5600 Fåborg — 1970/77
Jeg kan ikke huske årstallet, men ser den stadig meget klart for mig. Den var lige som de gamle rumkapsler bare noget større i ca. 500 til 1000 m højde. Næstem lydløs. Lidt syngende metal lyd.
2605 Brøndby — midt sommer 1982
Natten til mandag en midsommer nat. Lå vågen, kiggede ud af vinduet ved ca. 2.30 tiden. Observerede et mystisk lys, stillestående, over Roskildevej i Brøndby.
Det undrer mig, at (flyet) ikke blinkede eller flyttede sig, tænkte det nok var på vej væk fra mig eller lige imod. Der skete intet. Jeg steg ud af min seng, åbnede altandøren, kiggede nærmere og lyttede. Ingen lyd. Det er jo svært at vurdere, hvor langt den er væk, når man ikke ved hvor stor genstanden er.
Jeg står og betragter den ca. 5 min. Lægger mig tilbage i min seng og kigger stadigvæk på det mystiske lys ca. et par min. Lyset forsvinder plusligt med meget stor hastighed for mig at se mod øst med en stigning på ca. 15 gr. Den havde intet ildspor, men bevægede sig fra nul til en volsom hastighed på 1.? sek.
Den forsvandt bag et højhus vad omkring femtende etage set fra min seng. En strækning på ca. 1 m. Falder i søvn og glemmer egentlig episoden, men onsdag formidag, læste i Jyllandsposten før jeg skulle på arbejde. Så i en mindre artikel, at i Frederikshavn og Skagen var der natten til mandag observeret et mystisk lys forsvinde med stor hastighed i sydøstlig retning. Tænkte med det samme, det var sku’ da det samme, jeg så.
Har siden tænkt over, at der er jo nogle rigtig gode fixpunkter, hvis der er nogen, der vil beregne hastigheden og ikke mindst retningen for dens mulige mål.
4390 Vipperød — 1. maj 2012
Jeg har igennem de sidste 2–3 år observeret disse lys omkring 8–10 gange på vej til arbejde i København. Altid på ca. samme tidspunkt — omkring 22.40 til 23.10, hvor jeg så ikke har kunnet se dem mere. Det er foregået på strækningen rute 155 og rute 21, fra Svinninge til ca. Taastrup.
Jeg har et par gange stoppet op, og en gang kigget på dem i en kikkert, og her, den omtalte episode, filmet dem med min iPhone.
Selve lysene ser ens ud fra gang til gang, og befinder sig også samme sted. Det er 1–3 kraftige gule lys, som skiftes til at lyse op, 1, 2 eller 3 ad gangen.
Det ser ikke ud, som om de bevæger sig, heller ikke indbyrdes imellem. Intensiteten ser ud til at være konstant. På videoerne ser det godt nok ud som om, intensiteten varierer meget, men det ser ikke sådan ud, når man kigger på dem med det blotte øje. Og heller ikke den ene gang, hvor jeg kiggede i kikkert.
Afstanden er umulig at sige, men de befinder sig langt væk, da jeg, de fleste gange, har observeret dem fra omkring Svinninge/Tuse, til Roskilde/Taastrup.
Observationerne har kun fundet sted i de mørke måneder, og når vejret har været klart, og ikke overskyet.
Jeg har egentlig villet se, om jeg ikke har kunnet få en bedre optagelse med et bedre videokamera med optisk zoom og billedstabilisering, inden jeg kontaktede jer. Men jeg har desværre ikke observeret lysene siden 1. maj, og er nu skiftet til dagvagt. Så jeg kommer formentlig ikke til at se dem igen, medmindre de også forekommer tidligt om morgenen.
Jeg har spekuleret rigtig meget over, hvad det kan være. Jeg er overbevist om, at det ikke er rumskibe, fly, varmluftballoner, astronomiske fænomener, gadelamper, fyrværkeri, nødblus, laserlys osv, da lysenes karekteristik ikke passer med nogle af disse.
Jeg har pejlet retningen løseligt ind via forskellige steder, jeg har observeret lysene, og Google Maps, og har fået en retning omkring Frederiksværk. Men jeg er langtfra sikker på det præcis er der.
Jeg har dog tænkt på, om der ligger noget militær i den retning, og det kan være flares i forbindelse med øvelse f.eks. Det undrer mig, at lysene så befinder sig samme sted hver gang.
Men i den første af videoerne ser man tydeligt et lysglimt ved jorden, og to sekunder senere en lyskugle komme til syne. Det har jeg ikke bemærket før, og heller ikke ved selve observationen. Det så jeg først på selve videoen. Det ses dog kun en gang.
Jeg ved ikke om det er noget I har tid og lyst til at gå ind i, men min nysgerrighed er vakt, og det kunne jo være, det var noget I havde hørt om før.
6950 Ringkøbing — 21. september 2012
Vi sidder i vores stue. Herfra er der store vinduer mod SSV. Min samlever ser et kraftigt lysfænomen ud af vinduet, men siger ikke noget. Øjeblikke senere bliver dette synlige fra min position i stuen.
Jeg udbryder, „Hvad satan er det“, rejser mig straks op og går hen til vinduet. Ser et kraftigt lys bevæge sig hen over himlen fra sydlig retning mod sydvest.
Tror først dette er et jagerfly. Men kan hutigt konstatere, at farten er mange gange højere end noget jagerfly. Der er en lyd at hører. Farven er klart hvidt lys og ligner en ildkugle.
Det flyver i en lav højde over horisonten, så det ser ud som det styrter ned eller i hvert forsvinder bag synshorisonten. Jeg kigger på klokken og konstatere at den er 23.55 den 21. september.
Efterfølgende læser vi i avisen og her på siden at mange andre ligeledes har observeret uforklarlige himmelfænomen denne aften.
9640 Hvalpsund — 4. oktober 2012
Jeg sad og snakkede i telefon med min bedste ven, som bor i Højslev, tæt på skive. Jeg bor selv i Hvalpsund, så der er kun Limfjorden i mellem os.
