I et essay i maga­si­net ATLAS knyt­ter histo­ri­ke­ren Dani­el Hens­chen trå­de fra den teo­so­fi­ske biskop Otto Vikings bog ”En klo­de gri­ber ind” fra 1961 og frem til vore dages ufo-kon­spira­tions­te­o­ri­er. Og påpe­ger en væsent­lig for­skel på den­gang og nu i for­hold til synet på rumvæs­ner og dem, der ken­der til den påstå­e­de ”hem­me­lig­hed om ufo­er”.

Af Ben­ny Chri­sten Gran­da­hl – med bidrag fra Ole Hen­nings­en og Tho­mas Bris­son

Når du i dag føl­ger debat­ten om UAP’er, Pen­ta­gon-rap­por­ter og poli­ti­ske hørin­ger i USA, kan det være svært at fore­stil­le sig, at ufo­er­ne engang var tæt spun­det sam­men med fredsi­de­a­ler, natur­ro­man­tik og uto­pi­ske drøm­me om en bed­re ver­den.

Men går du 60–70 år til­ba­ge, er det net­op dér, du fin­der rød­der­ne til vore dages ufo-kon­spira­tions­te­o­ri­er – og en af de mest over­se­te dan­ske nøg­ler til at for­stå nuti­dens trends er iføl­ge histo­ri­ke­ren Dani­el Hens­chen Otto Vikings sci­en­ce fiction-roman En klo­de gri­ber ind fra 1961. Det skri­ver han i et essay kal­det ”De fak­ti­ske for­hold”, der kan læses i maga­si­net Atlas.

Men selv om de fle­ste har i dag glemt den gam­le roman, er dens tan­ke­gods iføl­ge Hens­chen højak­tu­elt.

Fra teo­so­fi til fly­ven­de tal­ler­k­ner

Otto Viking kom ikke ud af et ufo-mil­jø, men af teo­so­fi­en – en reli­gi­øs ver­dens­for­stå­el­se, hvor men­ne­ske­he­den gui­des af skjul­te, vel­me­nen­de mestre. De holdt oprin­de­ligt til i det uvej­som­me Tibet. Men i efter­krig­sti­den fik de ny form og nye til­holds­ste­der: Mestre­ne blev til rum­mets civi­li­se­re­de ”spa­ce bro­t­hers”, og deres ånde­li­ge hjælp blev tek­no­lo­gisk.

I den for­bin­del­se blev ufo­er­ne iføl­ge Dani­el Hens­chen set som red­ska­ber til at regu­le­re men­ne­ske­he­dens kurs. Især efter atom­bom­ben gjor­de risi­ko­en reel for at vi kun­ne destru­e­re hele men­ne­ske­he­den med et tryk på en knap.

Det er præ­cis her, En klo­de gri­ber ind kom­mer ind i bil­le­det: De ven­li­ge besø­gen­de fra vores naboklo­der i sol­sy­ste­met for­sø­ger at hjæl­pe os af med krig, kolo­ni­a­lis­me, kød­spis­ning og glo­ba­le kon­flik­ter – alt sam­men vel­kend­te tema­er i dati­dens alter­na­ti­ve mil­jø­er.

Bogen var holdt i et simpelt udstyr med maskinskrevne sider. En teknik, der blev brugt til billigbøger helt op til sidste i 1980'erne.

Bogen var holdt i et sim­pelt udstyr med maskin­skrev­ne sider. En tek­nik, der blev brugt til bil­li­ge bog­pro­duk­tio­ner helt op til sidst i 1980’erne.

