Med fle­re og fle­re – og nye, stør­re – Star­link-satel­lit­ter i kredsløb øges mulig­he­den for, at de ska­ber nye ufo-ople­vel­ser, hvor de ses som mysti­ske objek­ter med både to, tre eller fle­re lys på, der fly­ver hen over him­len i en buet bane.

​Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl

Nor­malt for­bin­der vi Star­link med lan­ge satel­lit­tog, der kan ses bevæ­ge sig hen over nat­te­him­len i dage­ne efter en opsen­del­se af nye satel­lit­ter. For under opstig­nin­gen til deres faste bane i omkring 550 kilo­me­ters høj­de lig­ger satel­lit­ter­ne end­nu tæt sam­let, hvor­ef­ter de spre­der sig ud til deres bli­ven­de plad­ser i net­vær­ket, når de kom­mer høje­re op. Og sene­re kan du så i nog­le til­fæl­de se dem som enkel­te lys­punk­ter, der bevæ­ger sig over him­len på sam­me måde som alle andre satel­lit­ter.

Race­tra­ck UAPs

Men i takt med at der kom­mer fle­re og fle­re Star­link-satel­lit­ter på plads i det net­værk af satel­lit­ter, der ska­ber inter­net­for­bin­del­se til Star­links kun­der på jor­den, opstår der nye mulig­he­der for at se ”Star­link- kon­stel­la­tio­ner” på him­len.

En af de mest kend­te er de såkald­te race­tra­ck UAPs, der bl.a. var årsa­gen til det pilot-myste­ri­um, som var emnet for fle­re epi­so­der af podca­sten Fly­ven­de tal­ler­ken. Her for­tal­te mysti­fi­ce­re­de, dan­ske pilo­ter om, hvor­dan de så lys på him­len, der nog­le gan­ge så ud som om, de var i luft­kamp med hin­an­den.

Det er dog en optisk illu­sion, der opstår, når satel­lit­ter­ne føl­ger for­holds­vis tæt efter hin­an­den, og bli­ver oplyst af solen efter tur. Det ska­ber en ræk­ke lys­glimt hur­tigt efter hin­an­den, der kom­mer så tit, at hjer­nen for­bin­der lys­glim­te­ne, så du ople­ver det som ét enkelt objekt i bevæ­gel­se.

Men for at se det kræ­ver det, at du enten bor et sted med rig­tig gode udsigts­for­hold til rum­met – som f.eks. i Grøn­land – eller er pilot på et fly, der fly­ver i en til­stræk­ke­lig stor høj­de over jor­den.

Nye obser­va­tio­ner af højt­fly­ven­de objek­ter med to eller tre lys

På det sene­ste er der duk­ket en ræk­ke nye for­mer for ufo-obser­va­tio­ner op her­hjem­me, hvor folk rap­por­te­rer om tre­kan­te­de objek­ter med lys i hvert hjør­ne. Eller objek­ter med lys i hver side. Typisk set i stor høj­de over dem.

I et enkelt til­fæl­de har vi fået en video ind fra en obser­va­tør, der bemær­ke­de to lys, der fulg­tes ad på him­len i en let buet bane. Det min­der lidt om et fly med et hvidt lys på vin­ge­spid­ser­ne. Et tjek på FlightRadar24 viste dog ingen fly i nabo­la­get.

Video­op­ta­gel­se af to mysti­ske lys, der føl­ges ad på him­len — og nær­mest ser ud til at sid­de på spid­sen af hver ende på et objekt.

Men igen er det Star­link, der er årsa­gen.

For som det ses på simu­la­tio­nen neden­for, er det to nabo­sa­tel­lit­ter i Star­link-net­vær­ket, der pas­se­rer hen over hove­d­et på obser­va­tø­ren. Og at satel­lit­ter­ne ser ud til at bevæ­ge sig i en krum bane hen over him­len, skyl­des jor­dens krum­ning, som sate­lit­ter­ne føl­ger, for­di de fly­ver i sam­me høj­de over jor­den hele tiden. Krum­nin­gen ses dog tyde­li­ge­re, for­di satel­lit­ter­ne lig­ger i så for­holds­vis lav høj­de over jor­den.

I oven­stå­en­de simu­la­tions­vi­deo ser du, hvor­dan to Star­link-satel­lit­ter pas­se­rer hen over hove­d­et på en  obser­va­tør, der undre­de sig over de to lys – og ople­ve­de det, som om de sad på det sam­me objekt, for­di vores hjer­ne auto­ma­tisk for­bin­der to nært­stå­en­de lys på en mørk bag­grund med hin­an­den. Simu­la­tion: Tho­masH

Som det ses på simu­la­tio­nen oven­for, er de to satel­lit­ter blot et par af de man­ge Star­link-satel­lit­ter, der hæn­ger over hove­d­et på os. Og at det net­op er de to, der ses af obser­va­tø­ren, skyl­des, at de pas­se­rer, så der opstår den rig­ti­ge vin­kel mel­lem solen, satel­lit­ter­nes lys­re­flek­te­ren­de bund og obser­va­tø­ren på jor­den.

I andre til­fæl­de kun­ne det sam­me ske med tre nabo­sa­tel­lit­ter i net­vær­ket, hvil­ket vil­le ska­be en illu­sion af, at der fly­ver et tre­kan­tet objekt i stor høj­de hen over den en obser­va­tør på jor­den.

Fle­re satel­lit­ter giver fle­re muli­ge møn­stre

Iføl­ge Spa­ceX var der i begyn­del­sen af okto­ber 2026 over 11.000 Star­link-satel­lit­ter i kredsløb omkring Jor­den. Det sto­re antal giver fle­re mulig­he­der for, at satel­lit­ter pas­se­rer gen­nem sam­me del af din him­mel på sam­me tid.

