FAQ — Ofte stil­le­de spørgs­mål om ufo­er og ufo-rela­te­re­de emner

De mest almin­de­li­ge spørgs­mål om ufo­er

SUFOI mod­ta­ger hvert år man­ge spørgs­mål om ufo­er. De mest almin­de­li­ge af dis­se spørgs­mål fin­der du svar på neden­for. Hvis du ikke fin­der et svar, kan du søge her på sufoi.dk ved at skri­ve i søge­fel­tet øverst på siden. Og giver det dig hel­ler ikke noget svar, er du altid vel­kom­men til at kon­tak­te os ved hjælp af kon­takt­for­mu­la­ren her.

1. Hvad bety­der „UFO“?

UFO en for­kor­tel­se for „uiden­ti­fi­ce­ret fly­ven­de objekt“. Ordet UFO for­tæl­ler blot, at man end­nu ikke ved, hvad der er set.

2. Hvor­dan ser en ufo ud?

De fle­ste obser­va­tio­ner hand­ler om et lys på en mørk nat­te­him­mel. Men der er rap­por­te­ret om ufo­fæ­no­me­ner med alle muli­ge for­mer og far­ver.

3. Hvem ser ufo­er?

Det er ikke en bestemt type men­ne­sker, som har ufoop­le­vel­ser, men der­i­mod men­ne­sker i alle alder­s­klas­ser, soci­al­klas­ser osv. Langt de fle­ste, som har en ufoop­le­vel­se, er gan­ske almin­de­li­ge og for­nuf­ti­ge men­ne­sker. De har bare set noget usæd­van­ligt, som de ikke umid­del­bart kan fin­de en for­kla­ring på. Man­ge tror, at poli­ti­be­tjen­te, astro­no­mer, pilo­ter og mili­tær­folk er bed­re eller mere tro­vær­di­ge ufovid­ner, men det er en mis­for­stå­el­se. Der fin­des tal­ri­ge eksemp­ler på, at dis­se grup­per lige så ofte tager fejl og mis­for­står him­mel­fæ­no­me­ner som alle andre men­ne­sker.

4. Hvad er ufo­er?

For­e­nin­gen Skan­di­na­visk UFO Infor­ma­tion (SUFOI) blev dan­net i 1957. Siden da har for­e­nin­gen ind­sam­let og under­søgt omkring 15.000 beret­nin­ger om usæd­van­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner. I 2007 gjor­de for­e­nin­gen sta­tus over 50 års arbej­de, dvs. vi vil­le fin­de ud af, hvad man hav­de lært af at under­sø­ge de man­ge beret­nin­ger om ufo­er. Resul­ta­tet blev bogen 50 år med ufo­er, som du kan down­lo­a­de som gra­tis e‑bog her.

Som udgangs­punkt tager vi alle hen­ven­del­ser om ufo-ople­vel­ser alvor­ligt. Men en af de vig­tig­ste erfa­rin­ger fra de man­ge års arbej­de med rap­por­ter­ne er, at obser­va­tø­rers beret­nin­ger ikke udgør „objek­ti­ve vid­nes­byrd“ om det obser­ve­re­de fæno­men. Beret­nin­ger­ne er der­i­mod gen­gi­vel­ser af per­son­li­ge ople­vel­ser og der­for altid en for­tolk­ning af det fæno­men og de ydre sti­mu­li, som for­an­le­di­ge­de obser­va­tø­rens ople­vel­se. Der er såle­des tale om en for­tolk­ning, som i nog­le sager lig­ger tæt på det obser­ve­re­des fak­ti­ske udse­en­de — i andre langt der­fra.

50 år med ufo­er kon­klu­de­rer bl.a., at der ikke ser ud til at gem­me sig frem­me­de rum­ski­be i de 15.000 beret­nin­ger i Dan­mark. Intet tyder på, at det er rum­ski­be og ali­ens, som folk har ople­vet. Der­i­mod kan det være alt muligt andet. Alle under­sø­gel­ser viser nem­lig, at der i vores omgi­vel­ser fin­des man­ge natur­li­ge fæno­me­ner (fx mete­o­rer, pla­ne­ter, stjer­ner, nord­lys, Månen, sky­er, lyn og fug­le) og men­ne­ske­skab­te fæno­me­ner (fx fly, heli­kop­te­re, satel­lit­ter, raket­ter, fyr­vær­ke­ri, laser­lys, bal­lo­ner og dra­ger), som kan ska­be ople­vel­ser, der vir­ker meget mysti­ske.

