Den seneste ufo-høring i den amerikanske kongres er blevet kaldt eksplosiv. Men på trods af at tonen tit var skarp, var høringens hovedpointer velkendte: Tag sikkerhedstruslen fra ufoer seriøst, og giv ufo-whistleblowerne bedre og mere sikre vilkår.
Af Benny Christen Grandahl
9. september fik vi endnu en ufo-høring i den amerikanske kongres. Men det, der var for få år tilbage sensationelt, er efterhånden blevet ret så trivielt, fordi du på forhånd kan forudsige, hvad vidnerne vil sige. Og hvad politikerne vil spørge om.
Sådan var det på sin vis også med denne høring. For temaet var det velkendte, og allerede titlen på denne høring – ”Restoring Public Trust Through UAP Transparency and Whistleblower Protection” – var et klart vink med en vognstang om, at budskabet ved denne høring endnu engang handlede om, at Pentagon skal tage ufoerne, og de sikkerhedsproblemer de tilsyneladende skaber, alvorligt. Og at de skal behandle de whistleblowers ordentligt, der tør stå frem med deres oplevelser. Og ikke forfølge og nedgøre dem.
Men alligevel var der lidt mere bid i denne høring, end vi har været vant til siden ”Grusch-høringen” tilbage i 2023. Dels på grund af politikernes skærpede retorik, og dels fordi i hvert fald de 3 af høringens 5 vidner angiveligt skulle være såkaldte ”førstehåndsvidner”. Dog ikke til Grusch’s nedstyrtede ufoer og døde aliens, men til ufo-oplevelser af den lidt mere velkendte slags.
Forperson Anna Paulina Luna langede ud efter AARO’s tidligere chef Dr. Sean Kirkpatrick, og kaldte ham for ”a documented liar.”
Luna lagde eksplosivt ud
Høringen var ikke mange sekunder gammel, før forpersonen for den – Anna Paulina Luna – langede ud efter AARO’s tidligere chef Dr. Sean Kirkpatrick. For dels havde han for nyligt angrebet både de militære whistleblowere, der var kommet frem med deres viden om ufoer til AARO. Og dels havde han angrebet medlemmerne af den komite, som stod bag kongreshøringerne om ufoer.
Her henviste hun til et interview med Steven Greenstreet, hvor Dr. Kirkpatrick havde sat et stort spørgsmål ved whistleblowernes troværdighed, og – endnu værre – omtalt The UAP Caucas som ”Anna Paulina Luna and her lunatics.”
Luna gik endda så vidt, at hun kaldte Dr. Krikpatrick for ”a documented liar”, og satte spørgsmålstegn ved, hvad der havde været formålet med AARO under hans ledelse.
“Recently, the former AARO director known as Sean Kilpatrick attacked our witnesses and members on this committee. It should be noted that he’s a documented liar and brings into question what his purpose at AARO really was. If it was not to follow up on investigations and disclose his findings to members of Congress.”
– Anna Paulina Luna
Senere på høringen truede udvalgsmedlem Mr. Biggs fra Repræsentanternes Hus med at “dykke dybt ned i AARO”, og nævnte i den forbindelse muligheden for at indstævne Dr. Sean Kirkpatrick til en høring i kongressen for at få klarhed om hans og AAROs rolle under hans ledelse.
Vidnerne var der fem af. Eller rettere, der var tre militære whistleblowers, ufo-journalisten George Knapp og et – i manges optik fejlplaceret — vidne, der primært talte om behovet for whistleblowers i et retssamfund.
Tre militærfolk, en underlig fisk og en gammel ræv
Vidnerne var der fem af. Eller rettere, der var tre militære whistleblowers, ufo-journalisten George Knapp og et – i manges optik fejlplaceret — vidne, der mest talte om vigtigheden af at tage whistleblowers alvorligt. Men ellers ikke havde så meget relevant at bidrage med.
Militærfolkene kom fra forskellige steder inden for militæret og efterretningstjenesterne. Fælles for dem alle var, at de havde mange års tro tjeneste bag sig, havde undersøgt og haft ufo-relaterede oplevelser og angiveligt skulle være blevet udsat for repressalier i deres karriere som følge af at springe ud som whistleblowers.
