Polderrev Camping, 8500 Grenaa — Skolernes sommerferie 1993
Min beretning er måske lidt anderledes, da der her ikke hersker tvivl, overhovedet, at det var en ufo (I ved sådan som man nu forventer, en ufo ser ud). Om det så er/var besøgende fra rummet, kan jeg ikke svare på.
Jeg er lidt usikker på årstallet, men det var mens jeg læste hf (ca. 1993) og havde sommerferiejob på Polderrev Camping i Grenå. Min kusine og jeg var færdige med arbejde, og var på vej fra vores telt, på vej i bad inden bålfest på stranden.
Vi så den bare der på den sorte nattehimmel!!! Der må altså være flere, der har set den, for den var altså ikke til at undgå, hvis man bare kiggede lidt op. Den må have været meget stor, da den nok hang ude over havet og ikke virkede lille for os. Den var ligesom en „klassisk“, men det mærkelige var at den lyste… altså skroget lyset, varmt gult som en glødepære. Der var også noget, som virkede som vinduer, men de var mørke. Jeg har ofte tænkt på, at det burde have været omvendt. Altså at det skulle være vinduerne lyste. Hvad end det var, så prøvede det bestemt ikke at skjule sig. Vi stod og kiggede på den i flere minutter, og den hang der bare. Ja, hvad gjorde vi så… Vi gik i bad, for der skete jo ikke mere. Da vi kom ud var den væk. Min kusine fortalte faktisk til nogle af de andre, hvad vi havde set, men det troede de selfvølgelig ikke på.
2200 København N — 1999–2001
Jeg var omkring 5 el. 6 år gammel. Jeg stod ude på altanen med min søster (7 — 8 år gammel), og vi kiggede bare rundt på himlen. Så kom UFO’en til syne. vi stod og stirrede på den i et par sekunder, og så løb jeg ud for at finde et kamera, men hverken mig eller min søster kunne finde ud af at bruge det, og der var heller ingen filmrulle i. Da jeg igen kom ud på altanen, var den et par meter længere væk, til højre. Og efter et par sekunder igen, forsvandt den.
3660 Stenløse — 27. juli 2008
Den 27.07.08 kl. 01:50 så jeg ud af øjenkrogen, at der stod to stjerner over hinanden et stykke under Pegasus højre del, og min opmærksomhed blev et øjeblik taget væk fra Jupiter og dens måner. Jeg har et nogenlunde billede i hovedet af stjernehimlen og blev hurtigt enig med mig selv om, at der ikke skulle være to lysstærke stjerner næsten på niveau med Vega på dette sted. Jeg udelukkede også planeter, og medens jeg stod og grundede over dette og overvejede at foretage en fotografering, forsvandt de to lys samtidigt i løbet af 15 sekunder med uregelmæssig lysvariation, som om skyer drev ind foran, men der var ingen skyer på himlen.
På dette tidspunkt gik det op for mig med betydelig hårrejsning, at det hverken var stjerner eller satellitter eller kometer, men to UFO’er. Lysene stod nøjagtigt lodret over hinanden i en afstand svarende til godt halvdelen af afstanden fra Altair til Altairs nærmeste flankerende stjerne. Observationen varede ca. 2 minutter, og lysene bevægede sig ikke. Det tog over en time at få de små hår til at lægge sig igen, men det kan jo være, at der er en jordnær forklaring?
Efterfølgende er jeg kommet til, at lysene har stået ca. i positionen R 23h50m D 9 grader 21 minutter svarende til stjernen 80 Peg.
Gamtofte, 5610 Assens — 19. september 2009
Jeg ville tage et foto af en flot sky. Da jeg lagde mine fotos på min computer, så jeg noget mærkeligt på det første foto. Jeg vil meget gerne have hjælp.
Hvis I går ind på Fyns Stiftstidende, og så ind under Assens, så kanl I finde den artikel (er dette en flyvende tallerken).
Jeg er blevet meget til grin, men hvad er dette. På min egen computer i mit picasa-fotoprogram, kan vi, når jeg zommer ind, med blotte øje se, den lyser rødt opad og grønt nedad. Håber I kan hjælpe mig.
8300 Odder — 05. oktober 2009
Observation 1, kl. 19.40
En lysende kugle bevæger sig langsomt mod os fra syd sydøst. Lyset virker større og kraftigere end på et fly. Der var ingen blinkende lys at se. Da objektet er ud for os drejer det mod øst og forsvinder langsomt i mørket. Vi hører ingen lyd fra objektet, trods det vindstille vejr. Objektet lyser nogenlunde lige meget under hele forløbet (ca. 5 min.)
