Mystiske ildkugler på Københavns aftenhimlen
Københavns Politi modtog adskillige opkald om mystiske lys observeret over København fredag den 25. august.
Lysene over København gav også indberetninger til www.ufo.dk og til SUFOI’s Fotoafdeling.
2860 Søborg — 25. august 2017
Første henvendelse til SUFOI kom fra en observatør i Gladsaxe, der med sin iPone 7 havde zoomet kraftigt ind på lysene og lavet denne optagelse. Han meddeler kortfattet, at de 3 lys på himlen fulgte efter hinanden. Optagelsen er foretaget kl. 21.24.
2100 København Ø — 25. august 2017
Fra Østerbro beretter en observatør:
„Vi sidder ude og får kigget op — der er 3 store lys, som flytter sig hen over himlen uden lyd. De slår sig sammen til en og lyset slukker! Klokken er 21.25.
Efter 2 min. kommer der så 2 lys, som flytter sig, slår sig sammen og slukker så igen!“
2770 Kastrup — 25. august 2017
Fra Amager kommer denne melding:
„Min kone så først 3 hvide lys i vandret formation, som skiftede til vertikal formation, inden for et minut — kl. er ca. 21.25. Ca. 20–30 min inden denne observation sås samme fænomen. Hendes observation er samme retning og samme højde som denne rapport.
Vi sidder på terrassen, og ser pludselig en trekantet hvid formation, som bevæger sig roligt nedad mod horisonten. Efterfølgende (3–5 min. efter) ser vi 2 hvide lys i samme område/højde bevæge sig rolig ned mod horisonten.
Gætter på noget festivitas med fyrværkeri af en art. Men vi var enige om, at det så mærkeligt ud. Har billeder og lidt video af skidt kvalitet.“
2100 København Ø — 25. august 2017
Det modtagne foto. Optagelsen er foretaget kl. 21.24
fra Østerbro.
Udsnitsforstørrelse af de observerede lys.
Observatøren beretter:
„Jeg undrer mig en del over noget, jeg observerede af 3 omgange.
Alle observationer sker om aftenen d. 25/8–2017 fra mit vindue på Østerbro. Først kl. 21.12 så igen 21.14 og igen ca. 21.30.
På Ekstra Bladet forklarer de, at politiet siger, der tale om faldskærmsudspringere, som øver sig over Peblingesøen, kan dette virkelig passe?
Den første observation er en meget kraftigt oplyst ildkugle, det er i al fald det, det ligner. Den anden observation er 2 ildkugler, som følger det samme mønster og til sidst deler sig i flere kugler, som så brænder op eller slukker. Kan faldskærmsudspringere med lys på virkelig skabe denne effekt. Jeg når desværre ikke at optage eller tage billeder af de første observationer. Jeg sender i mailen her billeder, hvis det ønskes har jeg også videoer“.
Københavns Politi går da også hurtigt ud og kommenterer de
mange opkald og forklarer, at der er tale om faldskærmsud-
springere, der har lys/ild på under deres øvelsesspring mod
Peblinge Sø midt i København.
BT og EkstraBladet følger også op på sagen:
https://www.bt.dk/krimi/mystiske-ildkugler-spottet-paa-nattehimlen-undrede-du-dig-ogsaa og
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/ mystisk-lys-spottet-over-koebenhavn/6793359.
Der er tale om faldskærmsudspringere
SUFOI’s Michael Jeppesen gjorde opmærksom på sagen på Facebook i Skandinavisk UFO Informations Debatforum: https://www.facebook.com/groups/112842926337/ hvor sagen debatteres af deltagerne.
Her kan også ses ekstra videooptagelse af lysene, der ganske rigtigt viser sig at stamme fra faldskærmsudspringere, der er i gang med at øve sig til næste dags arrangement:
https://www.facebook.com/swoopfreestyle/videos/vb.587705151348114/10159457805555352/?type=2&theater.
Swoop Freestyle by night, FAI, World Championships, http://swoopfreestyle.com/the-event/.
En af faldskærmsudspringerne med „ild i fødderne“ for fuld fart over den københavnske aftenhimmel skaber samtidig undren med dette usædvanlige lysfænomen over storbyen.
|
SUFOI’s Debatforum på Facebook
Hvis du ønsker at deltage med seriøse indlæg eller kommentarer til aktuelle ufo-relaterede begivenheder, så meld dig ind via: https://www.facebook.com/groups/112842926337/.