I de sene­ste man­ge år har næsten hver tred­je ufo-obser­va­tion i vir­ke­lig­he­den hand­let om varm­luft­bal­lo­ner. På en mørk aften­him­mel bli­ver bal­lo­ner­ne til oran­ge lys, der kan se mysti­ske ud pga. deres bevæ­gel­ser og blin­ken.

Der fin­des ingen bevi­ser på, at Jor­den får besøg fra rum­met. Nog­le men­ne­sker siger, at ufo­er er rum­ski­be ude­fra. De har måske et behov for den­ne tro, da den åben­bart giver dem et håb om, at men­ne­sket ikke er ale­ne i uni­ver­set.

5. Er der liv i rum­met?

Det spørgs­mål skal du egent­lig stil­le astro­no­mer­ne, der hvert år fin­der nye såkald­te exo­pla­ne­ter (pla­ne­ter uden for vores sol­sy­stem) omkring stjer­ner langt bor­te. Men viden­ska­ben søger alt­så sta­dig på for­skel­lig vis efter kon­kret bevis for liv uden for Jor­den.

6. Hvad skal man gøre, hvis man ser en ufo?

Det er vig­tigt, at du føl­ger fæno­me­net fra start til slut (tids­punk­ter og ver­dens­hjør­ner er vig­ti­ge) og bemær­ker dig fæno­me­nets bevæ­gel­ses­møn­ster, far­ver, form, lyde — og tag ende­lig bil­le­der i god kva­li­tet eller videoklip, hvis du har et kame­ra eller mobi­len på dig. Kald også på andre, så I er fle­re vid­ner. Kon­takt der­ef­ter SUFOI via ufo.dk og udfyld vores Obser­va­tions­ske­ma.

7. Hvor man­ge ufo­er bli­ver der set i Dan­mark?

I gen­nem­snit mod­ta­ger SUFOI en ind­be­ret­ning pr. dag. Man­ge ind­be­ret­nin­ger kan hur­tigt for­kla­res ale­ne ud fra beskri­vel­ser­ne. Nog­le under­sø­ges nær­me­re, fx hvis der er taget et foto eller en video­film. Enkel­te for­bli­ver uopkla­re­de. Der vil altid være ople­vel­ser og ske begi­ven­he­der, som man ikke kan for­kla­re her og nu. Men det behø­ver der ikke at være noget over­na­tur­ligt ved — og det har hel­ler ikke nød­ven­dig­vis noget at gøre med besøg fra rum­met. Måske duk­ker der engang nye oplys­nin­ger op, som giver os en natur­lig for­kla­ring. De ople­vel­ser, som ser mysti­ske ud i dag, kan måske for­kla­res i mor­gen og give os ny viden om os selv og ver­den omkring os.

Du kan føl­ge med i, hvad der ind­be­ret­tes hver måned, ved at klik­ke ind på UFO-ind­be­ret­nin­ger i foo­te­ren nederst på alle sider­ne på hjem­mesi­den.

8. Hvor­dan bli­ver du ufo­log?

Man­ge men­ne­sker ver­den over bru­ger en stor del af deres fri­tid på ufo­myten ved at skri­ve om emnet og/eller ind­sam­le og ana­ly­se­re beret­nin­ger om ufo­er. Sådan­ne men­ne­sker, der har ufo­er som hob­by, kal­des for ufo­lo­ger. Det er en hjem­mela­vet beteg­nel­se og ikke en viden­ska­be­lig uddan­nel­se. Nog­le ufo­lo­ger har en aka­de­misk bag­grund, som de dra­ger nyt­te af i deres hob­by, men de fle­ste ufo­lo­ger har en ikke-aka­de­misk uddan­nel­se. Man­ge ufo­lo­ger inter­es­se­rer sig også for astro­no­mi, rum­fart, flyv­ning, psy­ko­lo­gi, sci­en­ce fiction, over­na­tur­li­ge fæno­me­ner eller lign.

Ufo­lo­gi er såle­des hel­ler ikke en aka­de­misk disci­plin, men repræ­sen­te­rer i høje­re grad sum­men af man­ge for­skel­li­ge ufo­lo­gers hold­nin­ger, syns­punk­ter, erfa­rin­ger og tro vedr. emnet.

9. Har viden­ska­ben under­søgt ufo­er?

Man­ge dyg­ti­ge og aka­de­misk uddan­ne­de folk — her­i­blandt astro­no­mer, astro­fy­si­ke­re, bio­lo­ger, data­lo­ger, psy­ko­lo­ger, psy­ki­a­te­re, socio­lo­ger, kul­turso­cio­lo­ger, fol­ke­min­de­for­ske­re, antro­po­lo­ger og reli­gions­hi­sto­ri­ke­re — har beskæf­ti­get sig seri­øst med ufo-emnet. Ingen har kon­klu­de­ret og bevist, at ufo­er er besøg fra rum­met. I bogen Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig ind­dra­ges fle­re af dis­se for­ske­res resul­ta­ter.

