Bort­ført af ufo? Eller meteor?

Det er ikke så ofte, at vi i SUFOI mod­ta­ger hen­ven­del­ser fra per­so­ner, som mener, at de måske er ble­vet bort­ført af en ufo. Fak­tisk går der år imel­lem den­ne type af hen­ven­del­ser — og i man­ge til­fæl­de anty­der sam­ta­len med ved­kom­men­de, at der kan lig­ge andre for­hold bag end en egent­lig „fysisk“ ople­vel­se. Fra vores man­ge­åri­ge vir­ke ved vi, at der desvær­re er en del men­ne­sker, som har udvik­let for­skel­li­ge vrang­fo­re­stil­lin­ger om, at de er i hyp­pig kon­takt med besø­gen­de fra frem­me­de klo­der. Enkel­te end­da med den fore­stil­ling, at de selv er en slags rumvæ­se­ner. Den sene­ste hen­ven­del­se om en mulig bort­fø­rel­se er dog inter­es­sant på fle­re måder.

X‑formet mær­ke

Tirs­dag den 6. sep­tem­ber 2011 modt­og jeg om efter­mid­da­gen en tele­fo­nop­ring­ning fra en kvin­de bosid­den­de i Aal­borg. Hun ind­led­te sam­ta­len med at for­tæl­le, at hun hav­de besøg af sin unge dat­ter. Et par timer tid­li­ge­re på dagen hav­de dat­te­ren ved et til­fæl­de opda­get, at mode­ren hav­de et under­ligt mær­ke på under­si­den af sin ene overarm. Dat­te­ren hav­de opda­get mær­ket, for­di mode­ren på et tids­punkt hav­de rakt arme­ne i vej­ret, hvor­ved det var ble­vet syn­ligt. Mode­ren beskrev, hvor­dan mær­ket bestod af ca. 20 små prik­ker, som dan­ne­de et X‑mønster på ca. 2 gan­ge 3 cm. Prik­ker­nes udse­en­de beskri­ves som afteg­nin­ger­ne efter små „nålestik“. De var mør­ke inde­ni og lidt røde udenom, og afstan­den mel­lem prik­ker­ne beskrev mode­ren som „ikke til­fæl­dig“. Mær­ket blev opda­get ved 13-tiden, men alle­re­de efter et par timer — dvs. på tids­punk­tet for tele­fo­nopkal­det — var prik­ker­ne ved at for­svin­de. Mode­ren og dat­te­ren hav­de dog sik­ret sig at tage nog­le bil­le­der af mær­ket, mens det end­nu var tyde­ligt. Mode­ren føl­te ikke nogen irri­ta­tion eller lig­nen­de af huden på det sted, hvor mær­ket befandt sig.

Lys­blink

Nu er det jo ikke i sig selv så usæd­van­ligt at opda­ge prik­ker og afteg­nin­ger på huden. Men når mode­ren og dat­te­rens tan­ker blev hen­ledt på en mulig ufo-bort­fø­rel­se, skyld­tes det, at dat­te­ren nat­ten i for­vej­en hav­de haft en usæd­van­lig ople­vel­se. Dat­te­ren hav­de været på besøg siden den fore­gå­en­de dag, og hun hav­de over­nat­tet på et værel­se i lej­lig­he­den. Jeg fik nu dat­te­ren i røret, og hun for­tal­te, hvor­dan hun efter at have set en film i fjern­sy­net var gået i seng ved 1‑tiden (dvs. den 6. sep­tem­ber). Kort efter blev værel­set oplyst af en ræk­ke hvid-oran­ge blink. Der var cir­ka seks blink i alt, og lyset syn­tes at kom­me ind ude­fra gen­nem vin­du­et. Dat­te­ren stod op og gik hen til vin­du­et for at kig­ge ud. Fra værel­set, som lig­ger på 1. sal, er der god udsigt ud over det omkring­lig­gen­de land­skab, men hun kun­ne ikke se yder­li­ge­re. Den sam­le­de varig­hed af lys­blin­ke­ne beskrev dat­te­ren som højst et par sekun­der. Dat­te­ren for­tal­te, at hun aldrig før hav­de ople­vet noget til­sva­ren­de. Hun men­te, at glim­te­ne måt­te stam­me fra et fæno­men, som hav­de befun­det sig uden for vin­du­et og der­med tæt på lej­lig­he­den.