Lad os kort se nærmere på, hvad hver af de fem vidner bidrog med på høringen:
Jeffrey Nuccetelli
Jeffery Nuccetelli er tidligere militærpolitibetjent med seksten års aktiv tjeneste i U.S. Air Force. Og har samlet set over 20 års erfaring inden for national sikkerhed, retshåndhævelse og offentlig administration.
Ifølge hans vidneudsagn undersøgte han fem UAP-hændelser ved Vandenberg Air Force Base mellem 2003 og 2005. Disse vitalt vigtige anlæg blev gentagne gange besøgt af ufoer, herunder et massivt rektangulært fartøj,der var større end en amerikansk fodboldbane.
Nuccetelli havde også selv en ufo-oplevelse i 2005, hvor han sammen med to venner så et pulserende lys, der manøvrerede, forsvandt og dukkede op igen, og til sidst en “kæmpe glødende kugle af blåt-hvidt lys”, der viste sig 60 meter over hans hus.
“Fem rystede vidner beskrev et massivt rektangulært fartøj, større end en fodboldbane, der svævede tavst i omkring 45 sekunder, før det forsvandt med utrolig hastighed.”
– Jeffery Nuccetelli
Ikke overraskende advokerede Nuccetelli for at finansiere uafhængig forskning, stoppe hemmeligholdelsen af viden om ufoer, og beskytte de vidner, der står frem.
Alexandro Wiggins
Alexandro Wiggins er i dag U.S. Navy Senior Chief Petty Officer (en seniorbefalingsmand i den amerikanske flåde) med ca. 23 års aktiv tjeneste bag sig. Og fordi han stadig er i aktiv tjeneste, vidnede han som privatperson ved høringen.
Wiggins var øjenvidne til en ”transmedium” ufo-hændelse om bord på USS Jackson i februar 2023 ud for det sydlige Californien. Her så han et selvlysende, “Tic-Tac”-formet objekt komme op fra havet og danne formation med tre andre lignende objekter. Alle fire objekter forsvandt samtidigt med en næsten øjeblikkelig acceleration uden konventionelle fremdriftssignaturer.
“Mine første tanker var, øhm, jeg tror, alt det, jeg blev fortalt og lært som barn og ung, ikke længere, øh, du ved, var relevant, hvis jeg var i stand til at se noget, som jeg troede trodsede tyngdekraften på en sådan måde, hvad andet kunne så være muligt?”
– Alexandro Wiggins
På høringen anmodede han Kongressen om at hjælpe med at skabe et sikkert forum for uniformerede ansatte, hvor de kan indrapportere ufo-hændelser uden frygt for repressalier.
Dylan Borland
Dylan Borland har en baggrund fra U.S. Air Force (2010–2013), hvor han har var ansat i efterretningstjenesten som Geospatial Intelligence Specialist. Og har også arbejdet senioranalytiker for BAE Systems og Intrepid Solutions. I sin rolle som whistleblower har han bl.a. vidnet for både efterretningstjenesternens Inspector General (ICIG) og AARO.
Han var et af vidnerne til et cirka 100 fod langt fartøj, der var udformet som en ligesidet trekantet, der overfløj Langley Air Force Base i 2012.
Fartøjet forstyrrede hans telefon, var lydløst, og materialet det var lavet af, virkede flydende eller dynamisk. Han beskrev fartøjet med et hvidt lys i hvert hjørne og en større i midten med en overflade af sort metallisk hammerlak og guld-lava-plasma, der flød hen over det.
Efterfølgende steg det hurtigt op til ”kommerciel jetflyshøjde” på få sekunder.
Dylan Borland har efter sigende også førstehåndsviden om hemmeligholdte ufo-programmer, uden at der kom egentlige detaljer frem om disse.
På høringen beskrev han, hvordan han har lidt under vedvarende repressalier (herunder sortlistning fra efterretningstjenesten) efter at han indrapporterede sin ufo-oplevelse, og stod frem som whistleblower.
“Hver dag, disse sandheder forbliver skjult for vores borgere, driver menneskeheden længere væk fra de principper, vores nation blev grundlagt på. Hver dag, ofre for forbrydelser begået af agenturer og virksomheder, der opretholder denne hemmeligholdelse, nægtes retfærdighed, er endnu en dag, hvor forfatningen effektivt rives i stykker.”
