Obser­va­tions­be­ret­nin­ger 4. kvar­tal 2002

Efter­hån­den som jeg nær­me­de mig, kun­ne jeg se, at nog­le men­ne­sker hav­de sam­let sig ved den før­ste bil, som iøvrig var en gul Audi 100.

Eje­ren af bilen, som på det tids­punkt boe­de i Stud­strup, stop­pe­de mig med en bemærk­ning om, „at det ikke var så smart at gå læn­ge­re frem“. Jeg må indrøm­me, at jeg stop­pe­de brat op, for et øje­blik efter igen at gå hen imod det meget lysen­de objekt, der i en form af en kug­le eller en ring, svæ­ve­de ca. en halv meter over jor­den. Et fan­ta­sk­tisk flot syn.

Jeg nåe­de aldrig der­hen, idet eje­ren af Audi’en greb fast i mig og trak mig til­ba­ge. Kug­len eller rin­gen var der nog­le minut­ter, for der­ef­ter at bli­ve min­dre og til sidst for­svin­de i sig selv.

Hvis der er nog­le af de andre til­sted­væ­ren­de vid­ner, som læser det her, bedes de ven­ligst kon­tak­te mig (bahnsen@stofanet.dk), da jeg synes, at jeg mang­ler nog­le at tale/skrive om den kæm­pe ople­vel­se det var. Jeg var den 18-åri­ge unge mand i den kon­ge­blå Vol­vo Ama­zo­ne.

Objek­tet syn­tes at hæn­ge et godt styk­ke inde over Køben­havn, helt stil­le. Det var mør­ke­gråt på en lyse­grå him­mel, ikke helt klart afgræn­set (som om jeg så det igen­nem en tynd sky). Det var aflangt som et rør, og måske lidt tyk­ke­re på mid­ten. Dimen­sio­ner­ner som 15x1, og det hang helt lodret.

Jeg ved ikke, hvor langt det var fra os, men dimen­sio­ner­ne syn­tes at vir­ke som de sam­me, medens vi kør­te. Der kom ingen lyde, vi kun­ne høre, og der var ingen lys.

Den før­ste kun­ne ses med vest fra vore stu­e­vin­du­er og kom som sagt fra nord og faldt ned i rening af Kari­se.

Den anden kom fra øst og faldt ned mod Køge.

Beg­ge kun­ne min­de om stjer­neskud; men var meget kraf­ti­ge­re og lang­som­me­re. Lad os sige halv hastig­hed af et stjer­neskud. Vores før­ste ind­sky­del­ser var vra­gre­ster fra sate­lit­ter eller lig­nen­de.

Den fløj vel omkring 1000 m måske 2000, men ikke høje­re end en de fly­ve­re, jeg så der kom. Siden hen så jeg både en, der fløj lave­re og høje­re end det ojb­jekt, jeg så. Det fløj midt imel­lem og ca. 500 m måske lidt mere fra, hvor jeg stod. Den fløj lang­somt og til sidst hur­tigt for med et, var den væk.

Da jeg kig­ge­de, var der en lysen­de kug­le på stør­rel­se med en 50 øre med stærk fart. Den stod stil­le i luf­ten i nog­le sekun­der og for­svandt utro­ligt hur­tigt. Lidt som en kæm­pe komet. Da vej­ret var meget blæ­sen­de, kun­ne jeg ikke få det til at pas­se på et hvidt nød­blus eller noget, der vil­le risi­ke­re at fly­ve ud i det vejr og slet ikke så lavt på him­len. Siden da er jeg kom­met i tan­ke om, at i den ret­ning var der i som­me­ren 1997 vist en lokal land­mand, der fandt en kor­n­cir­kel. Der var noget om det i den loka­le avis.

Jeg bor nor­malt i USA og er ikke den sto­re UFO’ist, men jeg så et indslag med SUFOI i nyhe­der­ne på TV i dag og fandt jeres hjem­mesi­de.

Da den ene næsten var væk — dvs., at den fløj vide­re mod nor­døst — kom der en lig­ne­de bare — meget lidt — stør­re (for­stås sådan lidt stør­re:). De fløj i sam­me ret­ning, og det­te vil vi aldrig glem­me.

Vi stop­pe­de — vi har set et pro­gram om ufo­er, de sag­de, at man skul­le stop­pe og nå at huske så meget så mug­lig — det­te har vi også for­søgt på.

Ca. 00.20 befin­der grup­pen af ele­ver sig 300 m. vest for Hau­bro byskilt på den vej, der fører mod V. Hor­num. De er fire mand i grup­pen. Plud­se­ligt kom­mer der et skæ­ren­de hvidt lys. De kig­ger op, da de tror, at de bli­ver blæn­det af en bil, men da der ingen biler, er kig­ger de rundt.

I ret­ning af Far­sø by ser de nu noget, de beskri­ver som et stjer­neskuds-agtigt fæno­men. En lang lysen­de pind som suser gen­nem him­len og stand­ser et par sekun­der på him­len i ret­ning af Far­sø. „Hele him­len var lyst op“, som de udtryk­ker det, „men der var fuld­kom­men stil­le“. Efter et par sekun­der fader lyset ud og bevæ­ger sig hastigt væk.

Grup­pe 2 befin­der sig ca.500 m. fra rund­kørs­len mel­lem Hau­bro og V. Hor­num, i ret­ning mod Hau­bro. Klok­ken er ca. 00.20. Plud­se­lig bli­ver de blæn­det af et skar­pt hvidt lys. Tre grup­pe­med­lem­mer går ud fra, at det er en mod­kø­ren­de bil med langt lys, så de kig­ger ned for at beva­re deres nat­te­syn. Det sid­ste grup­pe­med­lem bemær­ker, at der ingen bil/lygter er, og ven­der sig der­for rundt for at fin­de en for­kla­ring.

