Strat­tons bog lyder som plot­tet til en moder­ne udga­ve af X‑files

Det er ikke uden grund, at ret­tig­he­der­ne til Jay Strat­tons tell-it-all ufo-bog, “Out of the Shadows,”allerede er solgt til Dan Farah, pro­du­ce­ren bag ”The Age of Disclo­su­re”. For i bogen kom­mer Strat­ton med opsigtsvæk­ken­de påstan­de, der lyder som taget ud af ind­til fle­re epi­so­der af gode, gam­le X‑files.

Af Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion

Den har måske ikke været nær så kørt op i for­om­ta­ler­ne i medi­er­ne som Elizon­dos bog ”Immi­nent” blev det. Men i ufo-kred­se har Jay Strat­tons tell-it-all bog ”Out of the Sha­dows” været ven­tet med næsten lige så stor spæn­ding. For­di han så vidt vides er den højst ran­ge­ren­de efter­ret­nings­of­fi­cer i den ame­ri­kan­ske flå­de, der nogen­sin­de har beskæf­ti­get sig med ufo­er. Selv­om han fak­tisk var ansat i en civil leder­stil­ling, mens han gjor­de det – hvil­ket man­ge synes at have glemt.

Sam­ti­dig var han – bl.a. gen­nem Elizon­dos bog – kendt som en insi­der med stør­re over­blik og fle­re uud­tal­te hem­me­lig­he­der end Elizon­do. Som Strat­ton hidtil hav­de und­ladt at udta­le sig om.

Men nu vil­le han så ende­lig bry­de sin tavs­hed.

Der gik da hel­ler ikke læn­ge efter den offi­ci­el­le udgi­vel­se, før bogens man­ge sen­sa­tio­nel­le påstan­de skab­te over­skrif­ter i især de ame­ri­kan­ske medi­er. Og net­tets og de soci­a­le medi­ers ufo-vand­hul­ler kog­te over med begej­stre­de udbrud.

Nu måt­te ver­den da ende­lig for­stå!

Bogen star­ter opsigtsvæk­ken­de

Du skal da hel­ler ikke læn­ge­re end til side 1 i bogens ind­le­den­de kapi­tel (lige efter Hal Put­hof­fs for­ord), før Strat­ton kom­mer med den før­ste opsigtsvæk­ken­de udmel­ding.

Det hand­ler om en ”non-human being”, der betrag­ter hans søn gen­nem et vin­due, mens søn­nen sover på sofa­en i dag­ligstu­en en aften til­ba­ge i 2014. Angi­ve­ligt for­di søn­nen ikke kun­ne sove på sit eget værel­se. For­di det var hjem­søgt af såkald­te hit­chhi­kers, der var fulgt med Strat­ton hjem efter hans besøg på Skinwal­ker Ranch, mens Strat­ton var til­knyt­tet Biga­lows AAWSAP pro­jekt.

Strat­tons invol­ve­ring i AAWSAP hav­de angi­ve­ligt sto­re per­son­li­ge kon­se­kven­ser for hans fami­lie.

For­vir­ring om AATIP og for­hol­det til Elizon­do

Nu vi er ved AAWSAP og sær­ligt AATIP, er der tyde­lig­vis for­skel på, hvor­dan Strat­ton og Elizon­do husker den histo­ri­ske udvik­ling. Iføl­ge gam­le AAWS­AP-sta­tus­rap­por­ter til­ba­ge fra 2009, blev AATIP brugt som et ikke-klas­si­fi­ce­ret dæk­navn for AAWSAP. Lidt lige­som Pro­ject Sign blev kaldt Pro­ject Sau­cer i fol­kemun­de.

I Elizon­dos bog – og som han også for­kla­re­de det under en kon­gres­hø­ring i 2024 – blev AATIP nav­net efter­føl­gen­de bibe­holdt i det pro­gram, som han angi­ve­ligt lede­de i for­læn­gel­se af ned­luk­nin­gen af AAWSAP.

Men Stat­ton får i sin bog det til at lyde som om, AATIP er et navn, han gen­bru­ger til den nye UAP-ind­sats, han grund­læg­ger i 2015. Og som han sene­re vide­re­ud­vik­ler til UAPTF.

Sam­ti­dig er det bemær­kel­ses­vær­digt, at hvor Elizon­do får det til at lyde, som om Strat­ton og han hav­de et tæt for­holdt, omta­ler Strat­ton kun Elizon­do to gan­ge i bogen. Én gang, hvor han blot omta­les som en kol­le­ga. Og end­nu en gang lidt læn­ge­re nede på sam­me side, hvor han omta­les som en kol­le­ga ved navn Lue Elizon­do.

Elizon­do næv­nes kun med navns næv­nel­se én gang i Strat­tons bog – end­s­kønt de to lød til at være meget tæt­te i Elizon­dos bog ”Immi­nent”.

