Venus på spil igen

På den syd­ve­st­li­ge aften­him­mel har der nu i et par måne­der været en „ufo-gav­tyv“ på spil.

 

En af hen­ven­del­ser­ne kom fra LBC i Kol­ding:

„Hej SUFOI

Jeg håber, I kan være mig behjæl­pe­lig med at iden­ti­fi­ce­re en obser­va­tion jeg hav­de i går, i Kol­ding.

Jeg var på cykel på vej ind mod Kol­ding by (fra øst), klok­ken lidt i 19, da jeg lag­de mær­ke til et meget stærkt lys (cir­ku­lært) på him­len i syd-syd­ve­st­lig ret­ning. Jeg gik først ud fra, at det var Mars, da jeg ved, at pla­ne­ten er for­holds­vis tæt­te­re på Jor­den end ellers. Men jeg men­te dog ikke, at jeg hav­de set Mars til­ba­ge­ka­ste en sådan mæng­de lys før, og des­u­den ple­jer Mars at have et mere gul­ligt, eller rød­ligt skær. Jeg steg af cyk­len, og blev i sam­me øje­blik rin­get op af en kam­me­rat, som også var uden­for på det tids­punkt. Han hav­de også bemær­ket lyset, og men­te, lige­som mig, at det kun kun­ne være Mars, men var også forun­dret over lys­styr­kens inten­si­tet.

Jeg cyk­le­de ind til byen, og kig­ge­de en gang imel­lem op på lyset. Da jeg nåe­de ind til byen var jeg de næste par timer var inden døre. Da jeg kom ud igen, var lyset væk, eller det har været en stjer­ne eller lign. og det hele har jo se „flyt­tet sig“ i takt med Jor­dens rota­tion. Jeg vil ger­ne have iden­ti­fi­ce­ret det­te lys, og er da inter­es­se­ret i, om andre har haft sam­me syn d. 9.feb 2004 ved 19-tiden.

På for­hånd tak for svar. I øvrigt, lyset var i en vin­kel på ca.40 gra­der over hori­son­ten.

Jeg har med­sendt en teg­ning, hvor jeg har for­søgt at vise, hvor­dan obser­va­tio­nen se ud.

Mvh.
LBC“

Illu­stra­tion: LBC, Kol­ding

 

En gen­nem­gang af oplys­nin­ger­ne i LBC’s beskri­vel­se og den mod­tag­ne illu­stra­tion samt efter­føl­gen­de udskrift fra et PC-astro­no­mi­pro­gram viser helt enty­digt, at det er pla­ne­ten Venus, der er obser­ve­ret den pågæl­den­de aften.

Den kun­ne ses et par hånds­bred­der over hori­son­ten ved 19-tiden og gik ned ved godt 21-tiden.

Syd­ve­st­li­ge him­mel, 9. febru­ar 2004, kl. 19.00 DNT. Scre­en­print fra astro­no­mi­pro­gram­met Star­ry Night med pla­ne­ter­ne Venus og Mars mar­ke­ret.
Venus på den syd­ve­st­li­ge him­mel 19. febru­ar 2004 kl. 18.12 DNT fra Søl­le­sted, Lol­land.
Foto: Ole Hen­nings­en

Video­op­ta­gel­se af?

En lidt anden type obser­va­tion blev ind­be­ret­tet til www.ufo.dk af 23-åri­ge skibsas­si­stent TH, der om sin obser­va­tion fra Højb­jerg i Jyl­land den 12. feru­ar 2004 for­tæl­ler:

„Her omkring klok­ken 2015, ople­ve­de min kære­ste og jeg et under­ligt lys på him­len. Et oran­ge far­vet objekt, loka­li­se­ret mod syd­vest, og flyt­te­de sig mod vest, før­ste tan­ke var; En nødra­ket, men efter­som at jeg er sømand, vil jeg mene at jeg ved hvor­dan en nødra­ket opfø­rer sig på him­len, og det­te var bestemt ikke en nødra­ket, efter­som den bevæ­ge­de sig hori­son­talt. Jeg har opta­get det på video­ka­me­ra, og vil ger­ne høre fra folk som har set det sam­me som jeg.