Vi sad og snakkede, og jeg sad i min garage. Han var ude at gå tur og siger pludselig, „Nanna jeg kan se en trekant med fire lys lige over mig!“. jeg tror ikke på ham i starten, da vi begge har set „The fourth kind“ og var vildt bange efterfølgende. Men jeg kan høre, at han virkelig selv er bange, så jeg tror på ham.
Jeg går udenfor og stiller mig på min trappe for at kunne se. Lige over taget på min garage kan jeg se noget rødt og grønt. Jeg kan ikke se den for taget og beslutter mig for at gå ind og kigge igennem vinduet i stedet. Pludselig flyver der en til ved siden af mit hus, selvfølgelig oppe i luften, og her kan jeg så se, at det er en trekant med lys i hver side og et midten.
Jeg kalder på min mor, men inden hun når at komme ud, er den nået så langt, at den kun er et lille lys på himlen.
Den fløj helt ekstremt stærkt og havde en vanvittig acceleration, for den fløj stille, da jeg så den først, og så speedede den voldsomt op.
8832 Skals — 5. oktober 2012
Vi sad i stuen, da jeg fik øje på noget mærkeligt stærk lysende på himlen.
Min datter og jeg skyndte os udenfor for at se nærmere. Der var ingen motorstøj at høre, og vi observerede objektet i ca. 5 min., hvor det forsvant hen over himlen i roligt tempo. Det var stærkt lysende hele tiden. Vi tog 1 billede og optog en video på mobiltlf. Desværre er der ikke meget at se på videoen. Billedet viser et gyldent lys, der ved zooming får en orangerød „hale“.
4640 Faxe — 5. oktober 2012
Så 2 hvide lys meget tæt på fare hen over hilmen frem og tilbage. Så væk var det og kom så igen. Det er også set i Karise underligt.
4733 Tappernøje — 5. oktober 2012
Vi var på vores campingplads beliggende ved Fjordkroen ved Præstø Fjord. Om aftenen var jeg gået ud for at lufte hundene på en markvej, der forbinder Bækkeskov Stræde med Sjoltevej.
På det åbne stykke med marker på begge sider af markvejen observerede jeg en lysstribe i skyerne, der med stor fart bevægede sig fra skoven over markerne mod nordvest. Det var ikke en lyskegle, men en stribe af lys — som herefter bevægede sig rundt i forskellige retninger. Det så ud som om at lyset kom oppefra. Meget mærkeligt.
2770 Kastrup — 6. oktober 2012
Vi stod på Vorgodvej og så et objekt flyve fra syd-sydvest til øst, det var varmt gult og fløj lidt hurtigere end et fly. Der var ingen lyd.
Senere kom der to objekter i par, i sammme farve. Og omkring 5 minutter senere to objekter igen i par. Alle fløj i samme retning og der var ingen lyd.
2770 Kastrup — 6. oktober 2012
Jeg stod og kikkede på altanen og så pludslig en 1 orange lys kugle hen over himlen, og et par minutter efter 5 mere med 1 min mellemrum. De fløj en lige linje hen over himlen uden nogen form for lyd. Hvad kan det være ???
2770 Kastrup — 6. oktober 2012
Skulle kigge på stjerner med min datter, da 1 lysende genstand/objekt stiger til himmel i vest svæver mod os i øst. Lyset forsvinder. Men genstanden/objektet svæver stadig i samme hastighed hen over vores hus ca. 100 m over taget. Det samme sker ca.5 min efter med 2 der svæver i formation. 1 til ca.5 min. efter på helt samme måde. Kunne ikke se, hvad det var, men det var lydløst.
6000 — Kolding 6. oktober 2012
Vi sad nogle drenge og var godt i gang med at drikke nogle øl, før vi skulle ned i byen. Vi havde sjovt nok lige siddet og snakket om muligheder for liv i rummet. Da jeg så, beskuer den smukke nattehimmel, ser jeg to orange (ret skarpe) lys og tænkte, det var nok bare fly.
Men til min store forbavselse, blinkede de ikke, så jeg råbte til mine venner, at de skulle skynde sig at se det. Da vi så gik ud for at se nærmere på det, lagde vi mærke til, at der var to flere!
Så de fløj lige efter hinanden, det kunne ikke have været meteorer (så ville de have været for langsomme), et andet relevant bud (som viste sig ikke at være relevant) var, at det kunne have været fly. Men så havde de været for hurtige (og forresten, er ganske sikker på, at fly ikke må flyve så tæt på hinanden).
Down to basics, episoden har efterladt os med et stort spørgsmålstegn. Hvad så vi egentlig den aften, nær Munkensdam Gymnasium, d. 6 okt 2012? Episoden har ihvertfald overbevist mig om, at der er ting derude, som vi mennesker ikke kan sætte en finger på. (Endnu) En lille fodnote, natten efter episoden, havde jeg en meget livagtig drøm om, at jorden blev besøgt af fremmede.
6000 — Kolding 6. oktober 2012
I går aftes d. 6. oktober 2012 kl. ca. 22.10 ser jeg ud af mit køkkenvindue 4 lysende objekter på himmelen. Jeg åbner vinduet, som er et skrå tagvindue, på fuld gab, og ser 4 svævende lysende objekter, med lidt spredt afstand mellem hinanden, svæve i luften henover Seest området i Kolding (1–1,5 km borte).
Jeg råber alt, hvad jeg kan på min kæreste, som skynder sig ud i køkkenet og ser det samme som jeg. Vi kigger begge med store øjne, da vi aldrig havde set et lignende fænomen på himlen før. To af lyskuglerne begynder at blinke med lyset i takt med, at de alle spredtes opad.. Den ene slukkes helt, den anden forbliver lidt svag i lyset for en stund, den tredje lyser stadig kraftig, imens den flyver op ad, men den fjerde bryder pludselig ud fra mængden og flyver faktisk i retning af, hvor vi står og observerer det (øst på), og næsten henover hovederne på os (dog noget oppe). Den svævede i samme tempo som en helikopter, der flyver et par hundrede meter over jorden. Da den er passeret er de andre lys i mellemtiden slukket, og min kæreste gik ind i stuen og fortsatte, hvor han slap. Jeg selv blev stående i vinduet i nogle sekunder for at bearbejde og komme med teorier om, hvad jeg lige havde været vidne til.
