5491 Blom­men­s­lyst — 1978–1980

For ca. 30 år siden hav­de jeg en under­lig ople­vel­se. Jeg var den­gang et barn på 8–10 år mener jeg. Det var sidst på som­me­ren, da der var høstet og hen under aften. Jeg husker desvær­re ikke så man­ge detal­jer efter så man­ge år, men jeg vil prø­ve at for­tæl­le det, jeg husker.
Jeg boe­de den­gang ude ved Tom­merup. Helt præ­sist Tom­merup­vej 224, hvor jeg er opvok­set. En aften, hvor jeg hav­de været ude at lege, var jeg gået ned af vores grus­vej imod vores nabo som lå ca. 100 m mod syd­vest, — tror jeg. Jeg husker ikke helt, hvor­dan det hang sam­men, men tror jeg var nede at kig­ge efter min sto­re­sø­ster, og idet jeg når et styk­ke ned mod nabo­hu­set, kom­mer hun løben­de op ad vej­en. Hun vir­ker ban­ge og opskræmt. Jeg husker ikke, hvad hun siger, eller om jeg ser noget på det­te tids­punkt, men jeg løber selv med til­ba­ge til vores gara­ge, som er under huset. På ven­stre side af gara­gen går en trap­pe op til sel­ve huset. Da jeg går op ad trap­pen, ven­der jeg mig om for at se, hvad der egent­lig var galt, og hvor­for vi løb op til vores hus, eller det er i hvert fald det, jeg husker nu. Nede for­an gara­gen til vores nabo­hus ca. 3 m ude i kor­n­mar­ken (som er høstet på det­te tids­punkt) ser jeg en metal­grå gen­stand som meget lig­ner, det man vil­le beteg­ne som en klas­sisk ufo idag. Rundt om far­tø­jet står nog­le væse­ner. Jeg husker ikke, hvor man­ge, men mener 2–4. Væse­ner­ne er såvidt jeg kan bedøm­me ikke sær­ligt sto­re og grå­li­ge. Jeg løber om bag hus­hjør­net, men kig­ger frem igen. Her føler jeg dog at det ene væsen bli­ver opmærk­som på mig, og jeg bli­ver ban­ge og løber ind i huset til mine for­æl­dre og for­tæl­ler, at der er noget mær­ke­ligt nede på mar­ken for­an nabo­en gara­gen. De kig­ger ud af vin­du­et, men kan vist ikke se det sto­re, da der er beplant­ning, og det er ved at bli­ve mørkt.
Dagen efter spør­ger jeg nabo­ens dreng, om han har set noget mær­ke­ligt, da vi går ned til lan­de­vej­en for at tage vores sko­le­taxa. Han siger, at han og hans fami­lie sad og så det fra deres stu­e­vin­due, som var ca. 15 m. fra, hvor gen­stan­den var lan­det. De hav­de fået at vide fra deres for­æl­dre, at det var djæv­le, og de ikke måt­te kig­ge. Det skal her­til siges, at fami­li­en var Jehovas vid­ner. Da jeg kom fra sko­le, bemær­ke­de jeg en stor rund plet i mar­ken, som var afbrændt der, hvor gen­stan­den hav­de stå­et. Den var ca. 3–4 meter i dia­me­ter, tror jeg. Jeg husker den­ne ring var der læn­ge efter hæn­del­sen.
Som sagt er det man­ge år siden, og jeg husker ikke detal­jer­ne. Under­ligt nok har jeg inter­es­se­ret mig for ufo­er i man­ge år og læst man­ge bøger om ufo­er, men først for nyligt er det som om den­ne hæn­del­se igen er kom­met op til over­fla­den. Jeg nævn­te den for min søster, som kun­ne bekræf­te, at hun hav­de ople­vet hæn­del­sen også, men egent­lig ikke rig­tig tro­e­de på det selv og der­for hav­de skudt det fra sig.
Jeg ved ikke, hvor meget I kan bru­ge den noget upræ­si­se og gam­le obser­va­sion til, men jeg har bare på det sid­ste følt trang til at kom­me frem med den, så det er her­med gjort. Jeg ved, at det for man­ge sik­kert lyder som ren fan­ta­si, men det er der jo egent­lig så meget, der gør, ind­til man fin­der ud af, hvad det er eller erken­der, hvad det er.
Man­ge men­ne­sker har en under­lig tro på, at vi er de ene­ste intel­li­gen­te væse­ner i uni­ver­set, hvil­ket jeg per­son­ligt fin­der fuld­stæn­dig uto­pisk. Når man så selv har ople­vet en sådan hæn­del­se, bekræf­ter det jo kun en i, at vi abso­lut ikke er ene i uni­ver­set og sand­sy­ne­lig­vis hel­ler ikke sær­lig intel­li­gen­te, sam­lig­net med de væse­ner, som er i stand til at rej­se her­til.
Man­ge gan­ge kræ­ver tin­ge­ne blot, at man åbner sin hori­sont for at se det, som lig­ger lige for fød­der­ne af os, men ofte skal vi desvær­re se det med egne øjne, og selv da kan det være svært at tro på det, man ser, og nog­le gan­ge end­nu svæ­re­re at for­hol­de sig til det.

