Tusindvis af danskere observerede et spændende lysfænomen på aftenhimlen den 20. december 1999 kl. ca. 20.14. Forskerne undersøger stadig de mange beretninger om en ildkugle, som blev set over store dele af landet netop denne aften.
Af Ole Henningen
Kort efter kl. 20.15 begyndte telefonen at gløde hos Egon Olsen, der denne aften havde vagten på SUFOI’s Informations telefon.
I de næste halvanden time ringede mere end 30 personer og fortalte om det ejendommelige lysfænomen, de havde iagttaget flyve hen over den mørke aftenhimmel.
Også via SUFOI’s hjemmeside www.sufoi.dk fik vores vågne webmaster, Flemming O. Rasmussen, mere end 30 henvendelser, og udsendte straks meddelelser herom til SUFOI’s Repræsentantskab via e‑mail.
Omtalt i tv
Lysfænomenet blev aftenen igennem omtalt i diverse TV-aviser og nyhedsudsendelser, hvor Tycho Brahe Planetarium bad om at få tilsendt rapporter om fænomenet via e‑mail for med flest mulige beskrivelser i hænde at kunne forsøge at fastslå, hvad der var tale om.
Henvendelserne til SUFOI’s hjemmeside blev derfor kopieret og videresendt til planetariet for at indgå i det samlede materiale.
Der er yderligere videresendt observationsberetninger til planetariet fra mange andre institutioner m.v. som DMI — Danmarks Meteorologiske Institut, Ole J. Knudsen fra Steno Museet i Århus, Orion Planetariet i Jels og astronomen Holger Pedersen.
Med baggrund i udseende og bane stod det ret hurtigt klart for SUFOI’s rapportfolk, at der var tale om nedfald af et meteor eller af affald fra rummet, f. eks. en satellit eller rakettrin. I denne tolkning er SUFOI på linie med øvrige efterforskere. I en henvendelse til SUFOI om yderligere oplysninger i sagen mente en russisk geofysiker dog, at meget tydede på en såkaldt geofysisk oprindelse af ildkuglen.
Planetariet modtog over 1.500 henvendelser
Tycho Brahe Planetarium har modtaget mere end 1.500 henvendelser om lysfænomenet. Disse beretninger har man derefter forsøgt at anvende i en fastlæggelse af fænomenets bane i passagen af Danmark.
Et stort antal observatører beretter om en ildkugle med en lysende hale efter sig, men meget langsomtgående i en næsten vandret bevægelse.
Adskillige sammenligner fænomenet med en langsomtgående raket med lidt gnister efter sig.
Afstanden til lysfænomenet angives ofte som ret tæt på.
En flyvekyndig i nærheden af Randers Flyveplads regnede med, at det var et fly og undrede sig over, at der ikke var et rødt navigationslys. Kun et hvidt lys. Fart og højde blev anslået til 100 knob og 2.500 fod. Det eneste, der kunne ses var en form for ildtrekant med en lige forkant flyvende fuldstændig uden lyd (var stået ud af bilen). Til tider spruttede fænomenet ild efter sig, som en nytårsraket ville gøre, men med en markant lavere fart og større dimension. Objektet forsvandt mod syd (over Randers by) uden at aftage i lysstyrke. Observatøren kontaktede straks Flyvevejrtjenesten om iagttagelsen.
En anden rapportør fra Åbyhøj fortæller om et fænomen, der ligner en flyvende raket med ligesom et varmeskjold i snuden og efterfølgende et lysreflex, som kunne ligne en faldskærm. Medens genstanden stadig var på himlen, kontaktede observatøren venner, der også nåede at observere lyset. Han kom endvidere til at tænke på en jagermaskine omspændt af flammer, da han så lysfænomenet.
Ildkugle set over hele landet
På Tycho Brahe Planetariet er henvendelserne gennemgået af direktør Bjørn Franck Jørgensen, informationsmedarbejder Henrik Glintborg og astronomen Michael Linden-Vørnle.
Man er i første omgang kommet frem til, at det lysende fænomen er trængt ind over dansk område fra Slagerak, har passeret mellem Thisted og Fjerritslev, måske over Nykøbing Mors, over Sunds ved Herning, vest for Kolding, øst for Rødekro, men vest for Sønderborg på Als i retning mod Kiel i Tyskland.
