Kommer den store ufo-afsløring i dag?
I dag – mandag d. 7. april 2025 – har whistlebloweren Jack Barber og hans Skywatcher-gruppe lovet verden det endegyldige bevis på ufoernes eksistens. I form af en klar og tydelig video af en tic-tac-formet ufo, som gruppen har interageret med via et psykisk medie. Jo, april måned er allerede godt i gang i det amerikanske ufo-land.
Af Benny Christen Grandahl
Marts måned bød på en spektakulær Falcon 9 opsendelse, som fik mange danskere til at undres, da de så en flot, stor, lysende hvirvel på aftenhimlen d. 24. marts. Det kan du læse mere om her:
Så endnu engang var Elon Musk årsagen til, at danskerne indsendte ufo-rapporter til os. Ganske som han var årsagen til hver 5. ufo-rapport i 2024. Læs vores opgørelse over danske ufo-rapporter i 2024 her:
Denne aften blev det til lidt over 30 rapporter – og dagen efter blev det til radioindslag og henvendelser fra journalister fra hele landet. Det afstedkom blandt andet en rigtig god artikel på videnskab.dk.
Sen aprilsnar?
Og nu er vi så nået til april. Og netop i dag – mandag d. 7. april 2025 – har whistlebloweren Jack Barber og hans Skywatcher-gruppe lovet verden det endegyldige bevist på ufoernes eksistens.
Det sker i forbindelse med offentliggørelsen af den anden dokumentarudsendelse om Skywatcher-gruppen på YouTube. Den skulle efter sigende indeholde optagelser af en tic tac-formet ufo, som angiveligt skulle være blevet observeret gentagende gange under nedstigning fra 80.000 fod i dagslys. Efter at gruppen havde tilkaldt den ved hjælp af et psykisk medie.
Samtidig har gruppen udsendt et dokument, der beskriver det særlige Skywatcher Discovery Framework, som gruppen arbejder efter. Frameworket præsenteres som et forslag til en standard for struktureret videnskabeligt arbejde med ufo-observationer. Og det afprøves p.t. på to forskellige fronter. Påkaldelse af ufoer ved hjælp af elektromekaniske signaler og såkaldt ”Neuromeditative Interaction” – altså brugen af psykiske medier.
Så nu sidder ufo-verdenen så med tilbageholdt åndedræt og venter på offentliggørelsen af den nye dokumentarudsendelse på YouTube. Men sidst, da Jack Barber blev præsenteret af Ross Coulthart på NewsNation, blev mange – selv hardcore ”believere” – skuffede over den meget opreklamerede video af en ægformet ufo. Som viste sig ikke at være så meget tydeligere end alle andre ufo-videoer gennem tiden. Og ikke engang var Jack Barbers egen.
Den oplevelse har fået mange til at miste tilliden – eller i hvert fald sænke den gevaldigt – til de amerikanske ufo-journalister, efterretnings- og militærfolk og andre ”ufo-personligheder”, der kommer med stadig vildere påstande, videoer og anden dokumentation på, at ”vi ikke er alene”.
Så bliv endelig ved.
De bedste hilsener
Benny Christen Grandahl
Talsmand, Skandinavisk UFO Information
PS.: Ifølge kulturhistorikeren Colin Dickey er der en god forklaring på, hvorfor ufoer er så stor en ting i USA. For ufo-myten tapper perfekt ind i den amerikanske folketro om det store ukendte. Det har han skrevet en bog om, som foreningens formand har anmeldt her.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.