Samler du?
Spændende tidsskrifter fra gemmerne sælges til spotpris.
Tidsskrifterne købes ved at skrive til Kim Møller Hansen, og de sælges efter først-til-mølle-princippet. Til prisen lægges porto.
Encounters — The World’s Most Paranormal
Magazine. Issue 4–12, 1996. Kr. 100,-
ALIEN Encounters. Issue 17–28, 1997–98. Kr. 150,-
URI GELLER’s Encounters — The World’s Most
Paranormal Magazine. Issue 1–20, 1996–98. Kr. 200,-
Fortean Times. No. 49–157 (- nr. 82), No. 163, 170, 173, 174, 176–184.
Sælges samlet for kr. 1.000,-
Strange Magazine komplet!
Før Strange Magazine blev et online-magasin, udkom der 20 trykte nummer af det nyskabende tidsskrift.
Du kan læse mere om de 20 numre på http://www.strangemag.com/backissues.html. Hvert nummer er på 64–84 sider.
Nu kan du købe den komplette samling for kr. 500 (dertil kommer porto). Samlingen bestilles ved at skrive til
Kim Møller Hansen og sælges efter først-til-mølle-princippet.
Nyt fra SUFOI’s Fotoafdeling
5400 Bogense 1. juni 2018
To videosekvenser optaget fra Nordvestfyn den 1. juni kl. 22.55 viser iflg. observatøren et klart og til tider blinkende lys på vesthimlen. De to videosekvenser og stillbilledet tv. blev uploaded på Facebook. Det af observatøren filmede lys ses midt i billedet.
Efter en kortere debat foreslog nogle deltagere planeten Venus, ligesom Den Internationale Rumstation, ISS, blev nævnt som en mulighed. Fotografen tilføjede efterfølgende bl.a.:
En enkelt foreslog Venus, men syntes umiddelbart den bevæger sig fra side til side, men meget muligt jeg tricker mig selv. Den blinkede vildt i starten, og det var egentlig det der fik mig til at begynde og filme.
SUFOI’s kommentarer og konklusion
ISS var ikke synlig det pågældende tidspunkt, og planeten Venus ses faktisk øverst i stillbilledet helt stationær naturligvis, mens det observerede lys på videoen ses stige langsomt op og mod venstre i billedfeltet, dvs. i en svag sydlig retning i forhold til observatørens position og observationsretning.
Lysets udseende og bevægelse i billedfeltet samt den efter planeten Venus på videoen konstaterede geografiske retning peger i retning af Billund Lufthavn. En blinken af lyset på videoen kan bl.a. skyldes lufturo helt tæt på horisonten i starten.
SUFOI’s Fotoafdeling har konkluderet, at der med stor sandsynlighed er tale om lysføring på et passagerfly startet fra Billund Lufthavn. En forklaring som observatøren dog kun delvis er enig i.
 |
|
Som det fremgår af denne udskrift fra FlightRadar24.com var et passagerfly fra Wizz Air få minutter tidligere startet med kurs næsten direkte mod observatørens position og under opstigning mod den senere marchhøjde på flyvningen til Cluj/Napoca i Rumænien.
|
6400 Sønderborg 29. juni 2018
I en henvendelse til SUFOI’s Fotoafdeling beretter en fotograf bl.a.
Jeg var ude lidt over kl. 14 i dag for at fotografere nogle underlige skyer. Der var også til venstre for Solen en form i hvid, aflang og meget hvidere end skyerne. Derfor ville jeg fotografere den, men fik i stedet denne grønne ”planet” med skyer i siderne. Ligner så meget Annunarkis beskrivelser fundet af arkæologer og specialister vedr. sumeriske og ægyptiske tavler, dermed også bibelen. Sært at den nævnte streg forsvandt og det grønne lys/skær dukker op i stedet???? Specielt sammentræf man kun hører om fra USA. Så det er et klart lykketræf.
under Solen lidt under midten af billedefeltet.
i kameraets objektiv.
SUFOI’s kommentarer og konklusion
På de modtagne skyfotos ses kun et enkelt, der ved første øjekast indeholder noget usædvanligt, nemlig det lille blågrønne lys under Solen på billedet.
Efter en gennemgang af materialet meddeler Fotoafdelingen fotografen, at der er tale om en helt almindelig refleksdannelse i kameraets objektiv forårsaget af det skarpe lys fra Solen.
Der kan læses mere om lignende fotos og refleksdannelser på SUFOI’s hjemmeside her: http://www.sufoi.dk/info/refleks.php.
Et af de fotos som fotografen henviser til
som illustration af „Nibiru“.
Henvisningen til Annunaki leder videre til Nibiru og Planet X, som man kan læse mere om på dette link:
https://videnskab.dk/naturvidenskab/dommedagsprofeter-paa-banen-igen-jorden-gaar-under-paa-loerdag.
