“Astro­bi­o­lo­ger­ne er som cate­ring­fir­ma­et, der ankom­mer til en fest, hvor de tro­e­de, at de skul­le lave mad, men opda­ger, at de først er nødt til at byg­ge et køk­ken. For dem er det util­freds­stil­len­de ikke blot, at vi ikke kan defi­ne­re liv, men også at vi ikke har nogen viden­ska­be­lig ram­me til at for­stå livet som et fæno­men. Der­for er jag­ten på udenjor­disk liv lige så meget jag­ten på en uni­ver­si­el liv­ste­o­ri.”

Af Kim Møl­ler Han­sen

Over­skrif­ten og ind­led­nin­gen til den­ne bogan­mel­del­se er cita­ter fra bogen Vores leven­de uni­vers — Viden­ska­bens søgen efter rumvæs­ner og alt livs oprin­del­se skre­vet af Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård og er hele bogens bud­skab i en mag­gi­ter­ning.

Jeg kun­ne have taget man­ge andre gode cita­ter fra bogen, som er en guld­gru­be af velskrev­ne og ind­holds­mæt­te­de afsnit, som du kan tyg­ge læn­ge på og reflek­te­re over. Hver af de over 300 sider, ja næsten hvert ene­ste afsnit emner af viden og for­tæl­leg­læ­de.

Gunver Lystbæk Vestergård (f. 1983) er ph.d. og videnskabsjournalist på Weekendavisen. Hun har tidligere skrevet for Videnskab.dk, Illustreret Videnskab og JyllandsPosten. I 2019 udgav hun bogen ”Fjerne kloder – Historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores”. Hør forfatteren fortælle om ”Vores levende univers”, og hvad der i øvrigt sker med vores erkendelse af liv i universet. (Foto: Peter Nørby)

Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård (f. 1983) er ph.d. og viden­skabsjour­na­list på Wee­ken­da­vi­sen. Hun har tid­li­ge­re skre­vet for Videnskab.dk, Illu­stre­ret Viden­skab og Jyl­land­sPo­sten. I 2019 udgav hun bogen ”Fjer­ne klo­der – Histo­ri­en om opda­gel­sen af exo­pla­ne­ter og jag­ten på ver­de­ner som vores”. Hør for­fat­te­ren for­tæl­le om ”Vores leven­de uni­vers”, og hvad der i øvrigt sker med vores erken­del­se af liv i uni­ver­set. (Foto: Peter Nør­by)

Viden og for­mid­lerg­læ­de med fag­lig­he­den på plads

Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård evner at skri­ve om kom­pli­ce­re­de teo­ri­er og pro­blem­stil­lin­ger og sam­men­hæn­ge i et ofte meget kon­kret bil­led­sprog med ram­men­de eksemp­ler og sam­men­lig­nin­ger, så man som læser har en ople­vel­se af, at man fak­tisk for­står det hele.

Det kan kun lade sig gøre, for­di for­fat­te­ren både er en blæn­den­de for­mid­ler og besid­der stor viden.

Blandt de man­ge per­so­ner, som til sidst tak­kes i bogen, fin­der man astro­no­men Ole J. Knud­sen, der i dag er kom­mu­ni­ka­tions­me­d­ar­bej­der ved Spa­Ce. Ole J. Knud­sen har været med til at tjek­ke den natur­vi­den­ska­be­li­ge fag­lig­hed i Vores leven­de uni­vers. Ole var i man­ge år meget aktiv i SUFOI og bl.a. ansvar­lig for for­e­nin­gens Alarm­cen­tral.

Der er man­ge grun­de til at være skep­tisk

I bogens kapi­tel 6 (Los­se­plad­sen: Hvor­dan fin­der vi liv i rum­met?) kom­mer for­fat­te­ren blandt meget andet også ind på SETI-forsk­nin­gen og ufo­er. Her fin­der man et godt inter­view med SUFOI’s Ole Hen­nings­en, der – lige­som man­ge andre ufo­in­ter­es­se­re­de – har været igen­nem en erken­del­ses­rej­se fra rum­skib­stro­en­de til skep­ti­ker.

Beskri­vel­sen af SUFOI og Ole Hen­nings­en samt Oles anstren­gel­ser for sam­men med Asger Poul­sen at efter­for­ske den klas­si­ske Maarup-nærob­ser­va­tions­sag fra august 1970 til bunds og måske fin­de en for­kla­ring er meget nøg­tern og præ­cis.

”Uan­set stri­den om fæno­me­net er inter­es­sen ægte. UFO’er er godt stof, også i et skep­ti­ker­land som Dan­mark, og der bli­ver goog­let bety­de­ligt mere på ’UFO’ end på ’astro­no­mi’,” skri­ver Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård på side 211.

Ordet ”skep­ti­ker­land” klin­ger godt i mine ører, men skal nok få de rum­skib­stro­en­de i dan­ske belie­ver-kred­se op i det røde felt og til taster­ne.

