8883 Gjern — efterår 2015
Mig og en kammerat er taget i skoven på en bakketop, der er herude, hvor vi bor, for at se på en meteorregn.
Der er masser af stjerneskud, hvide, gule, grønne, orange, lilla. Flot nat og det hele er, som det plejer, da der pludselig, LIGE over os er et SKARPT hvidt lys, der lyser ned på os, som fra en helikopter.
Det hvide lys forsvinder til en orange bold, der flyver i mindre og mindre cirkler væk fra os, bliver her til en grøn trekant og flyver væk på himlen. (100% ikke et stjerneskud). Jeg aner ikke, hvad det var.
9000 Aalborg — mellem 2015 og 2015
Hej, jeg har haft en meget mærkværdig oplevelse i bydelen Vejgaard, i Aalborg.
Mere specifikt befandt jeg mig på Vermundsvej, og cyklede ned mod kovshøjsvej.
Det var en sommeraften, en af dem hvor det aldrig bliver helt mørkt, det var sent men himlen var stadig helt blå. Det skete imellem 2015 og 2017, men jeg husker ikke hvornår, da jeg aldrig rigtig fortalte nogen om min oplevelse, jeg var bange for de ville tro jeg var skør.
Som sagt kom jeg cyklende ned af Vermundsvej, og på himlen så jeg, hvad jeg først troede var et fly, men der gik kun millisekunder før, jeg opdagede, at det var noget jeg aldrig havde set før, det var en stor trekant. Den havde en lysende cirkel med hul i midten i hvert af dens 3 hjørner. Selve massen af trekanten, var på en måde gennemsigtig, og alligevel ikke. Gennemsigtigheden som udflydte den, var ligesom når damp stiger op fra asfaldt. Eller som sæbebobler. Man kunne se igennem den, men man kunne samtidigt se at det var ét objekt.
Det hele gik meget stærkt, i samme sekund som jeg opfattede, at det jeg så ikke var almindeligt, følte jeg at det også så mig. Der kom en HØJ rungen i mit hoved, og det var som om, at lyden kun eksisterede i mit hovede, at andre ikke kunne høre den. Det var som om det sagde til mig, at nu kommer vi efter dig, en advarsel, som om jeg havde set noget, jeg ikke skulle se.
I samme sekund som lyden startede, fløj trekanten ned mod mig, helt enormt hurtigt. Jeg blev så bange.
Jeg cyklede så hurtigt, jeg kunne til venstre på Kovshøjsvej og videre til højre ned af Kirkedalsvej.
Som jeg cyklede, kunne jeg ikke længere se trekanten, fordi jeg var drejet af, men jeg kunne høre at lyden aftog. Da jeg var for enden af Kirkedalsvej, bremsede jeg hårdt op, og så mig over skulderen.
Trekanten var nu skudt til vejrs igen, og havde ændret form. Den var endnu større og meget mere aflang. Jeg så den forsvinde ud i horisonten.
Jeg fortalte det til min kæreste, men ikke til andre før 2 år senere. Her fortalte jeg min veninde om episoden, og hun blev meget oprørt og fortalte mig om, hvordan trekantede UFOer er noget af det mest sete verden over. Hun viste mig billeder på google, og jeg begyndte at ryste, det lignede det, jeg havde set så utroligt meget.
Jeg er ikke i tvivl om at dette fandt sted, og jeg er ikke i tvivl om, at det jeg så, enten ikke var jordisk, eller også var det noget civilbefolkningen ikke bliver fortalt. Men jeg har tænkt meget over om andre skulle have set det samme som mig, om I har fået nogle inberetninger herom?
8883 Gjern — 5. juni 2019
Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal skrive, det føles dumt.
Jeg stod ude foran og så på himlen, der var noget på himlen, der var meget flot og skinnende, jeg tænkte, hold da op en fin stjerne, så inde i mit hovede tænkte jeg om, den kunne bevæge sig (jeg ved ikke, hvorfor jeg tænker det her) så først bevæger den sig fra side til side lige så stille.
Jeg tænker først, at det må være noget med mine øjne. Tænker så inde i hovedet om, den kan bevæge sig op og ned i stedet for, for at tjekke om, det var mine øjne. Og så fuck mig om den ikke begynder at flyve op og ned. Her rejser hårene på mine arme sig, og jeg tænker, at det kan ikke være rigtigt. Tænker så til den vil komme herned til mig, hvor den så bliver større og større, som om den er på vej tættere på. Jeg løber her ind i huset og smækker døren i, og jeg er super bange.
8883 Gjern — 12. oktober 2019
Jeg går med min hund oppe på en gammel togbane, der er lavet til natursti. Vi er de eneste deroppe. Vi går mod vest.
Jeg kigger på stjernerne. Jeg ser noget, der ligner en meget flot stjerne, og jeg tænker, hold da op den skinner. Den bliver mere og mere klar. Jeg ser bare lige ud og op. Lige pludselig splitter den sig i to, som om de flyver hver sin vej rundt om Jorden. Og væk er de.