Da han dre­jer sig, ser han noget lige­som et stjer­neskud, „en slags lang lys­stri­be, nær­mest som en stang på 1 m. og 15 cm. bred­de, ‑som den så ud der­fra, hvor jeg så den den.“. Det stand­ser kort i ret­ning ind mod Far­sø, og hæn­ger på him­len 2–3 sek. Han tæn­ker først på stjer­neskud og kor­n­mod, men det­te er bare helt ander­le­des, som han siger. Hele him­len er lyst op som ved mag­ne­si­um­lys, for­kla­rer han. Efter et par sek. for­svin­der lyset. De øvri­ge i grup­pen når ikke rig­tig at opfat­te, hvad lyset er. De sekun­der epi­so­den varer, tror de hele tiden, en bil er på vej, men alle bemær­ker de et skæ­ren­de lys, og undrer sig over, at der hver­ken kom­mer en bil, eller at de ikke kan høre en bil.

De to grup­per har gået med ca. 2–4 km. mel­lem­rum, og har ikke kun­net for­tæl­le histo­ri­er til hin­an­den. Da den før­ste grup­pe kom­mer hjem, for­tæl­ler de deres histo­rie. Vi tager det alle­sam­men lidt i god armslæng­de, for ele­ver „ople­ver“ jo man­ge under­li­ge ting i nat­te­mør­ket.

Efter ca. en halv time kom­mer næste grup­pe ind. En fra grup­pen siger med det sam­me, „Nu skal I bare høre om noget vildt under­ligt“. Lære­ren stop­per dem med det sam­me, og siger til de andre. „Nu skal I sid­de helt stil­le, ingen må kom­men­te­re noget, før de har for­talt fær­dig“. ‑Det­te gør lære­ren, da han selv synes, at nu bli­ver det lidt inter­es­sant og ikke vil have, at de sid­der og påvir­ker hin­an­den med hver deres histo­rie.

Den sid­ste grup­pe ved der­for ikke, at den før­ste grup­pe lige har for­talt en histo­rie, sva­ren­de til den, de nu selv for­tæl­ler.

Bag­ef­ter spør­ger lære­ren, om det ikke var laser­lys, eller en raket eller sådan noget, men de kig­ger på ham, som om han helt har mis­for­stå­et noget, og siger igen, „nej, nej, ‑det her var helt ander­le­des, ‑det var bare meget stør­re, alt var lyst op“.

Jeg stand­se­de bilen, stod ud og sluk­ke­de for­lyg­ter­ne. Gan­ske lang­somt, fuld­stæn­dig lyd­løs, besvæ­ge­de „bilen“ sig fra nord mod syd ca. 200 m fra os. På hver side var der et blin­ken­de rødt lys. Både for og bag, en ræk­ke lys i 2 måske 3 for­skel­li­ge far­ver, gul, hvid lys gul? Bage­rest i kabi­nen (sva­ren­de til bagr­u­de/hat­te­hyl­de-områ­de) på den „fly­ven­de bil“ var der et svagt lys. Jeg dre­je­de ind ad ind­kørs­len. Objek­tet fort­sat­te lang­somt vide­re over træ­er­ne i Viger­s­lev­par­ken, mod syd. Vi ven­te­de ikke på at se mere, da de 2 af pas­sa­ger­ne, som var børn, og jeg selv var lidt forun­dre­de og for­vir­re­de over den lyd­løs even­tu­el­le heli­kop­ter?

Vi ser læn­ge­re frem­me (ca. 1 km) et meget stort kraf­tig blå­ligt/­tur­kis-agtigt lys i 2 sek. Det går ud, men efter ca. 4 sek. er det der igen i 2 sek., det vir­ker som om, det er lige ved over­fla­den af jor­den. Det vir­ker som en halv­sol eller halv­må­ne, og for­di lyset er så kraf­tigt, lyser det meget ud i det mør­ke. Vi spør­ger hin­an­den, hvad det kan være, men vi ved det ikke. Vi kører, men ser ikke lyset igen og hel­ler ikke noget, det kun­ne være kom­met fra. Der var ikke et hus med lys i eller noget andet, som kun­ne for­kla­re det­te.

Stræk­nin­gen er ude på lan­det, og det er meget glat, efter­som der er is på vej­en, så vi kører for­sig­tig. Vi svin­ger så snart til ven­stre hen ad en lan­de­vej mod Gistrup, hvor vi lader en anden bil svin­ge først, da han kom­mer fra den vej, vi skal svin­ge ad.

Jeg har udsigt over havet, bor på 3. sal og kan se til Læsø og til Sæby. Plud­se­lig så jeg, at der lidt nord for Læsø var et under­ligt lys, som dale­de ned og fløj op, plud­se­lig, da det var nede, bevæ­ge­de det sig side­læns og i skrå bane. Jeg stu­de­re­de fæno­me­net i et par minut­ter, da det syn­tes at nær­me sig Fre­de­riks­havn. Plud­se­lig steg det op i en væl­dig fart og for­svandt ud over Sæby.

Klok­ken var nu ble­vet 06.46, så for­svandt alt strøm­men i Fre­de­riks­havn. Jeg star­te­de min nød­sta­tion, for at høre om der var andre, der hav­de strøm. Det viste sig at strøm­men var gået helt ned til Viborg, måske Esb­jerg. Jeg fik den tan­ke, at objek­tet hav­de tan­ket op og der­ved hav­de sluk­ket fami­li­en Dan­mark.