Altså en bane, der i hovedtræk ligger i retningen NNV til SSØ over Danmark. Højden er p.t. angivet som ca. 80 km.
Alle disse angivelser er kun foreløbige, og en lang række observatører er blevet bedt om give yderligere oplysninger og specielt forsøge at angive mere nøjagtigt, hvor højt oppe på himlen i grader, de har iagttaget fænomenet for bedre at kunne fastslå højden.
Der er endvidere til SUFOI på forespørgsel kommet meddelelser fra bl.a. den tyske organisation CENAP, om at man har registreret observationer fra Kiel, Hamburg og Bremen.
Også set i resten af Norden
Fænomenet er også set adskillige steder fra i Norge, fortæller Odd-Gunnar Røed fra UFO-Norge til ufo-nyt, ligesom Clas Svahn fra UFO-Sverige beretter om adskillige observationer fra Sverige, bl. a. fra Landvetters Lufthavn udenfor Göteborg.
Der var i starten en mulighed for, at et nedfaldet amerikansk Titan-rakettrin kunne være årsag til lysfænomenet. Dette rakettrin blev dog senere rapporteret nedfaldet over Midtsverige kl. 06.15 UTC kommende fra syd mod nord. UFO-Sveriges formand, Clas Svahn, fortæller, at organisationen har modtaget mange rapporter om også dette lysfænomen.
Derfor ville et meteor derefter være det bedste bud, men hastigheden er tilsyneladende meget lav — måske 10 km/s, så lav at man stadig overvejer en eller anden form for rumskrot, der dog i skrivende stund endnu ikke er identificeret.
Hvis der fremkommer yderligere oplysninger eller konklusioner om tildragelsen, vil vi naturligvis vende tilbage med disse ting i et kommende nr. af ufo-nyt eller evt. på vor hjemmeside: www.sufoi.dk.
Jeg så den selv
Denne artikels forfatter, Ole Henningsen, var så heldig selv at se fænomenet. Han fortæller:
„Jeg var selv så heldig at iagttage lysfænomenet den 20. december 1999 og oplevede tingene således:
Jeg var på vej hjem fra arbejde og kørte i min bil på Midtlolland på landevejen mellem Maribo og Nakskov, kort før Nørreballe ca. 4–5 km NV for Maribo.
Lige inden jeg nåede Nørreballe fik jeg pludselig i NNV ret lavt i horisonten øje på en gullig plet, der mest af alt mindede om en planet. Få sekunder senere blev jeg opmærksom på, at den gullige plet bevægede sig og blev lidt større, d.v.s. efter min opfattelse kom den nærmere.
Jeg orienterede mig om med- og modkørende trafik og kørte ind til siden og parkerede bilen i rabatten mellem vejen og cykelstien for bedre ud af bilens forrude at kunne iagttage lyset, der nu var blevet større og var kommet endnu nærmere.
Det fløj hen over vejen, der løber i retning VNV-retning, og jeg var ikke i tvivl om, at det drejede sig om et fly ret tæt på. Der var dog ingen form for positionslys eller kollisionslys at se. Og naturligvis heller ingen flykrop eller vinger. Blot et nu større gulligt/orange lys.
Jeg rullede derfor ruden ned i venstre fordør for bedre at kunne se, og også for måske — på trods af støj fra andre biler — at kunne høre motorlarm fra flyet. Men der var ingen flystøj, som jeg dog godt fra andre sammenhænge ved ikke altid kan høres på trods af kort afstand.
Nu lignede lysfænomenet set i retning VSV en meget kraftig udstødning af en slags(gullig/orange) med lidt gnister, ligesom en nytårsraket med usædvanlig kort hale og ekstrem langsom fart (for en nytårsraket altså!). Jeg tænkte mest på en eller anden form for fly i nød. Og jeg var overbevist om, at det var så tæt på som indenfor måske 1 — 2 kilometer fra min position. Størrelsen (udstrækningen) var formentlig ca. ½ cm i udstrakt arm).
