7100 Vejle 1998–1999.
Da jeg var mindre gik mig og nogle venner hjem fra et sted vi havde været om aftenen. På vej hjem så vi et objekt med ild og en ildhale, lidt efter slukkede branden på objektet og skiftede farve til noget rødt og gult og lidt grønt (en masse forskellige farver). Objektet farede over himlen i meget meget hurtig fart.
Har aldrig set noget der bevægede sig så hurtigt. Vi alle så det samme og blev meget nysgerrige. Objektet blev ved med at farre rundt i himlen. Det stoppede et par gange, på et tidspunkt over vores skole/stadion og senere over et vandtårn længere ude. Objektet bevægede sig meget hurtigt og skiftede nogen gange farve. Vi alle er sikre på at der var ild i objektet og det ikke bare var en indbildning. Vi så, hvad vi så. Og vi kan stadig huske hvad vi så!
Jeg kan ikke huske hvilken dag det var eller hvilket år. Men jeg kan prøve at høre de andre der var med omkring grader og retning m.m.
Arrissegles, Schweiz 31. januar 2004.
Som chauffør på en sovebus til Frankrig var jeg i Schweiz mellem Bern og Lusanne vidne til et mærkeligt fænomen, det blev det i hvert fald. Til højre for bussen så jeg 2 lys, hvilket jeg ikke bed nærmere mærke i, idet jeg troede det var en lyskaster, som bruges meget i Schweiz.
Men pludselig var den ene lys, der havde form og størrelse som en tallerken, uden for højre fordør. Og uden man kunne se det flyttede sig, var det lige pludselig til højre for bussens forrude. Jeg troede sikkert stadig, at det var en lyskaster. Jeg kørte igennem en tunnel, men ude af den igen var fænomenet stadig med.
Nu rejste nakkehårene sig, må jeg nok ærligt indrømme, her var noget jeg aldrig havde oplevet før. Fænomenet blev ved at følge bussen, snart ude ved højre fordør, snart oppe til højre ved forruden. Kørte nu igennem en 3 km lang oplyst tunnel, ude igen var fænomenet der stadig, her blev dee yderlig ca. 3 — 4 km. hvorefter det forsvandt bag ud ved højre fordør, herefter så jeg den ikke mere. Det var meget koldt på pågældende tidspunkt. Farven var som hvis man sender en lyskegle op på nogle grå skyer.
4400 Kalundborg 9. februar 2004.
Mathias gik ud i haven for at tisse, det var helt mørkt på det tidspunkt, da der pludselig dukkede en flad lysende skive op, som kom frem over træerne i sydlig retning. Den stod stille i cirka 20–30 sek., hvorefter den fortsatte i vestlig retning, ud langs røsnæs, i retning af fyret.
Der var ingen lyde forbundet med observationen, men da den lige med et satte i høj fart, fra området lidt ude fra haven, hvor den svævede, kom der en susende lyd, fra objektet.
Af detaljer kan nævnes, den havde form som to sammenlagte tallerkner, eller meget flade skåle, den øverste del var lysende rød, næsten som flammer, den nederste var lysende blå, pulserede, og i samlingen af skiverne, lyste den lyserødt/hvidt, hele vejen rundt. På toppen havde den noget der lignede en blå antenne, som stak et stykke op. I den ene side, kunne der tydeligt ses et vindue, med lys i. På undersiden kunne ses 3–4 kuppelformede genstande, som stak lidt ud i forhold til resten af fartøjet.
Sammenholdt med de bagvedliggende stjerner, og andre diverse lys, fra flyvemaskiner o.lign. var dette noget helt unikt, som sønnen så på himmelen.
8270 Højbjerg 12. februar 2004.
Her omkring klokken 20.15, oplevede min kæreste og jeg et underligt lys på himlen. Et orangefarvet objekt, lokaliseret mod sydvest, flyttede sig mod vest, første tanke var: En nødraket, men eftersom jeg er sømand, vil jeg mene, at jeg ved, hvordan en nødraket opfører sig på himlen, og dette var bestemt ikke en nødraket, eftersom den bevægede sig horisontalt. Jeg har optaget det på videokamera, og vil gerne høre fra folk, som har set det samme som jeg.
Objektet startede som meget orange, og lidt større end en alm. stjerne, hvorpå den blussede op, og tilmed skiftede farve til grøn, over korte perioder, og senere til en klar farve, og med et stoppede objektet og fastholdt sin position mod sydvest, hvorpå den langsomt fadede ud, men alligevel blussede den op igen et par gange indtil den langsomt forsvandt.
Jeg har spurgt inde på tv2.dk om det samme, og nogle mener, at det kunne være Venus, det syntes jeg ikke kan passe, eftersom at objektet bevægede sig alt for hurtig til at kunne være Venus.