– Dylan Borland
Desuden argumenterede han for, at AARO’s offentlige udtalelser er en “vildledning af sandheden,” der har til formål at styre den offentlige opfattelse af, hvad ufoer er, og hvor meget forsvaret og staten kender til dem.
George Knapp
George Knapp er en gammel, kontroversiel kending i ufo-kredse, der i en lang årrække har været Chief Investigative Reporter for KLAS-TV i Las Vegas. Og er blandt meget andet kendt som journalisten, der introducerede Bob Lazar. Samt skrevet flere bøger om ufoer hen over de seneste 38 år.
Han er også kendt som makkeren til Jeremy Corbell på deres fælles ufo-podcast WEAPONIZED. Og makkerparret er generelt kendt for at være dem, der får whistleblowers til at stå frem – og dem, som kan skaffe whistleblowerne adgang til at vidne på høringer i Kongressen.
Knapp indledte sit indlæg på høringen med en lidt kryptisk bemærkning om, ”at emnet altid har været en nyhedshistorie, ikke et spørgsmål om tro”.
Efterfølgende fremlagde han ”beviser”, hovedsageligt gennem regeringsdokumenter og citater fra interviews, der ifølge Knapp afslørede, at den amerikanske regering har løjet for offentligheden og Kongressen om sandheden om ufoerne i årtier.
“De løj, og lyver stadig, over for offentligheden og Kongressen.”
– George Knapp
Samtidig mente han ved hjælp diverse dokumenter, whistleblower-vidnesbyrd og anonyme vidner at kunne bekræfte, at der findes statslige reverse engineering programmer. Samt at der målrettet indsamles nedstyrtede ufoer, ufovrag og døde aliens ind.
En stak dokumenter fra det russiske forsvarsministerium
Som en ekstra kanin, trak George Knapp under sit indlæg på høringen et tykt vred dokumentet op af hatten. Dem skulle han angiveligvis have smuglet ud fra det russiske forsvarsministerium og dets tilknyttede organisationer helt tilbage i 1990’erne.
Stakken af dokumenter hævdede han tidligere at have delt med dels det amerikanske forsvars Defense Intelligence Agency (DIA) og det påståede ufo-program AAWSAP (Advanced Aerospace Weapons Systems Application Program) til analyse. Og nu indleverede han så kopier af disse dokumenter som skriftlig dokumentation til høringen.
Ifølge Knapp dokumenter dokumenterne, hvad der “næsten helt sikkert er den største ufo/uap-undersøgelse i verdenshistorien”, iværksat af Sovjetunionen og fordelt på i hvert fald tre forskellige ufo-programmer og undersøgelsesgrupper. Formålet med disse programmer – herunder et analyseprogram kaldet “Thread III” – var at forstå ufo-teknologi for at opnå overlegenhed i “hastighed, materialer og synlighed” over for fjender. I realiteten betød det ifølge Knapp, at også russerne forsøgte at reverse engineer ufoer på sammen måde som amerikanerne.
Ifølge Knapp skulle en endnu større, hemmeligholdt gruppe af militærfolk og politikere – kaldet “Unit 73790” – have kontrolleret de tre forskellige ufo-programmer. Jo, den dybe stat eksister skam også i Rusland.
Desuden fremhævede Knapp et par foruroligende hændelser, som var beskrevet i dokumenterne.
Således skulle de russiske dokumenter dokumentere omkring 40 hændelser, hvor russiske jagerfly blev sendt op for at afskrække ukendte luftfartøjer over russisk territorium. I tre tilfælde, hvor jagerflyene skød mod de ukendte fartøjer, styrtede flyene efterfølgende ned, og to piloter døde. Som følge heraf blev den stående ordre i det russiske luftvåben ændret til, at piloter skulle “skifte kurs og komme væk,” fordi de ukendte fartøje havde “utrolige kapaciteter for repressalier”.
Den mest foruroligende hændelse skulle ifølge Knapp dog være fundet sted i oktober 1982 på en atommissilbase i Ukraine – der dengang var en del af Sovjetunionen. En ufo blev observeret i fire timer, hvorefter “noget eller nogen indtastede de korrekte affyringskoder til missilerne”. Missilerne var klar til affyring, og officererne kunne ikke deaktivere dem. Først da ufoerne forsvandt, desarmerede missilerne af sig selv. Knapp konkluderede, at dette var et “budskab sendt af ufoen”.
