Lys på stri­be ska­ber undren

Nat­ten til den 25. maj så en obser­va­tør fra Has­le på Born­holm en lang ræk­ke af lys bevæ­ge sig hen over him­len. SUFOI har under­søgt sagen og fun­det en for­kla­ring.

Den 25. maj 2019 modt­og SUFOI en ind­be­ret­ning om en noget spe­ci­el obser­va­tion fra Has­le på Born­holm. Hæn­del­sen fandt sted nat­ten for­in­den og obser­va­tø­ren var en mand i halv­tred­ser­ne. I ind­be­ret­nin­gen til SUFOI skri­ver han:

Kl. 1 går jeg ud på vores gårds­plads. Det er stort set vindstil­le. Da jeg kig­ger op, ser jeg en ræk­ke hvi­de lys på vej over him­len. De fly­ver i en snor­li­ge linje fra vest mod øst. Der er mel­lem 25 og 30 lys, der fly­ver par­vis med lidt afstand til de næste. Jeg gæt­ter på, at de er mere end 30.000 fod oppe, der hvor de sto­re maski­ner fly­ver, når de skal langt. Jeg nåe­de at hen­te min kik­kert i bilen og kun­ne betrag­te dem i 2–3 min. Hele sean­cen vare­de i ca. 5 min.

Beret­nin­gen skil­te sig ud fra tid­li­ge­re obser­va­tio­ner ved antal­let af obser­ve­re­de lys og det for­hold, at lyse­ne, iføl­ge obser­va­tø­ren, bevæ­ge­de sig i en snor­li­ge bane hen over him­len. Der­med syn­tes „klas­si­ske kan­di­da­ter“ som små varm­luft­bal­lo­ner eller træk­ken­de fug­le oplyst af byens lys umid­del­bart at kun­ne ude­luk­kes.

Næste skridt var der­for at under­sø­ge, om andre hav­de obser­ve­ret fæno­me­net? I SUFOI hav­de vi ikke mod­ta­get andre ind­be­ret­nin­ger, men på den euro­pæ­i­ske ufo-mail­li­ste EuroU­fo­Net var der liv­lig akti­vi­tet. Ud fra beskri­vel­ser fra vores euro­pæ­i­ske ufo-kol­le­ga­er kun­ne det hur­tigt kon­sta­te­res, at fæno­me­net var ble­vet obser­ve­ret af man­ge obser­va­tø­rer fra ikke mindst Tys­kland, Bel­gi­en, Schweiz og Hol­land. Eksem­pel­vis modt­og det tyske ind­be­ret­nings­sted „CENAP UFO Mel­de­stel­le“, som besty­res af Hansjür­gen Koe­h­ler fra CENAP, over 40 ind­be­ret­nin­ger. I Hol­land blev der indrap­por­te­ret mere end 150 obser­va­tio­ner.

Glo­balt satel­lit­net­værk

Ud fra mail­kor­re­spon­dan­cen på EuroU­fo­Net stod det hur­tigt klart, at der var tale om sam­me fæno­men som det, der var ble­vet set fra Born­holm. For­kla­rin­gen viste sig at være en ræk­ke af satel­lit­ter fra det ame­ri­kan­ske fir­ma Spa­ceX, som net­op var ble­vet sendt i kredsløb om jor­den af en Spa­ceX Falcon-raket. Satel­lit­ter­ne ind­går i et pro­gram kal­det Star­link, som har til for­mål at opsen­de i alt 12.000 satel­lit­ter i kredsløb om jor­den i løbet af de næste år. Satel­lit­ter­ne skal benyt­tes til rum­ba­se­ret inter­net­kom­mu­ni­ka­tion. Det vil sige, at tan­ken er, at man skal kun­ne få inter­ne­t­ad­gang fra jor­den via satel­lit­ter i rum­met.

Den 24. maj opsend­tes i alt 60 satel­lit­ter, som blev fri­gjort fra raket­ten en for en — og der­med skab­te en lang „kæde“ af satel­lit­ter, som set fra jor­den lig­ne­de små lysprik­ker på en streg. Over tid spre­des satel­lit­ter­ne i indi­vi­du­el­le baner om jor­den, så de til sidst kom­mer til at udgø­re et fin­ma­sket net om jor­den. Det er der­for kun i den før­ste tid efter opsen­del­sen, at satel­lit­ter­ne ses på stri­be.

Her ses de 60 Star­link-satel­lit­ter linet op på Spa­ceX-raket­ten inden de fri­gø­res til kredsløb om jor­den. Foto: Offi­ci­al Spa­ceX Pho­tos (Cre­a­ti­ve Com­mons Licen­ce CC0.)