10. USA har fri­gi­vet en ræk­ke mili­tæ­re rap­por­ter om ufo­er. Hvad er der kom­met ud af det?

I peri­o­den 1947–1969 ind­sam­le­de og ana­ly­se­re­de det ame­ri­kan­ske fly­ve­vå­ben 12.618 rap­por­ter om ufo-ople­vel­ser. 701 af beret­nin­ger­ne blev kate­go­ri­se­ret som uiden­ti­fi­ce­re­de, uopkla­re­de eller ukend­te. Da Pro­ject Blue Book luk­ke­de, blev alt arkiv­ma­te­ri­a­le flø­jet til Ala­ba­ma og pla­ce­ret i fly­ve­våb­nets histo­ri­ske arkiv på Maxwell Air For­ce Base. I dag kan alle gen­nem­læ­se rap­por­ter­ne på net­tet. Pro­ject Blue Book luk­ke­de og sluk­ke­de i 1969 med udgi­vel­sen af den såkald­te Con­don-rap­port, som er en bog på 965 sider med tit­len »Sci­en­ti­fic Stu­dy of Uni­den­ti­fied Flying Objects«.

Pro­ject Blue Book kon­klu­de­re­de:

„Ingen ufo, som er ble­vet indrap­por­te­ret til, under­søgt og vur­de­ret af fly­ve­våb­net har nogen sin­de udgjort den mind­ste fare for vores natio­na­le sik­ker­hed.

Der er ikke frem­kom­met det mind­ste bevis – sendt til eller ind­sam­let af fly­ve­våb­net – for, at obser­va­tio­ner kate­go­ri­se­ret som ’uiden­ti­fi­ce­re­de’ repræ­sen­te­rer en tek­no­lo­gisk udvik­ling eller byg­ger på prin­cip­per, som over­går vore dages viden­ska­be­li­ge for­må­en.

Der er fin­des ingen bevi­ser for, at obser­va­tio­ner kate­go­ri­se­ret som ‚uiden­ti­fi­ce­re­de’ er ikke-jor­di­ske far­tø­jer.“

I Dan­mark har SUFOI siden 1957 ind­sam­let og ana­ly­se­ret ca. 15.000 rap­por­ter om ufo-ople­vel­ser. Kon­klu­sio­nen er, at der er man­ge natur­li­ge og jord­næ­re for­kla­rin­ger på folks ufo-ople­vel­ser, og at rap­port­ma­te­ri­a­let på ingen måde sand­syn­lig­gør, at Jor­den får besøg ude­fra. Fak­tisk må man sige, at alt muligt andet end lige frem­me­de rum­ski­be ser ud til at udlø­se ufo-ople­vel­ser! Stu­di­et af ufo-ople­vel­ser for­tæl­ler mere om men­ne­skets san­ser, tro og fore­stil­lin­ger end om rum­met og ali­ens..

11. Hvor kan jeg læse mere om ufo­er

Hvis du går i fol­ke­sko­len, kan du få god begyn­der­vi­den i bogen Besøg fra rum­met. Bogen kan lånes på bibli­o­te­ket, købes eller i nog­le til­fæl­de down­lo­a­des gra­tis på SUFOI’s Butik.

Er du vok­sen, anbe­fa­ler vi bogen 50 år med ufo­er eller Pro­jekt UFO — tro, løg­ne og kold krig. Ønsker du hur­tigt at få et over­blik over de sene­ste 50 års erfa­rin­ger med ufo-arbej­det, kan vi også anbe­fa­le UFO-Nyt, nr. 4/2007.

Du kan også hol­de dig løben­de ori­en­te­ret om ufo-emnet ved at teg­ne abon­ne­ment på vores gra­tis nyheds­brev UFO-Mail.

Du kan også tjek­ke links ud til for­skel­li­ge ufo-rela­te­re­de emner her.

12. Hvor får jeg mere at vide om, hvad der fin­des på him­len?

Du kan bl.a. læse mere her om de mest almin­de­li­ge him­mel­fæ­no­me­ner, som ska­ber ufo-ople­vel­ser:

• Kon­dens­stri­ber fra fly
• Under­li­ge reflek­ser på fotos
• Små varm­luft­bal­lo­ner
• ISS