Observation 2, kl. ca. 20.00
Så et orange objekt stå stille i luften, kaldte på min kone og søn der begge så objektet. Efter objektet havde stået stille i luften, begyndte det langsomt at bevæge sig mod øst, hvorefter det forsvandt bag nogle træer, så vi ikke længere kunne se det, der var ingen lyd. Vejret var skyet med støvregn.
7451 Ilskov —
13. oktober 2009
Meteor observeret på hovedvejen lige syd for Ilskov. Observeret under kørsel.
Meteor med klar hvid kerne og medium lang hvid hale, rødligt skær af gnister i randen af det hvide. Halen var ikke som et stjerneskud, men mere flammeagtigt.
Kernen var usædvanlig stor. Vurderet til at have en visuel størelse der svarer til et lyssignal set fra 20–30 meters afstand. Lysstyrken svarer til nærlys fra en bil på 50 meters afstand.
Kernen opløses og brækker i mindre stykker, der i starten gløder rødt, men forsvinder, da de køler ned.
Har set mange meteorer og stjerneskud i tidens løb, men aldrig en hvor kernen havde en størrelse som den i aften.
6230 Rødekro — 13. oktober 2009
Jeg var ude at fiske ved Arnå (ca. 35 km fra den tyske grænse).
Jeg så ned i vandet, da jeg skimtede noget i luften. Da jeg så op, observede jeg 3 lysnede objekter. Jeg troede, at der var et fly, som eksplorede i flere stykker. De roterede lidt i sig selv, blev mere intense og slukkede. Det lysfænomen varede ca. 4 sekunder. Derefter var det eneste, der var tilbage på himlen, røg, som var en zig zag spiral form, som kunne ses i lang tid, mindst 10 min.
9900 Frederikshavn — 14. oktober 2009
Ser et lys svævende på himlen. Det er konstant orange, men virker til tider svagere. Jeg kalder på min kone, som også kommer ud, og vi bliver enige om at det nok er en „planet“. Vi bemærker så et almindeligt fly kommer flyvende med sine blinkende lys med retning mod øst, altså mod det orange lys. Det orange lys påbegynder så sin flyvning i nordlig retning. Vi observerer den i ca. 3 minutter, efter den er begyndt at flyve, herefter kan vi ikke længere se den. Der var ingen lyd overhovedet.
2800 Lyngby — 14. oktober 2009
Så pludselig i klart vejr noget meget højt oppe, der lignede en almindelig stjerne, men den havde en aflang facon, som om der var 2 stjerner sat sammen. Den stod stille.
Da jeg næsten var ved opkørslen til Lyngby, kom der pludselig en lille „stjerne“ ud af den store „stjerne“, denne stod så også stille.
Jeg kørte op ad afkørslen til Lyngby og skulle til højre af Klampenborgvej, så jeg kunne ikke følge den mere, da den så var bag mig. 2 minutter derefter var jeg hjemme og skyndte mig ud i haven med min mand, men desværre var der for mange træer, så vi kunne ikke se, hvad der videre skete. Der må absolut være andre, der har observeret det, da det var meget tydeligt på himlen.
9982 Aalbæk — 17. oktober 2009
Observation kl. 19.40 DST.
Lørdag aften efter svigermors fødselsdag er jeg ved at fylde tasker o.s.v. i bilen, da min søn på 2½ siger:
„Hvad er det“. Han peger op i luften, og der ser vi fire gulorange lys, der stille glider hen over os. De er næsten lodret over os i starten, (men nok lidt vest for os), og de flyver nok ca. stik syd i retning af Frederikshavn. De fire lys udgør en rektangel tilsammen. Da jeg har kameratasken lige ved hånden, griber jeg videokameraet med det samme og filmer dette:
http://www.wingspan.dk/files/hvaderdet.wmv.
Om lysene er dobbelte trekanter, som det ses på filem, er jeg efterfølgende blevet usikker på, da jeg kan se, at trekanterne kun ses, når kameraet ikke kan finde ud af at stille skarpt. Men jeg har ikke kunnet genskabe denne effekt.
Jeg aner ikke, hvad det var, vi så. Der var ingen lyd ved det, så hvis det har været fly, så har de været meget højt oppe. Hvis det var fly, så kan lyset måske være reflektioner fra solen, da det jo ikke er så længe efter solnedgang. Og solen kunne måske godt skinne på fly, der var nogle kilometre oppe. Dog var størrelsen på lysene så stor, at jeg tvivler noget på dette.