1430 Køben­havn K — 4. april 2009

Kl. ca. 22.30 var jeg gået ud i mit køk­ken, hvor der igen­nem stort vin­du­es­par­ti er frit udsyn til Vor Frel­ser Kir­ketårn. Plud­se­lig ser jeg først et stærkt organ­ge gul lysen­de objekt rime­li­ge højt op over top­pen på Vor Frel­ser Kir­ketårn kom­me til syne nord fra og bevæ­gen­de sig i noget som kun­ne min­de om heli­kop­ter fart hen over him­len imod syd — ud imod Kastrup Luft­havn. Da vi jo er rime­lig vandt til at se almin­de­li­ge fly­ve­ma­ski­ner, hvis lan­dings­lys blin­ker, fly­ve for­bi og pas­se­rer Vor Frel­ser Kir­ketårn her på Chri­sti­ans­havn, tæn­ker jeg, at der må være tale om en fly­ve­ma­ski­ne.
Det undrer mig dog, at man ikke kan høre nogen motor larm som nor­malt.
Et kort øje­blik efter kom­mer der plud­se­lig nøj­ag­tig 3 til i sam­me stør­rel­se og med sam­me høje fart — og vink­len og høj­den taget i betragt­ning, må De have være været ret sto­re. 10 sek. efter kom­mer der end­nu en flok på måske 10 — 15 objek­ter af nøj­ag­ti­ge sam­me karak­ter gli­den­de hen over him­len. Jeg gri­ber min mobil­te­le­fon og rin­ger til min moder, som bor i Vold­bo­li­ger­ne 2 ved Chri­sti­ans­havns Vold og har en flot udsigt fra sin lej­lig­hed udover vol­den og hele det syd­li­ge Ama­ger

.

