I ny video fremfører den kontroversielle ufo-personlighed Simon Holland en teori om, at et gammelt metalstykke, der skulle stamme fra Roswell-styrtet, i virkeligheden er et bevis for, at vragresterne var fra en Mogul-ballon. Nu Simon Holland blevet ufo-skeptiker igen, men skyder – som tidligere – med løst krudt.
Af Benny Christen Grandahl
Den britiske filmmager Simon Holland har de seneste år markeret sig som en af de mere opsigtsvækkende stemmer i den internationale ufo-debat. Med en baggrund i tv- og dokumentarproduktion præsenterer han sig som en formidler, der ønsker at bringe “videnskab” ind i ufo-samtalen. Men hans skiftende positioner og påstande har gjort ham til en kontroversiel skikkelse i ufo-kredse.
I sine ufo-videoer optræder Simon Holland som ”Professor Holland” – uden andet bevis for sin professor-titel end et nørdet udseende og et viltert hår. Det er endnu ikke lykkedes nogen at finde noget som helst bevis for, at filmmageren har akademisk belæg for sig selvudråbte ”kælenavn”.
Simon Holland startede som skeptiker, men blev senere erklæret believer. Og i den periode har han bl.a. henvist til netop materialer fra Roswell-styrtet som bevis på udenjordisk oprindelse.
Uanset hans ståsted i ufo-sagen har det ikke skortet på sensationelle påstande. Sidste år skabte han således opsigt i medierne med en række videoer, hvor han hævdede, at forskerne stod på nippet til at offentliggøre beviser for intelligent liv i form af et radiosignal opfanget ved Parkes-teleskopet i Australien – det såkaldte BLC-1-signal fra stjernen Proxima Centauri.
Intelligente radiosignaler fra en mikrobølgeovn
Ifølge Holland var signalet “non-human” og bevis på, at udenjordisk teknologi allerede var blevet registreret af videnskaben. Men at oplysningerne blev holdt tilbage af forskningsmiljøet.
Desværre var signalet allerede i 2021 blevet afvist som ”terrestrisk interferens”. Sandsynligvis stammende fra den mikrobølgeovn, den vagthavende på radioteleskopet brugte til at varme sin mad i. Det passede i hvert fald påfaldende med både frekvensbåndet og de tidspunkter, hvor signalerne dukkede op.
Det bekræftede både Breakthrough Listen-teamet (som stod bag projektet) og flere uafhængige forskergrupper i fagfællebedømte analyser af signalet. Hollands videoer ignorerede denne dokumentation og fremstillede derfor et allerede afklaret fund som et nyt “gennembrud.” Og blev på den måde endnu et eksempel på, hvordan gamle nyheder ofte genopstår som sensationer i nye forklædninger i ufo-miljøet.
I sine ufo-videoer optræder Simon Holland som ”Professor Holland” – uden andet bevis for sin professor-titel end et nørdet udseende og et viltert hår.
Nu er Simon Holland blevet skeptiker — igen
Men nu har den gode ”professor” indtaget et mere skeptisk syn på Roswell-hændelsen. Det er som allerede nævnt ikke første gang, han ”skifter side”. Men det er første gang i en del år, at han er på den skeptiske banehalvdel.
Således hævder han i videoen ”Roswell UFO Crash – The French Connection”, at det berømte “Roswell-metal”, der tidligere blev fremført som et bevis på, at et udenjordisk rumskib var styrtet ned, nok nærmere stammer fra et fransk specialbatteri, fremstillet af firmaet SAFT til det amerikanske overvågningsprojekt Mogul i 1947.
Er det sandt, ville det være et ret ironisk sammentræf, at det metal der først var bevis på en nedstyrtet ufo, nu skulle være bevis på, at der var tale om en nedstyrtet Mogul-ballon. Noget som tilhængerne af rumskibshypotesen har gjort alt for at modbevise siden midten af 1990’erne.
Samtidig kommer Simon Holland med stikpiller til Ross Coulthart og andre ufo-personligheder, der jo netop tit bruger en ”Trust me, bro” attitude som eneste dokumentation for deres påstande. Den tilgang ønsker Simon Holland ikke at bruge.
Men 1+1 er ikke altid 2
Men desværre kan Simon Holland ikke køre hans påstand i mål. For den Oak Ridge National Laboratory-rapport, som AARO har fået lavet af metalstumpen, fastslår at materialet er af jordisk oprindelse og primært består af bismut, magnesium, bly og aluminium. Og nævner hverken batterier eller Mogul-projektet med et ord.
Det er dog muligt at finde historiske kilder, der beviser af den franske batteriproducent SAFT producerede batterier til det amerikanske militær under 2. verdenskrig. Men Simon Holland kan ikke fremvise et eneste bevis for, at den franske batteriproducent specifikt leverede batterier til Mogul-projektet i årene efter 2. verdenskrig.
Samtidig er der ikke noget i Oak Ridge-rapporten, der antyder, at metalstykket stammer fra et batteri. Og ideen om at bruge bismut sammen med magnesium i batterier, er først noget, der er blevet teknisk muligt inden for de seneste år.
Endelig er det også almindelig kendt, at de batterier SAFT producerede under krigen, var baseret på Nikkel-Cadmium-teknologi.
Så Simon Hollands påstand hænger ikke sammen.
Han ved godt, den er gal
Det ved Simon Holland da også godt.
Derfor har han planlagt en serie opfølgende videoer, hvor han vil interviewe batterieksperter, radioingeniører, folk med viden om ballonteknologi og andre relevante eksperter. Ligesom han forsøger at fremskaffe dokumentation i form af indkøbsordrer eller fakturaer. Enten fra det amerikanske forsvar eller den franske producent. Hvilket han dog ikke har stor tiltro til, vil ske.
Kan han nå i mål med det det, bliver det først interessant. Men indtil da er videoen bare endnu en løs (og lettere sensationel) påstand fra den gode ”professor”, som vi kan undre over, at han i det hele taget udgiver.
Men mon ikke videoen giver fornyet opmærksomhed om hans person. Vi faldt da selv i fælden, og brugte spalteplads på hans video. Og som Simon Spies er blevet citeret for utallige gange i årenes: “Hvis folk taler om mig, så er jeg glad. Det værste, der kan ske, er, at de tier. Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.”
En selvforstærkende fortælling
Nu vi er ved det gamle Simon Spies-citat. Så handler det – uanset om det er Simon Spies eller Roswell – om, at de stærkeste fortællinger ofte lever længere end fakta. Et citat som “Dårlig omtale er bedre end ingen omtale” er for længst løsrevet fra sin oprindelse – men lever videre, fordi det passer ind i vores forståelse af Spies som den provokerende, selvpromoverende rigmand.
På samme måde overlever de mest spektakulære ufo-myter, selv når de bliver afvist af solide beviser. Gentagelsen i sig selv bliver et bevis på betydningen. Jo flere, der citerer, deler og diskuterer, desto mere “rigtigt” føles det.
Det er den mekanisme, der holder ufo-myten i live: Hver generation gentager historien med nye billeder og nye aktører, mens kernen forbliver den samme: Ønsket om, at der må være mere mellem himmel og jord, end vi kan forklare.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:
Den store ufo-afsløring
Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.
UFO’er — myter og viden
Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.