Jeg fandt da på at tage en stol og stille mig op på den, så jeg kunne stikke hovedet udenfor og se direkte op i den stjerneklare himmel. Da så jeg noget som jeg stadig ikke kan fatte!! Et par hundrede meter over jorden, så jeg en mørkegrå rund flade svæve i samme retning som den fjerde, jeg før nævnte. Jeg observerede den i ca. 8 sekunder, indtil jeg ikke kunne se den mere. Den havde ikke lys på. Jeg vil skyde på at den har været 10 meter i diameter.
Ingen af objekterne havde motorlyd eller lignende. Jeg kan derfor udelukke flyvemaskiner helt! Jeg tænkte også på, om det kunne være opsendte papirlamper, men jeg tror simpelthen ikke at en papirlampe kan flyve så stærkt! Desuden hænger det heller ikke sammen med den runde grå flade, jeg så kom svævende over himlen umiddelbart efter.
Gårsdagens oplevelse har simpelthen overbevist mig 100% om, at det var UFOer, jeg var vidne til. Vil gerne høre om andre så det samme som mig?
6470 — Sydals 8. oktober 2012
Klokken var 21.13 d.8.10.2012, da jeg sidder i min bil og snakker i mobil med min kammerat Morten.
Jeg kører på Skovbyvej, retning ind mod Sønderborg og er lige passeret afkørslen på venstre hånd til Søndr. Landevej (Hørup). Efter afkørslen er der en ca. 400 m indtil næste afkørsel på højre hånd, Mommarkvej. Imellem de to afkørsler er der en ca. 400 m lang lige strækning med ren mark på begge sider.
Jeg sidder som sagt og snakker i mobil med min kammerat Morten. Det skal siges, at det er HELT mørk, er ingen belysning eller bagved kørende biler ej heller ikke modkørende, og er næsten helt stjerneklart. Men jeg sidder som sagt og snakker med ham, mens jeg kører bil og har mit langlys på, men stopper pludselig med at lytte, da der fra højre kommer et kraftigt grønt cirkelformet lys. Det, der fanger min opmærksomhed, er, at det er ikke noget, som er samme afstand som alle stjernerne, jeg kan se på himlen, men derimod meget tættere på.
Beskrev det for min bror (som jeg talte med efter hændelsen), som jeg følte det var ca. en 300–400 m i luftlinje, men svært for mig og vurdere præcist. Og det kom sådan skråt oppe fra højre og i en svag bue nedaf mod venstre.
Først troede jeg, at det var et stjerneskud, men så var det næste, der undrede mig, at farten var meget langsom og ikke, som jeg kender et stjerneskud, som bare nærmest er et glimt, man ser på himlen. Det gik sådani en jævn fart. Så det fik jeg hurtigt udelukkende. For passede hverken med hastighed, el. udsende. Og et fly eller helikopter var det ikke, for det var ikke blinkende eller noget, det var et konstant lys og blændende og havde fart skråt ned af mod venstre, som ville passe med ned mod byen Hørup, som er på min venstre hånd. Men VED, det ikke var noget i den retning, for det var alt for tæt på. Havde et fly været så tæt på, havde man ikke været i tvivl, og der ville være mange flere lys samt blinkende lys. Det virkede så tæt på, at det næste, jeg tænkte, var, at det måske var en raket eller noget fyrværkeri, men kunne heller ikke passe, da der kun var marker på begge sider.
Men der sker noget mere, som gør, at jeg kan udelukke, det er en raket eller noget i den retning. For jeg ser som sagt det grønne blændene lys komme oppe fra højre hjørne af forruden og går skråt nedad. Altså, hvis jeg sådan skulle sige, hvor meget lyset fyldte på forruden, fyldte det ca 4–5 cm, så jeg kan jo regne ud, det ville være en meget stor genstand, der hvor den befinder sig. Men som sagt ser jeg dette Grønne blændene lys komme ind skråt oppe fra højre side af forruden og nærmest svæve hurtigt i en blid kurve ned mod venstre hjørne og føles som om, det kommer tættere og tættere på mig, men ligger jo også og kører med en fart på ca. 90 km/t. Det fortsætter så ind til det cirka er lidt før centrum af forruden, og da sker det underlige så som overbeviste mig om, dette var noget helt usædvanligt. I det det når lige inden midten af forruden begynder det kraftige grønne lys og udvide sig som om, du puster en ballon op. Og udvider sig ca., hvad der svarer til en 6–8 cm på forruden, og det går stærkt, hvor det ca. til sidst eksploderer som en ballon, der sprænger, men lige i det, det sprænger, kommer der et kraftigt hvidt lys inde fra midten af det grønne lys, som om det bryder ud af det grønne lys i midten og nærmest eksplodere i en lang hvid stråle fortsættende i samme retning, som det grønne lys var på vej. Og lige i det det hvide lys skyder sig afsted, forsvinder det hvide lys fuldstændig to tre sekunder efter, men når at strække sig en 20–25 cm på forruden ca. og BANG, så var der bare helt mørkt igen.
Det hele varede fra lige efter afkørslen Søndr. Landevej til lige inden afkørslen Mommarkvej. Jeg var målløs og chokket og fik bare mumlet: „What the fuck!“, hvor efter min kammerat afbryder sin snak og siger: „Hvad? Hvad nu?“ Jeg er stille lidt og først, da han siger: „Hallo?!“ fordi jeg ikke svarer, kommer jeg lidt til mig selv igen og fortæller ham så, hvad jeg oplevede, hvor efter han bare siger: „Fuck hvor skummelt!“
Jeg fortalte så min kæreste det, da jeg kom hjem, hvor efter hun sagde, jeg skulle prøve at ringe til min storebror, fordi han selv har haft en uforklarlig oplevelse med en kammerat, som han aldrig har kunnet få forklaret. Og han fortæller mig så med det samme, at jeg skal skrive det ned, hvilket jeg hermed gør. Jeg snakkede bagefter med min far, som har været i flyvevåbnet i 23 år og har undervist i flykending og de sidste mange år var ansvarlig for den største militære radar-afdeling i Danmark, og han har ikke nogen forklaring på, hvad det evt. kunne være!