 

Opsen­del­sen af de 60 satel­lit­ter den 24. maj var den anden Star­link-opsen­del­se. Før­ste opsen­del­se fandt sted den 22. febru­ar i år, men omfat­te­de kun to satel­lit­ter til test­for­mål. Satel­lit­ter­ne opsendt den 24. maj har også først og frem­mest et test­for­mål. Blandt andet skal det testes, at de er i stand til selv at dyk­ke ned i atmos­fæ­ren, så de bræn­der op. Tan­ken er, at når satel­lit­ter­ne er udtjen­te, skal de „selv­de­stru­e­re“ på den­ne måde.

Fan­get på video

Satel­lit­ter­ne fra opsen­del­sen den 24. maj er i øvrigt ble­vet fan­get af fle­re på video. Blandt andet ses en flot opta­gel­se på en video opta­get fra Lei­den i Hol­land af Marco Lang­bro­ek:

Still fra video af Star­link-satel­lit­ter­nes pas­sa­ge over Lei­den i Hol­land. Foto: Marco Lang­bro­ek, Lei­den, Hol­land.

 

Hvis alt går efter pla­ner­ne, vil der i de kom­men­de år føl­ge en hel ræk­ke af til­sva­ren­de opsen­del­ser som den, der var syn­lig fra Dan­mark den 24. maj. Der er der­for gode chan­cer for selv at obser­ve­re fæno­me­net, hvis man løben­de hol­der øje med for­skel­li­ge hjem­mesi­der på net­tet. Her er nog­le af de hjem­mesi­der, som til­by­der for­ud­si­gel­ser af obser­va­tio­ner af Star­link-satel­lit­ter:

Cal­Sky: https://www.calsky.com/,
N2YO: https://www.n2yo.com og
Hea­vens Above: https://www.heavens-above.com/

Se i øvrigt også den­ne hjem­mesi­de for gode råd om obser­ve­ring af Star­link-satel­lit­ter:
https://www.space.com/spacex-starlink-satellites-night-sky-visibility-guide.html?utm_source=sdc-newsletter&utm_medium=email&utm_campaign=20190527-sdc

Kil­der og yder­li­ge­re oplys­nin­ger

Opslag om Star­link på Wikipe­dia: https://en.wikipedia.org/wiki/Starlink_(satellite_constellation),
Omta­le af Star­link på DRs hjem­mesi­de: https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/ufoer-var-i-virkeligheden-foerste-etape-af-nyt-rum-internet og
Omta­le af Star­link og tyske obser­va­tio­ner på weblog besty­ret af Hansjür­gen Koe­h­ler (på tysk): https://p4-r5-01081.page4.com/_blog/2019/05/25/12681-UFO-Forschung—Spektakul%C3%A4res-Himmelsph%C3%A4nomen-%C3%BCber-Deutschland-(055-MESZ)–Update/.

Regn­bu­e­lys på him­len?

For nylig modt­og SUFOI’s Foto­af­de­ling via et af med­lem­mer­ne en fore­spørgsel om et lys­fæ­no­men på him­len, som er obser­ve­ret og foto­gra­fe­ret på Born­holm i maj 2019. 

Obser­va­tø­ren anfø­rer bl.a.:

Bil­le­der­ne er taget i områ­det mel­lem Allin­ge og Røme­re­gårds­vej læn­ge­re syd på. Nog­le af bil­le­der­ne er taget af min søn, som siger, at hans kame­ra er lidt dår­ligt, og det var mere rundt… Det var sam­me slags „regn­bue lys“ der kom, som om der lige var hul i him­len.

Vi har tit jager­fly her pga. Rusland, så det er ikke det. For 3 år siden blev der obser­ve­ret en ufo her, men det blev dys­set ned.

SUFOI’s kom­men­tar

Det him­mel­fæ­no­men, der ses på to af de her gen­giv­ne udga­ver af de mod­tag­ne fotos, er et ret almin­de­ligt mete­o­r­o­lo­gisk fæno­men, der kal­des en sol­hund eller en bisol.

En bisol (lat­in, fra græsk, par­he­li­on) er et atmos­fæ­risk fæno­men, som optræ­der når sol­lys reflek­te­res fra og bry­des af små iskrystal­ler i cir­rus- eller cir­ro­stra­tus­sky­er. De optræ­der nor­malt som en lys og nog­le gan­ge far­ve­rig plet på him­len, omkring 22° til ven­stre eller høj­re for solen, som det også ses på de mod­tag­ne fotos.