Videokameraet er et Panasonic NV-GC280, som har en 3.0–30 mm Leica optik. (Det svarer til en SLR med 42–430mm optik).
Jeg vil meget gerne have opklaret, hvad det var vi så.
Observation kl. 19.50 DST.
Kl. 19.45 gør mine tre hunde voldsomt. Skal samtidig ud efter mere hundemad. Kigger op på¨himlen og ser 4 objekter i retning syd, 35–40 grader over horisonten. Render ind efter mit kamera, medens jeg kalder på familien. Ude igen tager jeg et billede, men da det er med blitz, vil jeg slå om til ingen blitz, og i det forløb er de fire objekter knap synlige mere.
5500 Middelfart —
17. oktober 2009
Rapportøren befandt sig sammen med sin bror på Hindsgavl Camping på Fyn. Ved 22-tiden får rapportøren gennem en terassedør øje på to lys. Om det videre forløb fortæller rapportøren: „Jeg kalder på min bror, og vi går ud på terassen og ser mellem 20 og 35 lysende kugler højt på himlen. Det lignede en kolonne af fly, men der var ingen lyd eller blink. Det var ellers vindstille. Det var ikke fly eller helikoptere. Det lignede satelitter i form, bare 3 gange større og hurtigere og så orange røde. De [lysene] fyldte meget på himlen, nogle af de forreste kugler ændrede retning og fløj mod hinanden. Det hele foregik lige foran stjernebilledet Lillebjørn.“
SUFOIs kommentar: Det observerede fænomen har befundet sig højt over den nordlige horisont og bevægede sig fra en vestlig retning mod en øst. Ifølge DMI var der på observationstidspunktet en svag vind på ca. 4 m/s (målt ved Odense Lufthavn). I løbet af aftenen vendte vinden fra syd til nord — ved midnat blæste det fra en nordlig retning. Med andre ord var der sandsynligvis vestvind på tidspunktet for observationen, hvilket stemmer godt overens med fænomenets bevægelse. Det er derfor tænkeligt, at det observerede har været vindbårne objekter, som har fulgt vindens bevægelse. Dertil kommer, at observatørernes beskrivelse af lysenes udseende minder meget om de beskrivelser, som andre observatører har givet af små varmluftballoner. På denne baggrund konkluderes det, at der har været tale om en samling af små varmluftballoner. Læs mere om varmluftballoner på denne side:
http://www.sufoi.dk/aktivit/sufoi-dk/ballon-dk.htm.
6670 Holsted — 17. oktober 2009
Tre objekter svævende lidt hurtigere end en satellit i en helt lige linie indtil forsvinden.
Troede først, det var en satellit, da jeg så den forreste, men kort efter kom der så en mere og så den sidste.
Havde lige kigget op, da jeg havde set et stjerneskud samme sted på horisonten.
Lige inden de forsvandt/slukkede trak den bagerste op på siden af de andre.
8960 Randers SØ — 29. oktober 2009
Ufo eller hvad! Ude at løbe, da jeg opservere en kraftig lyskugle. Jeg tænker, det var dog sært, så lavt den flyvemaskine flyver. Kort efter kommer der to mere med nøjagtig samme lys intensitet, afstanden mellem de tre kugler er relativ ens. Det er dog ikke lavtgående, som først antaget, da der ingen lydbølge er at registrere, så det må være noget ekstremt oppe. Jeg kan efterfølgende høre et fly i 10 km højde. Gad vide hvad det var, har ikke set lignende!
Hunde i landsbyen gøede!
4200 Slagelse — 14. november 2009
Jeg kommer ud i mørket på platoet foran sygehuset efter endt aftenvagt sammen med kollega der er sygepl. Vi ser et lys henover det sydlige af byen. Vi bliver enige om, at helikopteren nok kommer med patienter.
Men det går for stærkt, og lyset er lys orange, ret klart. Ikke nogen røde, grønne eller hvide lys. Det næste vi konstaterer er, at der ikke er nogen lyd, da det er tæt på. Heller ikke flylyd. I det samme kommer der et til lys magen til det første.
En portør, ligeledes på vej hjem, kommer også. Vi snakker om, at det er en mærkelig farve lys, ikke som på fly og helikopter. Stadig ingen lyd. Vi står og følger det flyve væk, da vi opdager endnu et lys magen til, stadig ikke en lyd og for megen fart. Det er svært at vurdere højden, men bestemt ikke højere end helikopteren ville have fløjet hvis den ikke skulle lande hos os. Om der har været flere lys, inden vi kom ud, ved jeg jo ikke. Det er ikke, fordi jeg tror det er UFOer. Det er dog lidt mærkeligt, det vi så. Ville blive glad, hvis De har en fornuftig forklaring på det.