4990 — Sakskøbing 9. oktober 2012
Stod og kikkede på himlen, da jeg så 2 røde prikker meget tæt sammen, som kom fra nord mod syd. Først troede jeg, det var et fly, meget højt oppe (men „den“ manglede den blinkende lampe, som alle andre har).
Den fløj ca. 3–4 gange hurtigere end fly normalt gør. Så tænkte jeg: „Det er sikkert en satellit“, men så begyndte den at dreje (mod vest) meget skarpt (og det gør fly ikke). Derefter fløj den i slalom i stort „S“ lign. og forsvandt mod vest…
5792 Årslev 10. og 11. oktober 2012
I går den 10.10.2012 så jeg på cykel på vej til DagligBrugsen i Årslev et stærkt hvidt lys i nord, bevæge sig mod syd med en fart markant større end en trafikflyver, ligesom der ikke sås den obligatoriske lysføring. Ej heller hørtes nogen lyd udover den almindelige i gaden.
I dag d. 11.10 så jeg det samme — også på vej til Brugsen. Jeg stod af cyklen for at finde ud af, hvad pokker det her kunne være for noget — nu igen. I det samme jeg standsede, gjorde tingesten det også. Jeg besluttede, at nu skulle den ikke slippe væk så let som i går, hvor jeg godt nok havde undret mig over, hvad det kunne være, men ikke rigtig havde gjort forsøg på at se nærmere på det.
Efter ca. 5 minutter hvor det ikke havde rørt sig ud af flækken, kørte jeg langsomt videre.
Jeg kunne nu se, at objektet fulgte min bevægelse, ved det, at det satte igang samtidig med at jeg begyndte at cykle igen, og at det fulgte mig i samme retning som jeg cyklede.
Pludselig så jeg noget ( idag d. 11.10 på min vej til brugsen, og som det sidst observerede) som jeg ikke i går havde lagt mærke til, nemlig at der befandt sig en høj antennemast på det sted hvor objektet var at se.
Jeg må indrømme, at mine sanser og min forstand spillede mig et puds. Det, jeg så, var anti-kollisions-lyset på toppen af en sendemast placeret blot 100 meter fra min cykelrute.
Og så er det jo nu efteråt, og man er ikke lige vant til ændrede lysmønstre i sæsonen. Men selvfølgelig: Når jeg holdt stille, gjorde lyset på antennemasten det naturligvis det også.
Ak ja. Hvornår ser jeg en rigtig flyvende tallerken, en af dem der bare stryger over himlen som et lyn?
2100 København Ø 11. oktober 2012
Jeg havde den mest bizarre oplevelse i torsdags.
Det var en klar aften og stjernerne var tydelige, jeg sad derfor og betragtede det smukke syn fra køkkenvinduet, siddende på køkkenbordet med vinduet åbent. Jeg havde siddet der i ca. 5 min., da mine øjne fangede et mærkværdigt syn.
Jeg så et sort „fly“ glide forbi stille og roligt. Det var sort/koksgråt og havde en sky eller tåge/røg omkring det, som dækkelse, men stadig transperant, så man kunne se igennem tågen, men man kunne ikke opfange „flyets“ struktur i overfladen. Det var nærmest en trekant og en firkant, der var sat sammen, også havde det 6 sorte cirkler under det. (Jeg så det kun nedefra). Der var ingen lys i det, og det var fuldstændig lydløst. Det var meget tæt på og alligevel et godt stykke oppe, jeg er en elendig afstandsbedømmer, men jeg opholdt mig på 4. sal i Sionsgade i vinduet mod Sions Kirken (som er den øverste etage i denne opgang). I samme gård bagved er der et højhus på 14 etager, det var ca. i den højde.
Jeg er meget interesseret i at høre fra andre, der har set noget lignende eller selv var vidne til denne oplevelse, da jeg ikke kan finde andre lignende beretninger. Jeg har tjekket alt, dronefly, spionfly, ufoer osv… intet lignende beskrives nogensteder.
PS. HØJDE OVER HORISONTEN VED FORSVINDEN: Det har jeg ikke forstand på at måle så det angivne er ukorrekt, men skulle udfyldes for at jeg kunne indsende observationen!!
4340 Tølløse 14. oktober 2012
Vi kommer kørende i aftenskæret og stopper, da der dukker 3 tydelige orange lys op.
Vi kommer kørende op ad bakken lige før Tølløse, da de lysende fænomener dukker op over trætoppene. De ser ud til at være temmeligt højt oppe, vi stopper og følge lysende. Da de er oven over os slukkes de alle 3 i løbet af 2–3 sekunder.
Herefter dukker der endnu et lys op fra samme retning startende, hvor vi først havde set de tre andre. Dette lys fulgte vi ligedes, indtil det slukkede lige oppe over os. Det virkede som om, de var flere kilomenter oppe. Vejret var stort set skyfrit på dette tidspunkt, og vi kunne se stjernerne klart.
2605 Brøndby 17. oktober 2012
Lå vågen i sengen, kunne ikke sove. Havde netop læst nyheder på mobilen, da jeg ud gennem vores halv-gennemsigtige rullegardiner ser et kraftigt orange skær, nøjagtig som en ildebrand i nabobygningen.
Vækker min kæreste ved siden af mig og får rullet op og set, hvor det brænder, hele pladsen mellem bygningerne er lyst kraftigt op af genskær fra „ildebranden“ og da vi kigger ned mod jorden helt tæt på vinduet, forsvinder lyskilden helt tæt på vores tag (2 etagers bygning), en fuldstændig skarp optrukken skygge.
Skyggen fra taget viser, at den er på vej på den anden side af bygningen, løber om til den anden side i lejligheden, men kan nu ikke se nogen lyskilde.
Vi er begge meget forundrede og også lidt skræmte, da vi ikke kan forklare, hvad det kunne være. Det hele foregik lydløst.
