Ny ufo-bog får fin omtale
SUFOI’s Toke Haunstrup (tv.) og Ole Henningsen kunne den 15. oktober 2017 i Go’Morgen Danmark fortælle om nogle spektakulære ufooplevelser i SUFOI’s jubilæumsbog „UFO’er — Myter og viden“. Har man abonnement på TV2 Play, kan indslaget ses her.
|
Toke Haunstrup er ansvarlig for alle undersøgelser af de ufooplevelser, som SUFOI modtager via ufo.dk. Toke kunne i Go’Morgen Danmark bl.a. fortælle, at det er meget almindeligt, at to indbyrdes uafhængige hændelser kobles sammen og derved skaber en mystisk oplevelse — eller at noget så almindeligt som et fjernt astronomisk objekt, fx Månen, under særlige omstændigheder kan forekomme gådefuld og endda se ud til at forfølge det skræmte vidne.
|
Ole Henningsen har været en del af SUFOI’s ledelse siden 1959 og er Danmarks førende ekspert inden for analyser af formodede ufofotos. Ole fortalte i Go’Morgen Danmark bl.a. om Evald Hansen Maarups nærobservation og billeder fra 1970 og viste klip fra en endnu uopklaret videooptagelse fra Fyn i 1996. Begge sager er behandlet i „UFO’er — Myter og viden“.
|
Anden omtale af UFO’er — Myter og viden:
www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/75-aarige-ole-er-vild-med-ufoer-i-dag-kan-de-fleste-forklares og
https://da-dk.facebook.com/pg/drp4sj/posts/.
Bestil bogen her.
|
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.