Før­ste dan­ske bog om kon­spira­tions­te­o­ri­er udkom­mer 10. april 2003

Skal man tro de man­ge kon­spira­tions­te­o­ri­er, så ser ver­den helt ander­le­des ud, end vi tror: Sand­he­den om 9–11 angre­bet er mørklagt. AIDS er et bio­lo­gisk våben opfun­det af viden­skabs­folk. Elvis lever. Esto­nia blev sæn­ket af en bom­be. Ali­ens lever blandt os. Dia­na blev myr­det af MI6. Månelan­din­gen var fup. Kræft­ku­ren fin­des.

På bogens hjem­mesi­de www.ufo.dk kan man læse om man­ge andre og min­dre kend­te teo­ri­er.

Fored­ra­get om kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne fin­der sted tors­dag den 10. april klok­ken 19.00 i Van­lø­se Med­bor­ger­hus, Lin­der­s­vold, Jyl­lin­ge­vej 77, 2720 Van­lø­se.

Entré: 20 kr.
Der er begræn­set plads til fored­ra­get, så kom i god tid.
Nær­me­re oplys­nin­ger om arran­ge­men­tet fås hos Sus­an­ne Sko­vlund på tlf. 48 18 94 49

Ufo­er og kor­n­cirk­ler på muse­um

Kan man sam­le på ufo­er og kor­n­cirk­ler?

Ole Hen­nings­en er til dag­lig inve­ste­rings­rå­d­gi­ver i Spa­re­kas­sen Lol­land i Mari­bo. Hans inter­es­se for ufo­er blev vakt i mid­ten af 1950’erne, men en bestemt begi­ven­hed i 1959 var årsag til, at Ole Hen­nings­en blev aktivt med­lem af for­e­nin­gen SUFOI, Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion:

To unge stu­de­ren­de tog på Ama­ger bil­le­der af en såkaldt „fly­ven­de tal­ler­ken“. Dagen efter måt­te de dog indrøm­me, at det var en model hængt op og foto­gra­fe­ret. Ole Hen­nings­en kon­tak­te­de en offi­cer i Fly­ve­våb­net, der hav­de udtalt sig til pres­sen om sagen.

Han var sam­ti­dig for­mand for SUFOI og sva­re­de på hen­ven­del­sen via en kri­mi­na­las­si­stent, der var lokal repræ­sen­tant for for­e­nin­gen.

Ole Hen­nings­en fæste­de i star­ten i høj grad lid til, hvad sådan­ne auto­ri­te­ter men­te om tin­ge­ne. Og for dem var der ingen tvivl om, at de man­ge ufo-rap­por­ter skyld­tes besøg af rum­ski­be fra andre pla­ne­ter i uni­ver­set.

Gen­nem åre­ne har Ole Hen­nings­en ind­sam­let og fore­ta­get under­sø­gel­ser af loka­le rap­por­ter om ufo-fæno­me­ner. Des­u­den har han efter­for­sket vis­se kend­te uden­land­ske obser­va­tio­ner af ufo­er. En leven­de inter­es­se for rum­fart, astro­no­mi og andre viden­ska­be­li­ge disci­pli­ner med­før­te, at han tid­ligt måt­te drop­pe rum­ski­be­ne som for­kla­ring på de man­ge ufo-rap­por­ter:

Rum­forsk­nin­gen med vore egne rum­son­der meld­te utve­ty­digt om det umu­li­ge i liv, som vi ken­der det, på vore nabo­pla­ne­ter.

De man­ge års under­sø­gel­ser viser for Ole Hen­nings­en, at ufo-rap­por­ter som regel har en natur­lig for­kla­ring, som fx fly, bal­lo­ner, laser­lys, satel­lit­ter og astro­no­mi­ske objek­ter på nat­te­him­len. Han fasci­ne­res sta­dig af emnet og ind­sam­ler rap­por­ter om ufo-fæno­me­ner, men prø­ver altid at under­sø­ge tin­ge­ne for at fin­de en for­kla­ring, for som han siger: Jeg tror ikke på alt, men på at alt bør under­sø­ges!