8340 Malling — 17. november 2009
Halvrund kugle med rød stråle. Mod østnordøst måske. Har taget billede af det med min digitalkamera, tre billeder.
2400 København NV — 19. november 2009
Står og kigger ud af vinduet mod vest fra min lejlighed, da jeg ser en ildkugle. Tror først, det er en flyvemaskine — de passerer ofte over Bispebjerg Bakke ved indflyvning til Kastrup. Åbner vinduet, men ingen lyd. Kuglen ligner en „kugle med ild i“ og flyver ca. med samme fart som et fly under indflyvning, men er helt afgjort ikke et fly. Kun et lys og på størrelse med en tommelfinger negl i udstrakt arm (som solen?). Forsvinder over taget på bygningen næsten i zenit (160 grader?).
Dette sker ca. 23.20. Nøjagtig samme igen 23:28 (præcist). Denne gang kalder jeg på min kone, som også ser det. Ingen lyd igen. Ikke blændende lys, men varmt glødende. Ingen konturer uden om kuglen, så vidt vi kan se. Flyvebanen følger ca. S‑banen mellem Nørrebro St. og Ryparken (mod Ryparken), men jo oppe på himmelen og hen over bebyggelsen Bispebjerg Bakke (2–300 meter mod nord fra banen), så jeg ser ingen sammenhæng — dette blot for at angive retning. Intet S‑tog samtidigt med.
Kort tid efter ser jeg fly under indflyvning: i aften kommer de mere nord fra — altså ikke med samme bane som lys-fænomenet. Jeg bliver stående for at se, om det skulle gentage sig efter endnu 8–10 minutter, men der er intet. Går så ned for at rapportere. Fænomenet er meget tydeligt på himlen, og jeg kan ikke tro, det ikke er observeret af andre. Det er et relativt tæt bebygget område ved Nørrebro St. og mod øst ved Ryparken.
Mønsted, 8800 Viborg — 20. november 2009
Tydelig meterorit, med atmosfære passage, hvor små stykker brækker af og brænder som gnister fra en stjernekaster. Faldretning næsten perfekt lodret fra min position.
6973 Ørnhøj — 11. december 2009
Vi gik aftentur over vores brakmark og så en stor „stjerne“. Den var i udstrakt arm ca. 5 fingersbredde over den sydlige horisont. Den flyttede sig til at stå mod syd/sydvest i den tid, vi observerede den. Den bevægede sig i ryk, nærmest, som når vinden har fat i en drage. Da vi havde kigget på den gennem et stykke tid, hentede vi en fuglekiggert (desværre det eneste vi har). Gennem denne kunne vi se, at „stjernen“ ændrede form. Den kunne være kuglerund for at skifte til kegleform eller cigarform. Til tider så det ud, som om der kom et aflangt hvidligt lysskær fra den. Sandsynligvis er der en naturlig forklaring, men hvad vi så, kan vi ikke forklare.
Vi blev stående i ca. 30 min. og observerede og gik herefter ind og kontaktede flyvestation Karup, som ville optage en rapport. Vi blev opfordret til at ringe til jer, men kunne ikke komme igennem.
8700 Horsens — 14. december 2009
Jeg går tur med min hund kl. 22.00. 10 min. senere kigger jeg op. da det netop er blevet klart, og der er mange stjerneskud. I samme øjeblik ser jeg noget. der først ligner en satellit, men bevæger sig 3–4 gange så hurtigt som ISS. Jeg tror så kort. at det er et MEGET langvarig stjerneskud, men det er for langsomt. Det er punktformet, evt. med svag kondensstribe, men det kan være blænden af øjet der giver det.
Farven er orangerød til hvidlig, lysintensiteten ændres ikke, mens den forsvinder ud i horisonten, som ved satellitter.
Fra jeg får øje på den præcist lodret over mig, og til den forsvinder ud i horisonten går der ca. 20 sek. Ca. 30 sek. efter den er forsvundet, ringer min storebror som også var ude for at se på stjerneskud, han havde set den fra den dukkede op i horisonten, og bekræfter at den fløj VÆSENTLIGT hurtigere end nogen satellitter, vi har set. 40 sek. fra horisont til horisont ville for selv ISS kræve en enorm hastighed, da den jo faktisk passerer henover i Zenith.