Det over­ra­sken­de gen­ken­de­li­ge i vore dage

Det mest iøj­ne­fal­den­de er, hvor meget af det gam­le tan­ke­gods, der duk­ker op igen i nuti­dens ufo- og UAP-debat­ter. F.eks.:

  • Fore­stil­lin­gen om vel­me­nen­de rumvæ­se­ner som hol­der øje med og kan over­ta­ge kon­trol­len med vores atom­vå­be­nar­se­na­ler. Det høres også i dag i alt fra kon­spira­to­ri­ske YouTu­be-video­er til kon­gres­hø­rin­ger om ufo­er.
  • Idéen om, at kun nog­le få ken­der ”de fak­ti­ske for­hold”, mens resten af ver­den hol­des uvi­den­de. Det er stan­dards­tof i nuti­dens ufo-kon­spira­tions­te­o­ri­er.
  • Nar­ra­ti­vet om en skjult plan, der lang­somt udfol­der sig. Det gen­fin­des i nuti­dens for­tæl­lin­ger om whi­st­le­blowe­re, hem­me­li­ge rege­rings­pro­gram­mer og for­søg på rever­se-engi­ne­e­ring.

Men der er også en vig­tig for­skel: Hvor Viking og hans gene­ra­tion så en posi­tiv kon­spira­tion med håb om ver­dens­fred, er nuti­dens kon­spira­tions­te­o­ri­er om ufo­er ofte dre­vet af mistil­lid, frygt og poli­tisk fru­stra­tion.

Sam­ti­dig var det på Otto Vikings tid en vel­op­lyst eli­te med from­me hen­sig­ter, der kend­te rumvæs­ner­nes san­de mis­sion. Men i dag hol­des sand­he­den om ufo­er­ne skjult af den væm­me­li­ge, dybe stat og dens laka­jer i form af efter­ret­ning­s­tje­ne­ster, mili­tæ­re orga­ni­sa­tio­ner og udvalg­te våben­pro­du­cen­ter med tæt­te rela­tio­ner til Pen­ta­gon.

Her ses Otto Viking i gang med riven i haven på Basantgaarden. Foto: Ole Henningsen ca. 1960.

Her ses Otto Viking i gang med riven i haven på Basant­gaar­den. Foto: Ole Hen­nings­en ca. 1960.

Tiden var knapt så ufo-ven­lig og SUFOI knapt så ratio­nel­le og kri­ti­ske

I 1950’erne og 60’erne var der iføl­ge Dani­el Hens­chen en udbredt tro på, at ufo­forsk­ning kun­ne være seri­øs. SUFOI blev stif­tet som en ratio­nel og kri­tisk orga­ni­sa­tion, siger han.

Det er bestemt ikke kor­rekt. Lat­ter­lig­gø­rel­sen af dem, der tro­e­de på og måske lige­frem påstod, de hav­de set ufo­er, var – som jeg ser det – på sit høje­ste i både medi­er­ne og den bre­de offent­lig­hed i net­op de år. Og SUFOI blev ikke skabt af aka­de­mi­ke­re, som Hans­chen påstår, men en kreds af mili­tær­folk, hvis leder var glø­de­n­de Adam­ski-til­hæn­ger. Det var der ikke sær­lig meget seri­ø­si­tet, ratio­na­li­tet eller kri­tisk tænk­ning over. Den kom først til langt sene­re. Ja, fak­tisk for alvor først op i 1970’erne efter min mening.

Når vi taler Adam­ski er det værd at spar­ke en fod­no­te ind om, hans skri­ve­ri­er i væsent­lig grad var påvir­ket af net­op teo­so­fi­en. Noget som SUFOI’s stif­ter enten ikke vid­ste, eller aldrig vil­le ved­ken­de sig.

Otto Viking og Ort­hon-bevæ­gel­sen

Det har været frem­me i en epi­so­de af en dansk podcast, at net­op Otto Viking og hans bog ”En klo­de gri­ber ind” skul­le have været en stor inspira­tion for Ort­hon-bevæ­gel­sens nøg­le­fi­gur Knud Weiking. Så meget, at Ort­hon-medi­et skif­te­de navn fra Ras­mus­sen til Weiking.

Iføl­ge mine sam­ta­ler med Knud Weiking til­ba­ge omkring 1980, har den histo­rie ikke noget på sig. Nav­neskif­tet ske­te kort efter Anden Ver­denskrigs afslut­ning, og nav­net blev valgt, for­di ”det var det navn, jeg blev kaldt af en ræk­ke gode ven­ner, jeg hav­de engang”.

Bogen har dog mulig­vis nok været Weiking bekendt – selv om det fak­tisk ikke er noget, jeg ved med sik­ker­hed.