Astronomen og astrobiologen Carl Sagan (1934-1996) står her foran en model af Viking-landingsmodulet i Death Valley i Californien. Viking 1 var en amerikansk rumsonde, der blev opsendt mod Mars den 20. august 1975. Den bestod af både en orbiter og en lander. Orbiteren kredsede om Mars og tog billeder, mens landeren foretog en blød landing på planetens overflade den 20. juli 1976. Viking 1’s lander fungerede i flere år og sendte mange fotos og data tilbage til Jorden, bl.a. fra Labeled Release-eksperimentet, hvis data stadig er gådefulde og skaber videnskabelige diskussioner. Det er en af de røde tråde i bogen ”Vores levende univers”. (Foto: NASA/JPL)

Astro­no­men og astro­bi­o­lo­gen Carl Sagan (1934–1996) står her for­an en model af Viking-lan­dings­mo­du­let i Death Val­ley i Cali­for­ni­en. Viking 1 var en ame­ri­kansk rum­son­de, der blev opsendt mod Mars den 20. august 1975. Den bestod af både en orbi­ter og en lan­der. Orbi­te­ren kred­se­de om Mars og tog bil­le­der, mens lan­de­ren fore­tog en blød lan­ding på pla­ne­tens over­fla­de den 20. juli 1976. Viking 1’s lan­der fun­ge­re­de i fle­re år og send­te man­ge fotos og data til­ba­ge til Jor­den, bl.a. fra Labe­led Relea­se-eks­pe­ri­men­tet, hvis data sta­dig er gåde­ful­de og ska­ber viden­ska­be­li­ge dis­kus­sio­ner. Det er en af de røde trå­de i bogen ”Vores leven­de uni­vers”. (Foto: NASA/JPL)

“Vi skal jo nok ikke reg­ne med at fin­de hver­ken mars­mænd eller få et radioopkald fra en fjern civi­li­sa­tion. Det vi opfan­ger er en form for dif­fu­se sig­na­ler, som vi har svært ved at for­kla­re, og som udfor­drer, hvad vi ved og ken­der til. Og det kan være med til at ændre vores syn på os selv og vores opfat­tel­se af, hvad er liv er.”

– Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård

Hvad vil det bety­de, når og hvis vi en dag fin­der liv i rum­met?

Det spørgs­mål er jeg selv ble­vet stil­let fle­re gan­ge ifm. medi­e­med­vir­ken. Jeg har altid sva­ret, at jeg fak­tisk ikke tror, at der vil ske noget sær­ligt dra­ma­tisk, fak­tisk meget lidt, bort­set fra at nog­le reli­gio­ner måske skal juste­res lidt – med min­dre selv­føl­ge­lig, at vi ikke taler om liv­s­tegn i en meget fjern galak­se, men et liv­stru­en­de angreb ude­fra a la Hol­lywood-fil­me­nes skræks­ce­na­ri­er.

Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård sva­rer også på spørgs­må­let – igen både kva­li­fi­ce­ret og nuan­ce­ret – i bogens sid­ste to kapit­ler. Hvor­dan sva­ret lyder, skal ikke afslø­res her, da bogen fortje­ner at bli­ve læst og ikke bare cite­ret.

Vil man selv gå på opda­gel­se i uni­ver­set og læse mere om Mars-gåder og de mysti­ske opda­gel­ser på dværg­pla­ne­ter og diver­se måner, er der til hvert af bogens 10 kapit­ler både fyl­di­ge noter og lit­te­ra­tur­li­ster.

Et sti­kord­s­re­gi­ster vil­le have gjort det nem­me­re efter­føl­gen­de at ven­de til­ba­ge til væsent­li­ge nedslag i bogen, da nav­ne­stof­fet, omtal­te eks­pe­ri­men­ter, opda­gel­ser o.lign. er for­holds­vis omfat­ten­de.

Fak­ta:

Vores levende univers - Videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs oprindelse Af Gunver Lystbæk Vestergård 357 sider, noter og litteraturlister People's Press 2025 ISBN 9788775939084

Vores leven­de uni­vers — Viden­ska­bens søgen efter rumvæs­ner og alt livs oprin­del­se

Af Gun­ver Lyst­bæk Vester­gård
357 sider, noter og lit­te­ra­tur­li­ster
Peop­le’s Press 2025
ISBN 9788775939084

Kan bl.a. købes her.

Læs mere:

Meeting the Alien - en anden bog om videnskabelig søgen efter liv i rummet.

For et par år siden udkom en anden viden­ska­be­lig bog om jag­ten på intel­li­gent liv i ver­dens­rum­met. Den hed­der “Mee­ting the Ali­en” og er udgi­vet på det anse­te tyske Sprin­ger For­lag.

Læs anmel­del­sen af bogen på ufomagasinet.dk — hvor du også fin­der et link til gra­tis down­lo­ad af bogen i PDF-for­mat.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.