Det bety­der ikke nød­ven­dig­vis, at afstan­den bli­ver min­dre mel­lem satel­lit­ter­ne i hver enkelt bane. Net­vær­ket vok­ser også ved at fyl­de fle­re baner. Men set fra dit sted på jor­den kan satel­lit­ter i for­skel­li­ge baner se ud til at stå tæt på hin­an­den på him­len, selv om der er stor afstand mel­lem dem ude i rum­met.

Du kan der­for ople­ve to, tre eller fle­re lys, der til­sy­ne­la­den­de føl­ges ad, fle­re lys på ræk­ke eller lys, hvis baner kryd­ser hin­an­den. For hvis der til­fæl­dig­vis pas­se­rer andre satel­lit­ter end Star­links hen over hove­d­et på dig, kan det også ska­be en illu­sion af, at der fore­går noget besyn­der­ligt på him­len. For det, der lig­ner en sam­let grup­pe, kan nem­lig også være satel­lit­ter, som blot befin­der sig i næsten sam­me syns­ret­ning.

Så med fle­re og fle­re Star­link- og andre satel­lit­ter på him­len er det rime­ligt at for­ven­te fle­re af den slags sam­men­fald, hvis syn­lig­he­den ellers er i orden. Vi skal der­for være for­be­redt på at møde Star­link i man­ge andre møn­stre end de vel­kend­te satel­lit­tog.

Sol­ly­set afgør, hvil­ke satel­lit­ter du ser

Grun­den til at du ser satel­lit­ter­ne, skyl­des, at de reflek­te­rer sol­lys i din ret­ning. Både satel­lit­krop­pen, her­un­der for Star­link-satel­lit­ter­nes ved­kom­men­de især den jord­vend­te under­si­de, og sol­pa­ne­ler­ne kan bidra­ge til lyset. Hvor kraf­tigt det ople­ves, afhæn­ger blandt andet af over­fla­der­nes reflek­tions­ev­ne og stør­rel­se, satel­lit­tens ori­en­te­ring og dens pla­ce­ring i for­hold til Solen og dig.

Der kan der­for være fle­re satel­lit­ter over dig, end du får øje på. Nog­le er for sva­ge. Andre lig­ger i Jor­dens skyg­ge. Og nog­le gan­ge bli­ver de kortva­rigt tyde­li­ge­re, for­di vink­ler­ne giver mere lys i din ret­ning. Det kan ople­ves, som om der opstår et plud­se­ligt lys­glimt på him­len. Sådan som det ken­des fra de gam­le Iri­di­um-satel­lit­ter.

Det syn­li­ge møn­ster er alt­så kun et udsnit af satel­lit­ter­ne over dig. Lige­som ændrin­ger i lys­styr­ken kan få en til­sy­ne­la­den­de grup­pe af lys til at duk­ke op eller oplø­ses under pas­sa­gen.

Ny, stør­re Star­link-ver­sion kan give nye lys­op­le­vel­ser

Spa­ceX er også begyndt at sen­de en stør­re, tred­je ver­sion af Star­link op. Iføl­ge sel­ska­bet blev de før­ste 26 af dis­se V3-satel­lit­ter sat i kredsløb i slut­nin­gen af sep­tem­ber i år. Ver­sio­nen har stør­re sol­pa­ne­ler, som kan leve­re omkring dob­belt så meget strøm som pane­ler­ne på V2.

Dis­se stør­re fla­der kan poten­ti­elt sen­de mere sol­lys mod jor­den. Det kræ­ver – som beskre­vet oven­for – at fla­der­ne er belyst, og at deres vink­ler og over­fla­der sen­der til­stræk­ke­ligt lys i din ret­ning. Sam­ti­dig skal him­len være mørk nok til, at du kan se det. Afstan­den til satel­lit­ten spil­ler også ind.

Det giver mulig­hed for kraf­ti­ge­re reflek­sio­ner under de rig­ti­ge for­hold. Men stør­re satel­lit­ter er ikke auto­ma­tisk mere syn­li­ge. For Spa­ceX arbej­der med over­fla­de­be­hand­ling og ori­en­te­ring af satel­lit­ter­ne, der skal begræn­se mæng­den af det lys, de sen­der mod jor­den.

Om V3 fak­tisk kom­mer til at give fle­re eller kraf­ti­ge­re lys­fæ­no­me­ner end de tid­li­ge­re ver­sio­ner, må frem­ti­den vise. Men hvor­om alting er, så giver fle­re satel­lit­ter og nye, stør­re model­ler god grund til at for­ven­te, at Star­link fort­sat vil være årsag til nye ufo-ople­vel­ser.

Bliv med­lem af SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og bliv med­lem af SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Som vel­komst­ga­ve mod­ta­ger du:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten

Hvert år mod­ta­ger du end­vi­de­re også:

  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og bliv med­lem i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Danske X-filer – Politibetjentens oplevelse i mørket

Dan­ske X‑filer – Poli­ti­be­tjen­tens ople­vel­se i mør­ket

Da poli­ti­be­tjent Maarups patrul­je­vogn blev stand­s­et af en ufo en mørk augustaf­ten i 1970, blev sagen hur­tigt til Dan­marks mest kend­te ufosag. Bogen genåb­ner sagen 50 år sene­re.

Ufo­er i 80 år: Den­gang de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født

Bogen om, hvor­dan for­tæl­lin­gen om de fly­ven­de tal­ler­ke­ner blev født, og hvor­for den for­tæl­ling er mere aktu­el og oppe i tiden nu end nogen­sin­de før.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.