Læs mere om Ort­hon-bevæ­gel­sen her.

Fra håb til mistil­lid – men med sam­me struk­tur

Men på trods af dis­se fejl­skud i Hens­chens research har han ret i, at dati­dens kon­spira­tions­te­o­ri­er om ufo­er­ne, til­lag­de rum­fol­ke­ne en hel anden og mere ven­lig til­gang til men­ne­ske­he­den.

Hens­chen har også ret i, at vi i dag ser en vok­sen­de glo­bal subkul­tur, hvor arkæ­o­lo­gi, old­tidsmyter, AI-for­tol­ke­de bil­le­der og moder­ne kon­spira­tio­ner flet­tes sam­men til et ver­dens­bil­le­de, hvor udenjor­di­ske kræf­ter ind­går i den dybe stats over­greb på dens bor­ge­re og hem­me­lig­hol­del­se af sand­he­den om ufo­er.

Struk­tu­ren min­der for­bløf­fen­de meget om Vikings uni­vers med omvendt for­tegn. Hvor teo­sof­fer­ne tal­te om ufo-fol­ke­ne som hjæl­pe­re, er de i dag ble­vet vævet ind i kon­spira­tions­te­o­ri­er­ne om den dybe stat.

Hvad Hens­chen ikke næv­ner – eller måske ikke ved – er, at synet på rumvæs­ner­nes grund til at besø­ge jor­den, fak­tisk var væsent­ligt mere sort op gen­nem 1980’erne og 1990’erne. Her var der fle­re kon­spira­tions­te­o­ri­er frem­me om et sam­ar­bej­de mel­lem sta­ten og rum­fol­ke­ne. Iføl­ge dis­se teo­ri­er hav­de de to par­ter ind­gå­et en afta­le, der gav rum­fol­ke­ne mulig­hed for at høste essen­ti­el­le pro­te­i­ner og andre orga­ni­ske stof­fer fra men­ne­sker og dyr på jor­den. Til gen­gæld for at rum­fol­ke­ne del­te viden om deres tek­no­lo­gi med det ame­ri­kan­ske for­svar.

Det bety­der dog ikke noget for Hens­chens grund­po­in­te i hans essay: At strøm­nin­ger­ne i ufo-kred­se både den­gang i 1960’erne og nu spil­ler på det sam­me fun­da­men­tale behov: Et ønske om af få en for­kla­ring og en ret­ning i en tid, hvor ver­den vir­ker ude af kon­trol.

Den kon­klu­sion har vi også frem­ført i adskil­li­ge artik­ler her på hjem­mesi­den, samt i for­skel­li­ge podcast og fored­rag.

Et par år efter den danske udgave blev romanen også oversat til engelsk. Heller ikke internationalt blev den særlig kendt. Foto: Ole Henningsen.

Et par år efter den dan­ske udga­ve blev roma­nen også over­sat til engelsk. Hel­ler ikke inter­na­tio­nalt blev den sær­lig kendt. Foto: Ole Hen­nings­en.

Bogen er lige så rele­vant i dag

Så bogens egent­li­ge vær­di i dag er ikke dens lidt tyn­de og from­me plot, men den men­tale histo­rie den afslø­rer. Den viser, hvor­dan men­ne­sker – også højtud­dan­ne­de og ide­a­li­sti­ske – i kri­se­ti­der ska­ber håb om en ny ver­den­sor­den, der skal ind­fø­res med hjælp fra en stør­re og mere moralsk og tek­no­lo­gisk højt­ud­vik­let, ude­frakom­men­de magt. Det sam­me møn­ster ser du i dag iføl­ge Hens­chen i debat­ten om:

  • Ufo-poli­tik og whi­st­le­blowe­re
  • AI’s rol­le i frem­ti­den
  • Kli­ma­trus­ler og sam­fund­skri­se
  • Nye alter­na­ti­ve fæl­les­ska­ber og mod­kul­tu­rer

Der­for påvir­ker drøm­men om den stør­re, ude­frakom­men­de magt vores måde at tæn­ke på – og der­med vores måde at hand­le på. Både den­gang i 1961 og i dag.