Hun skyn­der sig ud i køk­ke­net og ser med det sam­me — nøj­ag­ti­ge de sam­me stærkt organ­ge lysen­de objek­ter. Sam­ti­dig er det nu kom­met end­nu fle­re objek­ter til syne fra min syns­vin­kel — og de fly­ver så tæt sam­men, at der umu­ligt kan være tale om flyvemaskiner/helikoptere. Jeg bli­ver enig med min moder om at rin­ge til poli­ti­et og rin­ger der­for 114 — og får fat efter at have talt med en omstil­lings­da­me i sta­tion Ama­ger og taler her­ef­ter med den vagt­ha­ven­de betjent.
Han lyder mil­dest talt for­bløf­fet — og begyn­der at for­kla­re et eller andet om nog­le kine­si­ske papir­lam­per med lys i, som man har kun­ne købe i Køben­havn inden for de sid­ste 14 dage.
Nu er det til­fæl­dig­vis sådan, at jeg i for­bin­del­se med et af mine enga­ge­men­ter for en del år siden i udlan­det, fak­tisk har over­væ­ret en opsen­ding af sådan nog­le kine­si­ske papir­lam­per med lys i — og jeg kan roligt sige, at det kan der umu­ligt have været tale om her.
Når kine­si­ske ånde­lam­per bli­ver sendt op, fly­ver de meget lang­somt op — lige­som da man lege­de med papir­dra­ger som barn på Klø­ver­mar­ken — og de står som regel ret stil­le på him­len og ikke sær­ligt højt — måske 10 — 50 meter op i luf­ten for sene­re at gå ud og fal­de ned igen.
Her var der bestemt ikke tale om kine­si­ske ånde­lam­per — tvær­ti­mod. Det var både mæng­den af objek­ter, høj­de over hori­son­ten og ikke mindst hastig­he­den helt for­kert til. Der­til var der abso­lut ingen lyd.
Min moder kun­ne også se dem, da de alle pas­se­re­de med mel­lem­rum over Vold­bo­li­ger­ne og ud imod luft­ha­ven, hvor De efter­hån­den for­svandt væk fra hen­des syns­af­stand.
Vi anta­ger, at der må have været man­ge fle­re men­ne­sker i Køben­havn end os, som må have set synet. Jeg bad i øvrigt betjen­ten om at gå uden for sit kon­tor og selv se efter, hvor­ef­ter han sag­de noget om, at han vil­le rin­ge til­ba­ge — det har han så ikke gjort end­nu. Det sam­le­de antal af objek­ter var for­ment­lig på ca. 50 i alt — og de kom fly­ven­de enten efter hin­an­den, hvor­ef­ter en kort pau­se, så atter end 3 — 4 styk­ker og der­ef­ter igen en pau­se på måske 2 — 3 min, hvor­ef­ter der duk­ke­de en helt mas­se op på sam­me tid tæt ved siden af hin­an­den i hastig fart hen over him­len.
Hvis det skul­le have været kine­si­ske ånd­lam­per, som bevæ­ge­de sig med en sådan fart — det sam­me som en fly­ma­ski­ne, så skul­le der nær­mest have været orkan uden­for — eller stærk blæst — og det var der jo som bekendt ikke, men helt roligt vejr og rime­lig klar him­mel.
Da den sto­re klump af stærkt organ­ge­gu­le lysen­de objek­ter var pas­se­re­de, gik der ca. 5 — 10 min, hvor­ef­ter der igen kom 3 objek­ter og så igen en pau­se på 2 — 3 min, hvor­ef­ter der kom en enkelt. Det hele vare­de ca. ½ time til 45 min. Hvor­ef­ter der ikke kom fle­re.
Nu er det ikke sådan, at jeg til dag­ligt løber rundt og ser UFO’er på him­len eller ser syner m.m.
Jeg kan godt ærge mig over, at jeg ikke tog et bil­le­de med mit mobil­te­le­fon­ka­ma­ra, i ste­det for at rin­ge til poli­ti­et.
Selv­om jeg ind­til i går ikke har tro­et på UFO’er eller liv fra det ydre rum — og det er mest et begreb som fore­fin­des i ame­ri­kan­ske Sci-FI, action og spænd­nings­film som CIG visu­al effek­ter — i Ste­ven Spi­el­berg film m.f., så kun­ne det være ret inter­es­sant at fin­de ud af, hvad der så var — for fak­tum var, at dis­se man­ge objek­ter viste sig på him­len over Køben­havn i går.