“Der var Tredje Verdenskrig lige ved at starte, og der var intet russerne kunne gøre for at stoppe det.”
– George Knapp
Knapp forklarede, at han havde smuglet filerne ud af Rusland i sin kuffert ved at fjerne de forsider, der var stemplet med ”Hemmeligt”. Samtidig kunne han meddele, at Rusland ligesom USA hemmeligholdt sandheden, mens de bag kulisserne aggressivt forsøgte at forstå og duplikere den avancerede teknologi.
Et velkendt, gammelt trick
Til sagen og George Knapps påstande er der ikke så meget andet at sige, end at de gamle dokumenter – hvis de er ægte – kun kan tjene som et historisk tilbageblik på, hvordan ufoer blev håndteret i sovjettiden. Og hvor meget det kan bruges til i dag, er et godt spørgsmål.
Det bliver nok svært at grave vidner eller noget som helst andet frem fra de som minimum 35 år gamle dokumenter. Særligt i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Ganske som det var med mange af de vidner og militærfolk, der var omtalt i de Roswell- og andre gamle ufo-dokumenter, der poppede op på magisk vis tilbage i samme årti.
Som foreningens nestor Ole Henningsen altid har sagt: ”Jeg er altid ekstra på vagt, når der er nogen, der kommer med nogle tussegamle dokumenter fra et fjerntliggende land, fordi de oftest er totalt umulige at efterforske.”
Jo, det var stort set risikofrit for Knapp at trække den kanin op af hatten.
Joe Spielberger – den ”underlige fisk”
Det sidste vidne spillede en ekstrem lille rolle på høringen. Han hedder Joe Spielberger, og er såkaldt Senior Policy Counsel ved Project on Government Oversight (POGO). Det er en politisk uafhængig organisation, som holder øje med folkestyret i USA.
Spielberger fokuserede i sit indlæg på den historiske betydning af whistleblowere som ”den første forsvarslinje mod korruption og misbrug af magt i regeringen”. Han understregede, at whistleblowere er særligt sårbare over for repressalier og ofte mangler uafhængige appelprocesser.
“Nationale sikkerheds-whistleblowere har færre muligheder for sikkert at afsløre gennem korrekte kanaler, og de får begrænset beskyttelse mod gengældelse, når de gør det. De kan stå over for en større risiko for gengældelse end deres civile kolleger.”
– Joe Spielberger
Det tvinger dem ofte til at appellere til de samme agenturer, som de retter anklager mod. Hvilket selvsagt er problematisk. Derfor opfordrede han i sit indlæg Kongressen til at vedtage en lovgivning for at styrke beskyttelsen af alle whistleblowere.
Og så er der vist ikke så meget andet at sige om ham og hans rolle på den høring.
Samme gamle budskab sagt med nye tunger
Så alt i alt var høringen d. 9. september ret triviel i forhold til de budskaber, som den kom med. Vi har hørt dem utallige gange før. Vi fik bare – i hvert fald 3 – nye stemmer, der kunne fortælle det samme, som vi har hørt fra. Selvfølgelig for at underbygge de gammelkendte påstande, som kredsen bag høringerne er kendt for. Og for at dokumentere, at der rent faktisk er en brand bag den røg, som de lukker ud.
Derfor har det være så som så med hvor meget presseomtale, høringen har fået. Ja, faktisk nævner de artikler og nyhedsindslag der har været vist i de amerikanske medier, stort set ikke de militære og andre vidners udsagn. Og de danske medier har ikke skrevet en linje om dem.
Nye videoer skabte opsigt
Til gengæld har en af nye videoer, der blev offentliggjort på høringen, trukket overskrifter. Både i udlandet og i nogle få tilfælde herhjemme. Samt skabt en masse diskussion i ufo-kredse.
Den mest opsigtsvækkende af de nye videoer, der blev vist på høringen, introduceres cirka en time og tre kvarter inde i høringen af UAP Caucas-medlem Burlison. Han forklarer, at det er en video, han har modtaget – uden at nævne kilden. Samt at han har medtaget den til høringen for at illustrere den type hændelser, Kongressen konsekvent bliver nægtet adgang til at se.