For at fæno­me­net kan opstå må sky­er­ne kun bestå af iskrystal­ler, hvil­ket kræ­ver en tem­pe­ra­tur på omkring ‑40° C. Cir­rus­sky­er er højt­lig­gen­de sky­er — de lig­ger i ca. 8–10 km’s høj­de. I den­ne høj­de er det altid koldt, sky­er­ne her er ikke vand­drå­ber, men små iskrystal­ler. Iskrystal­ler­ne i de højt­lig­gen­de sky­er er seks­kan­te­de og pla­de- eller bly­ant­for­me­de.

Iskrystal­ler­ne vir­ker som små pris­mer, der bry­der lys­strå­ler­ne. Når lyset pas­se­rer, afbø­jes det i en vin­kel tæt på 22 eller 46°, og der kan der­ved dan­nes en lysen­de cir­kel­bue med en radi­us på 22°, som er den mest almin­de­li­ge. Der kan også dan­nes en cir­kel­bue på 46°, og hvis iskrystal­ler­ne er til­fæl­digt ord­net, dan­nes der en ring — en halo.

Ole Hen­nings­ens foto af bisols­fæ­no­men set fra Møn 17. novem­ber 2013. For at frem­hæ­ve fæno­me­net er bil­le­det ændret mht. skarp­hed og kon­trast. Fæno­me­net ses mest mar­kant, når solens lys dæm­pes som her vha. en byg­ning.

 

 

Se mere om biso­le og andre halo­fæ­no­me­ner på DMI’s hjem­mesi­de:
https://www.dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-lysfaenomener-paa-himlen/haloer-lysende-ringe-rundt-om-solen/
og https://da.wikipedia.org/wiki/Halo samt
Goog­le-bil­led­søg­ning på net­tet under f.eks. „halo and sun­dog“.

Ufoob­ser­va­tion dys­set ned?

Obser­va­tø­ren af bisols­fæ­no­me­net bemær­ke­de i for­bin­del­se med sin hen­ven­del­se også: For 3 år siden blev der obser­ve­ret en ufo her, men det blev dys­set ned.

Der hen­ty­des her til den meget omtal­te sag, hvor tre trol­ling­fi­ske­re var på havet nog­le sømil nord for Born­holm mel­lem Gud­hjem og Chri­sti­an­sø, lør­dag den 25. marts 2017 kl. ca. 16.15. Bill Han­sen fra Sand­kås og to andre trol­ling­fi­ske­re på Bills båd obser­ve­re­de, hvad der beskri­ves som en ufo. Sagen har tid­li­ge­re bl.a. været omtalt i UFO-Mail: http://www.sufoi.dk/ufo-mails/um-2017/um17-237.php
Et læn­ge­re tv-indslag om sagen med obser­va­tø­ren Bill Han­sen og SUFOI’s Ole Hen­nings­en kan sta­dig ses i arki­vet på tv2bornholm.dk under 10. april 2017 kl. 20.25.

På trods af man­ge spe­ku­la­tio­ner er der ikke fun­det en ende­gyl­dig for­kla­ring på, hvad der blev obser­ve­ret, men SUFOI vil ger­ne under­stre­ge, at det bestemt ikke er opfat­tel­sen, at den­ne sag på nogen som helst måde af myn­dig­he­der eller andre skul­le være for­søgt dys­set ned — tvær­ti­mod. Har læse­re nye, væsent­li­ge oplys­nin­ger om sagen, hører SUFOI natur­lig­vis sta­dig meget ger­ne her­om.

Him­mel­fæ­no­me­ner til alle tider

Biso­le og halo­fæ­no­me­ner har til alle tider vakt stor opmærk­som­hed og forun­dring. En del illu­stra­tio­ner til ældre beret­nin­ger om usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner viser helt tyde­ligt, at der i dis­se til­fæl­de har været tale om halo- og bisols­fæ­no­me­ner omkring Solen.

Bibli­o­te­ket i Stra­hov-klo­stret i Prag huser bl.a. det­te
træsnit fra 1483, hvor man ser Solen midt i bil­le­det og
en halvcir­kel (en 22° halo) uden om Solen med tyde­li­ge
biso­le (par­he­lia) der i den­ne gen­gi­vel­se — som Solen — er
for­sy­net med ansig­ter. Øverst i bil­le­det ses yder­li­ge­re
halo­fæ­no­me­ner.

 

Fle­re ældre beret­nin­ger om him­mel­fæ­no­me­ner kan fin­des i bogen „Ild­kug­ler over Dan­mark — om sten der aldrig fløj“, (SUFOI, 2018).