Livsfarlig tåge
I 2005 udgav Bruce Gernon og Rob MacGregor bogen The Fog. A Never Before Published Theory of the Bermuda Triangle (Llewellyn Publications). Bogens omdrejningspunkt er det naturfænomen, som Bruce Gernon oplevede første gang den 4. december 1970: Et nyt „geo-meteorologisk“ fænomen, som han kalder „elektronisk tåge“.
Gernon mener, at „tågen er skabt af elektromagnetisk energi frigivet af Jorden gennem havet og op i atmosfæren“. Tågen kan være gråhvid, gullig eller grå og om natten se ud til at gløde. Tågen kan „klæbe“ sig til fly eller skibe og følge disse og på denne måde se ud til at være kolossal i udbredelse. Tågen forstyrrer elektronisk udstyr, skaber hallucinationer og forvirrer menneskers orienteringssans, ligesom den forårsager „huller i tiden“ og „tidsspring“.
Bruce Gernon havde sin mystiske oplevelse den 4. december 1970, mens han fløj i en Beechcraft A36 Bonanza. Gernon var lettet midt på eftermiddagen fra Andros Island, da han sammen med sin far, Bruce Gernon Senior, og arbejdskollegaen Gus Lafayette så en linseformet sky hænge meget lavt over havet — kun omkring 150 m over havoverfladen. Da de fortsatte deres stigning (ca. 300 m i minuttet), skiftede den linseformede sky udseende til en kæmpestor cumulussky, som så ud til at stige med samme hastighed som flyet. I løbet af få minutter var flyet indhyllet af skyen, indtil flyet var kommet op i klar himmel i 3.500 meters højde. Bag dem var skyen vokset og havde ændret form til en halvcirkel.
Kort efter bemærkede de en sky, som blev dannet ved havoverfladen, akkurat som den sky de havde bag sig, men i dette tilfælde strakte den sig op i omkring 18.000 meters højde. Gernon besluttede at flyve uden om den. Inden længe havde skyen krummet sig omkring dem mod øst. Skyen havde dannet en gigantisk doughnut, som helt omsluttede dem. Skyen var for høj til, at flyet kunne flyve over den, og det var umuligt at flyve under den. Den doughnut-formede sky omkransede dem stadig, indtil den nu kun havde en indvendig diameter på 5–8 km. Skarpe, hvide lyn glimtede på skyens inderside, og den blev mørkere og mørkere.
Gernon opdagede en stor U‑formet åbning i den vestlige side af doughnut-skyen. Han var tvunget til at forsøge at flyve ud gennem åbningen til det, som viste sig at være en perfekt, horisontal tunnel, halvanden kilometer bred og mere end 15 km lang. På den anden side kunne han se den klare, blå himmel. Tunnelen skrumpede hurtigt ind, og Gernon gav motoren gas, så hastigheden nåede op på 370 km/t. Nu var tunnelen kun 60 m i diameter. Lyset fra eftermiddagssolen skinnede gennem udgangshullet og frembragte en silkeagtig, hvid glød på siderne. Siderne var perfekt runde og trak sig langsomt sammen. Hele vejen rundt var der små totter af skyer i en grålig farve. Skyerne hvirvlede mod uret rundt om flyet.
sig til et fly og følger det, og ofte bevæger en
cirkulær åbning i tågen sig sammen med fly og tågen.