4250 Fuglebjerg — 16. juli 2020
Min kæreste og jeg ser et lys, som bevægede sig på tværs af nattehimlen.
Først troede vi, at dette var et fly, men objektet blinkede ikke og gav ingen lyd fra sig. Så overvejede vi kort, at dette kunne være en satellit. Men dette virkede forkert da objektet synedes trekantet og tættere på jorden. Samtidigt kunne vi se at objektet havde 3 lys tætsiddende sammen i en trekantetform. Objektet bevægede sig ikke i en helt lige linje, men drejede lettere imod øst.
Jeg greb min mobiltelefon for at filme objektet, men en video ville blive for mørk, derfor fik jeg taget nogle fotos. Dog kan man ikke ane formen, men kun et kraftigt lys.
4600 Køge — 20. juli 2020
Vi ville se på kometer torsdag aften, og pludselig ser jeg et grønt net, som lignede noget lysende grønt net (rionetagtigt) fløj forbi, eller ind i naboens træ, og var væk igen.
2300 København S — 22. juli 2020
Ser en lysende hvid prik. Lige som når jeg ser på venus.
Afstanden til objektet virker meget tættere på og lavere end de flyvere, jeg kan se hver dag.
Den foretog en hurtig zig zag bevægelse og var væk. Ingen lyd. Kun hvid ingen andre farver.
Håber andre har set det eller ved hvad det var. Det er første gang jeg har set noget, jeg ikke selv kunne forklare.
4340 Tølløse — 23. juli 2020
Omkring torsdag den 23. juli 2020 eller natten til fredag så jeg et fænomen på himlen fra min have.
Klokken var omkring 02:00 ellers 02:30 så jeg på himmelen det, jeg først troede var en satellit, der kom fra nord mod syd. Pludselig med stor fart, lavede den et 180 graders sving til højre og forsatte mod nord i en højere fart. Fra at lyse op som en almindelig satellit skiftede den farve til en brunlig til mørkerød, hvad der nok skyldes den øgede fart væk fra mig.
Objektet forsatte til jeg ikke kunne se det, pga. det forsvandt bag træerne.
20 til 30 sekunder efter observerede jeg et hvidt lysglimt over mig. Det kunne ligne lys fra et fly, men der var ingen røde og grønne lys, og der var ingen lyd. Der var fire lysglimt i en lige linje fra syd mod nord i samme retning og høj fart som det første objekt. Følgende tjek på appen flightradar2 vise, at der ikke var nogle fly.
2500 Valby — 9. august 2020
Jeg og en ven så en række med lys bevæge sig nord over himmelen. Der var nok rundt 30 lys, og de beholdt afstanden fra hinanden under hele observationen. De var alle på en perfekt stribe, og af den grund vil jeg ikke tro, at det kan have været fugle, da jeg aldrig har hørt om nogen, der flyver på den måde.
Vi så det hele i ca 30 sekunder, hvor jeg bagefter løb for at hente mine telefon, men da jeg kom tilbage var de væk.
8464 Galten — 9. august 2020
En lang række perlelys med ujævne mellemrum — i en lige linje. Linjen løb lidt under Månen, og bevægede sig fra sydlig imod nordlig retning. Længden af rækken var vel ca. 10–20 gange Månens diameter. Lysstyrke som svage stjerner. Perlerne virkede stabile så mit gæt er reflektion fra solen i noget rumskrot?
2850 Nærum — 10. august 2020
Snorlige række af lysende objekter 15–25 vil jeg tro + 2 efternølere, som så ud til at være højere oppe, de bevægede sig fra vest mod øst. Da jeg på den anden side af ejendommen ville tage billeder, var det ikke muligt grundet stærkt månelys.
7190 Billund — 10. august 2020
Jeg sad på vores terrasse, og pludselig så jeg over naboens hustag et hvidt rundt lys på størrelse med en 1 krone — altså noget større end en almindelig stjerne, glide hurtigt hen over himlen, for at forsvinde om bag et træ.
6200 Aabenraa — 13. august 2020
Jeg var i haven for at observere stjerneskud (Perseiderne) og stod og kiggede lidt på nogle satelitter, da der fra vest dukkede en kolonne af lysende punkter frem, i lysstyrke lidt stærkere end stjernerne i Karlsvognen, men ikke så stærkt lysende som f.eks Jupiter.
Der var 11 punkter i en lige linie, således fordelt; .. .. .. .…., der var muligvis to eller tre ekstra sidst i kolonnen, men de var svære at observere, da de andre elleve skinnede så kraftigt, og jeg blev først opmærksom på dem, da de var tæt på Månen, som ikke skinnede kraftigt (var i aftagende), men alligevel nok til, at jeg ikke kunne se mere, da objekterne forsvandt mod øst.
Deres hastighed var højere end et almindeligt trafikfly, mere som en satellit. Der var ingen rød/grønne positionslys eller antikollisions flashes, og der var heller ingen lyd. Det var en meget stille nat, næsten vindstille)og heller ingen kondensstriber, som jeg ville have kunnet se, da kolonnen passerede tæt forbi Månen.
Kolonnen holdt sig hele tiden snorlige med konstant afstand imellem objekterne.