Og bag den kraftige udstødning sås nu i adskillige sekunder endnu et lille hvidligt/gulligt lys, der fulgte efter i nogenlunde bestemt afstand (måske ca. 1 — 1,5 cm i udstrakt arm). Dette fik mig til at tænke på noget, der blev bugseret i luften. Et svævefly, en drone eller lignende. Og jeg fik indtrykket af, at det næsten fløj i en svag bue udenom min position.
Lysfænomenet blev mindre og fløj i retning SSV og kom nærmere mod horisonten. Det lille (efterfølgende) lys var i mellemtiden igen forsvundet.
Da flyveretningen var mod Maribo Flyveplads ved Holeby, vendte jeg resolut bilen på landevejen og kørte tilbage et par km. mod Maribo for evt. endnu at kunne få et bedre udsyn til lysfænomenet lavt i horisonten (Syd for landevejen findes et skovområde, som tager for udsynet). Men desværre forgæves.
Jeg har efterfølgende for nylig været på observationsstedet i bil og gennemkørt strækningen adskillige gange og forsøgt at rekonstruere hændelsen tidsmæssigt så godt som muligt med hensyn til de ting, jeg i øvrigt foretog mig under observationen.
Selv om det umiddelbart overrasker mig, er jeg hver gang kommet meget tæt på 60 sekunders observationstid, fra jeg observerede det lille gullige lys i NNV, til det igen var forsvundet i SSV. På dette tidspunkt viste mit digitalur i bilen stadig 20.14. Tidsangivelsens nøjagtighed er efter mit bedste skøn ca. +/- 30 sek.
Ved samme lejlighed har jeg forsøgt så nøjagtigt som muligt med kompas at fastlægge de kompasretninger, som jeg har observeret lysfænomenet i.
Jeg har endvidere ved samme lejlighed ved hjælp af en vinkelmåler forsøgt så nøjagtigt som muligt at fastlægge højden over horisonten for de samme observationsretninger.
Hvis jeg lægger de angivne retninger ind på et kort, hvor den foreløbige bane er optegnet, bliver resultatet, at jeg har set lysfænomenet fra Skagerak, til det forsvandt ud af mit synsfelt i nærheden af Lüneburg i Tyskland. En strækning i omegnen af 500 km og med en anslået observationstid ca. 60 sekunder, hvilket giver en fart på under 10 km/sek.
Da jeg 15 min. senere kom hjem til min bopæl (4920 Søllested, Vestlolland) blev jeg kort efter ringet op af en observatør (få kilometer fra min bopæl), der sammen med sin datter havde set objektet i samme retning, d.v.s. på vesthimlen ’og også på ca. 2 kms afstand‘. Også fra Søllested har 2 observatører gjort samme iagttagelser af mest af alt: ’fly i nød, tæt på og meget langsomtgående‘.
Jeg har i en meget lang årrække beskæftiget mig med at indsamle rapporter om lysfænomener på himlen (ufo-observationer). I den forbindelse har jeg fået fortalt og gennemlæst en mængde beretninger, der umiddelbart har kunnet henføres til meteorer og rumskrot. Endvidere har jeg interesse i astronomi og specielt meteoritter har min store interesse.
På trods af disse interesser og kendskab til mange beretninger om sådanne fænomener, var det mest nærliggende for mig fra starten at ’genkende fænomenet‘ som et fly. Da ’lidt gnister kom‘ lignede det ’en alt for langsom nytårsraket med super kort hale‘. Dernæst var den mest nærliggende association ’en slags flyudstødning fra et fly tæt på‘.
Jeg er meget vel klar over, hvor svært det er at stole på afstands- og størrelsesbedømmelser om aftenen/natten. Det viser også flere undersøgelser. Alligevel fik jeg en perfekt illusionen af, at dette fænomen var tæt på, og at det oven i købet måske fløj i en lille bue uden om min position.
Efterfølgende har jeg naturligvis ikke været i tvivl om meteor- eller rumskrot-oprindelsen. Det var blot ikke mit første bud, på grund af den ekstremt langsomme bevægelse i forhold til, hvad jeg tidligere har iagttaget af den slags ting.
Jeg var meget fascineret af, hvad jeg iagttog, men synes næsten, det mest spændende var, hvorledes mine sanser i mørket blev så grundigt snydt af kendsgerningerne.”