Objek­tet star­te­de som meget oran­ge, og lidt stør­re end en alm. stjer­ne, hvor­på den blus­se­de op, og til­med skif­te­de far­ve til grøn, over kor­te peri­o­der, og sene­re til en klar far­ve, og med et stop­pe­de objek­tet og fast­holdt sin posi­tion mod syd­vest, hvor­på den lang­somt fade­de ud, men alli­ge­vel blus­se­de den op igen et par gan­ge ind­til den, lang­somt for­svandt.

Jeg har spurgt inde på tv2.dk om det sam­me, og nog­le mener at det kun­ne være Venus, det syn­tes jeg ikke kan pas­se, efter­som at objek­tet bevæ­ge­de sig alt for hur­tig til at kun­ne være Venus.“

Brug astro­no­misk kalen­der eller astro­no­mi­pro­gram

Åre­lang erfa­ring i SUFOI siger os, at det alli­ge­vel meget vel kun­ne være Venus, selv om obser­va­tø­ren umid­del­bart har en anden opfat­tel­se.

Så hvor­dan så den vest­li­ge aften­him­mel ud på obser­va­tion­s­tids­punk­tet?

Ved at skrue tiden til­ba­ge ved anven­del­se af en astro­no­misk kalen­der eller et astro­no­mi- eller pla­ne­ta­rie-pro­gram til pc kan det ses, at pla­ne­ten Venus stod lavt over hori­son­ten i VSV på obser­va­tion­s­tids­punk­tet. Pla­ne­ten Mars kun­ne ses lidt læn­ge­re oppe på him­len skråt til ven­stre for Venus, der dog var det stær­ke­st lysen­de og domi­ne­ren­de objekt på aften­him­len.

Man kan ikke på den­ne måde med sik­ker­hed iden­ti­fi­ce­re, hvad der er obser­ve­ret, men årsa­gen kan i høj grad sand­syn­lig­gø­res, nem­lig Venus.

I den for­bin­del­se er der en meget vig­tig ting, man ikke må glem­me:
Hvis det obser­ve­re­de lys IKKE var Venus, så bur­de obser­va­tø­ren OGSÅ have iagt­ta­get Venus — d.v.s. der skul­le have været TO lys på him­len at obser­ve­re og video­fil­me i den angiv­ne ret­ning. Og det er der ingen oplys­nin­ger om.

Obser­va­tø­rer­ne rap­por­te­rer hvad de ser

Har obser­va­tø­ren da har rap­por­te­ret noget for­kert?

Nej, han har fak­tisk rap­por­te­ret, nøj­ag­tigt hvad han har set og ople­vet, lige­som man­ge andre obser­va­tø­rer.

Det er ved utal­li­ge lej­lig­he­der fast­slå­et, at det ikke er muligt i mør­ke umid­del­bart at fast­slå afstan­den til et lys på him­len.

Og især et så stærkt­ly­sen­de lege­me på him­len som Venus giver den ene gang efter den anden anled­ning til forun­dring især, når Venus — eller Jupi­ter for den sags skyld — står lavt i hori­son­ten på mor­gen- eller aften­him­len, og ofte til og med iagt­ta­ges under veks­len­de vej­r­for­hold.

Jager­fly og patrul­je­vog­ne jag­ter Venus

Der var for år til­ba­ge fle­re iagt­ta­gel­ser, der var skyld i, at poli­ti i Jyl­land og på Lol­land i patrul­je­vog­ne var på udkig og for­gæ­ves jagt efter en lysen­de gen­stand lavt på him­len.

Og under 2. ver­denskrig for­sø­get ame­ri­kan­ske jager­fly ved for­skel­li­ge lej­lig­he­der at sky­de „det fjendt­li­ge fly“ ned.

Men Venus har ind­til nu altid und­slup­pet sine for­føl­ge­re!

Jim­my Car­ter så lys på him­len

Et af de meget kend­te til­fæl­de, hvor Venus øjen­syn­ligt har spil­let iagt­ta­ger­ne et puds, over­gik Jim­my Car­ter i 1969.

 
Jim­my Car­ter

Jim­my Car­ters skrift­li­ge ufo-beret­ning til NICAP

Den sene­re ame­ri­kan­ske præ­si­dent skul­le hol­de tale for den loka­le Lions Club i Leary i sta­ten Geor­gia.

Medens han sam­men med en halv snes andre del­ta­ge­re ven­te­de uden­for, inden arran­ge­men­tet skul­le begyn­de 19.30, bemær­ke­des klart stærk lys på den vest­li­ge him­mel.