Gernon fortæller: „Vi befandt os kun 20 sekunder i skyen, inden vi slap ud af den. I omkring fem sekunder havde jeg en underlig følelse af at være vægtløs. Da jeg kiggede bagud, snappede jeg efter vejret, da jeg så tunnellens vægge falde sammen til en smal spalte, som langsomt roterede med uret. Alle vores elektroniske og magnetiske navigationsinstrumenter var ude af drift. Kompasnålen drejede rundt og rundt, selv om flyet fløj lige fremad … I stedet for som ventet at se den blå himmel var alt indhyllet i en mørk, gråhvid dis. Sigtbarheden så ikke ud til at være mere end tre km. Vi kunne nu hverken se havet, horisonten eller himlen. Luften var meget rolig, og der var hverken lyn eller regn. Jeg vil kalde dette for en ‚elektronisk tåge’, da det så ud, som om det var det, der forstyrrede vores instrumenter …
Vi var i den elektroniske tåge i tre minutter, da flyvekontrollen over radioen fortalte os, at han havde identificeret et fly lige over Miami Beach med kurs mod vest. Jeg så på mit ur og opdagede, at vi havde fløjet i mindre end 34 minutter. Vi kunne ikke være nået til Miami Beach — vi skulle nærme os Bimini-øerne. Jeg fortalte flyvelederen, at han måtte have identificeret et andet fly, og at vi var omtrent 140 km sydvest for Miami og stadig på udkig efter Bimini … Pludselig begyndte tågen at dele sig … Lange vandrette linjer dukkede op i tågen på begge sider af os. Linjerne bredte sig i 6 eller 8 km lange sprækker. Vi kunne se den blå himmel gennem sprækkerne. Sprækkerne fortsatte med at udvide sig og samle sig. I løbet af otte sekunder var alle sprækker samlet i én, og den grå tåge forsvandt. Det eneste, jeg kunne se, var en skinnende blå himmel … Så fik jeg øje på revene ud for Miami Beach lige under mig.“
Gernon havde kun fløjet i 47 minutter. Alligevel måtte han have fløjet mindst 400 km. Han kunne på ingen måde flyve så hurtigt i det pågældende fly. Det hurtigste, han tidligere havde tilbagelagt ruten fra Andros Island til Palm Beach, var 75 minutter.
The Fog. A Never Before Published Theory of the Bermuda Triangle er en kalejdoskopisk gennemgang af Bermuda Trekantens historie med afstikkere til Atlantis og Area 51 — og giver ingen videnskabelige forklaringer på, hvad den hypotetiske „elektronisk tåge“ egentlig er. Nu har bogen fået en efterfølger med samme forfatterpar: Beyond the Bermuda Triangle — True Encounters with Electronic Fog, Missing Aircraft, and Time Warps (New Page Books. A Division of Career Press, Inc. 2017).
nogen Bermuda Trekant, men derimod
flere steder rundt omkring i verden, hvor
elektronisk tåge kan opstå og endda forår-
sage spring i tid og rum. Gernon har fortalt
om sine oplevelser i 36 tv-udsendelser og
forfattet to bøger. Læs mere på hjemmesiden
www.electronicfog.com/.
Den nye bog adskiller sig ikke væsentligt i indholdet fra den 12 år gamle forgænger. Store dele er genbrug. Den væsentligste forskel er, at den nye udgave gengiver oplevelser meget lig Bruce Gernons oplevelse fra 1970. Det er beretninger, som Bruce Gernon har fået tilsendt siden udgivelsen af The Fog. Beretningerne har anekdotisk karakter, men bestyrker Gernon i hans overbevisning om, at elektronisk tåge, som han inddeler i fem kategorier, er en realitet, får piloter til at miste orienteringen og forårsager mange mystiske flystyrt.
Gernon refererer flittigt til andre Bermuda Trekant-forfattere (heriblandt Charles Berlitz og Gian J. Quasar) samt de mange tv-udsendelser om emnet, ligesom man tydeligt fornemmer hans fascination af opfinderen David Pares, der arbejder på en tidsmaskine hjemme i garagen, og af Joe McMoneagle, der gennem 19 år var tilknyttet den amerikanske hærs Project Stargate som „remote viewer“.
Bruce Gernon and Rob MacGregor:
„Beyond the Bermuda Triangle. True
Encounters with Electronic Fog, Missing
Aircraft, and Time Warps,“ 223 sider,
New Page Books. A Division of Career Press,
Inc. 2017
Bogen er velskrevet og let læst. De mange mystiske oplevelser har bestemt underholdningsværdi, men selv om Gernon naturligvis gengiver dem for at give egne oplevelser med den elektroniske tåge større vægt, indrømmer han også, at de ikke beviser noget. Gernons eneste „dokumentation“ for, at den elektroniske tåge eksisterer, er, at andre personer tilsyneladende har oplevet noget tilsvarende, dvs. uforklarlig tåge og elektromagnetiske uregelmæssigheder. Selv har han sammen med hustruen, Lynn, i februar 1996 haft endnu en oplevelse med elektronisk tåge under en flyvetur i Bimini-området.
Læs mereI 2014 udgav SUFOI bogen Bermuda Trekanten — og andre myter. Bogen er udsolgt som printbog, men kan købes som e‑bog og lånes på e‑Reolen. Bogen er udkommet i serien Fakta & Myter, der omfatter i alt syv titler — alle tilgængelige som e‑bøger og på e‑Reolen. |
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.