Den inter­na­tio­na­le rum­sta­tion spø­ger på nat­te­him­len

Af Toke Haun­strup

Plud­se­lig får jeg i vest­lig ret­ning øje på et hvidt lys, som var det lan­dings­ly­set fra et fly, kom­me roligt fly­ven­de UDEN motor­larm.
Sådan ind­le­der en 49-årig obser­va­tør sin beskri­vel­se af det usæd­van­li­ge lys, han obser­ve­re­de fra Kol­ding om nat­ten d. 20. juni 2010. Sam­men med en kam­me­rat var han ude og gå en tur i de sene nat­te­ti­mer. Omkring kl. 03.20 får de i vest­lig ret­ning øje på et usæd­van­ligt lys. Om det vide­re for­løb for­tæl­ler obser­va­tø­ren:

„Jeg tager min kik­kert i anven­del­se, men kan intet andet se end det hvi­de lys, som bli­ver ved med at være lige skar­pt — også efter det har pas­se­ret mig i øst­lig ret­ning — og det gør lan­dings­lys på fly i hvert fald ikke. Der var hel­ler ikke andet at se, såsom røde/grønne blin­ken­de lys, som man tit ser på fly. ‚UFO’en’ var ikke høje­re oppe end de inden­rigs­fly, som kom­mer (fra øst) ind over Kol­ding by om nat­ten for at lan­de i Bil­lund.“

Obser­va­tø­ren bedøm­mer den sam­le­de varig­hed til at være 5–10 minut­ter.

Langt læn­ge­re oppe

Det obser­ve­re­de fæno­men var dog næp­pe så langt nede, som obser­va­tø­ren ople­ve­de det. Som SUFOI tid­li­ge­re har doku­men­te­ret, er det i prak­sis umu­ligt at vur­de­re afstan­de til lys på nat­te­him­len. I den­ne sag skal for­kla­rin­gen da også søges langt læn­ge­re væk end områ­det ved Kol­ding. Og langt læn­ge­re oppe!

I en høj­de af omkring 350 km kred­ser den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion ISS i sin bane om jor­den med en fart på ca. 28.000 km/t. I løbet af bare ét døgn når rum­sta­tio­nen at fuld­fø­re næsten 16 kredsløb om jor­den. Rum­sta­tio­nen er resul­ta­tet af et sam­ar­bej­de mel­lem først og frem­mest Rusland, USA, Japan, Cana­da og en ræk­ke euro­pæ­i­ske lan­de (her­i­blandt Dan­mark). Målt i for­hold til stør­rel­sen af tid­li­ge­re rum­sta­tio­ner er der tale om et gigan­tisk byg­nings­værk. ISS udbyg­ges grad­vist med nye modu­ler. Det før­ste modul blev opsendt i 1998, og rum­sta­tio­nen for­ven­tes at være fuldt udbyg­get i slut­nin­gen af 2011. Da vil ISS bestå af 16 modu­ler og dæk­ke et fla­dea­re­al sva­ren­de til en fod­bold­ba­ne.

Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion ISS kan, i lig­hed med satel­lit­ter, ses fra Jor­den. Rum­sta­tio­nens stør­rel­se gør den dog til et gan­ske sær­ligt skue. Med en lys­styr­ke som Venus ses rum­sta­tio­nen som et kraf­tigt, hvidt lys, der med jævn hastig­hed bevæ­ger sig hen over syd­him­len i en bane fra vest mod øst.

Kan også ses fra Dan­mark

I peri­o­der kan Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion også ses fra de dan­ske him­mel­strøg, hvor den oftest kom­mer til syne på den syd­ve­st­li­ge him­mel og i løbet af nog­le minut­ter bevæ­ger sig hen over den syd­li­ge him­mel og for­svin­der i en sydøst­lig ret­ning.

Den Inter­na­tio­na­le Rum­sta­tion, ISS, foto­gra­fe­ret fra Søl­le­sted på Lol­land den 26-07-2008 kl. 23.27 DST  — Foto: Ole Hen­nings­en

Den mand­li­ge obser­va­tør fra Kol­ding er net­op en af de man­ge dan­ske­re, som har ladet sig forun­dre over rum­sta­tio­nens opvis­nin­ger på nat­te­him­len. Obser­va­tion­s­tids­punk­tet er sam­men­fal­den­de med en pas­sa­ge af ISS, som — set fra Kol­ding — kom til syne kl. 03:15:31 i en høj­de af 10 gra­der over hori­son­ten mod vest-syd­vest. I løbet af de føl­gen­de 6 minut­ter bevæ­ge­de ISS sig hen over den syd­li­ge him­mel (nåe­de en høj­de af 36 gra­der over hori­son­ten ved pas­sa­gen i syd) for til slut at for­svin­de kl. 03:21:03 i en høj­de af 10 gra­der over hori­son­ten mod øst-sydøst. At der var tale om en obser­va­tion af ISS bekræf­tes også af obser­va­tø­rens beskri­vel­se af lysets udse­en­de, som sva­rer fuldt overens med hvor­dan ISS tager sig ud på him­len.