5771 Stenstrup 20. oktober 2012
Jeg gik ud med hunden i haven ca. kl. 21.55 og gik lidt rundt i haven. Så gik jeg om på den anden side af huset. Det ligger, så man kigger mod Svendborg, men der er 7 km. til Svendborg.
Jeg kigger op på himlen og ser nogle mystiske hurtige aflange svage hvide lys på himlen. Det første, jeg ser, ligner et kraftigt stjerneskud bag ved noget dis, men pluselig er der 4 — 5 stykker, der kommer fra forskellige retninger, og det hele sker inden for 50 til 100 m på himlen. Men jeg kan se stjerner og fly samtidig med observationen.
Jeg ringer til min kone, som er inde i huset og siger, at hun skal kigge ud på himlen for at se, om hun kan se det samme som mig, og det kunne hun, men hun ser kun et af de lys i ca. 5 sek., og så er det hele overståget og vi ser ikke mere til lysene.
8200 Århus N 20. oktober 2012
Jeg er hobbyastronom og ser regelmæssig ud af badeværelsesvinduet for at observere nattehimlen, når jeg ryger en cigaret.
Det jeg så på oven nævnte tidspunkt var:
Et rød — rødviolet plasmaagtig lysfænomen, der skinnede og pulserede noget, men som ikke oplyste nattehimlen eller atmosfæren udover et meget klart defineret nærmest kugleformet område.
Fænomenet bevægede sig klart for langsomt til at være et fly, og der var ikke navigationslys som på fly, helikopter eller anden flyvemaskine synlig.
Der var ikke tale om en nødblus. Om end nogle nødblus kunne ligne farven en smule, så bevægede fænomenet sig for hurtigt og for horisontalt, og for kontrolleret.
Fænomenet havde ca. størrelsen på yderste tommelfinger led ved udstrakt arm. Afstand fra observationspunktet var mellem 2 og tre kilometer, og højden over jorden lavere end de lavest flyvende passagerfly i området. Såfremt der var tale om et objekt, må det have været betydelig større end et stort rutefly.
Fænomenet bevægede sig langsomt, horisontalt, stoppede for få sekunder, hvor det stod helt stille, (blev ikke mindre, altså ikke indtryk af at det stod stille, fordi det bevægede sig væk fra observatør), fortsatte så ad samme kurs, stod stille igen, hvorefter det pludselig blev usynlig.
Jeg sejler og er meget bevidst over, hvordan nødblus ser ud. Jeg er hobbyastronom og kender forskellen mellem Mars, Venus, og det jeg så. Jeg er psykolog og har tilstrækkelig kendskab til kognitive processer for at have fejlfortolket fly, nødblus, Venus, eller „Swampgas“.
5882 Vejstrup 20. oktober 2012
Jeg er ude at gå tur med katten i snor, det er stjerneklart vejr. De to matte hvide lys kommer flyvende fra syd og stopper over mig i vores indkørsel. Der er ingen lyd, men lysene drejer synkront rundt over mig i 20 m højde og med ca. 8–10 m mellem lysene. Katten reagere voldsomt herpå og vil ind igen.
Jeg går tilbage til nordsiden af huset og lukker katten ind, jeg henter kamera og lommelygte. Da jeg atter kommer ud, står lysene oppe over huset. Jeg går tilbage til indkørslen og lysene følger med. Her efter går jeg ned til naboejndommen af en 200 m lang markvej. Objektet følger med. Undervejs prøver jeg at løbe et stykke, men efter et kort øjeblik indhenter objektet mig igen.
Herefter går jeg igen tilbage, og det følger med. Da jeg går videre om i baghaven, følger objektet stadigvæk med. Jeg går ind for at se, om det kan ses indefra huset, men det er forsvundet, da jeg kommer ind.
Jeg går ud igen men det er væk.
4000 Roskilde 22. oktober 2012
Min mand og jeg var på vej til svømning. Da jeg observerer en større rødlig kugle kommende fra sydvestlig retning.
Jeg tror først, det er et fly, der er brudt i brand, da jeg ser der falder gløder fra det, men der er ingen lyd at høre. Jeg kalder på min mand og han ser det samme, vi cykler afsted, samtidig drejer kuglen mod vest, og ca. 1 min. senere er det væk.
4300 Holbæk 26. oktober 2012
Var ude og kigge inden sengetid og så et meget stort lysende pileformet objekt. Ca. 25 — 30 gange længere end f.eks. et passagerfly.
„Pilen“ var helt symetrisk og meget klar uden „tåger“ eller andet, der kunne ligne skyformationer. På „pileskaftet“ ca. en tyvendedel fra spidsen var den dobbelt så „tyk“, og dette sluttede igen ca. trefjerdedele henne af hele længden, hvor også lyset aftog. Den „tykke“ del var, set i min Bresser 8 x 40 CB Grossfeld (143m / 1000m) Kikkert som „inddelt“ i en slags vinduer (sprosser) ca. 50 stk.
Jeg observerede ikke tilsynekomst, den var ca. mod nord, da jeg kom ud. Den havde en hældning mod VSV, da den forsvandt bag noget bevoksniong. Der var lys (hvidt/blåligt) i hele „pilen“ altså også i selve spidsen. Kun bagerst fortog lyset sig langsomt. Der var ingen lyd fra objektet at høre, da det blæste en del.
5683 Hårby 26. oktober 2012
Det virker som en 12–15 stjerner, der står samlet, men som skifter position. Enten står de samlet som inden for en cirkel — eller samlet med facon som en cigar. Ind i mellem stråler der lys fra den, skiftende mellem 1 stråle og 6–7 stråler, der altid er rettet nedad. Før var det som en stor projektør, der blev rettet direkte mod, hvor vi står.
1711 København V 27. oktober 2012
Mig og min ven Søren var på vej til fest i Kødbyen, da min ven Søren siger, „prøv at se op“. Der ser jeg de her 3 lys, som flyver i synkron meget langsomt, stopper og flyver lidt videre igen. Så forsvinder den ene af dem ud i den blå luft, og det samme gør de to andre et minut efter.
Vi prøvede at optage det, men min ven trykkede på den forkerte knap på sit digitalkamera, så vi fik ikke noget med.