Lyset så over en 10 — 12 minut­ters tid ud til at bevæ­ge sig til­sy­ne­la­den­de nær­me­re obser­va­tø­rer­ne, for­to­ne­de sig lang­somt, nær­me­de sig igen for til sidst at for­svin­de helt.

Jim­my Car­ter beskrev lyset som fra stør­re end pla­ne­ter­ne og op til næsten stør­rel­se som Månen. Under­vejs blev far­ven også anført lige fra det blå­li­ge og over i rød­ligt.

Afstan­den blev angi­vet som 300 — 1.000 meter i en skrift­lig rap­port, som den davæ­ren­de guver­nør for sta­ten Geor­gia, Jim­my Car­ter, i 1973 afgav til den ame­ri­kan­ske ufo-orga­ni­sa­tion NICAP, Natio­nal Inve­sti­ga­tions Com­mit­tee On Aeri­al Pheno­me­na.

I rap­por­ten anfør­te Jim­my Car­ter obser­va­tion­s­tids­punk­tet som okto­ber 1969.

Det er klart, at en ufo-obser­va­tion, gjort af en sene­re præ­si­dent for Ame­ri­kas For­e­ne­de Sta­ter væk­ker stor opmærk­som­hed og på man­ge måder anven­des af ufo-inter­es­se­re­de ver­den over.

Der­for er det også lige så logisk og nød­ven­digt, at obser­va­tio­nen bli­ver udsat for efter­føl­gen­de efter­forsk­ning.

En af efter­for­sker­ne var inge­ni­ø­ren Robert Sche­af­fer, en ame­ri­ka­ner der gen­nem åre­ne som free-lan­ce skri­bent har skre­vet fle­re kri­ti­ske artik­ler og bøger om ufo-fæno­me­ner og til sta­dig­hed er til­knyt­tet den ame­ri­kan­ske skep­ti­ker­or­ga­ni­sa­tion CSICOP, Com­mit­tee for the Sci­en­ti­fic Inve­sti­ga­tion of Claims of the Para­nor­mal.

Gen­nem Lions Clubs inter­na­tio­na­le hoved­kon­tor i Oak­brook, Illi­nois, fik Robert Sche­af­fer kon­sta­te­ret, at mødet med Jim­my Car­ter i den loka­le afde­ling i Leary i vir­ke­lig­he­den fandt sted den 6. janu­ar 1969 og alt­så ikke i okto­ber, som Car­ter hav­de husket, da han i 1973 udfyld­te den skrift­li­ge ufo-.rapport til orga­ni­sa­tio­nen NICAP.

Igen kan man ved selv­syn ved hjælp af et astro­no­mi-pro­gram på sin pc kon­sta­te­re, at Venus den­ne dato stod klart lysen­de på den vest-syd-vest­li­ge aften­him­mel og over­strå­le­de alle stjer­ner i lys­styr­ke.

Det lyk­ke­des ikke for Robert Sche­af­fer at kom­me i kon­takt med den øvri­ge hal­ve snes iagt­ta­ge­re af fæno­me­net. Men præ­si­den­ten for den loka­le Leary Lions Club i 1969, Fred Hart, huske­de godt hæn­del­sen med lyset på him­len. Men obser­va­tio­nen hav­de dog ikke gjort stør­re ind­tryk på ham.

Robert Scha­ef­fer

Men har man som obser­va­tør ople­vet Venus som klart­ly­sen­de mor­gen- eller aften­stjer­ne på slap line på den øst­li­ge eller vest­li­ge him­mel, så er man alt­så i godt sel­skab med pro­mi­nen­te per­so­ner, poli­ti­folk og jager­pi­lo­ter.

Obser­ve­rer du selv noget udsæd­van­ligt på him­len, så kon­takt SUFOI via www.ufo.dk. Det­te gæl­der også, hvis du har foto­gra­fe­ret noget udsæd­van­ligt, eller ken­der andre, der har.

SUFOI har i de sene­ste måne­der mod­ta­get fle­re fotos til nær­me­re under­sø­gel­se, og resul­ta­tet her­af vil bli­ve omtalt i en af de kom­men­de udga­ver af ufo-mail.

Jim­my Car­ter blev også mysti­fi­ce­ret af Venus.