Per-Erik Hed­man fra bogen <? inclu­de “../../subfiles/includes/salg/boger‑b/b‑075.inc” ?>. Teg­nin­gen illu­stre­rer Lin­da Napo­li­ta­nos bort­fø­rel­ses­op­le­vel­se i 1989 i New York.

Bort­fø­rel­se?

Da dat­te­ren den efter­føl­gen­de dag opda­ge­de mær­ket på mode­rens arm, hav­de hun og mode­ren umid­del­bart kædet dat­te­rens ople­vel­se nat­ten i for­vej­en sam­men med mær­ket. Tan­ker­ne blev ledt hen på en ufo-bort­fø­rel­se, og dat­ter og moder gik der­for på inter­net­tet for at fin­de yder­li­ge­re oplys­nin­ger. På YouTu­be fandt de bl.a. nog­le klip, som net­op beskrev, hvor­dan der kun­ne være syn­li­ge mær­ker på huden efter ufo-bort­fø­rel­ser. Det­te bekræf­te­de yder­li­ge­re deres for­mod­ning om, at der kun­ne være en sam­men­hæng mel­lem lys­glim­te­ne og mær­ket på mode­rens arm. Her­til kom, at mode­ren hav­de sovet tungt og ufor­styr­ret den fore­gå­en­de nat — noget hun ellers ikke gør nor­malt — og det­te bidrog på sin vis til at bekræf­te hen­de i fore­stil­lin­gen om, at der var sket noget usæd­van­ligt. Det var her­ef­ter at de kon­tak­te­de under­teg­ne­de.

Mode­ren til­fø­je­de, at hun selv tror på ufo­er, og at hun tid­li­ge­re har obser­ve­ret ufor­klar­li­ge ting. Tan­ken om besøg fra andre ver­de­ner syn­tes såle­des ikke at fore­kom­me hen­de frem­med. Det bør her under­stre­ges, at der ikke var noget i sam­ta­len med hver­ken mode­ren eller dat­te­ren, som anty­de­de, at de gene­relt var ofre for vrang­fo­re­stil­lin­ger eller lig­nen­de. De vir­ke­de beg­ge meget oprig­ti­ge — men selv­føl­ge­lig også noget oprev­ne over tan­ken om mode­rens muli­ge bort­fø­rel­se — og det­te gjor­de på man­ge måder den­ne sam­ta­le mere end inter­es­sant end de fle­ste tid­li­ge­re.

Jeg for­kla­re­de moder og dat­ter, at vi i SUFOI desvær­re ikke har så stor erfa­ring med at under­sø­ge den­ne type sager, men at jeg men­te, at der meget vel kun­ne være tale om et til­fæl­digt sam­men­fald mel­lem obser­va­tio­nen af lys­blin­ke­ne og mode­rens mær­ke på armen. Det er vores erfa­ring fra man­ge års rap­port­ar­bej­de, at en del obser­va­tio­ner kan for­kla­res som til­fæl­di­ge sam­men­fald mel­lem ind­byr­des uaf­hæn­gi­ge og helt natur­li­ge fæno­me­ner. Sådan­ne til­fæl­di­ge — og der­for også uven­te­de — sam­men­fald med­vir­ker net­op til at gøre den sam­le­de ople­vel­se sær­lig dra­ma­tisk. Det var dog ret tyde­ligt, at ingen af dem for alvor godt­og den­ne for­kla­ring. Jeg opfor­dre­de dem der­for til at sen­de deres fotos af mær­ket og en detal­je­ret beskri­vel­se af hæn­del­ses­for­lø­bet pr. mail. Så kun­ne vi i SUFOI måske være behjæl­pe­li­ge med at få en spe­ci­a­list til at kig­ge på mær­kets udse­en­de og give en vur­de­ring. Det­te love­de de at gøre, hvor­ef­ter vi afslut­te­de sam­ta­len. Desvær­re har de ikke efter­føl­gen­de sendt noget — og desvær­re fik jeg hver­ken deres tele­fon­num­mer eller ful­de navn under sam­ta­len. Det­te er ærger­ligt på fle­re måder — ikke mindst i lyset af sene­re oplys­nin­ger, som kaste­de yder­li­ge­re lys over hæn­del­sen.

