Er Varginha-sagen den rygende disclosure-pistol?
Det nye ufo-år lagde fra land med et stort anlagt pressemøde i National Press Club om den 30 år gamle Varginha-sag. Derudover har 2026 allerede givet os en ny observationsbølge skabt af Elon Musks Space X‑raketter, en ny sæson af Flyvende Tallerken og en ny ufo-video fra Corbell og Knapp. Så alt er, som det plejer at være i ufo-land.
Af Skandinavisk UFO Information
Et nyt år truer!
Og endnu værre:
Et nyt ufo-år truer!
… med hvad deraf følger af nye whistleblowere, nye vilde videoer, nye vilde påstande, nye skelsættende ufo-kongreshøringer og en ny bog fra Lue Elizondo.
Så scenen er kridtet op til endnu et år af samme skuffe, som vi har set det siden den famøse New York Times-artikel tilbage i december 2017 satte gang i en ny storhedstid for de flyvende tallerkener.
Og bare vent: Til juni vokser støjen fra ufo-land til endnu voldsommere højder, når den nye Steven Spielberg ufo-film Disclosure day får præmiere.
Medierne falder fra
Men samtidig begynder vi at se tegn på metaltræthed. For på trods af forsat vildere påstande fra stadig mere troværdige og højere rangerende whistleblowere, synes mainstream-medierne at blive mere og mere ligeglade med den høje larm fra ufo-lejeren.
Hvor mange overskrifter trak f.eks. det stort anlagte Varginha-event i National Press Club i de store, brede medier. Stort set ingen (hvis vi skulle have overset noget). Kun de mere sensationsbaserede tabloid-medier, der plejer at skrive om ufoer, nævnte pressemødet, og de påstande, der kom derfra. Ligesom det blev dækket tæt og grundigt af den sædvanlige horde af YouTube- og andre ufo-personheder med egne online medier.
Det er et cover-up
Mainstream-mediernes tavshed er et led i det store cover-up, hører vi fra alle dem, der mener, der er noget om snakken om, at den amerikanske regering skjuler sandheden om de ufo-vrag og døde aliens, de angiveligt skulle have på lager.
Men – ikke overraskende – er det ikke sådan, vi ser det i nærværende ufo-forening.
Vi ser det som en fejlslagen strategi at forsætte med at spille på opmærksomhedsøkonomiens clickbait overskrifter, hvis disclosure-tilhængerne skal tages alvorlig. Og den evige gentagelse af, at den store disclosure er lige rundt om hjørnet, får ufo-personlighederne til at lyde som dommedagsprofeter. Og dem er der aldrig nogen, som har taget seriøst.
Som altid gentager historien sig selv
Vi så det samme ske op gennem 1990’erne, hvor den ene mere vilde afsløring om Roswell-obduktionen, Majestic-12, Area 51 og så videre kom som perler på en snor.
Det trak overskrifter lige i starten. Men så forsvandt det fra mainstream-medierne igen, og blev noget, som kun dem der virkelig troede på de vilde påstande, beskæftigede sig med.
Så skal de mange, som kræver, at ufoer skal tages seriøst, og at NU, NU, NU skal vi have sandheden frem, fastholde den brede offentligheds interesse, er det helt klart ikke den rigtige vej at blive ved med at skue op for sensationerne.
Januars artikler fra www.ufo.dk
På foreningens hjemmeside har vi i løbet af januar måned dykket ned i disse emner:
Varginha-sagen i National Press Club
Varginha-sagen fra 1996 var hovedemnet for James Fox’s event i National Press Club afholdt på 30 årsdagen for den hændelse, der blev begyndelsen på sagen.
Nye livstegn fra David Grusch
David Grusch dukker op hos Megyn Kelly og udpeger Cheney som “gatekeeper”. Samtidig frigiver The Black Vault nye detaljer om hans reprisal-sag.
Usædvanlig Falcon 9 brændstofsky gav mange ufo-rapporter
En usædvanligt udseende brændstofsky fra en Falcon 9 raket på himlen over Danmark 11. januar gav mange observationsberetninger hos Skandinavisk UFO Information.
PS: Vi har netop opgjort de indkomne ufo-rapporter fra januar i år. Og endnu en gang kan Elon Musk tage æren for en stor del af dem. Hele 33 % faktisk. Så også her er alt som det plejer at være i ufo-land.
Bliv støttemedlem for SUFOI
Vil du støtte saglig og nøgtern formidling af viden om ufoer? Så vælg en gratis bog, og tegn et støtteabonnement for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.
Hvert år modtager du efterfølgende:
- En af vores nyeste, trykte udgivelser om ufomyten
- 4 årlige onlinemøder — og adgang til optagelser af tidligere møder
- Rabatkoder til gratis download af udvalgte e‑bøger fra vores butik
- SUFOI’s årsrapport, som opsummerer den forgangne år
Vælg din første gratis bog nedenfor — og tegn abonnement i dag:

Troen på, at Jorden får besøg udefra, har fundet vej til den amerikanske kongres. Både Pentagon og NASA har nedsat ekspertgrupper til at udforske, om der er noget om snakken. Og det ligger i luften, at sandheden snart bliver afsløret.
Eller handler det i virkeligheden om noget helt andet?
Templet og Gralen
I denne bog påviser Klaus Aarsleff bl.a. nogle underlige lighedspunkter mellem stenalderkulturen på Malta og en tilsvarende 5.000 år gammel kultur i Irland. Samt ser nærmere på en masse andre legender, helligdomme og relikvier, der kredser om ønsket om udødelighed.
Hvor er de henne?
”Claus Hemmert Lund har skrevet en glimrende bog om, hvad nogle mennesker troede engang om liv i Mælkevejen, hvad mange forestiller sig i dag, og hvordan videnskaben i dag opstiller betingelser for liv og udforsker Universet med bl.a. rumsonder og teleskoper.” Citat fra anmeldelsen i UFO-Mail 391.

Bogen er udgivet i anledning af SUFOI’s 60 års jubilæum.
Den indeholder spændende artikler om ufomyten og dens udvikling, og samler op på den viden, foreningen har samlet om ufoer. Og tager nogle af de mest kendte ufo-observationer gennem tiden op til fornyet revision.