NASA har flere gange tidligere afvist teorier om en Planet X – eller Nibiru, som nogle fantaster kalder en planet, som videnskaben konstaterer faktisk ikke eksisterer, så billeder af denne planet må betegnes som det rene nonsens. Og fotografens billede viser altså en ordinær refleks og bør ikke give anledning til yderligere spekulationer i mystisk retning.
Fra arkivbunkerne…
„Jeg er nu ved at være en gammel mand, og ved ikke hvor længe jeg endnu trækker vejret. Inden dette stopper, vil jeg dog berette om en hændelse tilbage i september 1962 — mener det var den 23, fordi det, jeg mener, jeg var vidne til, ikke bør gå med mig i graven. — Jeg håber der er forskere, der kan bruge min iagttagelse og oplevelse i deres arbejde vedr. nye energikilder. — Jeg vil derfor berette følgende:
Jeg var dengang 16 år og tjente på en gård ved Stenderup v. Rødding — Sønderjylland. Efter aftenmalkningen lukkede jeg køerne ud på græs og stod ved en stak halmknipper og havde stoppet min majspibe med en gang pibetobak og skulle til at tænde med en tændstik klar.
På den tid var jeg meget jagtinteresseret og ville nu se, hvornår andetrækket begyndte ned til noget vi kaldte Brunbjergs Mose, der vel var 2–3 km derfra, hvor jeg stod. — Se — nu ved alle andejægere at andetrækket begynder, når den første stjerne ses i øst — og kl. var dengang vel omkring 19-tiden — gl. tid. — Vejret var en typisk klar september-himmel og solen lige gået ned i vest. Jeg kiggede mod øst og så da endeligt den første lidt uklare stjerne. Men et eller andet undrede mig, for stjernen så ikke normal ud — og jeg bemærkede den bevægede sig og tænkte, — det er blot et fly. Men flyet kom forbavsende langt hurtigere imod mig end selv et jagerfly ville gøre, og i løbet af to tre fire sekunder var objektet, der nu havde fået et stort omfang — kommet vel indenfor max. 5 km men måske nærmere 2 km. — og havde (mit gæt) tilbagelagt en afstand af min. 50 km på få sekunder og sagtnede nu farten og stod herefter helt stille — sikkert nogle få hundrede meter oppe.
Det var så afgjort ikke et fly, men havde en super-elipse form og lignede en helt præcist regelmæssigt formet, aflang kartoffel. Men jeg var allerede stivnet i en blanding af skræk og dyb fascination, så jeg ikke turde røre mig og trække vejret — endsige tænde piben. Dette mystiske objekt havde en mærkelig udstråling, vel nærmest som en aura eller glorie med en udstråling, der intet havde med normalt lys/orienteringslys at gøre. Det mindede nærmere om en slags ekstrem kraftig udstråling/aura fra enormt kraftfelt, der havde påfaldende farver. Farverne changerede langsomt mellem opallignende perlemorsagtige farver, vekslende fra en kraftig gullig-orange stråling fra kanten og ud og kraftigst ved kanten — og indadtil på objektet vekslede mellem lilla/orange/beige/lyserød/rosa. Det mærkværdige dertil var, at farverne ligesom bevægede i en slags bølgelignende langsom bevægelse konstant fra venstre mod højre.
Pludselig øgedes den gul-orange udstråling voldsomt i den sydlige ende, og til mit endnu større chok kom der et kraftigt orangegulligt lysende halvrundt objekt med samme changerende, perlemorsagtige farver langsom glidende ud derfra og blev til et frit selvstændigt halvrundt ovalt objekt smallest på midten og langt mindre end moderobjektet — men lidt i samme form som dette — og det bevægede sig derefter langsomt lidt væk fra ‚moderskibet’, hvor det standsede op. — Efter få sekunder gentog præcist det samme fænomen sig, — endnu en tilsvarende lille halvrund oval genstand kom ud under samme ekstra voldsomme gulligt orange udstråling i moderobjektets ende og ligeledes voldsomt kraftigt orange lysende i samme farver som det første, — og i størrelse ganske ligesom det første og stillede sig derefter ved siden af den første halvrunde ovale kugle og i lige linje med dette.