Hvor­for så beskæf­ti­ge sig med kor­n­cirk­ler?

Den før­ste afteg­ning i en kor­n­mark på Lol­land duk­ke­de op i august 1995, og Ole Hen­nings­en blev straks kon­tak­tet af medi­er­ne for en kom­men­tar til afteg­nin­gen — åben­bart ud fra opfat­tel­sen:

Hvis en kor­n­cir­kel plud­se­lig duk­ker op midt i en kor­n­mark, uden at man til­sy­ne­la­den­de kan for­kla­re, hvor­dan det er gået til, så må den være frem­bragt af noget „oppe­fra“ — alt­så må vi have fat i en ufo-mand!

Tre år i træk duk­ke­de kor­n­cirk­ler op i Hole­by-områ­det samt en enkelt afteg­ning i nær­he­den af Mari­bo — i alt 6 afteg­nin­ger blev det til i lol­land­ske kor­n­mar­ker. Alle afteg­nin­ger er ble­vet foto­gra­fe­ret og regi­stre­ret af Ole Hen­nings­en, der fandt det både spæn­den­de og fasci­ne­ren­de at få mulig­he­den for på før­ste hånd at under­sø­ge de loka­le kor­n­cirk­ler og ind­sam­le facts. Efter under­sø­gel­ser­ne er han ikke er i tvivl om, at alle 6 lol­land­ske kor­n­cirk­ler uden pro­ble­mer kan være frem­bragt af men­ne­sker. Abso­lut intet i under­sø­gel­ser­ne tyder på, at kor­n­cirk­ler­ne ikke skul­le have en natur­lig oprin­del­se. Det er Ole Hen­nings­ens opfat­tel­se, at de nemt kan efter­gø­res, og at alle de lol­land­ske kor­n­cirk­ler er frem­bragt af fug­le — nem­lig loka­le spø­ge­fug­le! Han vil dog sta­dig ger­ne vide, hvem det var!

I Eng­land er der lige­frem adskil­li­ge grup­per af kunst­ne­re og andre, der ser det som en hel sport eller hap­pe­ning at mysti­fi­ce­re omgi­vel­ser­ne med nat­li­ge pro­duk­tio­ner af utro­ligt flot­te kor­n­cirk­ler.

Som eks­pe­ri­ment har Ole Hen­nings­en og en tid­li­ge­re kol­le­ga pro­du­ce­ret en kor­n­cir­kel til Søren Kragh-Jacob­sens dog­me­film »Mifu­nes sid­ste sang« og efter­føl­gen­de en afteg­ning til DR’s pro­gram 19direkte. De anvend­te reme­di­er ses som en del af udstil­lin­gen.

Ole Hen­nings­en vil dog ikke selv påta­ge sig uden vide­re at efter­gø­re sto­re og flot­te kor­n­cirk­ler. Han peger dog på den kends­ger­ning, at selv beske­den efter­søg­ning i alment til­gæn­ge­li­ge kil­der viser, at til­sy­ne­la­den­de utro­ligt kom­pli­ce­re­de og fan­ta­stisk sto­re og spæn­den­de møn­stre i kor­n­mar­ker gang på gang er frem­bragt med enk­le mid­ler på få timer om nat­ten af 4–5 men­ne­sker.

Skul­le der være andre for­kla­rin­ger på de mysti­ske kor­n­cirk­ler, som i høj grad har haft en for­kær­lig­hed for engel­ske kor­n­mar­ker, må den grun­di­ge doku­men­ta­tion for tin­ge­ne læg­ges frem — for som Ole Hen­nings­en ple­jer at sige det: „Husk nu, at ekstra­or­di­næ­re påstan­de altid kræ­ver ekstra­or­di­næ­re bevi­ser!“

Muse­et har åbent hver dag fra 12 til 16 med und­ta­gel­se af man­dag — frem til 1. maj.