Nye oplys­nin­ger

Sene­re sam­me dag faldt jeg over en inter­es­sant nyhed på Tycho Bra­he Pla­ne­ta­ri­ums hjem­mesi­de. Her beskrev astro­fy­si­ker og ph.d. Micha­el J. D. Lin­den-Vørn­le fra pla­ne­ta­ri­et, hvor­dan der nat­ten mel­lem den 5. og 6. sep­tem­ber kl. 00.52 dansk som­mer­tid var ble­vet obser­ve­ret et lys­stærkt meteor — også kal­det en ild­kug­le — over Vend­sy­s­sel. Mete­o­ret var både ble­vet obser­ve­ret af fle­re per­so­ner og regi­stre­ret af tre auto­ma­ti­ske kame­ra­er, som syste­ma­tisk over­vå­ger nat­te­him­len. På bag­grund af de fore­lø­bi­ge obser­va­tio­ner og fotos kun­ne det kon­klu­de­res, at mete­o­ret hav­de bevæ­get sig over Vend­sy­s­sel fra syd mod nord.

Tids­punkt og sted for ild­kug­len var såle­des sam­men­fal­den­de med dat­te­rens ople­vel­se af lys­blin­ke­ne. Det er der­for nær­lig­gen­de at tro, at det­te kan være en mulig for­kla­ring på lys­blin­ke­ne. Med dis­se oplys­nin­ger in men­te vil­le det selv­føl­ge­lig have været rig­tig inter­es­sant at få en mere præ­cis angi­vel­se af tids­punk­tet for obser­va­tio­nen og oplys­nin­ger om, i hvil­ken ret­ning vin­du­et i værel­set vend­te mv. Men det­te er jo desvær­re ikke muligt.

Det­te kort viser sig­te­linjer til mete­o­rets bane ind
over Nord­jyl­land. Pej­lin­ger­ne base­rer sig på op-
tagel­ser med auto­ma­ti­ske kame­ra­er i Køben­havn
og Klok­ker­holm. De røde stjer­ner mar­ke­rer pla­ce-
rin­gen af kame­ra­er­ne. De blå­li­ge linjer mar­ke­rer
sig­te­linjer­ne fra et kame­ra til mete­o­ren (de mør­ke­ste
er begyn­del­ses­ret­nin­gen, de lyse­ste er ret­nin­gen til
afslut­nin­gen). Den hvi­de linje viser mete­o­rets bevæ­gel­se
fra syd mod nord over Vend­sy­s­sel.
Fra: http://stjerneskud.info/fireball/fb20110906b/

På grund­lag af de eksi­ste­ren­de oplys­nin­ger i sagen vil vi i SUFOI dog til­la­de os at vur­de­re, at dat­te­rens ople­vel­se med stor sand­syn­lig­hed skyld­tes det lys­stær­ke meteor, som bevæ­ge­de sig ind over Vend­sy­s­sel. Sådan­ne ild­kug­ler kan oply­se et helt land­skab, og iføl­ge dat­te­ren var der, som tid­li­ge­re beskre­vet, et frit udsyn til him­len fra vin­du­et i værel­set. Der­med er det også sand­syn­ligt, at der ikke er nogen egent­lig sam­men­hæng over­ho­ve­det mel­lem dat­te­rens ople­vel­se og mær­ket på mode­rens arm. Der er sna­re­re tale om to helt uaf­hæn­gi­ge fæno­me­ner, som ale­ne kædes sam­men via mode­rens og dat­te­rens tan­ker, som igen er påvir­ket af den klas­si­ske „for­tæl­ling“ om ufo­er og ufo-bort­fø­rel­ser i bl.a. ufo-bøger og ikke mindst på inter­net­tet og i sci­en­ce fiction film. Her er det et vel­kendt tema, at man efter en bort­fø­rel­se angi­ve­ligt skul­le kun­ne fin­de tegn i form af mær­ker på huden. Her­med ser vi end­nu et eksem­pel på, hvor­dan den moder­ne ufo­myte er med til at for­me kon­kre­te men­ne­skers helt kon­kre­te ople­vel­ser. Det er vig­tigt at under­stre­ge, at der ikke umid­del­bart er grund til at tro, at mode­ren eller dat­te­ren på nogen måde har været sær­ligt anspo­re­de for den­ne slags fore­stil­lin­ger — udover, natur­lig­vis, at i hvert fald mode­ren hav­de en gene­rel inter­es­se for ufo­er. Sna­re­re er der tale om et alment men­ne­ske­ligt for­hold, som i prin­cip­pet kan ram­me man­ge under de „ret­te omstæn­dig­he­der“.