8700 Hor­sens — 23. april 2009

Kl. ca. 16.30 den 23.04.2009 rin­ger min søn. Han står ude i sin have og ser på et under­ligt fæno­men i sin hånd­kik­kert. Jeg snup­per hur­tigt min egen kik­kert og skyn­der mig uden­for. Med en mobil­te­le­fon i den ene hånd og kik­ker­ten i den anden, får jeg instruk­tio­ner fra min søn om, hvor jeg kan fin­de fæno­me­net. Jeg kan ikke se det med det blot­te øje og søger med kik­ker­ten. Him­len er blå og næsten skyfri. Efter et par mis­for­stå­el­ser om øst og vest, får jeg et mæl­ke­hvidt objekt i kik­ker­ten.
Ca. kl. 8 og kl. 5 i lidt afstand fra det mæl­ke­hvi­de objekt, står to metalskin­nen­de noget min­dre objek­ter. De små objek­ter står ikke helt stil­le, men vir­ker „nervø­se“. Det lil­le objekt, der står ca. kl. 8, fore­ta­ger en plud­se­lig bevæ­gel­se ind mod det sto­re objekt og til­ba­ge igen. Nær­mest som et spring. Frem og til­ba­ge på under et sekund. Nog­le få sekun­der sene­re for­svin­der de to små objek­ter så hur­tigt, at jeg ikke har en præ­cis for­nem­mel­se af ret­nin­gen. Måske mod nord­vest.
Det sto­re objekt bli­ver stå­en­de. Det står højt på him­len mod nord, omkring 70–80 gr. oppe. Solen står lavt ude til ven­stre (vest, syd­vest), og det pas­ser med at objek­tet oply­ses af solen. Efter at have betrag­tet objek­tet i ca. 5 minut­ter uden nogen bevæ­gel­se eller akti­vi­tet, rin­ger vi af, da det er lidt besvær­ligt med kun en hånd til at hol­de kik­ker­ten i så lang tid. Vi afta­ler at vi rin­ges ved sene­re.
Efter yder­li­ge­re nog­le minut­ter begyn­der objek­tet lang­somt at bevæ­ge sig mod syd, alt­så end­nu høje­re op på him­len. Jeg læg­ger mig på græs­plæ­nen med kik­ker­ten for at hol­de den mere sta­bil. Bevæ­gel­sen er lang­som, og efter et kort ophold begyn­der det at bevæ­ge sig en smu­le mod syd­syd­vest (mod solen). Så dre­jer objek­tet skar­pt mod nord­vest (et drej på ca. 110–120 gr.). Far­ten er sta­dig lang­som, men den dre­jer ikke i en bue, men i et „knæk“ uden at ændre hastig­he­den. Plud­se­lig er objek­tet væk. Jeg ser ikke ret­nin­gen, det er bare væk. Efter at have afsøgt det områ­de af him­len, hvor det for­svandt, i ca. 5 min., opgi­ver jeg at fin­de det igen. Vores søn rin­ger igen. Han har også tabt objek­tet af syne.
Skal jeg bedøm­me objek­tets stør­rel­se, vil jeg sam­men­lig­ne det med, når jeg ser et pas­sa­ger­fly fly­ve over him­len i stor høj­de. Jeg hav­de ca. de sam­me rystel­ser i kik­ker­ten pga. afstan­den, så for­nem­mel­sen var, at objek­tet var på stør­rel­se med et pas­sa­ger­fly. Jeg vil også sige, at objek­tet var gan­ske tyde­ligt i kik­kert, og der var ingen fin­ner eller andet, der stak ud fra objek­tet. Det var helt glat. Når jeg vid­ste præ­cis, hvor det var på him­len, kun­ne jeg også se det med det blot­te øje. Jeg for­nem­me­de i star­ten, at det var et kug­ler­undt objekt, men mens jeg obser­ve­re­de objek­tet, ændre­de det i star­ten en smu­le form. som om det ind imel­lem blev mere ellip­tisk i for­men. Jeg begynd­te der­for at for­nem­me, at jeg så en hvæl­vet under­si­de at et objekt, der ikke var kug­ler­undt.
Obser­va­tio­nen fore­gik i Hor­sens Syd og vare­de for mit ved­kom­men­de ca. 15 min. Det gav en usæd­van­lig under­lig for­nem­mel­se, at se et sådant objekt i dags­lys. Jeg er vant til at se man­ge under­li­ge lys­fæ­no­me­ner om nat­ten, da jeg har to spejl­te­lesko­per, et stort og et lil­le trans­porta­belt. Jeg har også ofte set man­ge for­skel­li­ge fly i for­skel­li­ge høj­der og afstan­de med min hånd­kik­kert. Det var med sik­ker­hed ikke et fly, en bal­lon, en heli­kop­ter eller noget andet, jeg har set før. De to små objek­ter, jeg nåe­de at se et kort øje­blik, var også højst usæd­van­li­ge. Spe­ci­elt deres meget plud­se­li­ge bevæ­gel­ser og helt ander­le­des måde at skin­ne på. Som om de selv lyste eller var helt blan­ke og af metal, hvor­i­mod det sto­re objekt var mæl­ke­hvidt og oplyst af solen.