Der var helt klar himmel og ingen skyer.
4400 Kalundborg 27. oktober 2012
Jeg stod på terrassen om natten og så på himlen. Der kom 4 røde ildkugler glidende langsomt og lydløst over himlen og forsvandt bag tunge skyer. Derefter kom endnu 4 stk. Kaldte på min kone, der så de sidste 4. Tog en kikkert og observerede, at de lignede ild. Meget røde ildkugler. Så samme syn (dog kun 4) to dage tidligere, men nævnte ikke dette. Jeg undrede mig dog meget.
3300 Frederiksværk 27. oktober 2012
Min mor gjorde mig opmærksom på to store røde lysende kugler på himmelen… De svævede langsomt og langt ude forbi vores spisestue vinduer.…
Vi gik her efter ud på altanen og kikkede på dem… De hang så stille en lille tid, før de forsvandt bag nogle træer, hvor vi ikke kunne se dem mere, og de kom ikke siden tilbage igen.
4230 Skælskør 3. november 2012
Jeg står ved Shell-tankstationen og venter på min søster, der er inde og handle. Det er meget flot og stille vejr. Jeg kigger op og ser en kugle med to „udstikkere“ i hver ende. Først tænker jeg på balloner/lamper med ild, men syntes så at den bevæger sig lidt for hurtigt, da der ikke er nogen vind.
Min søster kommer ud, og jeg viser hende „kuglen“, og hun udbryder også; „det er en vejrballon!“. Men hurtigt ændrer hun mening og siger, at det ligner en helikopter med haleror både for og bag, og så ser det ud som om, der er ild i hele helikopteren.
Vi står og ser den forsvinde i støt tempo, men er enige om, at det ikke er en ballon og vist heller ikke en lampe, men vi kan så heller ikke se, hvad det så skal ligne.
3660 Stenløse 3. november 2012
I tidsrummet 22:15–22:30: Klart lysende objekter. Som store stjerner. Glider op over horisonten. Bevæger sig fra syd mod nord over Ganløse. Gyldent roligt lys. Bevægende i samme retning i samme fart — nogenlunde som et passagerfly i stor højde. I fast, ikke symetrisk formation. Først 7–10 stk herefter lidt mindre grupper. I alt vel 30–40 objekter. Flyvehøjde svær at sige, men helt sikkert under det høje skylag.
3660 Stenløse 3. november 2012
Ved hundeluftning i aften, observerede jeg 9 orange objekter på himlen mod nord øst.
Først troede jeg, at karlsvognen stod lavt, men kunne ved nærmere eftersyn se, der ikke var stjerner på himlen. Der var 3 meget skarpe på en skarp lodret linje, og de andre 6 var ligesom fordelt til højre vandret for og i forskellige højder. Disse havde ikke lige så skarpe lys. Jeg kunne konstatere, at lyset blev skarpere og mere konstant på de sidste 6.
Jeg gik ind for at hente min iPhone, som jeg tog et foto med, da jeg igen efter ca. 1 min var ude igen. Alle objekter var stadig det samme.
Jeg gik igen ind og hentede et digitalkamera, en kikkert og min kone, som kom med ud efter ca. 2 min. Da vi kom ud på vores terrasse, var der kun 2 opjekter synlige. Jeg kikkede i kikkerten og kunne se dem som orange lys og svagt mindre hvidt lys 2–3 stk. i midten af hver orange lys. Vi kikket på skift i kikkerten og i løbet af de næste minutter forsvandt disse objekter også. Alle objekter var på samme position hele tiden og det sidste forsvandt, mens vi så til.
Det var en underlig oplevelse og tænkte, at det var fly.. Men 9 stk. så tæt! Da jeg kom ind slog min flight radar 24 app til ok kunne kun se et fly ved Kastrup og et ved Göteborg.
4700 Næstved 4. november 2012
Det startede som sorte prikker, der cirklede ind i hinanden. Jeg tænkte at det var fugle, men så ændrede det sig til det, som billedet viser.
Det varede et minuts tid, og så var det bare som om, det opløstes, både lyset og det sorte.
Mit camera er et Panasonic DMC-TZ65. Jeg har ikke så meget forstand på indstillinger, men jeg ved, hvor jeg kan zoome mest ind. Jeg har brugt det, der hedder SCN på cameraet og zoomede til, der stod 68,4X. Jeg havde solen i ryggen.
5672 Broby 7. november 2012
Min kæreste spottede en rød lysende tingest på himlen. Så ud til det var ret langt ud over markerne. Lyste meget skarpt og havde ingen lyd. Den var der i ca. 2 minutter, og den bevægede sig mod højre. På et splitsekund blev den meget utydelig og derefter forsvandt den. Lignede MEGET den her:
http://www.youtube.com/watch?v=mdhBpsune90.
8200 Aarhus N
10. november 2012
Jeg er ude at gå tur med min hund, da jeg ser 2 orange lys flyve hen over himlen, et par minutter senere kommer der et tredie lys, som er meget tættere på, og det ligner grangivelgt et flyvende bål med et lys gitter stikkende op af det, det forsvinder i samme retning, som de andre to lys.
2730 Herlev 12. november 2012
Jeg gik ud i haven for at tage billeder med mit nye Pentax K01 kamera. Jeg ville tage billeder af månen. Jeg tog 3 billeder, og om aftenen så jeg pludselig, at der var noget på de 2 sidste billeder. Har ikke set UFO med egne øjne kun på foto, som jeg vil email til Ole Henningsen.
Se også min film på YouTube UFO 309.
6710 Esbjerg V 12. november 2012
Der er ofte ret mange helikoptorer i Esbjerg om aftenen. I går aftes var det næsten stjerneklart, hvilket er et sjældent syn i Esbjerg.
Der kom et cirkulært lys tilsyne på nattehimmelen, som et fly/helikopter.
Lige efter dette var der igen et cirkulært lys, som om der var en ny helikopter/fly tæt bag denne og et igen en bag denne plet. Så var der 3 lyspletter, kraftige som flylys. Så forsvandt de med et og ændrede retning og gik nedaf (stadig 3 pletter) så ændrede de retning og gik opad, og så forsvandt de med et. Det lignede ikke et lasershow.