Har siden brugt „Orbitron“ til at søge efter satellitter, men uden held. Generelt ville det efter min mening være umuligt for solen at oplyse en satellit, der passerer i så lav en højde, og da den havde en konstant lysstyrke, tror jeg ikke det var en satellit.
8700 Horsens — 14. december 2009
Stod og nød den skyfrie himmel og kiggede efter stjerneskud, da der inde over Horsens i retning mod Hatting kom et kraftigt lys op over horisonten. Lyset var som ISS bare dobbelt så kraftigt. Farven var orange eller som ild, dog i et fast lidt aflangt afgrænset område. Lyset fløj meget hurtigt og i en lige bane, vil skyde hastigheden til 4 gange så hurtig som ISS.
Det kom op over horisonten i vestnordvest, og fortsatte i en lige linje over hovedet og forsvandt i østsydøst. Det fløj lige gennem Orion, inden det forsvandt bag hustagene.
Lyset havde konstant lysstyrke under hele observationen. Jeg er vant til at være ude, når det er mørkt og kigge på nattehimlen, har en stjernekikkert, som jeg bruger en gang i mellem. Jeg har dog aldrig set noget af denne type før, fra den ene horisont til den anden gik der maks. 20 til 30 sek.
Jeg tror ikke, det var en satellit, da de som regel ikke er oplyste fra opgang til nedgang, hastigheden var også alt for høj. Det så heller ikke ud til, at objektet var oplyst, men så mere ud til, at det selv lyste. Det eneste, jeg kunne komme i tanke om, at det kunne være, var, hvis det var rumfærgen under opsendelse, men den flyver jo ikke lige nu. Men jeg kunne se at de har fyret en raket af fra NASA i dag kl 15 dansk tid. Ved ikke om det kunne være denne. Umiddelbart efter observationen ringede jeg til min lillebror, som tilfældigt havde været ude og lufte hunden, han havde også set lyset, men kunne heller ikke forklare hvad det kunne være.
Grundet den meget flotte himmel og den meget omtale i pressen af de mange stjerneskud håber jeg, at der er andre der så det samme som jeg.
9400 Aabybro — 15. december 2009
Var på vej ud til carporten, da jeg så dette kæmpe lysglimt (lignede et gigant overdimensioneret stjerneskud).
7400 Herning — 19. december 2009
Jeg er ude for at få en smøg, og kigger altid op efter satellitter og evt. stjerneskud. Får øje på først noget, der ligner et flot stjerneskud, men da det passerer hen over himlen, er der 3 lysende objekter som bevæger sig med forskellig hastighed i en 3‑kant formation. Aldrig set noget lignende.….…. Hold da kæft.…..
4700 Næstved — 24. december 2009
Min mand og jeg var på vej hjem i bil fra en dejlig juleaften med børn og børnebørn, da vi lige omkring sygehuset i Ringstedgade, så en flyvende „tingest“. Den var temmelig stor og nærmest elipseformet, med et meget kraftigt guldfarvet lys, som i midten var et lyshav og yderst noget, der blinkede. Himlen var overskyet, et fly kunne det umuligt være. Det fløj meget langsomt og lavt. Til en orientering er sygehuset på 14 etager, og det var ikke så meget over denne højde, det fløj. Pludselig, efter ganske kort tid, var det væk. Klokken var ca. 23.40, da vi så den flyvende tingest.
3120 Dronningmølle — 25. december 2009
Der var hverken lyd eller larm. Den bevægede hen mod nordkysten. Derefter stod den stille nogle få minutter og lyste meget klart. Der var slet ingen lyd ingen på. Så forsvandt den, mod nordøst igen.
2990 Nivå — 25. december 2009
Veninden og undertegnede var ude at lufte hunden. Hunden begyndte at ryste lidt og være på vagt, hvilket fik veninden til at kigge op. „Hvad er det?“ sagde hun. Vi stod så og observerede et lysfænomen på himlen. Det fyldte flere kilometer på himlen. Formen kan vel bedst beskrives som et kaffefilter med diffuse konturer. Fænomenet har muligvis været rundt, og skyer har måske givet den nævnte form. Lyset pulserede ca. 150 — 200 gange i minuttet. Lyset forsvandt ved at „fade“ hurtigt ud, efter 1 — 2 minutter.
Vi kunne ikke forbinde det med noget af os bekendt fænomen, projektør, fyrværkeri, eller lignende. Et fly kunne høres, men vi forbandt det ikke med fænomenet.
Vi har kigget på jeres sider med himmelfænomener, og har også kigget på andre sider, og vi har ikke kunnet findet noget der ligner det.