En patri­o­tisk fader uden pen­ge

Sam­ti­dig omta­ler Strat­ton først AATIP og nok især UAPTF, som væren­de hans pro­jekt. Igen og igen skri­ver han i hvert fald ”my UAPTF”. Og det lyder på beskri­vel­ser­ne gen­nem bogen meget som om, at det egen­hæn­digt er ham, der rej­ser rundt, laver afta­ler med både NASA og for­skel­li­ge efter­ret­nings- og mili­tæ­ren­he­der om et sam­ar­bej­de.

Noget, der nok slet ikke var for­kert. For selv om Strat­ton i august 2020 får god­kendt og bli­ver offi­ci­el leder af UAPTF (dog tids­be­græn­set til 31. decem­ber sam­me år) som et offi­ci­elt pro­jekt under DEPSECDEF (Deputy Secre­tary of Defen­se), og der var til­slut­ning fra beg­ge sider i kon­gres­sen til det, får pro­jek­tet til­sy­ne­la­den­de aldrig øre­mær­ke­de mid­ler til sin rådig­hed.

I august 2020 bli­ver Strat­ton offi­ci­elt udnævnt til leder af UAPTF i en tids­be­græn­set stil­ling frem til 31. decem­ber sam­me år.

Angi­ve­lig­vis på grund af ”the power­ful hid­den hand”, som det såkald­te Lega­cy Pro­ject omta­les som gen­nem bogen. Et totalt mørklagt ufo-pro­jekt, der er bogens helt sto­re skurk.

I ste­det ender Strat­ton til­sy­ne­la­den­de med at finan­si­e­re pro­jek­tets akti­vi­te­ter med bevil­lin­ger fra andre af de pro­jek­ter, han hav­de ansva­ret for. Og små­be­vil­lin­ger fra poli­ti­ke­re og andre inter­es­sen­ter. Gan­ske som Elizon­do beskri­ver, at han gør det i hans bog. Så hvis der skal tales om ”bla­ck pro­jects” i Pen­ta­gon, synes dis­se at være to af dem.

Selv om UAPTF end­te med at bli­ve god­kendt som et offi­ci­elt pro­jekt under Deputy Secre­tary of Defen­se, fik det til­sy­ne­la­den­de aldrig allo­ke­ret nogen offi­ci­el­le mid­ler til at finan­si­e­re sit arbej­de.

I okto­ber 2024 – to år efter Strat­ton for­lod efter­ret­ning­s­tje­ne­sten – modt­og han en award fra Director of Natio­nal Intel­li­gen­ce for sit arbej­de med UAPTF. Det blev fejret ved en cere­mo­ni, der – på grund af pro­jek­tets klas­si­fi­ce­re­de karak­ter – var nødt til at bli­ve afholdt i en aflyt­nings­sik­ret SCIF. >Der­for kun­ne end ikke hans ellers hårdt prø­ve­de fami­lie kun­ne del­ta­ge ved cere­mo­ni­en.

På grund af UAPT­Fs klas­si­fi­ce­ring kun­ne end ikke Strat­tons egen kone del­ta­ge ved hans award-cere­mo­ni i 2024.

Er det hele bare løgn og opspind?

Nej, det mener vi ikke.

Men:

Vid­ner­nes høje rang og vil­lig­hed til at risi­ke­re deres anse­el­se og frem­ti­di­ge kar­ri­e­re­mu­lig­he­der får man­ge til at opfat­te deres udsagn som stær­ke bevi­ser for, at Pen­ta­gon skju­ler sand­he­den om ufo­er. Men selv et stort per­son­ligt offer viser først og frem­mest, hvor stærkt du tror på din sag.

For selv højt­stå­en­de mili­tær- og efter­ret­nings­folk for­står ver­den gen­nem for­tæl­lin­ger. Både egne og andres. Dis­se kan til­sam­men ska­be en over­be­vis­ning om, at sta­ten fører offent­lig­he­den bag lyset, der er så stærk, at det føles som en pligt for folk at stå frem. Også selv om det poten­ti­elt kan risi­ke­re at koste dem både deres anse­el­se, kar­ri­e­re eller pen­sion.

Men uden doku­men­ta­tion for påstan­de­ne kan den risi­ko, de løber, aldrig bli­ve et bevis i sig selv.

Hvad har vi ellers skre­vet om i den­ne måned?

I den­ne måned har vi bl.a. skre­vet om:

God læse­lyst.

De bed­ste hil­se­ner

PS: Vil du dyk­ke læn­ge­re ned i for­kla­rin­gen om for­tæl­lin­gers betyd­ning for vores ver­dens­op­fat­tel­se, så uddy­bes den i bogen ”Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født” af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl. Bogen har lige fået en utro­lig godt lek­tør­ud­ta­lel­se – lige­som Asger Poul­sen og Ole Hen­nings­ens X‑files bog om Maarup-sagen også har fået det.​