Fænomenet var nemt at skue, da der er en god mørk nattehimmel uden for Esbjerg, når der ikke er skyer.
6760 Ribe 12. november 2012
4 store stjerneformede lys på nedadgående skrå linie, indbydes afstand 5–10 m, samlet bredde 15–20 m.
„Tænder“ lineært med øverste først, efterfulgt af de næste i rækkefølge. „Slukker“ i samme orden. Fænomenet gentages omgående, men nu i modsat rækkefølge i en opadgående skrå retning — lidt som indgangsvinkel/udgangsvinkel.
8 minutter senere observeres fænomenet igen, men ca. 6 km længere mod sydøst på Toftlundvej — igen mod Syd/Sydvest
8882 Fårvang 12. november 2012
Jeg var ved at skifte baglygte på bilen, da jeg pludselig så, En RUND disk formet ufo med hvidt lys i firkantede former meget skarpt, rødt lys, som pulserede hele vejen rundt om skibet, blå/grøn blink i forskillige hastigheder.
Jeg kaldte hurtigt på min kæreste, som også så det hele, men hun blev bange og løb inden for hehe.. Meget overbevist om, det ikke er et fly, da vi tit ser fly i området. Dette var noget helt andet og meget tætter på et fly.
Da hun var gået ind gled den stille videre over himmelen og pludselig forsvandt den.. Meget fed oplevelse !
8220 Brabrand 18. november 2012
Orange lysende objekter fløj lavt over himlen fra øst mod vest. Der var ca. 10–15 stykker. Det virkede ret underligt, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det var? Jeg fik kun filmet de sidste, og det virkede meget mere imponerende i virkeligheden end det, man se på videoen. De fløj efter hinanden i en jævn fart, men 2 fløj nærmest ved siden af hinanden. De var helt stille. Kan ses på youtube hvis man søger på: flyvende lysende objekter over brabrand.
3200 Helsinge 19. november 2012
Rød lysende genstand. Den bevægede sig med meget stor fart, og det så ud som, at det røde lys reflekterende på endnu et objekt oven få meter ovenfor. Form rund.
5000 Odense C 19. november 2012
Jeg står ude foran mit hus omkring kl. 04:45 og kigger op på stjernerne, mens jeg ryger en cigaret. Jeg kigger skiftevis fra den ene til den anden side af himlen. Da jeg drejer hovedet til højre side igen, er der dukket en gul/orange intenst lysende kugle op, siden jeg sidst kiggede, hvilket havde været ca. 1 minut siden.
Pludselig er den der. Yderst synlig og i bevægelse. Den flyver tværs over himlen i ca. 2 minutter, indtil den forsvinder.
4300 Holbæk 19. november 2012
Et orange objekt havde en lang hale efter sig. Den startede med at svæve lidt på stedet, hvorefter den fløj meget langsomt og steg en lille smule.
4600 Køge 23. november 2012
4600 Køge 23. november 2012
Kl. 23.30 så vi nord for vort hus, 4 røde prikker på himmelen, kom fra W og bevægede sig mod Ø. Umiddelbart vurderede jeg hastigheden til at være helikoptere, men der var ingen lyd.
6710 Esbjerg V 29. november 2012
Den 29.11.2012 kl. ca. 18:40 kikker jeg ud af mit køkkenvindue fra 2. sals højde mod nordvest 312 grader (Sædding Strand/Skallingen) og får øje på en stor kugle. Tror straks, at det er en helikopter på vej ind med projektørlyset tændt. Lyset er dog meget gult og større i forhold til projektører på helikopterne.
Lyskuglen flytter sig på ingen måde, og lige pludselig er den væk. Kort efter kigger jeg igen, og nu er der pludselig to lyskugler, lidt forskudt for hinanden. Jeg når at tage et billede, og så er lyskuglerne forsvundet igen. Højde over horisont er svær at definere, men det var over hustage på et almindeligt parcelhus.
8600 Silkeborg 30. november 2012
Jeg sidder på min altan og får pludselig øje på en orange lysende „kugle“, som kommer frem på himlen og kører snorlige mod venstre i høj fart. Samme sted, hvor første kugle dukker op, kommer en ny orange kugle frem og flyver samme retning i lige linie. 5 sek efter lodret oppe, dukker en 3. kugle frem. Den første sænker farten, og de 2 andre indhenter den og danner en parallel trekant. De er forholdsvist lavt på himlen.
Min kæreste kommer til, og vi ser at kuglerne (stadig i en trakant) stiger opad i ca. 15 sekunder. Her står de helt stille, og begynder at rotere rundt, men holder præcis samme afstand til hinanden i trekanten.
Bagved i horisonten kommer yderliger seks — syv stykker frem på himlen, vi ser dem ca. 10 sekunder, inden de alle slukker på en gang, også trekanten. Vi oplever, at alle disse kommer ud af et „hul“. Det så meget, meget underligt ud.
Vi var meget chokeret begge to og er glade for, at vi så det sammen, for ellers havde vi sikkert ikke troet på det, for vi var før dette meget skeptiske og har aldrig troet på UFOer, men det her ændrer alt. Det var så surrealistisk og skræmmende.
Min kæreste ringer for at fortælle det til et familiemedlem, som også bor i Silkeborg. Hun fortæller, at hun bliver vækket af sin mand den 29.11 (dagen før), fordi han ser en stor orange lysende kugle på himlen, som bevægede sig i et sjovt mønster for derefter at forsvinde hurtigt.
Det overraskede os meget og bekræftiger os endnu mere i at der er noget derude som vi slet slet ikke er herre over.…
8600 Silkeborg 2. december 2012
Min datter tog et billede af flyvende svaner, da vi kom hjem og så billedet, var der noget ufo-lignende på billedet.
3650 Ølstykke 2. december 2012
Orange „ildkugle“ bevægede sig hen over himlen fra øst til sydgående retning. Kuglen var rundt og lignede der var flammer i. Kuglen befandt sig langt oppe, men det lignede at den kom „tættere på jorden“.