Hvad er baghistorien?
Videoen – eller rettere videoerne – blev angiveligt optaget den 30. oktober 2024 ud for Yemens kyst i det såkaldte Bab el-Mandeb-stræde. De er optaget af to amerikanske droner af type MQ‑9 Reaper, som flyver hen over strædet. Dronerne er opsendt for at beskytte skibstrafikken i området mod angreb fra den iranskstøttede Houthi-bevægelse. Den er kendt for at angribe skibe fra lande, der støtter Israels krig mod Hamas, og er ret aktive. Hvorfor der er indsat flådestyrker fra flere lande for at beskytte den civile skibstrafik gennem strædet.
Desværre havde Houthierne tit held med at skyde Reaper-dronerne ned, hvorfor amerikanerne omkring slutningen af oktober det år begyndte at bevæbne dronerne. Bl.a. med AGM-114 Hellfire missiler. Det er et cirka 1,6 meter langt og 45 kg tungt missil med et vingefang på 33 cm, der kan flyve med cirka 1,3 gange lydens hastighed.
Ifølge nogen kilder viser videoen en af de første gange, der affyres Hellfire-missiler i området. Hvorfor det så ellers skulle være nødvendigt at dokumentere ved at risikere hele to Reaper-droner på dels at affyre og følge missilet.
Så faktisk ved vi ikke ret meget om baggrunden for videoen.
Hvad siger politikere og vidner om videoen under høringen
Da repræsentant Burlison introducerer videoen ved høringen, beskriver han den som: “Denne video viser en MQ 9‑drone, der sporer en orb eller denne genstand ud for Yemens kyst”.
Han forklarer, at en anden MQ 9‑drone affyrede et Hellfire-missil (hvilket ikke kan ses på videoen), og at seerne nu skal se præcis, hvad objektet gjorde.
Yemen-videoen består angiveligt at to videoer — én fra en MQ 9‑drone, der følger enten den påståede ufo eller missilet. Og én fra den MQ9-drone der affyrer missilet.
Som det fremgår af videoen, består den af to sammenklippede videoer. Først ser vi videoen fra den ene MQ 9‑drone. Og efter et kort klip tilbage til Burlison, ser vi situationen fra den anden MQ 9‑drone. Den som affyrer missilet.
Journalisten George Knapp bekræftede, at han havde hørt om hændelsen, men ikke havde set videoen. Knapp beskrev, at missilet ramte ufoen og “simpelthen prellede lige af”. Burlison bemærkede efterfølgende, at objektet fortsatte. Og det ser ud som om vragresterne blev taget med. Han omtalte senere i høringen videoen som “enestående bevis for, at vi har at gøre med noget”. Underforstået ”ukendt, avanceret teknologi” af ikke-jordisk oprindelse.
Senere i høringen tager forperson Luna diskussionen videoen op igen, og beder om, at den afspilles på ny. Hun bruger videoen til at udfordre vidnerne ved at spørge, om de kender til nogen teknologi i USA’s våbenarsenal, der kan modstå et angreb som dette. Men besvarer selv sit spørgsmål med et ”Nej”, inden vidnerne får lov at svare.
Luna spørger direkte: “Er I bekendt med noget i regeringens, øh, USA’s regerings arsenal, der kan splitte et Hellfire-missil som dette? Nej. Og som kan gøre, hvad end ‘klat-tingen’ der gjorde, og derefter fortsætte”. Hun spørger også vidnerne, om videoen skræmmer dem, hvilket Wiggins og Borland bekræfter.
Bemærk, og husk vendingen ”der kan splitte et Hellfire-missil som dette.” Hvorfor kommer jeg tilbage til om lidt.
Mere end det får vi sådan set ikke at vide om videoen på høringen. Altså ved vi intet om, hvorfor videoen i det hele taget er optaget (udover de gisninger, der har været fremme), hvad der er hvad på videoen, eller hvad der skete bagefter.
Men hvad siger et par erfarne jagerpiloter? Hvordan udlægger de det, som vi ser på videoen.