Den 6. janu­ar 1969 obser­ve­re­de Jim­my Car­ter og andre vid­ner på den vest­li­ge him­mel — for­ment­lig — Venus.
Illu­stra­tion: Scre­en­print fra astro­no­mi­pro­gram­met Star­ry Night.

Når hund­en alli­ge­vel skal luf­tes

Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, kan i øje­blik­ket ses fra dan­ske bred­degra­der i løbet af aften­ti­mer­ne. Så skal du alli­ge­vel ud at luf­te hund­en, så prøv om nog­le af neden­stå­en­de tids­punk­ter kun­ne pas­se ind i pla­ner­ne.

 

I ske­ma­et kan også ses, hvor­når den under pas­sa­gen når højst op på him­len og i hvil­ken ret­ning, inden den så for­svin­der igen ind i Jor­dens skyg­ge i ver­dens­rum­met.

Dato
Mag.
Start
Max. høj­de
Slut
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
Tid
Høj­de
Retn.
22.
0.8
19:08:19
10
 
SSV
19:10:47
22
SSV
19:13:15
10
Ø
22.
0.3
20:43:04
10
VSV
20:45:22
37
SSØ
20:45:22
37
SSV
23.
0.1
19:39:04
10
SV
19:41:55
36
SSØ
19:43:49
17
ØSØ
23
1.4
21:14:20
10
V
21:15:43
23
VSV
21:15:43
23
VSV
24.
-0.2
20:10:10
10
VSV
20:13:07
46
S
20:14:04
33
24.
2.4
21:45:40
10
V
21:45:57
12
V
21:45:57
12
V
25.
0.1
19:06:03
10
VSV
19:08:56
39
SSØ
19:11:51
10
Ø
25.
-0.1
20:41:22
10
V
20:44:13
42
SSV
20:44:13
42
SSV
26.
-0.2
19:37:06
10
VSV
19:40:04
46
S
19:42:25
15
ØSØ
26.
1.3
21:12:40
10
V
21:14:18
23
VSV
21:14:18
23
VSV
27.
0.1
20:08:16
10
V
20:11:09
39
SSV
20:12:27
25
28.
0.8
21:39:31
10
V
21:42:08
25
SSV
21:42:27
25
S
29.
0.4
20:35:00
10
V
20:37:50
35
SSV
20:40:33
11
29.
1.9
22:11:15
10
VSV
22:12:25
13
SV
22:12:25
13
SV
30.
1.2
21:06:14
10
VSV
21:08:41
22
SSV
21:10:30
14
SSØ

 

Sådan ser Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tions bane ud på et land­kort. Her pas­se­rer ISS Sibi­ri­en i sin bane den 21. marts 2004 kl. 17.20 DNT.

 

I en høj­de af p.t. 360 — 374 km kred­ser ISS rundt om Jor­den godt 15 gan­ge i døg­net. Hver tur tager alt­så en halvan­den times tid for de to astro­nau­ter, der i øje­blik­ket beman­der Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion.

De to besæt­nings­med­lem­mer Ale­xan­der Kale­ri Com­man­der,
Rusland, og Micha­el Foa­le, USA, har nu været ombord på
ISS i mere end 155 dage og skal udskif­tes med nye astro­nau­ter i april måned.
Foto: NASA

 

Sta­tio­nens gen­nem­snits­høj­de over jor­d­over­fla­den er fal­det med en snes kilo­me­ter i det sene­ste år, mest pga. ændrin­ger i atmos­fæ­rens tæt­hed for­år­sa­get af solak­ti­vi­tet. Rum­sta­tio­nens bane kan dog ændres ved affy­ring af sty­rera­ket­ter.

I løbet af de næste døgn vil rum­sta­tio­nen have omkred­set Jor­den 30.500 gan­ge siden sin opsen­del­se. Før­ste dele til opbyg­ning af rum­sta­tio­nen blev opsendt i 1998.

Såle­des tager Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion sig ud i øje­blik­ket.
Foto: NASA/ www.rummet.dk

 

Rum­sta­tio­nen ISS på syd­ve­st­him­len 21. marts 2004, kl. 20.13 DNT.
ISS ses som en lil­le lysen­de streg, da den har bevæ­get sig på him­len, medens
bil­le­det blev taget.
Foto: Ole Hen­nings­en

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.