Observationen var så tydelig, så jeg ville have lagt mærke til objekterne selv, hvis jeg ikke havde haft min opmærksomhed rettet mod himlen.
Min første tanke var kinesiske lamper, men kolonnen bevægede sig direkte imod den smule vind, der var på tidspunktet og hurtigt og virkede som om, de var meget højt oppe.
4340 Tølløse — 14. august 2020
En lang række lysende prikker ca. 10 på himlen, kommende fra vest og forsvinder mod øst. Længden var som de yderste stjerner i Karlsvognen.
Deres hastighed var som en satellit. Jeg hentede min kikkert for nærmere øjesyn, men da jeg kom tilbage var de så langt mod øst, at jeg ikke nåede at tælle dem. Prikkerne havde ikke samme afstand til hinanden, men holdt samme fart.
2450 København SV — 1. september 2020
Jeg så et objekt glide hen over himlen, uden lyd og uden lys, men tydeligvis et objekt, som ikke var en fugl, som umiddelbart var min første tanke.
Objektet var dog ikke tydeligt, nærmest virkede det til at være lettere gennemsigt, ca. 80 % synligt. For mig så det nærmest ud som to lodrette „plader“, der var sort hvide, sammenhængende, men med en lille vinkel. Der var som sagt ingen lys på objektet, ligesom at der heller ikke var nogen lyd, det gled hen over himlen lige under skydækket i en lige linje kommende fra øst, glidende mod vest. Konstant fart, uden at ændre retning eller højde, selvom det en enkelt gang syntes at forsvinde i skyerne.
Jeg tænkte som nævnt først en stor fugl, men det gik hurtigt op for mig, at den dels var for stor, og heller ikke var organisk i sin form.
Det var rimeligt klart med rigeligt med månelys, og lydmæssigt kunne jeg i det fjerne før og efter ane lyde fra fly fra lufthavn, og stadig ikke en lyd da objektet gled hen over himlen over mig.
Jeg har intet bud på, hvad det kunne være, og har som det rationelle menneske jeg er, gennemgået alle logiske forklaringer i mit hovede, og kan stadig ikke finde en rationel forklaring på objektet. Måske I kan hjælpe, det håber jeg.
9870 Sindal — 14. september 2020
Rødligt fænomen som er synligt fra sen aften og i løbet af natten. Let pulserende som ved ild.
2100 København Ø — 17. september 2020
Natten til torsdag d- 17/9–2020 så jeg mod syd 3 projektøragtige lys på himlen. Farven var hvid, og der var ens afstand mellem dem.
Troede først det kom fra nabohuset, men kunne se, at vinklen ikke passede — de var for højt oppe. De stod helt stille, og der var ingen lyd forbundet med det. Tjekkede om der var nogen høje kraner eller lignende bag huset, men det var der ikke.
Ved ikke hvor længe der var lys. Opdagede det først, da jeg slukkede lyset i stuen. Herefter varede det måske 10–15 minuter.
4700 Næstved — 22. september 2020
Var ude på aftentur med hunden. Meget stjerne klart. Ser op og kan se hvid prik på himmelen bevæge sig i ujævn hastighed fra NØ mod S/SØ.
Tænker først det må være en satellit — men pga ret ujævn hastighed og til dels stop — ser jeg nærmere på. Følger den hele vejen.
Den syner ikke af meget og ligner mest en stjerne. Da den pludselig vender om og flyver mod Nord/Øst (Orions bæltet) er det underligt.
Kan ikke være ballon, flyver (tjekket med Fligt radar) eller satellit. Ej heller drone — alt for højt. Min kone kommer også ud og ser og giver mig ret i, at det besynderligt ud. Jeg filmer med mobil, men umuligt at se noget på filmen.
7130 Juelsminde — 26. september 2020
Jeg så den flotte aftenhimmel i går aftes — og ville lige tage et foto med min IPhone fra terrassen.
Vi bor i en privat andelsbolig med 20 dobbelthuse. Tagryggen er ca. 5,5 meter, og jeg stod ca. 10–12 meter fra nabohuset — og ville ikke have naboens tag med på fotoet, hvorfor jeg „sigtede“ over deres tag — og jeg ved ikke, hvordan man beregner grader over horisonten, men vil mene det er ca. 45 grader.
Jeg opdagede overhovedet intet, da jeg tog fotoet — men da jeg så på fotoet, opdagede jeg en sort plet. Jeg tænkte det er nok noget snavs på linsen, men kunne ikke se noget og tog derfor et foto inde i stuen — og der blev ikke en sort plet på det foto. Tænkte „nå det skidt på linsen“ er åbenbart væk.
Så her til morgen kom jeg til at se på fotoet igen — og kom pludselig i tanke om, at der er kommet noget som hedder „effekter“ på min IPhone bl.a. noget der hedder sløjfe — hvor brøkdele af sekunder før og efter selve fotoet kommer med. OG så kunne jeg pludselig se, at pletten kom flyvende i meget høj hastighed — KAN JEG EVT SENDE MIT FOTO / SLØJFE ??