8700 Hor­sens — 23. april 2009

Det var tors­dag efter­mid­dag, jeg var lige kom­met hjem fra arbej­de, og unger­ne lege­de uden­for i det gode vejr. Efter lidt tid, sad jeg og kig­ge­de op på en næsten skyfri him­mel, her får jeg øje på en stor ørn af en slags, jeg hen­ter min hånd kik­kert for at stu­de­re den nær­me­re, da der er en del tur­mult i luf­ten fra en mas­se andre fug­le.
Mens jeg står og kig­ger mod nord efter fug­len, får jeg øje på et hvidt objekt i kik­ker­ten, først tror jeg det er et fly, da det ca. har sam­me stør­rel­se. Klok­ken er ca. 16.15 og jeg står og kig­ger mod nord ca. 10 gra­der over hori­son­ten. Objek­tet bevæ­ger sig med ca. sam­me hastig­hed som et rute­fly, fra nord mod syd. Efter lidt tid undrer det mig, at man ikke kan se vin­ger, men at det bare lig­ner en hvid ski­ve. Da objek­tet når op ca. 30 gra­der over hori­son­ten, stop­per det op og står helt stil­le. Objek­tet står og wob­ler lidt, og det ser ud til, at det er en ski­ve, der ven­der skif­te­vis den fla­de side til og står på høj­kant.
Det er svært at sky­de på en stør­rel­se, da det er umu­ligt at bedøm­me høj­den, men den har ca. sam­me stør­rel­se som et rute­fly. Efter at objek­tet har stå­et stil­le i et par minut­ter, begyn­der det at acce­le­re­re og fly­ve hur­tigt læn­ge­re op på him­len.
Plud­se­lig kom­mer der 6 små objek­ter og ind­hen­ter det sto­re objekt, dis­se objek­ter er helt metal­blan­ke og skin­ner i solen, mod­sat hoved­ob­jek­tet, som er hvidt. Dis­se små objek­ter er ca. ¼ stør­rel­se af hoved­ob­jek­tet. De „dan­ser“ om hoved­ob­jek­tet, som en bisværm, og hoved­ob­jek­tet stop­per nu helt op. Lige da hoved­ob­jek­tet stop­per, stil­ler alle de små blan­ke objek­ter sig rundt om det sto­re med nøj­ag­tig sam­me afstand til hin­an­den og til det sto­re objekt, som på en urski­ve, hvor det sto­re objekt er i mid­ten. Sådan står de fuld­stæn­dig stil­le i ca. 5 min. Min kone når også at låne kik­ker­ten og ser også både den sto­re hvi­de og de små metal objek­ter.
Jeg ser min chan­ce til at rin­ge til min far, som jeg ved også har en kik­kert. Jeg får rin­get ham op uden at miste dem af syne, hvis man kig­ger med det blot­te øje, kan man kun lige ane dem. Efter en del for­vir­ring om, hvor objek­ter­ne befin­der sig, fin­der han dem ende­lig, og vi står nu beg­ge og kig­ger på dem og snak­ker om, hvad det kan være. De små objek­ter begyn­der nu at bry­de op og fly­ver alle sam­men væk, und­ta­gen 2. Dis­se 2 objek­ter føl­ger nu det sto­re, som igen er begyndt at fly­ve. Objek­tet fly­ver lidt frem og til­ba­ge, og fly­ver til sidst lang­somt til­ba­ge mod nord. Her stø­der et par mere af de små objek­ter til så de nu er 1 stor hvid og 4 i blank metal. Nu ven­der den sto­re om og fly­ver igen mod syd, da den er næsten over hove­d­et, lig­ger jeg mig ned på græs­plæ­nen for bed­re at kun­ne se. Men jeg kan ikke fin­de den i kik­ker­ten, og hel­ler ikke med det blot­te øje. Jeg rin­ger igen til min far, for at høre om han sta­dig kan se noget. Han for­tæl­ler, at han så objek­tet ven­de ca. 90 gra­der og fly­ve mod vest, hvor­ef­ter også han mister det af syne.
Jeg har abso­lut ingen for­kla­ring på, hvad det kan være. Jeg dis­ku­te­re­de det selv­føl­ge­lig en del med min far. Vi snak­ke­de om, det kun­ne være en bal­lon eller en heli­kop­ter. Der lig­ger en heli­kop­ter­sko­le lige uden for Hor­sens, og vi er vant til at se dem fly­ve rundt. Men lige meget hvil­ken for­kla­ring vi kom frem til, så kun­ne vi på ingen måde få det til at pas­se. Når de små meta­lob­jek­ter fløj rundt, var det med meget høj hastig­hed, ca. 4 gan­ge hur­ti­ge­re end rute­fly. Desvær­re kun­ne det hele kun lige skim­tes med det blot­te øje, så der­for er det jo ikke så sand­syn­ligt, at andre har set noget, men det vil­le da være spæn­den­de at høre jeres for­kla­ring på, hvad det­te kan være.