To tidligere jagerpiloter har hver deres udlægning af høringens UAP-video
Både amerikanske Chris Lehto og danske Søren Sørensen er tidligere jagerpiloter, som begge har fløjet F16 i adskillige år. De har langt bedre forudsætninger end alverdens armchair-eksperter for at vurdere den opsigtsvækkende Yemen-video fra kongreshøringen 9. september.
Alligevel er de langt fra enige om, hvad der sker på videoen – og det understreger om noget, at den manglende kontekst for videoen gør det stort set umuligt at finde ud af, hvad den rent faktisk viser.
Chris Lehto mener, det bare er en kinesisk spionballon
Den amerikanske F16-jagerpilot Chris Lehto var relativt hurtigt ude og forklare, at videoen ikke viser en UAP, men “åbenlyst en ballon”.
Han mener, at det vi ser (som flyver fra højre til venstre på videoen) den ene drone følge, ikke er noget uidentificeret objekt. Det er en kinesisk spionballon. Og det vi ser komme farende ind oppe fra venstre side i billedet og ramme ballonen, er Hellfire-missilet, som den anden drone affyrer.
Lehto sammenligner objektet med den nedskudte kinesiske spionballon, der blev skudt ned over USA tilbage i februar 2023 (som dog var meget større). Men begge har ifølge Lehto en “vaffel”-lignende form.
Desuden hæfter han sig ved de data, han kan udlæse af instrumenterne i videobilledet.
Baseret på dronens højde og rækkevidde beregner han, at objektet blev sporet i cirka 12.200 fods højde, hvor det bevægede sig med omkring 40 knob – cirka 74 km/t. Det stemmer overens med vindhastigheden i den højde.
Han forklarer desuden, at objektets tilsyneladende høje hastighed på videoen skyldes den såkaldte parallakseeffekt. Den opstår, fordi ballonen befinder sig mellem kameraet og havet. Jagerpiloten Ryan Graves støtter denne tolkning. Og Mick West beskriver objektet på videoen som et “prosaisk mål” (en hverdagsting), der efter at være blevet ramt af missilet, begynder at falde mod jorden i en parabelformet bane.
Samtidig bider Lehto mærke i, at de såkaldte Laser Rangefinder Designator (LRD) data i videoen viser, at lige før missilet rammer ballonen, er afstanden til ballonen 3,1 sømil.
Men i det øjeblik Hellfire-missilet rammer og beskadiger ballonen, mister laseren målet. Dronen begynder straks derefter at måle afstanden til havoverfladen, hvorfor LRD-tallet pludseligt skifter til 6,1 sømil. Det bekræfter, at missilet ramte og ødelagde målet, der derefter faldt ud af lasertracking-vinduet. Samt giver en indikation af den fotograferende drones høje over havoverfladen.
Lehto forklarer desuden, at missilet sandsynligvis ikke detonerede, fordi Hellfire-missiler primært bruger slagssensorer (impact sensors), der kræver kontakt med hårdt metal. Derfor udløses den ikke af det tynde materiale, ballonen er lavet af. Endelig forklarer han, at missilets observerede “afbøjning” efter gennemtrængning skyldes, at styrefinnerne holdt op med at fungere.
Søren Sørensen er overbevist om, at det er lige omvendt
Den dansk jagerpilot Søren Sørensen, der er medvært på Frederik Dirks Gottliebs podcast Flyvende Tallerken, mener imidlertid, det forholder sig lige omvendt. En udlægning der også er enkelte andre, som har været fremme med. Om end det er et fåtal.
Ifølge Søren Sørensen er det, vi ser den ene drone følge (der flyver fra højre mod venstre på videoen) nemlig Hellfire-missilet, som den anden drone har affyret. Det giver god mening, at det er Hellfire-missilet, dronen tracker, hvis videoen skulle være optaget for at dokumentere en af de første affyringer af Hellfire-missiler over Bab el-Mandeb-strædet.
Altså er det, som senere kommer flyvende oppe fra toppen af billedet i venstre side, det uidentificerede objekt, som politikerne taler om.
Objektet rammer missilet, der knækker over, hvorefter vi ser motoren og nogle andre vragdele (sandsynligvis vingerne) falde af missilet. Mens det ukendte objekt retter op efter sammenstødet, og flyver ufortrødent videre.