Jubilæum i rum­met

Hvis en astro­naut hav­de opholdt sig om bord på Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion ISS siden opsen­del­sen, vil­le han om få dage have ople­vet i alt 25.000 sol­op­gan­ge. Så man­ge gan­ge har de før­ste dele af rum­sta­tio­nen kred­set om Jor­den siden opsen­del­sen den 20. novem­ber 1998 fra Bai­konur kos­modro­men i Kazak­h­stan. På et døgn fly­ver ISS mel­lem 15 og 16 gan­ge rundt om Jor­den.

Fra ven­stre ses de ame­ri­kan­ske astro­nau­ter Don Pet­tit, Com­man­der Ken Bower­sox og den rus­si­ske cos­mo­naut Niko­lai Buda­rin.

Tids­punk­ter­ne kan ses i ske­ma­et.

Rum­sta­tio­nen er i øje­blik­ket beman­det med to ame­ri­kan­ske og en rus­sisk astro­naut. På grund af ulyk­ken med rum­fær­gen Colum­bia er deres ophold ble­vet for­læn­get i omkring to måne­der. De aflø­ses om en måneds tid af en ny besæt­ning, men kan uden pro­ble­mer kla­re sig med de for­sy­nin­ger, de modt­og med et ube­man­det Pro­g­ress rum­skib den 2. febru­ar.

Rum­sta­tio­nen kan i den­ne tid ses på him­len hver aften. Som en klar lysen­de stjer­ne vil man kun­ne se sta­tio­nen fly­ve fra vest hen over den syd­li­ge him­mel og for­svin­de i sydøst. Nøj­ag­tig hvor rum­sta­tio­nen kom­mer til syne, hvor langt den kom­mer op på den syd­li­ge him­mel, og hvor den for­svin­der, afhæn­ger af tids­punk­tet for dens pas­sa­ge af vor del af ver­den. Nog­le afte­ner kan den ses to gan­ge.

Vær dog opmærk­som på, at tider­ne kan vari­e­re en lil­le smu­le, så gå hel­le­re ud og kig i god tid. Man kan ikke „spo­le til­ba­ge“ og efter­føl­gen­de se ISS i „slow motion eller replay“!

Som eksem­pel ses her rum­sta­tio­nens bane over jor­d­over­fla­den under kredslø­bet den 4. april, hvor den fra vest pas­se­rer lodret hen over det syd­li­ge Eng­land og Midt­tys­kland for at for­svin­de i øst-syd-øst.

Set fra Dan­mark vil ISS kun­ne ses i mindst 10 gra­ders høj­de over hori­son­ten på den vest‑, syd- og øst­li­ge him­mel under hele den del af pas­sa­gen, der lig­ger inden for den røde cir­kel.

Obser­ve­res ISS, lige når den duk­ker op over hori­son­ten, vil den være godt 2.200 km bor­te. Når den i øst-syd-øst­lig ret­ning træ­der ind i Jor­dens skyg­ge, er den næsten 1.500 km bor­te igen.

Når ISS er højest på him­len kl. 20.35, vil den være 46 gra­der oppe og pas­se­re de sto­re pla­ne­ter Saturn og Jupi­ter på syd­him­len.

Rum­sta­tio­nens bane hen over him­len er på stjer­ne­kor­tet mar­ke­ret med en linje neden under pla­ne­ter­ne.

Den inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion kred­ser om Jor­den i en høj­de, der vari­e­rer fra 383 til 395 km. Såle­des kun­ne udsig­ten til over­gan­gen mel­lem dag og nat på Jor­den tage sig ud for rum­sta­tio­nens besæt­ning, hvis rum­sta­tio­nen kred­se­de i en høje­re bane om Jor­den.

Flot IFO-foto