6270 Tønder 18. februar 2004.
Onsdag den 18. februar kl. 11.00 ser jeg et stort fly med fire motore og deraf følgende hvide streger på himlen, det er skyfrit vejr, og jeg kan se halefinnen er rød på jumboen, muligvist et SAS fly på vej mod Billund?
Flyet har retning fra syd mod nord.
I vestlig retning under flyet ser jeg så et mindre flyvende aflangt objekt, dette har dog ingen hvide striber efter sig, objektet har retning fra sydvest mod nordøst og bevæger sig forholdsvist langsomt, i ca. 45 graders højde.
Min egen uautoriserede forklaring er, at det muligvis kan være den internationale rumstation ISS, jeg har observeret — men er dette muligt på en højlys februar formiddag???
4913 Utterslev 23. marts 2004.
Da det var en dejlig stjerneklar aften uden måne, gik jeg en tur ud i mørket. Jeg så en stjerne (lignede det) blinke, og så den flytte sig. Troede det var et fly, men den bevægede sig ret hurtigt og var også svagt synlig imellem blinkene.
Så nu samtidigt en mere, den opførte samme måde, blinkende, men også svagt synlig imellem blinkene, bevæge sig hen over himlen hurtigere end et (rute)fly.
Fik øje på mindst 4, måske 5 samtidigt bevægende, blinkende og flyttende objekter forskellige steder på himlen, 2 af dem bevægede sig på et tidspunkt tæt forbi hinanden. Der var flere blinkende „stjerner“ som ikke bevægede sig, men alle andre stjerner var synlige som vanligt.
Det var ikke stjerneskud, kunne følge objekterne i mange minutter. Så ingen af dem direkte forsvinde, men de kunne være væk, hvis jeg kiggede i modsat retning efter en anden, for derefter at se tilbage — så var den væk. Er spændt på om andre har observeret det samme eller om der er en helt naturlig forklaring.
6800 Varde 24. marts 2004.
Jeg og en kammerat står og ser op på stjerne himmelen, hvor 3 hvide konstante lys danner en trekant, højde ??? måske 2 km, afstand mellem prikkerne måske 500 meter, der er ingen lyd — bevægelsen er konstant, afstanden mellem de hvide lys er den samme, varighed 10–15 minutter. 3 andre venner kommer og ser det samme, og ingen af os har set dette før. Vi har et vennepar, der så det samme over Varde for 2 år siden, dog var der her tale om 3 trekanter. Jeg kan huske, at lignende fænomen blev vist i fjernsynet for 10–15 år siden fra Belgien (jeg tror det var Sat1) der viste dette. Jeg aner ikke hvad det er, jeg mener ikke det kan være f. eks. F16, da der ingen lyd var, satelitter måske, men da jeg har arbejdet i vejrtjenesten (militæret), har jeg aldrig set satelitter flyve sådan. Vejrballoner flyver heller ikke sådan, så hvem ved?
Gundsømagle, 4000 Roskilde 24. marts 2004.
Min svoger,som bor i Jyllinge, (ca. 4 km. fra mig i fugleflugt), ringede til mig ca. 21:40 og fortalte, at nu var det mærkelige lys der igen, som han havde set på vej hjem fra min søns fødselsdag d. 4. marts — og snakket meget om siden. Jeg beholdte den trådløse telefon i hånden og gik udenfor i haven, som vender stik syd, og så straks det temmelig kraftige lys, han talte om — præcist syd/vest og ca. 40–45 grader over horisonten — ind mod Roskilde. Vi bevarede samtalen og kunne fortælle i munden på hinanden: „Se! Nu stiger den — Se! Nu bevæger den sig til venstre“. Mod vest/nordvest lå en meget smal måne („på ryggen“), og Venus skinnede klart ovenover den. Objektet blev på samme sted, men bevægede sig lidt op og ned — og til højre og til venstre. Indimellem „udsendte“ det blå og røde „blink“ mod højre og venstre. Stik syd lyste det gule lys fra et gartneri nogle lavthængende skyer op. (Det kunne min svoger ikke se for nogle træer og nabohuset) — og det mærkeligste ved det hele var, at objektet befandt sig under eller foran skyerne.
Der MÅ være nogle inde i Roskilde, der har set det, for efter min opfattelse burde det befinde sig over Roskilde Fjord — nord for Roskilde Havn. Vi observerede objektet sammen over telefonen fra 21:45 til 22:00, hvor det pludselig var væk, efter at vi havde kigget på Månen og snakket om Venus’ kraftige lys. Det kan godt have været der inden 21:40, hvor min svoger ringede. Sidst min svoger så det samme fænomen (4. marts 2004) „fadede“ lyset bare ud.