Hvor efter­la­der det os?

En klo­de gri­ber ind fik aldrig den udbre­del­se, Viking drøm­te om. Og da den udkom på engelsk nog­le år sene­re, slog den hel­ler ikke igen­nem inter­na­tio­nal.

Men roma­nen er en kul­tu­rel nøg­le til at for­stå, hvor­dan ufo-fore­stil­lin­ger kan opstå, mute­re og ven­de til­ba­ge i nye klæ­der, når ver­den bli­ver uro­lig.

Og måske er det net­op der­for, ufo-debat­ten igen står cen­tralt i den offent­li­ge sam­ta­le: Ikke for­di vi står tæt­te­re på et inter­pla­ne­ta­risk gen­nem­brud, men for­di gam­le tan­ke­struk­tu­rer får nyt liv, og får usik­ker­he­den til at vok­se. Og får os til at føle os ube­ha­ge­lig tæt på et glo­balt sam­men­brud.

Læs essay­et – og døm selv

Hvis du vil dyk­ke ned i histo­ri­ke­ren Dani­el Hens­chens poin­ter og argu­men­ta­tion om de histo­ri­ske rød­der og kul­tu­rel­le meka­nis­mer bag Otto Vikings glem­te ufo-roman, bør du læse det ful­de essay. For på trods af de påpe­ge­de fak­tu­el­le fod­fejl sæt­ter det nuti­dens ufo-debat i et skar­pt og nød­ven­digt per­spek­tiv.

Du fin­der essay­et her (bag beta­lings­mur): https://atlasmag.dk/kultur/bger/de-faktiske-forhold

Hvem var Otto Viking?

Otto Viking i fuldt ornat som biskop i den Liberal Katolske Kirke.

Otto Viking i fuldt ornat som biskop i den Libe­ral Katol­ske Kir­ke. Foto: Wikipe­dia Com­mons.

Otto Emil Viking (1885–1966) var en af Dan­marks mest mar­kan­te skik­kel­ser inden for teo­so­fi og alter­na­ti­ve reli­gi­øse strøm­nin­ger i før­ste halv­del af 1900-tal­let. Han var oprin­de­lig elek­tri­ci­tets­værks­be­sty­rer i Naks­kov, men blev tid­ligt enga­ge­ret i Teo­so­fisk Sam­fund og sene­re i den Libe­ral Katol­ske Kir­ke, som han selv var med til at stif­te. Her fun­ge­re­de han som biskop for Nor­den fra 1946 og frem til sin død.

Sam­men med sin kone Anna byg­ge­de han i 1929 Besant­går­den syd for Naks­kov – opkaldt efter Annie Basant, der blev en nøg­le­fi­gur inden for teo­so­fi­en efter grund­læg­ge­ren H.P. Bla­vat­sky. Går­den blev et cen­trum for teo­so­fi­ske som­mer­kur­ser, spi­ri­tu­el under­vis­ning og inter­na­tio­na­le møder, som ægte­par­ret stod i spid­sen for i fle­re årti­er.

Fru Anne havde en fortid som

Fru Anne hav­de en for­tid som “cir­kusprin­ses­se” inden hun blev gift med Otto Viking — og hun spil­le­de en stor rol­le i de man­ge akti­vi­te­ter på Basant­gaar­den op gen­nem åre­ne. Foto: Ole Hen­nings­en cir­ka 1960.

Par­ret var des­u­den dybt for­ank­ret i tidens alter­na­ti­ve mil­jø­er og del­te inter­es­sen for freds­ar­bej­de, vege­ta­ris­me, natur­hel­bre­del­se og de ånde­li­ge ver­dens­bil­le­der, der præ­ge­de mel­lem­krig­sti­dens kul­tu­rel­le oppo­si­tion til moder­ni­te­ten.

Otto Vikings ånde­li­ge og ide­a­li­sti­ske enga­ge­ment kom også til udtryk i hans for­fat­ter­skab, sær­ligt i net­op roma­nen En klo­de gri­ber ind fra 1961, som er emnet for histo­ri­ke­ren Dani­el Hens­chens nyli­ge essay i maga­si­net ATLAS.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.