Bliv støt­te­med­lem for SUFOI

Vil du støt­te sag­lig og nøg­tern for­mid­ling af viden om ufo­er? Så vælg en gra­tis bog, og tegn et støt­tea­bon­ne­ment for SUFOI for Dkr. 400,- pr. år.

Hvert år mod­ta­ger du efter­føl­gen­de:

  • En af vores nye­ste, tryk­te udgi­vel­ser om ufo­myten
  • 4 årli­ge onli­ne­mø­der — og adgang til opta­gel­ser af tid­li­ge­re møder
  • Rabat­ko­der til gra­tis down­lo­ad af udvalg­te e‑bøger fra vores butik
  • SUFOI’s års­rap­port, som opsum­me­rer den for­gang­ne år

Vælg din før­ste gra­tis bog neden­for — og tegn abon­ne­ment i dag:

Den sto­re ufo-afslø­ring

Tro­en på, at Jor­den får besøg ude­fra, har fun­det vej til den ame­ri­kan­ske kon­gres. Både Pen­ta­gon og NASA har ned­sat eks­pert­grup­per til at udfor­ske, om der er noget om snak­ken. Og det lig­ger i luf­ten, at sand­he­den snart bli­ver afslø­ret.

Eller hand­ler det i vir­ke­lig­he­den om noget helt andet?

Temp­let og Gra­len

I den­ne bog påvi­ser Klaus Aars­l­eff bl.a. nog­le under­li­ge lig­heds­punk­ter mel­lem ste­nal­der­kul­tu­ren på Mal­ta og en til­sva­ren­de 5.000 år gam­mel kul­tur i Irland. Samt ser nær­me­re på en mas­se andre legen­der, hel­lig­dom­me og relik­vi­er, der kred­ser om ønsket om udø­de­lig­hed.

Hvor er de hen­ne?

Claus Hem­mert Lund har skre­vet en glim­ren­de bog om, hvad nog­le men­ne­sker tro­e­de engang om liv i Mæl­ke­vej­en, hvad man­ge fore­stil­ler sig i dag, og hvor­dan viden­ska­ben i dag opstil­ler betin­gel­ser for liv og udfor­sker Uni­ver­set med bl.a. rum­son­der og telesko­per.” Citat fra anmel­del­sen i UFO-Mail 391.

UFO’er — myter og viden

Bogen er udgi­vet i anled­ning af SUFOI’s 60 års jubilæum.

Den inde­hol­der spæn­den­de artik­ler om ufo­myten og dens udvik­ling, og sam­ler op på den viden, for­e­nin­gen har sam­let om ufo­er. Og tager nog­le af de mest kend­te ufo-obser­va­tio­ner gen­nem tiden op til for­ny­et revi­sion.