Vel 2–3 sekunder derefter, begyndte først den første lille ovale kugle at bevæge sig forbi ‚moderskibet’ mod nord — og det andet lille ovale objekt fulgte efter i samme lave hastighed. Herefter begyndte det første lille objekt ligesom at ryste/rykke lidt og satte derefter hastigheden op med en helt utroligt ja ufatteligt hurtig acceleration, — men dog begyndende ganske blødt, — og det andet objekt fulgte efter, følgende præcist samme mønster. Hastigheden de begge to — i løbet af 2–3 sekunder nåede op på var helt fabelagtig og ingen raket — ej heller i dag ville kunne opvise et tilsvarende mærkeligt mønster med først en blød start, så ligesom skifte gear m. lidt rysten og derefter øge hastigheden ekstremt hurtigt, for derefter igen nogle få sekunder senere at sagte farten blødt ned til lav hastighed. — Men det mest besynderlige var, at ikke en lyd hørtes og der var absolut ingen form/antydning af udstødningshale/røg — lig jetudstødning — og raketudstødning — intet kunne ses. Afstanden til mig fra de to, da de var længst væk var vel max mellem 5–10 km, idet de fulgte en blød bue under hele udturen. På et tidspunkt sagtnede begge farten — måske ned til 50 — 100 km/t og gled frem og tilbage hen over Brunbjergs mose — et stræk vel på omkring 4–500 m. og i maks. 2–400 m. højde — men det var næsten umuligt at vurdere målestokken af det jeg så, for jeg havde intet sammenligningsgrundlag. Blot var jeg overbevist om at det store ‚moderskib’ var mindre en 2–3 km fra mig, og jeg følte mig nøje iagttaget og turde ikke røre en finger eller trække vejret andet end yderst forsigtigt.
Efter at have bevæget sig langsomt frem og tilbage over moseområdet vendte begge de to genstande tilbage til ‚moderskibet’ — først accelererende voldsomt op bevægende sig i samme bløde bue tilbage — for at sænke farten drastisk, hvorefter de stillede sig ved det oprindelige udgangspunkt udenfor moderobjektet, — og efter få sekunder vendte først det éne tilbage til ”moderskibet” og ligesom smeltede sammen med det, mens det lyste /strålte voldsomt ild/orange gult op i samme ende — og det andet objekt gjorde derefter præcist det samme. I løbet af få sekunder derefter begyndte ‚moderskibet’ at bevæge sig i samme retning skråt opefter i retningen, hvorfra det var kommet og accelererede op til en enorm hastighed i løbet af 2–3 sekunder, og i løbet af ingen tid var det borte.
Jeg vil aldrig glemme hændelsen, og hele optrinnet er smeltet ind i bevidstheden med samtlige detaljer. Først derefter turde jeg med rystende hænder tænde piben, og da jeg kom ind til aftensmaden turde jeg ikke fortælle det til nogen. — Og i mange år derefter forholdt jeg mig fuldstændigt tavs omkring det for ikke at blive til grin. — Men — hvad der gennem mange år har undret mig — og en af årsagerne til denne beretning er, hvad det er/var for en kraft/energikilde, der har været benyttet, for det må have været aldeles ukendt for os, både dengang, men også i dag. Denne energikilde må være uendeligt langt kraftigere end nogen — også i dag kendt energiform. — Måske det sorte stof — hvad véd jeg. — For mig var — eller kan der kun være tale om et besøg af intelligensvæsener fra rummet. Andet er helt og aldeles udelukket, for denne besynderlige hændelsesrække, jeg oplevede, kan kun være foretaget af højt udviklede intelligensvæsener — og langt mere udviklede end vi er i dag“, slutter AN beretningen om sin usædvanlige oplevelse.
Når jeg læser AN’s spændende beretning mindes jeg en beretning fra 15. december 1957 om „Almind-rumskibet“. En observation som efterfølgende fik stor omtale i dagbladene og fandt sted halvandet år før jeg selv blev medlem af SUFOI. Observationen skyldtes Månens opgang lavt i horisonten i forbindelse med spredt skydække, hvilket dog først blev detaljeret gennemgået og beskrevet mange år efter af SUFOI’s næstformand Toke Haunstrup.
Med den viden i baghovedet har jeg naturligvis gennemgået himlens udseende på det tidspunkt, som AN anfører om sin observation. Men som det ses af ovenstående udskrift fra planetarieprogrammet Stellarium den 23. september 1962 kl. 19, er det kun planeterne Jupiter og Saturn, der ses på den sydøstlige himmel, mens Venus er ved at gå under horisonten i sydvest. Månen er altså ikke indblandet i denne observation.
Læs mere om „Almind-rumskibet“ på side 56/59 i Toke Haunstrups bog 50 år med ufoer. Erfaringer fra halvtreds års rapportarbejde. I bogen berettes også om en lang række andre danske ufooplevelser indgået i SUFOI’s omfattende rapportarkiv.
Planetarieprogrammet Stellarium kan også downloades gratis via nettet — også som app til mobiltlf.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Astrofysik for travle mennesker
Den berømte amerikanske astrofysiker Neil deGrasse Tysons lille, charmerende bog er skrevet, så du og jeg kan få en fornemmelse af vores vilde og smukke hjem – universet. Læs om alt fra Big Bang til sorte huller, fra kvarker til kvantemekanik og mørkt stof, og jagten på at opdage exoplaneter og finde andet liv i universet.
Skattejagt
I denne bog fortæller Klaus Aarsleff om skattelegender, om skatte der ikke er fundet endnu, om store skatte som er fundet, og om hvordan moderne teknologi i dag har gjort det meget lettere at være skattejæger.
Uanset hvilken skat det handler om.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
