, består af instal­la­tio­ner og per­for­man­ces fra en ræk­ke for­skel­li­ge kunst­ne­re, med det for­mål at ska­be “en dia­log mel­lem kunst og arkiv, hvor poli­ti­ske, astro­fy­si­ske og eksi­sten­ti­el­le tema­er væves sam­men i visu­el­le, lyd­li­ge og rum­li­ge for­tæl­lin­ger”, som der står i udstil­lin­gens egen beskri­vel­se.

Jeg besøg­te selv udstil­lin­gen i SUFOI regi, i for­bin­del­se med en gan­ske bestemt kunst­ner, nem­lig Sonja Stran­ge og hen­des værk “PANSPERMIA — From Moon Euro­pa with Love”.

Fik hjælp og inspira­tion fra SUFOI

Sonja har haft kor­re­spon­dan­ce med fle­re med­lem­mer af for­e­nin­gen, der har assi­ste­ret med inspira­tion til læse­stof samt råd­giv­ning omkring brug af Det Dan­ske Luft­vå­bens UFO-filer.

Sær­ligt sidst­nævn­te spil­ler en stor rol­le i Pans­per­mia, der er et mul­ti­facet­te­ret værk, bestå­en­de af både en fast instal­la­tion i Bibli­o­teks­sa­len med for­skel­li­ge kunst­gen­stan­de til­knyt­tet, en video (der både er del af instal­la­tio­nen og viser gen­stan­de­ne fra sam­me), samt en bog.

Video­en til­knyt­tet Pans­per­mia star­ter med spa­cy musik og visu­als, akkom­pag­ne­ret af en spe­ak fra den kon­tro­ver­si­el­le tid­li­ge­re FN gene­ral­se­kre­tær Kurt Wald­heim (den fra Voy­a­ger pla­den).

Lidt efter ses en “spa­ce lady” hol­de, kær­teg­ne (og døbe?) et udenjor­disk udse­en­de væsen af en slags, i van­det på Jupi­ters måne Euro­pa. Væs­net, der af Sonja er døbt “Hydro”, er skabt af bio­p­last og alger, mate­ri­a­ler der til­sam­men vir­ke­lig ska­ber et “ali­en-agtigt” look, så man fak­tisk kan fore­stil­le sig at det er et leven­de væsen.

Sonja Stran­ge med ali­en-væs­net ”Hydro”.

Bogen ”Ingen lyd”

Bogen “Ingen Lyd”, der kom­pli­men­te­rer udstil­lin­gen, består for hoved­par­ten af linole­um­s­tryk der fore­stil­ler for­skel­li­ge abstrak­te afbild­nin­ger af ufo­er, i sam­men­hæng med en ræk­ke lyri­ske tek­ster skabt af uddrag fra Fly­ve­våb­nets UFO filer.

“Ingen Lyd” har fle­re menin­ger for Sonja, men er i høj grad afledt af det fak­tum, at det er en beskri­vel­se, der går ofte igen i de man­ge obser­va­tions­rap­por­ter — dvs, at objek­tet vid­ner­ne så ingen lyd hav­de.

Et af bogens linole­um­s­tryk, der viser et mere klas­sisk “saturn-for­met” objekt.

Bogen ska­ber også et direk­te link til sel­ve Run­detårn, og dens hule ker­ne, der for Sonja bli­ver en slags meta­for for et orme­hul. Der bli­ver i bogen også truk­ket trå­de til en ræk­ke min­der om Run­detårn, der har bety­det meget for Sonja’s fami­lie gen­nem åre­ne.

I det hele taget skin­ner fami­lie­e­le­men­tet meget igen­nem i bogen — og vel også i hen­des instal­la­tion, omend måske min­dre direk­te. Man opda­ger blandt andet at Sonja har lidt et stort savn efter tabet af sine for­æl­dre, og at det­te har fun­det en vej ind i hen­des kunst, som en form for bear­bejd­ning af sorg.

Det var en hel mas­se ord, måske end­da lidt for man­ge, sat på noget, der jo i før­ste omgang skal ople­ves. Der­for vil jeg anbe­fa­le alle selv at besø­ge udstil­lin­gen Skyg­gear­ki­vet, og dan­ne deres egne ind­tryk.

Kom til talk med Sonja Stran­ge og Fre­de­rik Dirks Gott­lieb

Ud over Sonjas værk, her­un­der bogen “Ingen Lyd”, der kan købes i Bibli­o­teks­sa­lens shop, er der man­ge andre vir­ke­lig flot­te og inter­es­san­te ting at se fra de andre kunst­ne­re.

Det kan dog sær­ligt anbe­fa­les at besø­ge udstil­lin­gen d. 25. Sep­tem­ber, hvor “Pans­per­mia — From Moon Euro­pe with Love” udfol­des yder­li­ge­re med en live per­for­man­ce af Sonja Stran­ge, efter­fulgt af en sam­ta­le med vores alle­sam­mens Fre­de­rik Dirks Gott­lieb.