Det forklarer han i den specialepisode af Flyvende Tallerken, der udkom om høringen d. 22.september på DR LYD.
Hans fortolkning bygger på hans erfaringer med infrarøde videooptagelser fra hans tid som jagerpilot i det danske luftvåben. Han forklarer, at på infrarøde optagelser lyser missilet op, fordi det er varmt. Særligt på grund af varmen fra motoren. Derfor ser missilet stort og rundt ud på videoen. Og de dele der falder af missilet, lyser også op, fordi de er varme.
Det ukendte objekt er derimod slet ikke varmt. Derfor lyser det ikke op på videoen, når det kommer flyvende ind fra oven i billedet. Altså har det, ifølge Søren Sørensen, ingen konventionel motor. Så ville objektet have lyst mere op på videoen på grund af dets IR varmesignatur.
Søren Sørensens udlægning understøttes – ligesom Lehtos – af de Laser Rangefinder Designator (LRD) data, der kan aflæses på skærmen. Før sammenstødet er afstanden 3,1 sømil. Og efter missilet er faldet ud af lasertracking-vinduet, skifter LRD-tallet til at vise afstanden til havoverfladen.
Det giver ifølge Søren Sørensen også mere mening, hvis det lille objekt skulle være det ukendte objekt – fordi det ikke ser ud til at falde ned. Men retter op og flyver videre. Hvorimod objektet der flyver fra højre til venstre på videoen, tydeligvis begynder at dratte ned.
Søren Sørensens udlægning understøttes desuden af Lunas formulering: ”der kan splitte et Hellfire-missil som dette”. Hun har så åbenbart – lige som rigtig mange andre, herunder Burlison – fået galt fat i, hvad der er missil og hvad der skulle være en påstået ufo, fordi hun bagefter refererer til ”klat-tingen”.
Hvad der taler imod Søren Sørensens udlægning, er dels hastigheden, og dels at sammenstødet ikke får Hellfire-missilet til at eksplodere.
For hvis Chris Lehto hastighedsvurdering (40 knob) er korrekt, for det objekt som vi ser blive sporet på den første video, flyver det alt for langsomt til, at det kan være et Hellfire-missil. Det kan, ifølge de oplysninger jeg har kunnet finde, slet ikke holde sig flyvende ved så lav en hastighed.
Samtidig ville sammenstødet formodentligt have fået missilet til at detonere. Medmindre objektet lige præcis rammer missilet på en måde eller et sted, så dets slagsensorer ikke udløses. Der er dog ingen tvivl om, at sammenstødet beskadiger missilet så kraftigt, at det falder i havet kort tid efter.
Ukendt teknologi eller ordinær spionballon?
Så har Søren Sørensen ret, er der i sandhed tale om et objekt, der udviser teknologiske egenskaber, der ikke umiddelbart er til at forklare. Medmindre videoen er optaget for at dokumentere et eller andet simpelt våben uden motor, Houthierne har udviklet til at uskadeliggøre Hellfire-missiler med.
Men har Chris Lehto ret, er der bare tale om en kinesisk spionballon. Hvilket betyder, at politikerne endnu engang er blevet taget ved næsen af de ufo-personligheder, som fodrer dem med påståede beviser.
I Skandinavisk UFO Information er vi glade for at svinge Okhams ragekniv, og lægger samtidig vægt på, at flertallet bygger deres analyser af videoen på, at vi følger ufoen og ikke missilet – uanset hvad de kommer frem til. Derfor mener vi i foreningen, at det er mest sandsynligt, at det er Chris Lehto, som har ret.
Men uden at få adgang til de manglende baggrundsoplysninger om den situation, vi ser på videoerne, har vi samtidig svært ved helt at udelukke den udlægning, Søren Sørensen har.
Så højst sandsynligvis finder vi aldrig ud af med sikkerhed, hvad det er, der foregår på videoerne. Altså ender sandheden populært sagt med at være ”out there” et eller andet sted (for nu at genbruge et gammelt X‑files citat). Til glæde for alle dem, der gerne vil bruge videoen som et bevis på, at det amerikanske forsvarsministerium ved mere om ufoer, end de vil være ved. Og holder deres viden skjult for både befolkningen og politikerne.
Altså er alt som det plejer at være i det amerikanske ufoland.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
