4690 Haslev 25. oktober 2005.
Først nogle indledende personlige oplysninger. Jeg er 43 gammel (voksen), rører sjældent alkohol og har aldrig taget narko. Så det jeg ser i haslev den 25/10 – 05 kl. Ca. 00.50 er jeg nødt til selv at tage til efterretning, som værende virkeligt, og vil påstå det samme over for omverdenen. Jeg har desuden arbejdet som fængselsbetjent på herstedvester — dk’s eneste psykopatanstalt. Det får man ikke lov til medmindre, at ens psyke er 100% i orden. Jeg forudser dog alligvel, at andre vil se på denne beretning med en hel del skepsis, hvilket vel i og for sig er forståligt.
Jeg arbejder aftenhold, og går derfor relativt sent i seng. Den nat var det stjerneklart, og jeg stod på gårdspladsen og kiggede lidt på stjernehimmelen, efter at have parkeret bilen i garagen. Pludselig overflyves gården (nedlagt landbrug) af „noget“ i en SSØ-retning og i en, mener jeg allerhelvedes høj hastighed. Jeg kan ikke afgøre højden, og vil derfor heller ikke gætte konkret på hverken hastigheden eller størrelsen. Den er kun synlig i ca. 2–3 sek. Da gården er trelænget, og den ene længe spærrer for udsynet i den retning.
En beskrivelse af „tingesten“: Ja når man ser fjernsyn eller hører radio, så er min obervation faktisk temmelig kedelig, det må jeg erkende – men! det var en trekantet ensvinklet sort flade med en række mat lysende ting langs kanten — men disse dog klart placeret inden for selve fladen, en 4 eller 5 stk. langs hver kant. På grund af tidspunkt (mørkt) og synsvinklen kan jeg desværre kun give en todimensionel beskrivelse. Derudover var den lydløs.
Jeg vil til hver en tid sige, at den burde have gennembrudt lydmuren med den larm til følge, men det gjorde den altså ikke. Der var heller ikke antydningen af motorlarm. Ydermere havde den nogle underlige vrikkende bevægelser i et horisontalt plan. Svært at beskrive på skrift, men jeg skal prøve: Den pendulerede horisontalt omkring sin egen lodrette midterakse, ligesom nogle tandhjul i indmaden i et ur også pendulere om egen midterakse. Jeg når at se et „tik og et tak“, den svipper ud og tilbage igen. Hvorfor? Aner det ikke, det må I fortælle mig, men det er min klare opfattelse, at det var tilsigtet. Den var ikke på nogen måde ustabil i sin bane.
Det var hvad jeg så, men da jeg er uddannet kedelpasser og procesoperatør kan det jo ikke undgås, teknikeren kommer op i en, så jeg vil gerne knytte en personlig kommentar til lysene langs kanten og til de særprægede bevægelser. Det var næppe lys i gængs forstand, men nok en mere integreret del af fartøjet, sandsynligvis en del af frem/opdriften, da de pegede nedad og var placeret hele vejen rundtomkring. Penduleringen får det mig til at mene, at den må have været ubemandet. Der er næppe nogle levende væsner, der kan tåle sådanne bevægelser over længere tid — aliens eller ej. G‑kraften må have været forfærdelig.
Behøver jeg at fortælle, at jeg kom hen ved en time senere i seng den nat end normalt? Jeg har altid troet på muligheden for liv andetsteds — nu tror jeg ikke mere, jeg ved det!
6752 Glejbjerg By 18. november 2005.
Min 10 årige søn var til børnefødselsdag. Festen foregik indendørs, men på et tidspunkt fik han det varmt og gik udenfor, hvor han fandt en fodbold, som han stod og spillede med op ad en mur. På et tidspunkt røg bolden ned ad opkørslen og én af de andre børn løb ned for at hente den. Hun kaldte på ham, at han skulle komme og se noget mærkeligt:
Han beskriver det de så som et fartøj som lignede noget fra en Star Wars-film. Den var grøn på undersiden. Der kom en mærkelig lyd fra fartøjet — han kunne ikke beskrive det nærmere — havde aldrig hørt noget lignende. Fartøjet bevægede sig frem og tilbage over stedet, som om den søgte efter noget — på et tidspunkt steg den lodret op i himlen og forsvandt.
Hvorfor tror jeg på historien ? De var 2, som så hændelsen. Det var ved et tilfælde, at vi kom til at tale om det — ingen sensationsstemning over beretningen. Jeg gik ham nærmere på klingen mht., om det kunne være et fly eller en helikopter eller evt. en fjernstyret UFO, men det er udelukket. Børns fantasi — nej, det tror jeg ikke her, situationen opstod spontant, og hele beretningen var nedtonet som om, det ikke var noget særligt. Børnene havde blot konstateret, hvad de så og var ikke bange.