4293 Dianalund 7. december 2012
Jeg havde lige været i bad og skulle til at gå i seng. Min kone var lige faldet i søvn. Da jeg, som så ofte før, lige kikker op på himlen ud af vinduet, får jeg øje på et kraftigt lys på nattehimlen mod sydvest.
Først tror jeg, at der er tale om et fly, men hurtigt kan jeg se, at det kommer nærmere og har facon som en kæmpe lysende diamant, med den spidse ende nederst. Objektet udstrålede kraftigt lysende gullige lysstriber hele vejen rundt, nærmest som en stjernekaster, men lyset var ikke pulserende. Det var kl. 01.03, gadelysene var netop slukket, der var ingen stjerner eller måne at se, det var helt vindstille med et par graders frost, jorden snedækket. Der var ingen lyd, alt var helt tyst.
Jeg fik taget et foto, men på grund af mørket, lang lukketid på kameraet, og objektets hastighed, som var hurtigere end et fly, blev det nærmest som et billede af et lyn, ærgeligt for det kan vel desværre ikke bruges til noget? Det hele varede vel ca. 5 minutter, heldigvis fik jeg vækket min kone, så hun også nåede at se det, ellers ville hun vel tro, jeg var blevet skør.
Objektet var, da det var tættest på, lidt større end en knyttet hånd i udstrakt arm. Jeg vil tro, det har fløjet mellem Ruds Vedby og Dianalund, det så ud til at forsvinde ud over Brandstrup/Orebo/Vedde med retning ca. Holbæk. Kunne være sjovt at høre, om andre har set fænomenet. Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, end vi forestille os.
5882 Vejstrup 7. december 2012
Jeg går en tur med min hund. Ser et kraftift rødt lys over beplantning mod syd. Det dukker op lidt over jorden og bevæger sig mod nord, passerer en ejendom og fortsætter over en vej. Videre mod nord og vender igen mod syd.
Forsvinder bag ejendommen, dukker op, da den kan ses og fortsætter tilbage mod syd. Fart lidt mere en traktorfart. Ingen lyd. Hund registrerer intet.
4450 Jyderup 8. december 2012
Siddende i min stue så jeg gennem vinduet nogle røde punkter gå over himlen fra vest mod øst i forholdsvis lav hastighed.
Ved første blik antog jeg, at det var en helikopter. Mine gæster og jeg gik udenfor og så, at der kom en bølge på ca. 15 — 20 røde pletter, som gik over himlen og forsvandt mod øst i et skydække.
Jeg ringede til et UFO-telefonnummer i Brønshøj og talte med en flink mand, som gættede på, at det var nogle kinesiske lamper, som var sendt op fra et eller andet sted. Det var en fornuftig forklaring fra en fornuftig mand, men jeg lovede at indberette vores observation, hvilket hermed er sket.
4450 Jyderup 18. december 2012
Var et smut i haven og slå en streg. Kikker op ud over vejen over naboens hus i retning mod Skarridsø og ser denne rødorange lysende plet. Tænker ok, der er noget fyverkeri i december og kikker væk. Få sekunder efter fokuserer igen på objektet med tanke på, at jeg tidligere har set det samme syn et eller to år tilbage en kilometer væk fra vores bopæl, i sydlig retning.
Nu er jeg helt sikker, det er hverken fyværkeri eller nødblus. Objektet bevæger sig stille og roligt videre mod syd. Vejret er overskyet og luften er diset, men den lysende kugle står knivskarpt og pulserer en smule som en slags stjerne, der stråler, stadig i en blanding af rødt og orange.
Der er gået et lille minut, og lyset fader ud og forsvinder helt. Jeg tror afstanden til objektet ligger imellem to-tre hundrede meter måske mere end en halv kilometer, der er afstanden ned til den store sø i Jyderup.
0358 Oslo, Norge 18. december 2012
Dette er faktisk min andre gode obervajon av denne typen.
Den første varte mye lenger. Kanskje 3–4 minutter.
Da kom den flyvende over himmelen et stykke, før den stoppet opp og sto stille i en stund, før den „faded“ ut.
Igår, 18.12.12, gikk jeg ut på trappen der jeg bor i Oslo, og så rett på den. Den var rett over sentrum av Oslo. Ganske lavt. Det var en rød glødende, blinkene kule som hadde et senter av mye sterkere gul/hvitt lys.
Jeg sto og så på den i noen sekunder, og tok hånda i lomma for å ta opp telefonen for å filme/fotografere den. Da jeg så opp igjen var den borte. Den forsvant på et sekund. fra sørvest kom et kommersielt rutefly som plutselig tok en svær sving rundt området jeg så den røde kula i. Om dette var pga den eller innflygningsbane vet jeg ikke.
7500 Holstebro 21. december 2012
Kom kørende ad Langgade, ser lys og en lys-kegle ned mod jorden. Jeg tror, at det er en helikopter, kører ind i min indkørsel, og løber derefter op til vejen for at kigge, men da er det forsvundet. Ingen lys ej heller larm, så kan det jo ikke være en helikopter. Går og tænker lidt på det, og pludselig slår det ned i mig, det er jo en UFO.….!!
3550 Slangerup 25. december 2012
Vi har lige set 12 ufoer i 4 formationer over Slangerup by — Orange lysende objekter i trekantfomationer. De fløj væk efter ca. 7 min. Det var kl. 17.20 i dag.
3400 Hillerød 27. december 2012
Da vi gik aftentur og samtidig nød en flot stjernehimmel, kommer der svævende nogle hvide lys, som stjerner, men med formation som en kæmpe trekant og med en hale efter sig af tre lys. Den svæver stiile og roligt og lydløst henover os. Det var meget spændende. Hvad det var vi så?
3310 Ølsted 29. december 2012
Var ude at gå med min hund og datter, da vi observerede et hvidt lys på himmelen.
Har lidt svært ved at forstå, hvad der lige skete der?
Det var en lang hale og en rund kugle, som bevæget sig meget stærkt i forskellige retninger. Kan se, at der er observatøer i vores område, som har set det samme. Er der nogen, som ved, hvad det er? Ølsted d. 29.12.2012 kl. 18.30.